Slægten Yde Del 2

Del 0 | Del 1 | Del 2 | Del 3 | Del 4 | Del 5 | Del 6

Dagmars Slægt — Del II —

Slægten Yde

Del 2. Thyslægterne Fink, Kirk, Stensgaard og Yde.

❖ ❖ ❖

Omtale af: 32/31 Jens Jensen Yde (1809-1886), ejer af Ydesminde i Hundborg sogn, og dennes far 64/61 Jens Madsen Yde (1775-1835), sognedegn i Hundborg, samt anetavle for sidstnævnte.

Udarbejdet og redigeret af: Genealog Anton Blaabjerg

INDLEDNING

Slægten Yde fra Hundborg stammer fra 32/31 Jens Jensen Yde (1809-1886), ejer af Ydesminde i Hundborg, dennes far 64/61 Jens Madsen Yde (1775-1835), sognedegn for Hundborg og Jannerup menigheder samt skoleholder i Hundborg, der igen var søn af færgemanden ved Sallingsund på Mors 128/121 Mads Jensen Yde (ca. 1738-1809) og hustru 128/242 Ide Kirstine Wagaard (1738-1791). Både færgemandens kone og mor var af præsteslægt, men han selv tilhørte en udbredt degneslægt i Thy, der stammede fra Stagstrup, hvor slægten kan følges tilbage til 1600-tallet.

Den nævnte færgemands farfar var 1024/961 Jens Jensen Yde (ca. 1661-1731), der boede i Stagstrup. Han er den ældste af slægten, der vides at have båret navnet Yde. Hans far, der på sine gamle dage flyttede fra Mors til sønnen i Stagstrup, var 2048/1921 Jens Jensen (ca. 1618-1688), men han er ikke fundet med tilnavnet Yde. Der er dog mulighed for, at han på en eller anden måde var beslægtet med den ældre Yde-slægt i Stagstrup; disse ældre Yder boede i Stagstrup fra før år 1600.

Selve navnet Yde skal stamme fra betegnelsen en Jyde ⁽¹⁾, men hvorfor en enkelt familie i Thy skulle være mere Jyder end andre, vides ikke. Selve slægtsnavnet er gammelt, således nævnes i 1492 en Peder "Ytti" som bonde i Rougsø herred ved Randers. En Christen "Ydhe" var byfoged i Marstrand i det nuværende Sverige og blev som en anset mand 1564 ⁽²⁾ optaget i Guds Legems Lav i Aalborg. I købstaden Aalborg boede der flere Yder i 1500-tallet. Anders Jensen Yde (Ydhe) blev borger 1562 og 1567 optaget i nævnte lav, hvor Niels Pedersen Yde (Ydhe) blev optaget 1575, efter at han i 1574 var blevet borger ⁽³⁾. Nævnte Anders Yde i Aalborg levede endnu 1575, hvor en Lars Yde mellem 1562 og 77 var blevet antaget som byens tjener for 20 mk. årligt ⁽⁴⁾. Anders Jensen Yde kunne måske have været søn af den Jens Yde i Aggersborg, død i 1550'erne, der fra ca. 1546 var herredsfoged i Hanherred ⁽⁵⁾ — men nogen slægtsmæssig tilknytning til disse gamle Yder kan altså ikke påvises.

Martin Odgaard, der i sin bog om Gamle slægter fra Hundborg (1976) giver en kort oversigt over slægten Yde, meddeler i øvrigt, at der blandt Yde-slægten i Thy fra gammel tid har gået en historie om, at navnet Yde skulle stamme fra nogle sigøjnere, der en nat boede i Vilsund færgekro. En af kvinderne fødte om natten et barn, og da man ikke havde noget at betale med, lod man krofolkene beholde barnet som betaling, og navnet Yde skulle så stamme fra dette barn. Slægtsnavnet skulle efter dette altså stamme fra udsagnsordet at yde og ikke fra en Jyde. Jørgen Wind, der i 1956-57 udarbejdede en kortfattet slægtstavle i Thisted over slægten Yde og Wind, prøver ikke at forklare navnets oprindelse.

Omtalen af de enkelte anepar i efterfølgende anetavle for Hundborg-degnen 64/61 Jens Madsen Yde (1775-1835) er bygget op efter et fast skema. Aneparrets navne, fødsels- og dødsår efterfølges af en meget kort omtale af parrets sociale niveau, samt uddrag af kirkebøger og lignende vedrørende parrets fødsel, død og giftermål. Derpå følger omtale af parrets børn, samt sluttelig en grundig gennemgang af det fundne dokumentmateriale til belysning af parrets liv og levned.

Noter til indledningen:
1. Danmarks gamle personnavne v. G. Knudsen, M. Kristensen og R. Hornby, Tilnavne, bd. 2, 1964, sp. 1223.
2. Fra Himmerland og Kjær Herred, bd. 2, 1915-17, s. 348.
3. Samme, s. 53, samme bd. 3, 1918-20, s. 302.
4. P. C. Knudsen: Aalborg Bys Historie, bd. 1, 1931, s. 61 og 75.
5. C. Klitgaard: Herredsfogeder og Tingskrivere i Vendsyssel, 1938, s. 122-23.

---

32/31 JENS JENSEN YDE (1809-1886)
32/32 INGER CHRISTENSDATTER (1816-1881)

Jens Yde ejede til 1865 gården Ydesminde i Hundborg sogn, hvor han fra 1857/58 til 1875 tillige ejede Kirkegård.

Han var født 12. april 1809 i degneboligen i Hundborg by og sogn, søn af degnen, sr. Jens (Madsen) Yde og hustru Johanne Madsdatter. Efter hjemmedåben samme dag blev han fremstillet i kirken 3. juli, hvor fadderne var: Anders Søndergaards kone Anne Nordentoft i Hundborg, som bar barnet, Niels Andersens kone Else Legind fra Faddersbøl, Anders Søndergård af Hundborg, Wille Christensen af Råstrup, samt Christen Christensen af Faddersbøl mølle. Jens Jensen Yde, aftægtsmand og enkemand i Hundborg, født i Hundborg, døde 11. november 1886, 77 ½ år gammel.

Ungkarl Jens Jensen Yde, tømmermand i Hundborg, 24 (egl. 27) år, blev gift 22. oktober 1836 i Hundborg med Inger Christensdatter, 20 år, ugift, opholdende sig hos faderen Christen Olesen, gårdmand i Hundborg. Forlovere var gårdmand Christen Olesen i Hundborg og gårdmand Christen Howe i Arup.

Inger var født 13. marts 1816 i Hundborg by og sogn, datter af 64/63 Christen Olesen, gårdmand i Hundborg, og hustru 64/64 Maren Pedersdatter. Karen Pedersdatter af Todbøl mark bar barnet, faddere var Niels Olesen, gårdmand i Sperring, gårdmand Peder Smed ibidem, ungkarl Jens Hansen hos forældrene i Hundborg, Birgitte Christine Pedersdatter, Anders Hoves hustru i Vang og Kirstine Andersdatter, tjenende i præstegården.

Inger Kristensdatter, aftægtsmand Jens Ydes kone i Hundborg, født i Hundborg, døde 9. februar 1881 i Hundborg, 64 år gammel.

32/32 Inger Christensdatter havde før ægteskabet med Jens Yde — de to fik 13 børn sammen — født en datter Nicoline Ditlevsdatter, født 10. marts 1836 i Hundborg, hvis far var pottemager Ditlev Nielsen Knudsen fra Nr. Sundby, der som ugift 22-årig pottemagersvend ved folketællingen 1834 boede hos Ingers forældre i Hundborg sammen med en pottemagerlærling. Ditlev Nielsen Knudsen var født 1812 i Vium (?) sogn i Vendsyssel som søn af tømmermand Knud Christensen og hustru Mariane Nielsdatter, og han døde 1871 i Torup i Skallerup sogn på Mors som 59-årig pottemager. På Mors boede han først i Dragstrup sogn sidst i 1830'erne, hvorpå han fra 1848 boede i Torup i nabosognet Skallerup.

Hans barnebarn Ditlev N. Ditlevsen (1880-1972) blev fyrbøder i København og far til forfatterinden Tove Ditlevsen (1917-1976) ⁽¹⁾.

Ydernes halvsøster Nicoline Ditlevsdatter, født 1836, blev gift 1858 med lærer Niels Christensen (1834-1900), lærereksamen 1856 fra Ranum seminarium, skolelærer og kirkesanger i Ørum i Thy fra 1858 og i Helligsø fra 1867 ⁽²⁾. Nicoline og lærer Christensen fik fire børn, hvoraf tre blev voksne.

Jens J. Ydes svigerforældre var: 64/63 Christen Olesen (1788-1857) og 64/64 Maren Pedersdatter (1783-1858).

JENS JENSEN YDES LIV OG LEVNED

Ved folketællingen 1834 opholdt Jens Yde sig som 25-årig hjemme hos forældrene i degneboligen uden angivelse af erhverv, hvorimod han ved giftermålet 1836 nævnes som tømmermand. Og dette sidste stemmer med, at det i avisens nekrolog ⁽⁵⁾ hedder, at han som ung mand var møllebygger og derved erhvervede sig en god stilling og et særdeles agtet navn. Efter giftermålet 1836 fik han af moderen Johanne Madsdatter, enke efter afgangne skolelærer og kirkesanger Jens Madsen Yde af Hundborg by og sogn, hvis lavværge var Jens Christian Yde, skolelærer og kirkesanger i Stagstrup, skøde 18. marts 1837 (fejl for 1836 eller 37), tinglæst 10. april 1838 ⁽⁶⁾, på faderens ejendom i Hundborg på godt 7 skpr. hartkorn, som moderen ejede efter skiftet 10. oktober 1835.

