Dagmars Slægt — Del V —

Slægten Yde

Del 5. Thyslægterne Fink, Kirk, Stensgaard og Yde.

❖ ❖ ❖

Slægten Yde

1024/961 JENS JENSEN YDE (ca. 1661-1731)
1024/962 MAREN MADSDATTER (ca. 1640-1708)

Fra 1683/84 var Jens Jensen Yde fæstegårdmand i Stagstrup by og sogn, hvor han havde giftet sig til gården.

Jens Jensen Yde var født ca. 1661 – antagelig på Mors – som søn af Jens Jensen og hustru Mette Christensdatter, der begge døde hos sønnen i Stagstrup.

Han – Jens Jensen Yde – døde 1731 i Stagstrup, begravet 15. august i sin alders 80. år.

Som Jens Jensen af Sundby blev han gift 1684 i Stagstrup, trolovet 21. oktober (20. trinit.) 1683 og viet 2. Januar 1684, med (enken) Maren Madsdatter af Stagstrup.

Hun var blevet gift første gang 1668/72 – uvist hvor – med enkemanden Mads Knudsen i Stagstrup. Maren Madsdatter, der efter dødsalderen var født ca. 1640, var datter af den Kirsten Christensdatter, der som "Mads Knudsens kones moder" døde i Julen 1681 i Stagstrup, hvor hun blev begravet 3. Januar 1682 (uden aldersangivelse). – En bror til Maren Madsdatter var vel den Christen Madsen, der i 1672 og 76 boede i henholdsvis Stagstrup og Snedsted, da han var fadder til Marens børn.

Hun – Jens Jensen Ydes hustru af Stagstrup Maren Madsdatter – døde 1708, begravet 8. Juli i sin alders 68. år mindre 1 måned og nogle dage.

Mads Knudsen, der var født omkr. 1640(?), døde 1683 i Stagstrup, begravet i april. – Han var blevet gift første gang 10. september 1665 (16. trinit.) i Stagstrup med Maren Nielsdatter, der døde 1668, begravet 4. Juni (uden aldersangivelse). Derpå blev Mads Knudsen gift anden gang 1668/72 med Maren Madsdatter, der altså i sit andet ægteskab blev stammor til Yderne fra Stagstrup.

Børnene fra disse ægteskaber var:

Mads Knudsen og Maren Nielsdatters søn:

Poul Madsen, 1667-1747, bosat i Abildgård i Grurup sogn. Gift med Maren Mogensdatter, død 1712.

Mads Knudsen og Maren Madsdatter fik børnene:

Maren Madsdatter, født 1672, død samme år.
Maren Madsdatter, født ca. 1674, død 1727. Gift første gang 1705 med Mads Nielsen, født 1660 i Skjoldborg, død 1711 i Stagstrup, hvor han var selvejergårdmand; han var søn af Niels Jespersen, bosat i Skjoldborg og senere i Stagstrup, og hustru Anne Laursdatter. Gift anden gang 1712 med Mads Ovesen, ca. 1674-1729, der overtog gården i Stagstrup. Maren Madsdatters yngre halvbror Mads Jensen Yde nævnes 1711, 1717, 1727 og 1732 (1) som formynder for Marens ældste søn Niels Madsen, født 1706, der i 1732 var i Aalborg og udtrykkelig kaldte Mads Yde for sin morbror.
Gertrud Madsdatter, født 1676, død samme år.
Gertrud Madsdatter, 1678-1763. Gift 1701 med Niels Nielsen, ca. 1667-1719, gårdmand i Stagstrup.
Anne Madsdatter, født ca. 1679, død 1690 (måske identisk med søsteren Karen).
Karen Madsdatter, født 1680 (måske den Anne, der døde 1690?).

Jens Jensen Yde og Maren Madsdatter fik kun:

512/481 Mads Jensen Yde, født 1685/86.

Jens Jensen Yde overtog ved giftermålet 1683/84 den halvdel af præsteembedets anneksgård i Stagstrup, som Maren Madsdatters første mand Mads Knudsen (2) havde haft i fæste. Hele anneksgården nr. 24 i Stagstrup, hvoraf Simon Thomsen, død 1704, havde den anden halvdel i fæste, fik ved matrikuleringen 1688 (3) sit hartkorn forandret fra 8 tdr. 4 skpr. til 10. tdr. 3 skpr. 1 fjkr. 1 alb. – Gårdens gamle hartkorn på 8 1/2 td. var i 1664 (4) udregnet efter den årlige landgilde på 8 tdr. byg og 1 svin til præsten, samt 8 tdr. havre til herregården Irups ejer.

I 1690 (5) oplyste sognepræsten bl.a., at der ved hele anneksgården, der bestod af tre huse, nemlig en råling, en lade med en stald ved enden og et fæhus, årligt blev sået 10 tdr. byg, 1 td. rug og 20 tdr. havre. – I korntiende svarede fæsterne Jens Jensen og Simon Thomsen tilsammen 5 tdr. korn.

Udover de godt 5 tdr. hartkorn af anneksgården, hvoraf sønnen Mads Yde i 1704 giftede sig til fæstet af den anden halvdel med Simon Thomsens enke, drev Jens Yde endnu et par gårdsparter i Stagstrup. Sammen med Mads Knudsens enke overtog han 1683/84 fæstet af halvdelen af gård nr. 14 i Stagstrup (6), der ved matrikuleringen 1688 (7) fik det samlede hartkorn forandret fra 6 1/2 td. til 3 tdr. 5 skpr. 3 fjkr. 2 alb., hvoraf Jens Yde altså drev 1 td. 6 skpr. 3 fjkr. 2 1/2 alb. hartkorn. Gården var en såkaldt kirkegård, idet gårdens bondeskyld (3 tdr. 3 skpr. 2 fjkr. 1 1/2 alb. hartkorn) tilhørte Stagstrup kirke, mens herligheden (2 skpr. 1 fjkr. 1/2 alb. hartkorn), tilhørte privatpersoner. Af kirkens regnskab (8) fremgår, at Jens Jensen og Christen Madsens enke Anne Pedersdatter i årene 1687-91 tilsammen svarede 6 tdr. byg til kirken. 1695 havde salig Anne Pedersdatters halvdel været øde i et år, mens Jens Jensen kun havde afleveret 2 tdr. af sin halvdel 3 tdr. korn. 1697 og 98 nævnes Jens Jensen Yde som svarende 3 tdr. byg af sin halve gård.

Vise landsdommer Christian Helverskov til Irup og Oland købte ved skøde af 20. Juni 1694, læst 26. Juli (9), af Christen Jensen Falkenberg i Viborg herligheden af den gård (nr. 14) i Stagstrup, som Jens Jensen Yde og Anne Pedersdatter havde i fæste; deres årlige afgift af herligheden var et skovsvin og 4 tdr. havre. Denne gård, hvoraf de nævnte fæstere Anne Pedersdatter og Jens Jensen i 1690 svarede 1 td. 2 skpr. i årlig korntiende til præsten (10), blev først i 1700-tallet fæstet af Bjørn Hansen i Sundmølle og senere af Christen Laursen Kirk.

I 1690 var Jens Jensen og Anders Nielsen sammen fæstere af en gård, hvoraf de årligt svarede 2 tdr. i korntiende til præsten. Denne gård må vist være nr. 20 i Stagstrup, der i 1688 (11) var fæstet af Søren Madsen, da hartkornet blev sat til 3 tdr. 3 skpr. 1 alb. Gård nr. 20 angives i 1694 at være øde, men tidligere beboet af Søren Madsen Malle, da Peder Madsen i Lemvig ved skøde af 24. Juli 1694, læst 2. august (12), solgte den til herredsfoged i Hassing herred Villads Poulsen, forpagter af Kovstrup. Ved herredsfoged Villads Poulsens død 1704 i Gammelbygård i Grurup (13) var "derpå ingen bygninger, uden en lade af 2 gulve og 1 lo og ej videre", men Jorden var fæstet af Jens Jensen Yde; gården vurderedes til 101 rdlr. 3 mk. 12. sk. – Senere i 1700-tallet kom gården under Oland og fæstedes af Søren Christensen.