Ejendommens enkelte dele beskrives således:

• a. Parcellen nr. 11 af Ulstrup hovedgårds mark, Caasberg kaldet, på 5 skpr. 2 1/6 alb. hartkorn, der ejedes efter skøder af 25. juni 1806 og 19. juni 1832.
• b. Parcellen nr. 1 af Christen Nielsens forrige gård i Hundborg, Christen Kirks have kaldet, på 1 skp. 3 fjkr. 5/24 alb., der ejedes efter skøde af 22. juni 1805; denne parcel skulle bestandig være bebygget og beboet.
• c. Halvdelen af parcellen nr. 28 af Todbøl hovedgårds ejendom (i Kallerup sogn) beliggende i Nørkær på 2 fjkr. 4/13 alb. hartkorn, som ejedes efter skøde af 11. april 1813. Over denne parcel, hvoraf Ole Andersen ejede den anden halvpart, skulle der stedse være to overkørsler til brug for de øvrige parcelister af Todbøl.
• d. Halvdelen af den Peder Hansen i Hundborg forhen tilhørende del af Majlsø sø-fælled, som ejedes efter skøde af 14. april 1833. På parcellen hæftede forpligtelse til at deltage i bemeldte søs kanals årlige oprensning og vedligeholdelse.
• e. Den af den afdøde mand i sin tid ved Hundborg degnebolig opførte, men nu af køberen bortflyttede ladebygning på 8 fag.
• f. Den til ejendommen hørende besætning, ind- og udbo. Alt for 300 rbdlr. sølv og 250 rbdlr. sedler, samt aftægt efter en dags dato oprettet kontrakt.

Dertil havde Jens J. Yde på Ydesminde ved skøde af 22. juli 1837, læst 10. april 1838 ⁽⁷⁾, for 200 rbdlr. sølv af (svigerfaderen) Christen Olesen i Hundborg erhvervet sig parcel nr. 9 af Råstrup hovedgårds mark på 4 skpr. hartkorn. 29. juli 1837 og 2. december 1837, begge læst 10. april 1838 ⁽⁸⁾, udstedte Jens Yde panteobligationer på henholdsvis 200 og 600 rbdlr. sølv til proprietær Tøfting til Tandrup (i Bedsted sogn) med pant i Ydesminde. Begge panter blev slettet 21. juli 1857.

I 1842 solgte Jens Jensen Yde, boende på Ulstrup mark, for 200 rbdlr. sølv med skøde af 28. maj 1842, læst 21. juni ⁽⁹⁾, til husmand Christen Iversen af Snejstrup (Snestrup i Jannerup sogn) parcellen nr. 1 af Christen Nielsens forrige gård i Hundborg, Christen Kirks have kaldet, på 1 skp. 3 fjkr. 5 4/20 alb. hartkorn; parcellen, der skulle være bebygget og beboet, havde Jens Yde overtaget efter moderen.

Men samtidig ⁽¹⁰⁾ købte Jens Yde for 500 rbdlr. sølv af gårdmand Peder Christensen Baltzen i Hundborg den sønderste halvdel af parcel nr. 10 af Råstrup på 2 skpr. 1 alb. hartkorn. Købet blev finansieret ved, at Jens Yde samtidig ⁽¹¹⁾ udstedte en panteobligation på 150 rbdlr. sølv til Peder Christensen Baltzen med første prioritet panteret i den nævnte halvdel af parcel 10 af Råstrup; pantet blev udslettet 11. juli 1843. 4. juli 1843, læst 11. juli ⁽¹²⁾, udstedte Jens Yde på Ulstrup mark en panteobligation til Erik Grøntoft i Thisted på 250 rbdlr. sølv med pant i nævnte parcel af Råstrup; pantet blev udslettet 12. januar 1847.

Ved matrikuleringen 1844 ⁽¹³⁾ bestod Jens Ydes ejendom — den senere Ydesminde — af følgende dele:

• a. Parcel 11 af Ulstrup hovedgård, kaldet Caasberg, hvor selve gården var beliggende, nemlig 5 skpr. 2 1/6 alb. hartkorn, der blev matrikuleret under nr. 13c og 71a med henholdsvis 3 skpr. 2 alb. og 2 skpr. 3 fjkr. 2 alb., i alt 6 skpr. 1 alb. priviligeret hartkorn.
• b. Halvdelen af parcel 28 af Todbøl hovedgårds ejendom i Nørkær på i alt 2 fjkr. 4/13 alb., der blev matrikuleret som halvdelen af nr. 23 af Todbøl i Kallerup sogn på i alt 1 ¾ alb. priviligeret hartkorn.
• c. Parcel 9 af Råstrup hovedgård på 4 skpr., der blev matrikuleret som nr. 9 af Råstrup med 5 skpr. 3 fjkr. 2 ½ alb. upriviligeret hartkorn.
• d. Den sønderste halvdel af parcel 10 af Råstrup hovedgård på 2 skpr. 1 alb., der blev matrikuleret som nr. 10a af Råstrup med 4 skpr. ¾ alb. upriviligeret hartkorn.

Gården var således på omkr. 2 tdr. hartkorn efter den nye matrikel.

Ved skøde af 11. juni 1849 ⁽¹⁴⁾ erhvervede Jens Yde sig parcellen matr. nr. 21ac på 1 ¾ alb. hartkorn af svigerfaderen Christen Olesen i Kirkegård i Hundborg. Og 15. december 1849, læst 18. december ⁽¹⁵⁾, udstedte Jens Yde en panteobligation på 153 rbdlr. sølv til Hundborg sogns fattigkasse med pant i matr. nr. 10a på 4 skpr. ¾ alb. hartkorn af Råstrup hovedgård; pantet blev udslettet 9. juli 1867. 5. februar 1850 ⁽¹⁶⁾ lod Jens Jensen Yde tinglæse en deklaration af 30. december 1849 om, at den af ham af nyt opførte gård på en parcel af Ulstrup hovedgårds takst, som hidtil intet navn havde haft, af ham var tillagt navnet "Ydesminde". Det bemærkes at gården altså hedder Ydes Minde, hvilket da også nævnes i flere dokumenter fra Jens Ydes tid, samt i avisens nekrolog over ham. Først senere blev navnet efterhånden til Ydesminde.

Ved skøde af 13. december 1851, læst 19. september 1854 ⁽¹⁷⁾, købte Jens Yde af proprietær Hans Schou til Kølbygård kirke-, korn- og kvægtienden af en parcel af hospitalets (fattighusets) jord. Jens Yde købte ved skøde af 30. december 1859, læst 6. november 1860 ⁽¹⁸⁾, af gårdmand Ole Poulsen i Sperring matr. nr. 35c i Hundborg på ½ alb. hartkorn for 50 rdlr. rigsmønt. Men denne parcel solgte han ved skøde af 20. november 1862, læst 9. december ⁽¹⁹⁾, for samme pris til Niels Sørensen Vestergaard og Lars Mortensen i Sperring. 15. december 1858, læst 19. maj 1863 ⁽²⁰⁾, udstedte Jens Jensen Yde til Ydes Minde en panteobligation på 500 rdlr. rigsmønt til høker Christen Christensen Kjær i Klitmøller, til hvem han 23. oktober 1861, ligeledes læst 19. maj 1863, udstedte en obligation på endnu 500 rdlr. med henholdsvis første og anden prioritets panteret i Ydes Minde. Disse lån havde sikkert forbindelse med Jens Ydes overtagelse af Kirkegård i Hundborg efter svigerforældrene, se herom senere.

Ved skøde af 1. maj 1865, læst 9. juli 1867 ⁽²¹⁾, overdrog Jens Yde gården Ydes Minde for 2000 rdlr. rigsmønt til sønnen Jens Christian Jensen Yde. Gården var på 2 tdr. hartkorn og bestod af følgende dele:

• a. Matr. nr. 13c og 71a af Hundborg (opr. Ulstrup mark) på henholdsvis 3 skpr. 2 alb. og 2 skpr. 2 fjkr. 2 alb. hartkorn med påstående bygninger, der efter deklaration fra 1849 bar navnet Ydes Minde.
• b. Matr. nr. 13 af Råstrup hovedgård på 5 skpr. 3 fjkr. 2 ½ alb. hartkorn.
• c. Matr. nr. 10a af Råstrup på 4 skpr. ¾ alb. (vist kun halvdelen) hartkorn.
• d. Matr. nr. 21ac af Hundborg på 1 ¾ alb. hartkorn.
• e. Matr. nr. 23 af Todbøl hovedgård på 1 ¾ alb. (vist kun halvdelen) hartkorn.

Sønnen Jens Christian Jensen Yde udstedte i den anledning 26. september 1867, læst 12. november ⁽²²⁾, en panteobligation til faderen på hele købesummen 2000 rdlr. rigsmønt med pant i Ydes Minde.

Som foran anført overtog Jens Yde efter svigerforældrene, der døde i henholdsvis 1857 og 58, Kirkegård i Hundborg som de havde testamenteret ham. Jens Yde lod 28. februar 1860 ⁽²³⁾ tinglæse svigerforældrene Christen Olesen og hustru Maren Pedersdatters selvejertestamente af 22. juni 1854, hvorefter datteren Inger og svigersønnen Jens Yde for 5200 rbdlr. skulle arve deres gård — Kirkegård — i Hundborg, der bestod af følgende dele:

• a. Selve gården i Hundborg på 2 tdr. 3 skpr., der i 1844 var matrikuleret som nr. 17 med 2 tdr. 7 skpr. ¾ alb. hartkorn.
• b. De ifølge skøde af 7. november 1820, læst 21. juli 1821, ejende parceller af Niels Bredahls gård i Hundborg på i alt 4 skpr. 1 ½ alb., der var matrikuleret som nr. 18b og 18d med henholdsvis 7 skpr. 1 ½ alb. og 1 skp. 2 fjkr. 1 ¼ alb. hartkorn.
• c. Den ifølge skøde af 12. december 1828, læst 16. december, ejende parcel af Anders Smeds gård på 7 skpr. 3 fjkr. ¼ alb., der var matrikuleret som nr. 21aa med 4 skpr. 2 fjkr. 1 ½ alb. hartkorn.
• d. Den ifølge skøde af 9. april 1831, læst 21. august 1832, ejende matr. nr. 56a på 2 alb., der i 1844 var forandret til 3 fjkr. 1 alb. hartkorn.
• e. Den ifølge skøde af 4. maj 1834, læst 3. juni, ejende parcel på 4 skpr. 1/24 alb., der som matr. nr. 54a var ansat til 2 skpr. 1 fjkr. 1 ¼ alb. hartkorn.