Noter:

1 Skifte 1711 efter Mads Nielsen i Stagstrup i Dueholm, Ørum og Vestervig amters skifteprotokol 1705-20, B.l.A-129,fol.154(sp.158b), skifte 1717 efter sønnen Mads Madsen, samme protokol, fol.l98, skifte 1727 efter Maren Madsdatter, samme 1720-27, B.l.A-130,fol.220b, samt skifte 1732 efter sønnen Mads Madsen, samme 1728-39, B.l.A-131,fol.240.
2 Dueholm, Ørum og Vestervig amters matrikel 1680, Z.6-l,fol.106, samt ekstrakten 1686-87 af landmålingen for Hassing og Refs herreder i Rlborg Stift Amts arkiv, B.O.C-17.
3 Dueholm, Ørum og Vestervig amters matrikel 1688, Z.9-13,fol.131, samt de to afskrifter af samme, Z.10-1 og 2, henholdsvis fol.75 og 133b.
4 Dueholm, Ørum og Vestervig amters matrikel 1664, Z.5-3,fol.180b.
5 Stiftsbogen 1690 i Aalborg bispearkiv, C.1-293.
6 Begge de i 2 nævnte kilder (Z.6-l,fol.105b).
7 Kilde 3, henholdsvis fol.131, 74b og 133.
8 Hassing herreds kirkeregnskaber 1685-1720 i Aalborg bispearkiv, C.1-755.
9 Viborg landstings skøde- og panteprotokol 1693-94, B.24-658,fol.379.
10 Kilde 5.
11 Kilde 3, henholdsvis fol.131, 75 og 133b.
12 Kilde 9, fol.418b.
13 Dueholm, Ørum og Vestervig amters skifteprotokol 1699-1704, B.l.A-128, fol.256 (261b).

1024/965 WILHELM SCHMIDT (ca. 1636-1698)
1024/966 KIRSTEN SØRENSDATTER RAVN (ca. 1642-1710)

I 1666 var Wilhelm Schmidt barber i Skanderborg, hvorefter han blev regimentskirurg eller feltskær; i 1670'erne var han – med sin familie – deltager i felttoget til Pommern i den såkaldte Skånske krig 1675-79. Fra senest 1679 bosatte han sig som barber, bartskær og praktiserende kirurg i Aalborg, hvor han forblev til sin død. – Fra senest 1683 boede han i sin egen gård i Bispensgade.

Vilhelm – eller Willum (Willom, Willem), som han til daglig kaldtes – var født ca. 1636; hans efterladte bogsamling tyder afgjort på, at Schmidt var tysk af fødsel.

Wilhelm Schmidt, bartskær, døde 1696 i Ålborg og blev begravet 15. februar i Budolfi kirke, 61 år 8 måneder 3 dage gammel.

Han – Wilhelm Smit, barber i Skanderborg – fik 11. oktober 1666 (1) kgl. bevilling til at måtte vies uden foregående trolovelse og lysning til Kirsten Sørensdatter; bevillingen var udstedt til Sjællands biskop Hans Svane, hvorfor vielsen antagelig fandt sted i København kort efter.

Kirsten Sørensdatter Ravn, Raun eller Raffn var født ca. 1642 i København som datter af Søren Hansen Ravn (Raffn) og hustru. – Som ung pige holdt Kirsten Sørensdatter kristenhuen i 1664, da hendes søstersøn Niels Johansen (Asch?) blev døbt i Vor Frue kirke.

Kirsten Sørensdatter, salig Willem Schmits bartskærs (efterleverske), døde 1710 i Ålborg og blev begravet 25. april i Budolfi kirke, 68 år gammel; dødsdatoen var ifølge skiftet 18. april.

Kirsten og Wilhelm Schmidt fik syv levedygtige børn; de fire yngste var født i Aalborg – og til dem sørgede forældrene for fine faddere. Både biskop Mathias Foss og efterfølgeren Henrik Bornemann, samt medlemmer af deres familie nævnes som faddere, men bispegården lå også lige over gaden. Desuden sognepræsterne ved både Budolfi og Vor Frue (Ramløse og Reenberg) eller deres hustruer, et par af rektorerne ved katedralskolen, en af byens borgmestre og et par rådmænd nævnes. Desuden dr. Niels Jespersen og hustru, som vel var Schmidts konkurrent/kollega i byen. Børnene var:

512/483 Wilhelm Schmidt, født 1670/71 i Skanderborg.
Clemens Schmidt (2), født 1670/71 i Skanderborg, tvilling med 1, død 1723 i Bergen, student 1689 fra katedralskolen i Aalborg, cand. teol. 1691, mag. 1696, sognepræst i Hårlev og Himlingøje på Sjælland 1696-1716, provst i Bjæverskov herred fra 1709, samt biskop i Bergen 1716-23. Gift 1697 med Dorothea Marie Giessing, død 1746.
Christopher Otto Schmidt (3), født 1676 i Pommern(?), død efter 1710. Han blev student 1699 fra Aalborg, hører i Sæby 1700-01, baccalaur 1702 og nævnes 1704 som fadder hos Wilhelm i Thy; han boede 1710 i København.
Søren Schmidt (4), født 1679 i Aalborg, død efter 1711. Han blev student 1699 fra Aalborg, baccalaur 1700, hører i Slagelse 1700 og 1701, hører og kantor i Aalborg 1704-11.
Jørgen Schmidt (5), 1681-1755(?), student 1702 fra Aalborg, nævnes 1705 som fadder hos Wilhelm i Thy, opholdt sig i 1710 som hører i Christianssand i Norge og var fra 1729 kapellan i Fåborg og Djernisse på Fyn til 1741, da han blev afsat. Gift med Pouline Bloch, født 1700, datter af Hans Andersen Bloch, sognedegn Trøstrup Korup og Ubberud, senere sognepræst ved Sankt Knuds kirke i Odense, og hustru Karen Nielsdatter.
Anne Schmidt, 1686-1761 (6). gift 1703 med Gottfried Ludvig Thym (Thim), død 1746, regimentsfeldskær og kirurg i Ålborg fra 1702.
Christian (døbt Christen) Schmidt (7), 1689-1758, student 1708 fra Aalborg, opholdt sig 1710 i Christianssand i Norge, byfoged i Aalborg 1717-29 og derpå prokurator sst. Gift første gang 1719 med Martha Hofmester, ca. 1692-1719. Gift anden gang 1722 med Ida Margrethe Hybertz, 1702-1776, datter af Jacob Otto Hybertz, købmand og rådmand i Aalborg, og hustru Mette Gregersdatter Garver.

Wilhelm Schmidt (Schmit) var ved giftermålet 1666 barber i Skanderborg, hvor han snart efter fik ansættelse som regimentskirurg (8). – Da den danske hær under den såkaldte Skånske krig 1675-79 i efteråret 1675 besatte det dengang svenske landskab Pommern (nordlige Østtyskland) fulgte regimentsfeltskæren med sammen med familien; og tvillingsønnerne Clemens og Wilhelm fik deres første skolegang i Lübeck og senere i Rostock. – Her i Pommern fødtes vel parrets tredje søn Christopher Otto ca. 1676. Efter at Schmidt havde taget sin afsked fra hæren, flyttede han senest 1679 til Aalborg, hvor han boede i Budolfi sogn ved sønnen Sørens fødsel nævnte år.