Som en del af Inger og Jens Ydes købesum nævnes 3000 rbdlr., som sønnen Ole Christensen var tillagt i arv, men som "i betragtning af vor søns (Oles) svaghed ingensinde må udbetales ham, men skal forblive indestående på første prioritets pant i foranstående ejendomme" (Kirkegård).

Efter mindre forandringer i Kirkegårds tilliggende solgte Jens Yde ved skøde af 20. oktober 1875, læst 9. november ⁽²⁴⁾, selve Kirkegård for 11.000 kr. til sønnen Peter Jensen Yde. Gårdens bygninger var beliggende på matr. nr. 17v på 4 skpr. 1 fjkr. ¾ alb., men til Kirkegård hørte i øvrigt matr. nr. 17u med 3 skpr. 1 fjkr. ¼ alb., nr. 18ae med 3 fjkr. 1 alb., nr. 18af med 3 fjkr. 2 ¼ alb. og 54a med 2 skpr. 1 ¼ alb., i alt knap 2 tdr. hartkorn. Samtidig ⁽²⁵⁾ solgte han for 50 kr. til svigersønnen gårdmand Jens Christensen Kirk i Fårtoft matr. nr. 10ab (udstykket fra 10c) på ½ alb. og nr. 54b på ¼ alb. hartkorn.

Den resterende — og vist største del — i alt fald på godt 2 tdr. hartkorn del af Kirkegård solgte Jens J. Yde ved skøde af 6. november 1875, læst 9. november ⁽²⁶⁾, for 7000 kr. til sønnen Christen Olesen Yde. Denne gård, hvis bygninger lå på matr. nr. 17a, hedder nu Nørrefeld, og på dens jorder ligger Hundborg bavnehøj. Gården bestod i 1875 af matr. nr. 17a med 1 td. 6 skpr. 1 fjkr. ¼ alb., nr. 18b med 1 skp. 3 fjkr. 2 ¼ alb., nr. 18d med 2 fjkr. 2 alb. og nr. 10c med 2 ¾ alb. hartkorn. Christen Olesen Yde ejede Nørrefeld til 1912, hvorefter svigersønnen Jens Bruun ejede den til 1916, da gården blev solgt til Poul Christian Poulsen ⁽²⁷⁾.

Efter aftægts- eller opholdskontrakt af 20. oktober 1875, læst 9. november ⁽²⁸⁾, forpligtede Peter J. Yde i Kirkegård sig til at have forældrene Jens J. Yde og hustru Inger Christensdatter på aftægt hos sig i gården. Kontrakten indledes med følgende punkter:

1. Sålænge mine forældre ønske det, skal de have fri brug og afbenyttelse af det i syd fra våningshuset byggede kvistkammer med alt, hvad deri forefindes, såsom: Senge- og gangklæder, møbler og øvrige bohave m.v., og hvilke løsøregenstande skal være mine forældres ejendom, hvorover de ved testamente eller på anden måde frit kunne råde, ligesom de også selvfølgelig, hvis de måtte fraflytte gården, er berettigede til at medtage samme, dog ikke mur- eller nagelfaste ting. Såvel boligen som løsøregenstande er gårdens ejer pligtig til at holde i god beboelig og brugelig stand. Mine forældre have fri ind- og udgang til deres bolig, ligesom de også have fri adgang til og afbenyttelse af gårdens køkken, bryggers, brønd, bagerovn og gruekedel med tilhørende redskaber, så og når de benytte køkken, bryggers, ovn og kedel at bruge af gårdens ejers brændsel.

2. Gårdens ejer skal, sålænge de have ophold i gården, forsyne dem — mine forældre — med alt fornødent til deres gode og forsvarlige ophold, såsom: Spise, drikke, varme, lys, vask, renlighed, pleje og opvartning m.v., så at de kan finde dem veltilfreds dermed. Mine forældre skulle selv anskaffe sig gang- og sengeklæder og holde samme vedlige.

3. Blive mine forældre i gården hos mig indtil deres død, da er jeg pligtig til at besørge og bekoste deres hæderlige og anstændige jordefærd efter egnens skik og brug, imod at jeg som vederlag derfor beholder deres efterladte løsøregenstande, dog med undtagelse af de dele, som de enten ved testamente eller på anden måde haver rådet over.

4. Mine forældre eller den længstlevende af dem er berettiget til at fraflytte gården til hvilken tid, de selv måtte ønske.

5. Som vederlag for de mine forældre ved dette dokument betingede rettigheder, betinger jeg mig herved — foruden rentefrihed af den efter obligation af dags dato til min fader skyldig kapital 8000 kr. eller sammes restsum — sålænge de begge eller en af dem lever og bor hos mig en årlig sum af 100 ethundrede kroner regnet fra St. Mikkelsdag (den 29. september) dette år, og hvilken årlige vederlagssum afdrages og afskrives på den fornævnte obligationsgæld.

6. Til skadesløs sikkerhed for dette dokuments nøjagtige opfyldelse pantsætter jeg mig herved med prioritet og panterettighed næstefter 3000 kr. og 8000 kr. og med oprykningsret efterhånden, som de sidstnævnte 8000 kr., der efter obligation af dags dato skyldes til min fader, enten afdrages eller udbetales, den mig ifølge skøde af dags dato tilhørende og i Hundborg by og sogn beliggende gård med jorder matr. nr. 17u, 18ae, 17v, 54a, 18af, 56a, 21aa, 21ag, 54d, 54e, 17d og 17e, tilsammen af hartkorn 1 td. 6 skpr. 2 fjkr. 1 ¼ alb. med diverse tiender.

Derpå anføres det, at for det stemplede papirs skyld ansattes værdien af aftægten til årligt 420 kr., der fem gange udgjorde 2.100 kr., og begravelserne til 200 kr., i alt 2.300 kr.

I Kirkegård døde Jens Jensen Yde i november 1886; det lokale dagblads nekrolog ⁽²⁹⁾ slutter med, at han selv på Ulstrup mark byggede en efter datidens skik særdeles smuk gård "Ydes Minde" kaldet, som nu (1886) beboes af hans ældste søn. Da svigerforældrene døde, overtog han Kirkegård. Den afdøde var af kraftig natur og virkede alle dage med utrættelig iver; han havde et godt hoved, så han havde mange tillidshverv — men hvad der prægede denne mand var hans elskelige karakter.

64/63 CHRISTEN OLESEN (1788-1857)
64/64 MAREN PEDERSDATTER (1783-1858)

Fra senest 1816 var Christen Olesen gårdmand i Hundborg by og sogn, hvor han — i al fald de sidste år — ejede Kirkegård, som han testamenterede til datteren og svigersønnen Jens Yde.

64/63 Christen Olesen (Olufsen) var født 1788 i Hundborg, hjemmedøbt 22. september, søn af 128/125 Oluf (Ole) Jensen (Svensk) og hustru 128/126 Kirsten Christensdatter. Han døde som gårdmand i Hundborg 22. februar 1857, 67 ½ år gammel.

Senest 1814 blev han gift med 64/64 Maren Pedersdatter, der var født 1783 i Sperring i Sjørring sogn som datter af husmand og snedker eller tømmermand 128/127 Peder Jensen Langgaard, født ca. 1740, død efter 1801, og hustru — fra 1767 — 128/128 Inger Andersdatter, født ca. 1739, død efter 1801, der igen var datter af 256/255 Anders Jensen i Sperring. Peder Langgaard var vel søn af 256/153 Jens Pedersen Langgaard (ca. 1710-1773), der ligeledes boede i Sperring.

64/64 Maren Pedersdatter, enke efter afgangne gårdmand Christen Olesen i Hundborg, døde 15. december 1858, 82 (egl. 75) år gammel.

Foruden Jens Ydes kone 32/32 Inger havde Maren og Christen Olesen kun sønnen Ole Christensen, kaldet Svensk, født 6. september 1814, der døde 11. oktober 1893 som enkemand og aftægtsmand hos søsteren Ingers svigersøn Christen Sørensen i Hundborg, 79 år gammel. Af forældrene fik Ole Christensen og hustru Kirsten Nielsdatter ved gavebrev af 4. april 1853, tinglæst 27. juni 1854 ⁽³⁾, overladt ejendommen matr. nr. 24 i Hundborg, der i tilfælde af deres barnløshed skulle deles ligeligt mellem søsteren Ingers børn med Jens Yde, samt hendes datter Nicoline Ditlevsdatter. Da Maren og Christen Olesen oprettede testamente 22. juni 1854, tinglæst 28. februar 1860 ⁽⁴⁾, og Inger og Jens Yde blev tildelt Kirkegård, sikredes Ole Christensen 3000 rbdlr., som "i betragtning af vor søns (Oles) svaghed ingensinde må udbetales ham, men skal forblive indestående på første prioritets pant" i Kirkegård. Svagheden forhindrede ham altså ikke i at blive 79 år gammel.

Christen Olesens forældre: 128/125 Oluf (Ole) Jensen Svensk (1745-1821) og 128/126 Kirsten Christensdatter Høy (ca. 1744/45-1828).

128/125 OLUF (OLE) JENSEN SVENSK (1745-1821)
128/126 KIRSTEN CHRISTENSDATTER HØY (ca. 1744/45-1828)

Ligesom sønnen var Oluf eller Ole Svensk gårdmand i Hundborg by og sogn. Han — Oluf Jensen — var født 1745 i Hundborg, døbt 21. marts, søn af 256/249 Jens Andersen Svensk og hustru 256/250 Birgitte Knudsdatter. Ole Jensen Svendske, aftægtsmand i Hundborg, døde 29. marts 1821, 76 år gammel.

Han blev gift 1773 i Hundborg med Kirsten Christensdatter Høy, der var født ca. 1744/45 og vel var datter af 256/251 Christen Høy, der i 1773 var hendes forlover. Kirsten Christensdatter Høy, enke efter afgangne Ole Jensen Svenske, gårdmand i Hundborg, døde 11. februar 1828 hos sønnen Christen Olesen i Hundborg, 83 år gammel.

Oluf (Ole) Jensen Svenskes forældre: 256/249 Jens Andersen Bojer eller Svenske (ca. 1695-1784) og 256/250 Birgitte Knudsdatter (ca. 1692-1772).

256/249 JENS ANDERSEN BOJER eller SVENSKE (ca. 1695-1784)
256/250 BIRGITTE KNUDSDATTER (ca. 1692-1772)

Som sønnen og sønnesønnen boede Jens Andersen Bojer eller Svenske i Hundborg, hvor han vel var gårdmand. Han var født ca. 1695, men hans herkomst kendes ikke, da Hundborg sogns kirkebog ikke går så langt tilbage. Jens Andersen Svendske af Hundborg døde 1784, begravet 2. juli, hen imod 89 år gammel.

Han blev gift 1730 i Hundborg, trolovet 11. juni og viet 17. juli, med 256/250 Birgitte Knudsdatter, begge af Hundborg; forlovere var Christen Kaarsgaard og Chresten Landboe i Hundborg. Som Jens Svendskes hustru Birthe Svendske døde hun 1772, begravet 21. marts, 89 år gammel.

Noter:
1. Dansk biografisk leksikon v. Cedergreen Bech, bd. 3, 1980, s. 647, samt hæftet "Jul på Mors", 10. årg., 1972, s. 8-19.
2. Ejnar Poulsen: Ranum Staten 1849-1949, 1949, s. 30.
3. Hillerslev og Hundborg herreders skøde- og panteprotokol 1848-54, B.33.D-SP.16, fol. 838.
4. Samme 1858-61, B.33.D-SP.18, fol. 586.
5. Nekrolog 30.11.1886, der i optryk fra 1961 (?) ejes af frk. Maren Yde i Thisted.
6. Hillerslev og Hundborg herreders skøde- og panteprotokol 1833-38, B.33.D-SP.13, fol. 900.
7. Samme, fol. 900b.
8. Samme, fol. 900b og 901b.
9. Samme 1838-44, B.33.D-SP.14, fol. 615b.
10. Kilde 9.
11. Samme, fol. 616.
12. Samme, fol. 781.
13. Matriklen 1844 for Hundborg herred, B.33.D-274, fol. 150, 164, 165, 173 og 169.
14. Nævnt i skøde 1865 fra Jens Yde til sønnen Jens Christian, Hillerslev og Hundborg herreders skøde- og panteprotokol 1866-69, B.33.D-SP.21, fol. 314b.
15. Samme 1848-54, B.33.D-SP.16, fol. 124.
16. Samme, fol. 145.
17. Samme, fol. 918b.
18. Samme 1858-61, B.33.D-SP.18, fol. 803b.
19. Samme 1861-64, B.33.D-SP.19, fol. 492b.
20. Samme, fol. 661b og 662.
21. Hillerslev og Hundborg herreders skøde- og panteprotokol 1866-69, B.33.D-SP.21, fol. 314b.
22. Samme, fol. 394.
23. Kilde 18, fol. 586.
24. Hillerslev og Hundborg herreders skøde- og panteprotokol 1874-76, B.33.D-SP.24, fol. 684.
25. Samme, fol. 686b.
26. Samme, fol. 685b.
27. Realregister for Hundborg sogn, B.33.D-SP.133, fol. 377.
28. Kilde 24, fol. 693b.
29. Kilde 5.

---

ANETAVLE FOR JENS MADSEN YDE

Født 1775, død 1835, sognedegn i Hundborg og Jannerup.

64/61 JENS MADSEN YDE (1775-1835)
64/62 JOHANNE MADSDATTER (ca. 1771-1843)

1796-1800 var Jens Madsen Yde sognedegn i Vang, hvorpå han til sin død var sognedegn i Hundborg og Jannerup; han var skoleholder i Hundborg, hvor han tillige drev landbrug og grundlagde den senere Ydesminde.

Han var født 29. januar 1775 i færgegården ved Sallingsund i Lødderup sogn på Mors, i kirke efter hjemmedåb 22. februar, søn af sr. 128/121 Mads (Jensen) Yde og kæreste 128/122 Ide Kirstine Wagaard. Mandsfaddere var vel ærværdige hr. Friderich Lorentzen fra Frøslev (sognepræsten der, gift med Mads Ydes kusine), sr. Henrich Møller fra Højris og sr. Knud Ulsted af Lødderup; kvindefaddere var sr. Ole Qvist's kæreste på hin side sundet (altså på Salling-siden) og degnens kone Karen Nyboe af Lødderup.

64/61 Jens Yde, sognedegn for Hundborg og Jannerup menigheder, døde 22. juli 1835 i degneboligen i Hundborg, 60 år gammel.

Han blev gift som 27-årig 1802 i Hundborg med den 3-4 år ældre 64/62 Johanne Madsdatter, der ved folketællingen 1801 nævnes som hans tjenestepige. Kirkebogen oplyser: Løverdagen den 6. november indfandt sig i præstegården for at lade sig indskrive til ægteskab sognedegn her på stedet hæderlige og vellærde Jens Madsen Yde og dydige pige Johanne Madsdatter, begge af Hundborg. — Deres medhavende forlovere var Niels Andersen af Faddersbøl og Christen Bertelsen af Faddersbøl mølle. Ægteviede i Hundborg kirke fredagen den 10. december.

Johanne Madsdatter, der ifølge folketællingerne 1801, 1834 og dødsalderen 1843 var født henholdsvis 1772, 1771/72 og 1770, var af ukendt herkomst. Hun — Johanne Madsdatter, enke efter afgangne sognedegn Jens Yde af Hundborg — døde 1. juni 1843, 73 år gammel.

Folketællingen 1801 oplyser, at degneboligen i Hundborg da var beboet af:
Jens Madsen Yde, 26 år, ugift, sognedegn.
Johanne Madsdatter, 29 år, ugift, tjenestepige.
Mads Jensen Yde, 62 år, enkemand efter andet ægteskab, husbonds fader, har sit ophold hos sønnen.

Mens folketællingen 1834 oplyser følgende om familien:
Jens Yde, 59 år, degn og skolelærer.
Johanne Madsdatter, 63 år, hans kone.
Jens Jensen, 25 år, Wilhelm Jensen, 22 år, Mads Jensen, 17 år, deres ugifte sønner.

Johanne og Jens M. Yde fik syv børn, hvoraf to døde som børn:

1. Ide Christine Jensdatter Yde, født 1804 i degneboligen i Hundborg by og sogn, død 1879 i Årup i Snedsted sogn. Gift 1828 i Hundborg med Christen Christensen Hove (1803-1871), gårdejer i Årup, søn af gårdmand Christen Christensen Hove og hustru Anne Madsdatter i Årup i Snedsted sogn. Af Ide Christine og Christen Hoves fem børn efterlod kun to døtre sig børn, nemlig datteren Ane Christensen (Hove) (1839-1921), der i 1861 blev gift med sin fætter Jens Christian Jensen Yde (1837-1922), ejer af Ydesminde i Hundborg. Samt datteren Trine Christensen (Hove) (1842-1917); hun blev gift 1868 med Niels Salmonsen Bredahl (1836-1920), der overtog hendes fødehjem i Årup. Af dette ægtepars efterkommere blev flere gift med slægtninge af Yde-slægten.
2. Mads Jensen Yde, født 1805, død 1813.
3. Wilhelmine Cathrine Jensdatter Yde, født 1807, død 1808.
4. Jens Jensen Yde (32/31), født 1809. Han blev stamfar til denne gren af Yde-slægten og er omtalt foran.
5. Johan Ludvig Jensen Yde, født 1811 i degneboligen i Hundborg, død 1890 i Årup i Snedsted sogn. Han blev opkaldt efter faderens overordnede Johan Ludvig Mathiesen, død 1810 som sognepræst for Hundborg og Jannerup menigheder ⁽¹⁾. J. L. J. Yde nævnes som maler og glarmester i Hundborg, hvor han i 1872 var husmand, men døde som aftægtsmand i Årup. Gift 1857 med enken Maren Kirstine Jensen, født ca. 1802/03, død 1872 i Hundborg, men deres ægteskab var barnløst. Med den ugifte Mariane Nielsdatter havde han imidlertid sønnen Peder Ludvigsen, født 1853, konfirmeret 1867 i Hundborg.
6. Wilhelm Jensen Yde, født 1813 i degneboligen i Hundborg, død 1846; han var periodisk tungsindig og næsten afsindig og hængte sig i en fiskerhytte i Stenbjerg. Wilhelm eller Vilhelm Yde var 1835 indsidder i Hundborg, men fra senest 1836 til sin død husmand i Hørsted by og sogn. Gift 1834 med Christiane Nielsdatter Svennevig, født ca. 1809, der som enke skulle have været gift 1847 med den 30-årige Christen Poulsen af Råstrup mark i Hundborg sogn, men dette ægteskab blev ikke fuldbyrdet, da karlen — efter at der var lyst for dem — fik andre tanker og brød sit givne ægteskabsløfte. Derpå blev hun gift anden gang 1848 med Niels Andersen fra Vang, født ca. 1819, der i 1851 med kone og børn flyttede fra Hørsted til Tingstrup. Af Wilhelm Ydes ti børn var seks levedygtige og nævnes i skiftet 1856 efter farbroderen Mads Yde i Thisted.
7. Mads Jensen Yde, født 1819 i degneboligen i Hundborg, død ugift i 1856 i Thisted som købmand. Skiftet efter Mads Yde ⁽²⁾ viser, at boet var fallit, men afdødes arvinger anføres dog, nemlig brødrene Jens og Ludvig i Hundborg, søsteren Ide Christine i Årup, samt seks af den afdøde bror Wilhelm Ydes børn.

Jens Madsen Yde blev 1796 som 21-årig af biskop Studsgaard i Aalborg kaldet til at være sognedegn for "Wang og Thorup menigheder" i Thy; embedet som degn i Vang benævnedes stadig med det gamle navn efter at kirken i Torup (Tvorup) var nedrevet 1794 ⁽⁴⁾. Edsaflæggelsen lyder:

Jeg underskrevne Jens Madsen Yde, kaldet af Hans Højærværdighed Herr Biskop Stusgaard (Christian Beverlin Studsgaard) til Sogne-Degn for Wang og Thorup meenigheder i Aalborg Stift, haver aflagt den allernaadigst anbefalede Eed, som jeg paa til det højeste næst Guds Hielp og Bistand skal holde mig efterretelig og efterkomme.

Aalborg d. 1ste November 1796 — Jens Madsen Yde

Efter 3 ½ års forløb blev han i Vang afløst af Christian Pedersen Grønlund, der aflagde embedsed 2. juli 1800 ⁽⁵⁾, og forflyttet til embedet som sognedegn og skoleholder for Hundborg og Jannerup sogne; sin ed aflagde han 23. juni 1800 ⁽⁶⁾. Skoleholderiet omfattede vist kun Hundborg sogn. Degnekaldets embedsbolig lå i Hundborg og havde et jordtilliggende på 4 skpr. 2 fjkr. hartkorn, der ved matrikuleringen 1844 ⁽⁷⁾ blev forandret til 1 td. 1 ¼ alb. hartkorn. Det var altså en hel lille gård, som Hundborgdegnen drev. Men dyrkningen af embedets jord var ikke nok for Jens M. Yde, som i årene fra 1805 til 1832 samlede sig en selvejerejendom på 6-7 skpr. hartkorn, der blev grundstammen i sønnen Jens Jensen Ydes gård Ydesminde (Ydes Minde).

Ved skøde af 22. juni 1805, tinglæst 30. juli 1833 ⁽⁸⁾, erhvervede degnen i Hundborg sr. Jens Yde sig af Christen Pedersen Hillerslev i Hundborg for 49 rdlr. den såkaldte Christen Kirks have (vist egl. hoved eller hove) vestligst på Hundborg mark straks østen for Mejlsø ejendomme på 1 skp. 3 fjkr. 5/24 alb., som Christen Hillerslevs formand Christen Nielsen 15. september 1804 havde fått tilladelse til at udstykke fra sin gård. Skødet, der til vitterlighed blev underskrevet af bl.a. Mads Yde (degnens far), er tilføjet en bemærkning om, at parcellen efter Rentekammerets bestemmelse af 13. juni 1807 bestandig skulle være bebygget og beboet. Degnen Jens M. Yde beholdt parcellen til sin død, hvorefter sønnen Jens J. Yde overtog den, men ved skøde af 28. maj 1842, læst 21. juni ⁽⁹⁾, solgte den til husmand Christen Iversen i Snejstrup; parcellen blev ved matrikuleringen 1844 ⁽¹⁰⁾ under nr. 71b ansat til 1 skp. 2 fjkr. ¾ alb. hartkorn.

Den gamle herregård Ulstrups ejer generalauditør Hans Jacob Lindahl udstedte 25. juni 1806 skøde, tinglæst 21. juni 1807 ⁽¹¹⁾, til Jens Madsen Yde, degn for Hundborg og Jannerup menigheder, og selvejer Christen Pedersen Førby i Hundborg på parcel 129 af Ulstrup hovedgårds mark, nemlig Nørrefald af den såkaldte Gaasberg jord på 5 skpr. 1 ½ alb. hartkorn, der efter købekontrakt af 18. juni 1804 skulle koste 530 rdlr. Skødet er tilføjet en bemærkning om, at parcellen — grundstammen i Ydesminde, som nr. 11 af Ulstrup var ansat til 5 skpr. 2 1/6 alb. hartkorn.

Jens M. Yde udstedte 11. juli 1808, læst 21. juni ⁽¹²⁾, en panteobligation til hr. Stadel til Ullerup på Mors på 200 rdlr. med første prioritets panteret i nævnte halvdel af parcellen Nørre Gaasberg fald. Obligationen var til vitterlighed underskrevet af bl.a. Mads Yde (degnens far), og pantet blev udslettet 4. april 1815 efter Stadels kvittering af 18. juni 1811. Ved skøde af 11. april 1813, læst 30. juli 1833 ⁽¹³⁾, købte Jens M. Yde og Ole Andersen på Råstrup mark i fællesskab parcel nr. 28 af Todbøls ejendom i Nørkær på 2 fjkr. 4/13 alb. hartkorn for 8 rbdlr. 2 mk. af en dyrlæge Mikkel Nielsen. 17. juni 1814, læst 8. august 1826 ⁽¹⁴⁾, udstedte Jens M. Yde en panteobligation på 250 rbdlr. sedler til Peder Pedersen Svendsen i Jannerup med første prioritets panteret i et ved degneboligen i Hundborg stående ladehus på fem fag med tilliggende halve del af den nordre fald af den såkaldte Gaasberg jord af Ulstrup hovedgårds takst på i alt 5 skpr. 2 1/6 alb. hartkorn, samt parcel 1 af den såkaldte Christen Nielsens gård i Hundborg på 1 skp. 3 fjkr. 5/24 alb. hartkorn. Peder Pedersen kvitterede 2. december 1837 for beløbet, hvorfor pantet udslettedes 10. april 1838.

Christen Pedersen Førby i Hundborg udstedte 19. juni 1832, læst 14. maj 1833 ⁽¹⁵⁾, skøde til Jens M. Yde på sin halvdel af parcel 11 af Ulstrup fri hovedgårds takst, som de hidtil havde ejet i fællesskab, nemlig den nordre og østre fald af den såkaldte Gaasberg jord på tilsammen 5 skpr. 2 1/6 alb. hartkorn for 300 rbdlr. sølv. Og 22. juni 1832, læst 14. maj 1833 ⁽¹⁶⁾, udstedte Jens M. Yde en panteobligation til proprietær P. Tøfting til Tandrup på 300 rbdlr. sedler med første prioritet i den halve del af nævnte parcel 11 af Ulstrup. Ved skøde af 14. april 1833, læst 10. april 1838 ⁽¹⁷⁾, solgte Jens M. Yde for 25 rbdlr. sølv halvdelen af det såkaldte Mejlsø sø-fælled af Peder Hansen.

Ved sin død i 1835 var degnen Jens M. Yde ejer af omkr. 7 skpr. hartkorn, der var fordelt således:

• a. Parcel 11 af Ulstrup fri hovedgårds takst, Gaasberg kaldet, med 5 skpr. 2 1/6 alb. priviligeret hartkorn.
• b. Parcel 1 af Christen Nielsens gård i Hundborg, kaldet Christen Kirks have (hove eller hoved) på 1 skp. 3 fjkr. 5/24 alb. upriviligeret hartkorn.
• c. Halvdelen af parcel 28 af Todbøl hovedgårds takst i Nørkær på 2 fjkr. 4/13 alb. priviligeret hartkorn.
• d. Halvdelen af Peder Hansens tidligere del af Mejlsø sø-fælled i Hundborg.

Dertil kom ladebygningen, der var opført ved degneboligen i Hundborg. Alt blev ved ekstrakt af skiftet efter Jens M. Yde, læst 10. april 1838 ⁽¹⁸⁾, overtaget af enken Johanne Madsdatter, der ved skøde af 18. marts 1838 (mærkeligt nok vist fejl for 1836 eller 37), læst 10. april 1838 ⁽¹⁹⁾, overdragede sønnen Jens J. Yde for 300 rbdlr. sølv og 250 rbdlr. sedler, samt aftægt til moderen efter kontrakt af samme dato.

Sognedegn Jens Madsen Yde døde som nævnt 22. juli 1835; over ham blev der i kirken opsat et nu forsvundet gravminde ⁽²⁰⁾, hvorpå der stod, "at det alvise Forsyn bortkaldte ham fra sin elskede dybtsørgende Mage", og sluttelig verset:

Du gavned her, hist i det høje du skuer med forklaret Øje,
det Held din Daad fortjente her,
Børn, Mage, Venner ved dit Minde kun Trøst i denne Tanke finde,
retskafne Mand vi ser dig der!

SKIFTE EFTER SOGNEDEGN JENS YDE (1835)

Skiftet efter Sognedegn Jens Yde i Hundborg påbegyndtes 21. august 1835 og sluttedes 10. oktober samme år ⁽²¹⁾. Enken Johanne Madsdatter, hvis lavværge var skolelærer og kirkesanger J. C. Yde i Stagstrup, var arving sammen med de fem børn: Jens Yde, myndig, hjemme; Ludvig Yde, 24 år, tjenende i Hundborg; Wilhelm Yde, 22 år, husmand i Hørsted; Mads Yde, 17 år, i handelslære i Thisted; og Ide Christine Yde i ægteskab med gårdmand Christen Hove i Årup. Boet blev registreret og vurderet således (lettere normaliseret):

Genstande / Effekter	rbdlr.	mk.	sk.
I dagligstuen:
1 fyrrebord	0	4	0
5 gamle stole	0	2	8
1 fyrfad	0	0	12
1 spejl	0	2	0
1 reol og 20 gamle bøger	1	0	0
Omhæng om hylden	0	0	8
1 gammel bilægger kakkelovn	6	0	0
1 stueur	5	0	0
I sovekammeret (Enkens seng blev med samtykke forbigået):
1 lille bord	0	1	0
1 ditto bord	0	1	8
3 gamle stole	0	3	0
12 fade	0	2	4
6 par tekopper	0	2	4
1 karaffel og 1 glas	0	1	8
På en fast seng: 1 blåstribet dyne	3	0	0
2 vår	1	0	0
2 hovedpuder	0	4	0
1 underdyne	0	4	0
1 gammelt skab	0	1	0
I spisekammeret:
1 kobber kaffekande	0	3	0
12 hvide tallerkener	0	3	0
4 hvide fade	0	3	0
6 lerfade	0	1	8
1 ølanker	0	1	8
3 bouteillier (flasker)	0	1	2
1 hegle	0	1	0
3 røde gryder	0	0	12
1 ølkrukke (?)	0	0	4
I pigekammeret (på en fast seng):
1 dyne	3	0	0
2 vår	0	4	0
2 hovedpuder	0	2	0
1 underdyne	0	2	0
I saltkammeret:
1 saltkar	0	2	0
1 ditto saltkar	0	1	8
2 saltfjerdinger	0	2	0
2 gryder	0	0	12
I storstuen:
1 sengested	1	0	0
1 dyne	3	3	0
2 lagner	1	2	0
2 hovedpuder	1	0	0
1 underdyne	1	0	0
1 [ulæseligt]	0	2	0
1 klædeskab	2	0	0
1 rejse[kuffert?]	0	4	0
1 frakke	2	0	0
1 ditto frakke	0	4	0
1 ditto frakke	1	0	0
1 kort kjole	0	2	0
1 ditto kjole	0	2	0
1 ditto kjole	0	1	8
2 sorte veste	0	1	0
1 par bukser	0	1	8
1 par underbukser	0	1	8
1 sirtses vest	0	1	0
1 gammel nattrøje	0	1	0
3 tørklæder	0	3	0
1 par vanter	0	0	6
1 par manchesters bukser	1	0	0
1 sort klædes vest	0	2	0
1 nattrøje	0	2	0
1 par bukser	0	1	8
3 skjorter	1	3	0
2 par strømper	0	2	0
1 bord og 2 stole	0	5	0
1 gammel egechartol med skab	1	2	0
2 messing lysestager med saks	1	0	0
I et lidet kammer:
1 bord og 1 bogreol	0	1	4
I køkkenet:
1 ildklemme, 1 trefod og 1 rist	0	2	0
1 pande	0	1	8
1 lille jerngryde	0	1	4
2 sorte lerkrus og 2 gryder	0	0	8
1 gammel kaffekedel	0	1	8
1 skorstensplade	1	0	0
6 spølskåle	0	1	8
6 tallerkener	0	0	12
4 fade	0	1	0
2 lerpander	0	0	4
1 [stav?]kar og 1 spand	0	2	0
1 skammel og 1 hakkebræt	0	1	0
1 morter med støder	0	3	0
I bryggerset:
2 par støvler	0	3	0
1 gammel stol	0	0	4
3 spande	0	1	8
1 kar og 1 dravtønde	0	1	8
1 gammel lygte	0	0	4
2 ostekar	0	0	8
1 par kaffekværne	0	0	8
1 lille kobberkedel	1	0	0
1 gruekedel på 3 skpr.	4	0	0
1 par kværne i bing	1	0	0
2 kar med jernbånd	1	0	0
3 [stav?]kar	0	3	0
1 lille kar og 2 truge	0	1	0
1 øltragt og 1 fjerding	0	1	0
1 jerngryde	0	2	0
I et kammer:
1 øltønde	1	0	0
1 stort kar	0	5	0
1 tønde	0	3	0
1 kerne og 1 degntrug	0	2	0
Ovnredskab	0	0	8
2 riskurve	0	0	4
På loftet:
4 setter(?) og 1 timse	1	0	0
6 løb	0	4	8
1 feltseng	0	1	8
2 gamle kasser	0	1	0
1 meltønde	0	0	8
1 mal(?)	0	1	0
1 kasse med gammelt jern	0	1	0
4 sække	0	4	0
1 sold og 2 grynkuber	0	2	4
Udendøre & Besætning:
1 vogn med afsæt	20	0	0
1 sæt lejrer og stænger og 1 gammelt afsæt	2	4	0
6 gamle fjæl og 1 planke	0	5	0
1 sæt hestedræt	2	0	0
1 gammel høle med tilbehør	0	2	0
¼ part i 1 tromle	1	0	0
1 plov	2	0	0
1 harve	2	0	0
1 gammel sort hest	10	0	0
1 sortbroget ko	12	0	0
1 sorthjelmet ditto ko	10	0	0
1 hvid ditto ko	8	0	0
2 ungnød	11	0	0
1 kalv	1	0	0
8 får	16	0	0
5 lam	5	0	0
1 skovl og 1 greb	0	1	8
1 fork og 1 rive	0	1	4
1 slibesten	0	2	0
1 stige	0	4	0
1 møgbøre	0	2	0
1 del	0	4	0
1 vandtrug	0	1	0
1 mælketønde(?) og 1 hjulbøre	0	2	0
Afdødes ejendomme:
1. Christen Kirks have i Hundborg (1 skp. 3 fjkr. 5/24 alb.)	90	0	0
2. Parcel af Ulstrup, Gaasberg jord (5 skpr. 2 1/6 alb.)	400	0	0
3. Halvparten af parcel 28 af Todbøl (2 fjkr. 4/13 alb.)	20	0	0
4. Lod i Mejlsø sø-fælled	5	0	0
5. Ladebygning ved degneboligen	25	0	0
I alt aktiver (ejendomme m.v.)	720	4	4

Derpå opregnes boets passiver (gældsposter):

Passiver / Gældsposter	rbdlr.	mk.	sk.
1. Proprietær Tøftings obligationsfordring	300	0	0
2. Peder Svendsens do. og resterende renter	260	0	0
3. Købmand Griishauges fordring	3	4	0
4. Volckers fordring	5	0	0
5. Pastor Bossings fordring	7	0	0
6. Sønnen Wilhelm Ydes fordring	30	4	12
7. Peder Jensen i Hundborg	7	4	0
8. Enken for hendes begravelse i sin tid	15	0	0
9. Skatterne	7	0	0
10. Skifteomkostninger (i alt)	18	4	12
I alt passiver	654	5	8

Efter at aktiver og passiver var udlignede, udgjorde boets beholdning 65 rbdlr. 4 mk. 12 sk. sølv; deraf tilkom enken halvdelen 32 rbdlr. 5 mk. 6 sk. samt broderlod på 5 rbdlr. 5 mk. 14 2/11 sk., i alt 38 rbdlr. 5 mk. 4 2/11 sk. sølv. De fire sønner arvede hver 5 rbdlr. 5 mk. 14 2/11 sk. og datteren 2 rbdlr. 5 mk. 15 1/11 sk. sølv.

Noter:
1. Wibergs præstehistorie, bd. 1, 1870, s. 694.
2. Thisted skifteprotokol 1848-58, B.33-174, fol. 213.
3. Edsprotokol for præster og degne 1771-1810 i Aalborg bispearkiv, C.1-405, fra s. 600.
4. Traps Danmark, 5. udg., Thisted amt, 1961.
5. Kilde 3, fol. 69.
6. Samme.
7. Matriklen 1844 for Hundborg herred, B.33.D-274, fol. 171.
8. Hillerslev og Hundborg herreders skøde- og panteprotokol 1833-38, B.33.D-SP.13, fol. 22b.
9. Samme 1838-44, B.33.D-SP.14, fol. 615b.
10. Kilde 7, fol. 189.
11. Hillerslev og Hundborg herreders skøde- og panteprotokol 1806-13, B.33.D-SP.8, fol. 178.
12. Samme, fol. 179.
13. Kilde 5, fol. 23.
14. Hillerslev og Hundborg herreders skøde- og panteprotokol 1823-27, B.33.D-SP.11, fol. 544.
15. Samme 1827-33, B.33.D-SP.12, fol. 832.
16. Samme, fol. 834.
17. Kilde 5, fol. 899.
18. Samme, fol. 899b.
19. Samme, fol. 900.
20. Historisk Aarbog for Thisted Amt, 1910, De gamle Degne v. Severin Christensen, s. 62-63.
21. Hillerslev og Hundborg herreders skifteprotokol 1830-36, B.33.D-311, fol. 389 og 393.

---

128/121 MADS JENSEN YDE (ca. 1739/40-1809)
128/122 IDE KIRSTINE WAGAARD (1738-1791)

Mads Yde var 1764-65 bosat i Grurup sogn i Thy, hvor han 1767-69 nævnes som ridefoged ved stamhuset Vestervig kloster og Ørum med bopæl ved Ørum slot. Fra senest 1771 til efter 1791 var Mads Yde færgemand — og kromand — ved Sallingsund i Lødderup sogn på Mors, hvorpå han senest 1795 flyttede til Vendsyssel. I 1796 nævnes han som bestyrer af et handelshus i Blokhus. Og fra senest 1801 boede han hos sønnen, der var degn i Hundborg i Thy.

Mads Jensen Yde var ifølge folketællingerne 1787 og 1801, samt dødsalderen 1809 født ca. 1739/40 — uvist hvor — søn af Jens Madsen Yde, fra ca. 1743 sognedegn i Hurup, og hustru Frederikke Schmidt. Han — sr. Mads Yde — døde 26. juni 1809 i Hundborg og blev begravet på Hundborg kirkegård 3. juli i sit alders 70. år.

Han blev gift første gang 1761/63 — uvist hvor — med Ide Kirstine Wagaard, der i 1761 ⁽¹⁾ opholdt sig på Vestervig kloster. Hun — døbt Idde Kierstine — var født 1738 i præstegården i Vive ved Hadsund, døbt 13. februar, datter af Mathias Iversen Wagaard, sognepræst for Vive, Ove og Valsgård menigheder, og hustru Margrethe Deichmann. Hun blev båret til dåben af Vibeke Gjede fra Dalsgård; faddere var hr. løjtnant Høeg på Dalsgård, frøken Gjede fra Dalsgård, hr. Iver fra Vadgård (barnets farfar), hr. Enevold Wagaard fra Skelund (farbror) og Jomfru Lene(?) fra Ovegård. Som madame Yde ved Sallingsund døde hun 12. april 1791, 54 (egl. 53) år gammel.

Sr. Mads Yde ved Sallingsund blev derpå gift anden gang 7. december 1791 i Ingstrup i Vendsyssel med jomfru Frideriche Mathiesen på Kettrup; forlovere var (broderen) Søren Yde, sognedegn i Stagstrup, og forvalter Ascanius fra Lund på Mors. Hun — Frederikke Louise — var født 1756 ⁽²⁾ som datter af Johan Frederik Mathiesen, skudehandler i Løkken, ejer af Kettrupgård i Ingstrup sogn, V. Hjermeslev kirke, samt Bjørnkær i Biersted sogn, og hustru Ingeborg Christensdatter Lund. Som sr. Ydes kone ved Sallingsund døde hun 17. december 1793, 37 år gammel.

Ved folketællingen 1787 anføres familien ved Sallingsund under Fårup by i Lødderup sogn således: Mads Yde, 48 år, færgemand. Ide Kristine Wagaard, 50 år, hans kone, begge i 1. ægteskab. Johanne 15, Helene 7 år — deres døtre. 2 karle, 1 dreng, 2 piger og 1 lillepige. Peder Adtzer 8 år — konens søstersøn.

Mads Yde fik ingen børn med sin anden kone, men med sin første fik han følgende ni børn:

1. Anne Margrethe (Anna Margarethe) Yde, født 1764 i Grurup sogn, død 1828 i Fårup i Lødderup sogn. Gift 1785 i Lødderup med Niels Jensen Lynggaard (1760-1825), husmand i Fårup, søn af Jens Nielsen Lynggaard, husmand i Elsø by og sogn, senere i Lødderup, og hustru Anne Mortensdatter. Af deres ni børn var kun den ældste datter levedygtig.
2. Frideriche Yde, født 1765 i Grurup sogn, død 1852 i Uldum. Gift senest 1794 med Jens Jensen Lund ⁽³⁾, sognedegn for Fruering og Vitved, født 1766 i Viborg, død 1847 i Fruering sogn, søn af skrædder Jens Lund og hustru Anne Nielsdatter Thostrup. Frideriche og Jens Lund havde mindst tre levedygtige børn.
3. Wilhelmina Cathrina Yde, født 1767 ved Ørum slot i Ørum sogn, død 1794 ved Sallingsund i Lødderup sogn. Gift 1794 i Lødderup med Niels Mathias (egl. Mathis) Koustrup (1767-1841), søn af Peder Koustrup i Mollerup. N. M. Koustrup var 1794-95 færgemand ved Sallingsund, hvorpå han boede i Nykøbing som skibsbygger (skibstømmermester). Hans første ægteskab var barnløst, hvorimod en datter af andet ægteskab med Ellen Kirstine Sepstrup blev stammor til slægten Bang i Nykøbing ⁽⁴⁾.
4. Mathias (fejlagtigt indført som Niels) Yde, kaldet Mathias Wagaard Yde, født 1769 ved Ørum slot i Ørum sogn, død 1801 på Kettrupgård i Ingstrup sogn; denne gård giftede han sig til. Gift første gang 1791 med sin stedmors søster Sophie Cathrine Mathiesen ⁽⁵⁾ (1753-1794), datter af Johan Frederik Mathiesen og hustru Ingeborg Lund. Gift anden gang 1799 med enken Anne Frøstrup (1770-1848), datter af Christen Nielsen Frøstrup, degn i Ugilt, og hustru Anne Marie Ottesdatter; Anne Frøstrup var enke efter den svagelige Jens Svendsen Bondrup (Sørensen) (1760-1798), skudehandler i Blokhus ⁽⁶⁾. Efter Ydes død blev Anne Frøstrup gift tredje gang 1805 med Jeppe Bartholin Sommer (1768-1831), der overtog Kettrupgård. M. W. Yde efterlod sig kun ét barn, Johan Frederik Yde (1792-1879); han opholdt sig ved farfaderens død 1809 på godset Birkelse, men var ellers en mindre heldig landmand forskellige steder i Vendsyssel.
5. Johanne Cathrine Yde, født 1771 ved Sallingsund i Lødderup sogn, død sammesteds 1802. Gift 1790 med Jens Nielsen, kaldet Kaarup (1762-1820), bosat ved Sallingsund i Lødderup sogn og senere (1810-20) til huse i Nebel(gård) i Ljørslev sogn, søn af Niels Andersen og hustru Anne Hansdatter. De havde to levedygtige børn, der begge efterlod afkom.
6. Dorthe Cathrine Yde, født 1773 ved Sallingsund, død sammesteds 1774.
7. 64/61 Jens Madsen Yde, født 1775 ved Sallingsund, denne slægts stamfar, se foran.
8. Cathrine Dorothea Yde, født 1777 ved Sallingsund, død sammesteds 1778.
9. Helene Marie Yde, født 1780 ved Sallingsund, død efter 1810. Gift før 1810 med Kjeld Nielsen, der i 1810 boede i Brønshøj kro ¾ mil nord for København.

Som gift mand nævnes Mads Jensen Yde 1764-65 som boende et sted i Grurup sogn — måske med tilknytning til godset Vestervig kloster. Ved de to ældste børns dåb i Grurup nævnte år benævnes han som henholdsvis mons. Mads Yde og blot mons. Yde; det franske monsieur (hr.) viser, at degnesønnen socialt stod højere end sognets almindelige bønder. Ved de to næste børns fødsel og dåb 1767 og 69 boede mons. Mads Yde ved Ørum slot i Ørum sogn, ligeledes i Thy, hvor han som ridefoged var tilknyttet Moldrup'ernes stamhus Vestervig kloster og Ørum (nu Gammel og Ny Ørumgård).

1769/71 flyttede familien til Mors, hvor Mads Yde senest 1771 under godset Højris blev færgemand — og kromand — ved Sallingsund. Sammen med færgeriet drev han landbrug, idet godsets ejer major Albert Winding 8. juni 1771 ⁽⁷⁾ udstedte et fæstebrev til ham på 2 tdr. hartkorn på Fårup bys mark i Lødderup sogn, hvormed der ingen bygninger fulgte. Den tidligere færgemand Poul Klerque, død 1768, og derpå enken havde også haft denne jord i fæste; men da som en gård på 2 tdr. 1 fjkr. 2 alb. hartkorn, hvoraf godsejeren ved Ydes tiltrædelse forbeholdt sig 1 fjkr. 2 alb. hartkorn sammen med bygningerne.

Færgeriet ved Sallingsund hørte under Højris, men Mads Ydes fæstebrev findes ikke i godsets fæsteprotokol. Men vilkårene fremgår af fæstebrevene af 6. juni 1752 og 26. maj 1795 ⁽⁸⁾ til henholdsvis Ydes forgænger Poul Klerque, død 1768, og Mads Lundgaard, der 1795 efterfulgte Ydes svigersøn N. M. Koustrup. Af det sidste brev fremgår, at færgegårdens jordtilliggende var sat til 3 skpr. 1 alb. hartkorn, mens selve overfarten eller færgeløbet var ansat til 8 tdr. hartkorn. Både i 1752 og 95 hørte der en stor og en lille færge, samt en båd til færgeriet sammen med en færge- eller ladebro. De tre fartøjer blev i 1752 vurderet til henholdsvis 150, 70 og 20 rdlr., hvis de skulle erstattes med nye.

Af brevene fremgår, at herskabet på Højris som færgestedets ejer årlig imellem Mortensdag og jul til færgernes og transportens forsvarlige befordring og vedligeholdelse skulle levere 12 tdr. rug og 24 tdr. byg. Færgemanden var derimod pligtig til færgestedet forsvarligt at forestå, samt fartøjerne derved upåklagelig at holde ved lige, samt andre nye fartøjer at anskaffe, når disse med tiden skulle findes så brøstfældige, at transporten ej dermed tilbørligen kunne befordres; således at ingen med billig føje af de rejsende skal have årsag til derover at besvære, hverken formedelst fartøjernes brøstfældighed eller utilbørlig ophold, når Guds vejrlig transporten uden fare vil tillade, til hvilken ende færgemanden skal holde dygtige færgefolk ved stedet.

Desuden skulle færgemanden selvfølgelig holde færgegårdens bygninger vedlige. Disse skulle — tilføjes i 1795 — være forsvarlige til kro- og værtshushold efter det kongelige allernådigste privilegium af 1. december 1767. De af Morsøs landboere, der gav sundkorn, nød fri transport over sundstedet frem og tilbage. Ligesom posten to gange om ugen, de kgl. militærpersoner og andre øvrighedspersoner, som passerer udi kongens ærinde, havde fri befordring. Dette gjaldt ligeledes for sundejeren (herskabet på Højris) for sig og sine folk, samt kreaturer og andet, når det forlangtes.

Men af de øvrige Morslands beboere, proprietærer, præster og andre, som ikke gav sundkorn, oppebares færgepenge, nemlig: Af en postvogn eller arbejdsvogn med 2 heste og derpå kørende 8 sk., af en ridende karl 4 sk., af en stud eller anden fæhøved 3 sk., af en ledig person 2 sk., og af andet efter advenant. I lige måde, når nogen ville have den store færge, betaltes deraf i fragt 8 mk. dansk, den liden færge 1 mk. og af båden 8 sk.; over denne takst, der var ens både 1752 og 95, måtte ikke af de rejsende fordres eller tages.

Fæsteren (færgemanden) eller holdende færgefolk måtte ingen betlere, desertører eller andre mistænkelige personer overføre uden forevisende af lovlig rigtighed (pas eller lignende). I 1795 hed det, at fæsteren årlig af det kgl. kro- og værtshusprivilegium til den kgl. amtsstue hvert års 1. december skulle betale 2 rdlr., og ellers efter privilegiets indhold holde samme i sin ordentlige og upåklagelige stand for den an- og tilkommende rejsende og andre, og dennem såvel med behørig logemente som spise- og drikkevarer til nødtørftighed for billig betaling betjene. Af sundboligen betaltes 2 rdlr. og af jorden på Fårup mark 9 rdlr., i alt 11 rdlr. i årlig landgilde og afgift.

Som boende ved Sallingsund nævnes Mads Yde 1775/76 ⁽⁹⁾ som svigerinden Malene Cathrine Wagaards lavværge og som formynder for to af hendes børn ved skiftet efter svogeren Peder Agerholm i Østerild, sognedegn for Hunstrup og Østerild menigheder. 2. juni 1779, læst 25. oktober ⁽¹⁰⁾, udstedte Mads Yde, færgemand ved Sallingsund på Mors, en panteobligation til Jens Wandborg til Frøslevgård på 199 rdlr. med første prioritets panteret i "al min ind- og udbo". Registreringen deraf giver et godt indtryk af forholdene i færgekroen:

Indbo i Færgekroen (1779):
1 sølv sukkerbøsse, 6 sølvskeer, 6 ditto spiseskeer, 1 dusin tin dybe tallerkener, 2 dusin flade ditto, 2 ditto suppeskåle, 1 dusin dybe og 1 dusin flade engelske stentallerkener, 1 ny bryggerkedel på 1 td. rum, 1 ditto fjerdings og 1 ditto messingkedel, 1 messing fyrbækken, 1 kobber tærtepande, 2 mindre, 4 kobber tekedler, 4 kobber og 1 messing fyrfad, 1 messing kaffekande, 3 kobber tragte og 3 ditto potter, 3 par messing lysestager, 2 messing lysesakse, 1 jern krumkage-jern, 1 ditto goderåd-jern, 1 ditto vaffeljern, 1 2-skpd. jern kakkelovn, 1 ditto 1 ½ skpd., 3 spejle, 2 nye egechatoller med skabe, 1 fyrre jernbånd, 6 ditto spande, 3 baljer, 3 hele og 2 halve tønder, 6 sengesteder med omhæng, 1 ditto foldseng, sengeklæder til 12 ditto, 6 ryslæders stole og 2 ditto lænestole, 4 ditto taburetter, 6 træstole, 5 borde, 2 skabe, 2 kister, 1 nyt 8-dages stueur, 6 kar med senge, 1 par kramlærreds lagner, 6 par hørgarns og 12 par blårgarns lagner, 2 dusin hørgarns servietter med duge, 1 dusin blårgarns og 3 duge, 9 stk. blårgarns ditto og 12 håndklæder, 6 par hørgarns pudedræt.

Udbo & Besætning:
2 heste (5 og 6 år), 4 unge køer, 24 får, 1 so-svin. 1 beslagen postvogn, 1 ditto beslagen arbejdsvogn, 1 ditto møgvogn, 1 plov, 1 harve, 1 skærekiste med kniv, 2 høleer, 4 jerngrebe, 2 lyngleer og 2 spader. (Pantet blev udslettet 9. juli 1792).

Som vitterlighedsvidne nævnes sr. Mads Yde ved Sallingsund i et skøde af 24. juni 1779, læst 25. juli 1781 ⁽¹¹⁾, hvor Maren Christensdatter, salig Mads Smeds enke i Vils, til Christen Staunstrup på Blidstrup solgte en ejendom i Vils. Ved skøde af 12. juli 1784, læst 8. november ⁽¹²⁾, købte sr. Mads Yde af Søren Jensen, adjungerende og succederende sognedegn for Flade og Sdr. Dråby menigheder, boende i Nygård, et hus i Vils, beboet af Anders Andersens enke. Dette hus på 2 alb. hartkorn solgte Mads Yde, færgemand ved Sallingsund, ved skøde af 13. juli 1791, læst 12. september ⁽¹³⁾, for 49 rdlr. 4 mk. til Niels Jensen Mostrup i Vils, der da selv beboede huset.

Mads Ydes datter Wilhelmina Cathrina blev i 1794 gift med Niels Mathias Koustrup, der omkr. den tid overtog færgeriet, mens Mads Yde — på papiret — beholdt fæstet af de 2 tdr. hartkorn i Fårup. 26. maj 1795 ⁽¹⁴⁾ udstedte Diderik Galtrup til Højris fæstebrev til Mads Lundgaard på både færgeriet og jorden i Fårup, som Niels M. Koustrup og Mads Yde, da boende i Vendsyssel, samme dag havde frasagt sig på herredstinget.

I maj 1795 nævnes Mads Yde som anført i Vendsyssel, hvor han i efteråret 1796 ⁽¹⁵⁾ var bestyrer af den svagelige skudehandler Jens Svendsen Bondrup (Sørensen)s handelshus i Blokhus, hvorfra der blev drevet livlig skudehandel på Norge. Jens Bondrup døde 1798; hans efterladte enke Anne Frøstrup blev for øvrigt gift 1799 med Mads Ydes ældste søn Mathias (Wagaard) Yde til Kettrupgård.

Mellem 1797 og 1801, hvor han nævnes ved folketællingen, flyttede Mads Yde fra Vendsyssel til Thy, hvor han tog ophold hos sin yngste søn Jens Madsen Yde, der fra 1800 var sognedegn i Hundborg — og her forblev Mads Yde til sin død 1809.

SKIFTE EFTER MADS JENSEN YDE (1809)

Skiftet efter Mads Jensen Yde ⁽¹⁶⁾ blev påbegyndt 26. juni 1809 på næste søgnedag efter dødsfaldet, hvor afdødes efterladenskaber blev registreret. 25. juli samme år på 30.-dagen efter dødsfaldet blev effekterne vurderet og arvingerne angivet at være børnene:

• a. Mathias Wagaard Yde, forhen boende på Kettrup i Vendsyssel, død, men efterladt sig en søn Johan Friderich Yde, omtrent 17 år, konditionerende på Birkelse i Vendsyssel.
• b. Jens Madsen Yde, degn i Hundborg.
• c. Anne Margrethe Yde, gift med husmand Niels Lynggaard i Fårup i Lødderup sogn på Morsø.
• d. Fridericha Yde, gift med Jens Lund, degn for Fruering menighed ved Skanderborg.
• e. Wilhelmine Cathrine Yde, forhen gift med Niels Mathias Koustrup, borger og skibsbygger i Nykøbing på Morsø; hun er død uden at efterlade sig livsarvinger (hvorfor hun kun ved en fejltagelse opføres her).
• f. Anne Cathrine Yde, forhen gift med Jens Nielsen Kaarup, opholdende sig i Nebelgård i Ljørslev sogn på Morsø, død, men efterladt sig en søn Mads Jensen, omtrent 19 år gammel, og en datter Ide Kirstine Jensdatter, omtrent 17 år gammel.
• g. Helene Marie Yde, gift med Kjeld Nielsen, boende i Brønshøj kro i Sjælland ¾ mil norden København.

Af disse arvinger var blot sønnen Jens Yde i Hundborg til stede. Afdødes personlige effekter blev vurderet således:

Effekter / Chatol & Indhold	rdlr.	mk.	sk.
Den afdødes chatol	6	0	0
I chatollets forklap:
1 sølv lommeur	7	0	0
1 par sølv skospænder	2	0	0
1 par ditto knæspænder	1	0	0
1 barberkniv	0	1	0
1 liden spejl	0	0	0
1 klædebørste	0	0	6
1 tegnebog	0	0	8
1 piberør og tobaksdåse	0	1	8
I øverste skuffe:
1 par flossede strømper	0	1	0
1 par ditto ditto	0	0	12
1 par uflossede hvide strømper	0	0	12
1 par ditto ditto	0	0	10
1 par flossede hvide vanter	0	0	8
1 par uflossede ditto	0	0	10
2 par blå og røde muffediser	0	0	4
1 brunt silketørklæde	0	5	0
1 gammelt sort ditto	0	0	4
1 rød bomulds ditto	0	1	8
1 blå tavlet ditto	0	1	9
1 ditto ditto	0	1	0
1 gammel blå hue og 1 gammel rød ditto	0	1	0
1 paryk, gammel	0	0	8
1 rød skarlagens hatslag	0	2	0
1 gammel ditto ditto	0	0	8
1 kramlærreds krave og 1 par ditto ærmer	0	2	0
1 par vadmels underbukser	0	1	0
1 par nye sorte klædes ditto	1	2	0
1 par sorte skind ditto	0	2	8
1 par gule ditto ditto	1	0	0
I den underste skuffe:
1 bunden nattrøje	0	2	0
1 ditto ditto	0	1	8
1 skind ditto	0	2	0
1 sort emses vest	0	1	0
1 hvid og blå ditto	0	1	8
1 lyseblå kjortel	0	3	0
1 gammel grå ditto	0	3	0
Øvrige klæder m.m.:
1 blå klædes kjortel	2	0	0
1 blå ditto vest	0	4	0
1 sort ditto kjortel	1	0	0
1 sort ditto vest	0	1	8
1 gammel brun kjortel og vest	1	0	0
1 søgrøn ditto kjortel	0	3	0
1 søgrøn overkjortel	1	0	0
1 hørgarns skjorte	1	2	0
1 ditto ditto	1	2	0
1 ditto ditto	1	0	0
1 ditto ditto	1	0	0
1 ditto ditto	0	4	0
1 ditto ditto	0	4	0
1 par støvler	0	4	0
1 par tøfler	0	0	6
1 rund hat	0	2	0
1 opfæstet ditto hat	0	1	8
1 kjep (spadserestok)	0	0	4
1 gevær	3	0	0
Summa vurdering	42	5	8

Skiftet blev først afsluttet 27. november 1810 knap 1 ½ år efter Mads Ydes død. Det kunne se ud til, at sønnen Jens Yde i Hundborg sikrede sig sin part af boet, ligesom det blev oplyst, at Jens' yngste søn Mads, der jo var opkaldt efter sin farfar, af denne i levende live var betænkt med boets mest værdifulde effekter, nemlig sølv-lommeuret til 7 rdlr., sølv knæspænder til 2 rdlr. og sølv skospænder til 1 rdlr., i alt 10 rdlr. af boets samlede aktiver på 42 rdlr.

Noter:
1. Skiftet 1761 efter søsteren Johanne Cathrine i Viborg skifteprotokol 1752-66, B.45-256, fol. 415b.
2. Carl Klitgaard: Kjettrupgaard i Vendsysselske Aarbøger 1951, s. 117-29 (124), og sammes: Hvetbo Herred, bd. 2, 1907, s. 51-54.
3. Sixhøj: Viborg katedralskoles dimittender 1630-1879, 1968, s. 157, nr. 1465, samt Heilsskovs oplysninger i Aarhus Stifts Aarbøger 1923, s. 42, om Hjelmslev Herred.
4. Bang i Slægtstavlesamlingen 1932 v. Dansk personalhistorisk Bureau.
5. Kilde 2a, s. 125, samt 2b, s. 51-54 og 121.
6. Klitgaards Hvetbo Herred, bd. 1, 1906, s. 178.
7. Højris fæsteprotokol 1720-1867, G.112-3, fol. 166.
8. Samme, fol. 103b-04b og 210.
9. Hillerslev herreds gejstlige skifteprotokol 1738-1807, C.10.A-2, fol. 254.
10. Morsø herreders skøde- og panteprotokol 1738-97, B.35.C-SP.2, fol. 245.
11. Viborg landstings skøde- og panteprotokol 1779-86, B.24-708, fol. 324.
12. Kilde 10, fol. 315b.
13. Samme, fol. 427b.
14. Kilde 7, fol. 210.
15. Klitgaards Hvetbo Herred, bd. 2, 1907, s. 51-54 med henvisning til avisen Jydske Efterretninger 17.9.1796, samt kilde 2a, s. 124.
16. Hillerslev og Hundborg herreders skifteprotokol B.33.D-308, fol. 102, herredernes mindre skifteprotokol B.33.D-321, fol. 53, samt dokumenter til skifteprotokollen 1810-12, B.33.D-329.