Efter fuldmagt fra Mikkel Wittrup, dateret Årupgård 2. november 1683 og købekontrakt af samme dato, fremkom Iver Pedersen Vester 5. november samme år (9) på Ålborg byting og tog i hånd mester Wilhelm Schmit, barber og kirurg i byen, og tilskødede ham den ejendom i Bispensgade (på søndre side) mellem Mikkel Wittrups hovedejendom, som Jørgen Böhm beboede, og byfogeden Laurids Svendsen (Hvid)'s ejendom. – Det nævnes, at ejendommen, der strakte sig ned mod klostret (Helligands kloster), på Wittrups foranstaltning havde fået vand indlagt fra åen (Vesterå, der krydsede Bispensgade vest for Jørgen Böhms iboende gård). Denne ejendom, nr. 19, udgør nu sammen med den vest for beliggende Böhms ejendom, nr. 21, henholdsvis østre og vestre halvdel af "Magasin Skjødt & Mouritzen" (1963).

Som ejer af huset – 13 bindinger og 2 loft højt – skulle Schmidt være en estimeret mand, hvad også de fine faddere kunne tyde på; men skifterne efter både ham og enken i henholdsvis 1698 og 1710 viser, at det stod skidt til hos den gode kirurg.

10. marts 1698 (10) afholdtes skifte efter den ærlige, agtbare, velfornemme og kunsterfarne, nu salige mester Wilhelm Schmit, fordum borger, kirurg og indvåner i Ålborgs Bispensgade, mellem hans efterladte hustru, den Gud og dydelskende dannekvinde Kirsten Sørensdatter, hvis lavværge var Jacob Panck, og børnene:

Mag. Clemmen Willumsen, sognepræst i Harlev.
Hr. Willum Willumsen, sognepræst i Harring.
Christopher Otte Willumsen i 21. år.
Søren Willumsen i 19. år.
Jørgen Willumsen i 17. år.
Christen Willumsen i 9. år, alle fire i den latinske skole i Ålborg.
Anne Willumsdatter i 12. år.

Boets effekter blev vurderet til 629 sldlr. 6 sk., hvortil der kom udestående fordringer til godt 36 sldlr.; men da passiverne – bl.a. en del obligationer – beløb sig til 948 sldlr. 2 mk. 2 sk., blev der intet at arve, men enken forblev dog i huset.

Beskrivelse	sldlr.	mk.	sk.
Selve ejendommen på Bispensgades sydside blev vurderet til	320	0	0
Kirurgens imponerende garderobe blev vurderet således:
1 sort klædes kjole med gammelt gråværk under	4	2	0
1 brun klædning, kjole og bukser	12	0	0
1 gammel brun klædes kjole med gammelt foer under	2	2	0
1 par violette skindbukser	1	2	0
1 par gamle sorte klædes bukser	0	1	0
1 blå stoffes brystdug	1	2	0
1 gammel rød bunden trøje med tinknapper	0	2	0
1 brun skindpels med tinknapper	0	3	0
1 gammel grå rejsekjole med lammeskinds underfoer	1	0	0
1 gammel grå stoffes kappe	3	0	0
1 gammel grå klædes kappe	1	2	0
1 par brune klædes halværmer med sølvgaloner	1	0	0
1 barchent kasket med små sølvgaloner omkring	2	0	0
1 par brune strømper	0	3	0
1 par grå islandske strømper	0	2	0
1 par brune do.	0	1	8
1 par trådstrømper	0	0	0
3 par lærreds strømper	0	2	0
1 sort hat med hattebånd	1	2	0
1 do.	0	3	8
1 do.	0	1	8
1 hattefoer	0	3	0
1 par gamle strømper	0	0	10
1 gammel rød klædes pramiselle	0	0	4
1 læder do.	0	0	6
1 gammel sort polsk lue med fløjlspuld	0	1	4
1 gammel do.	0	0	12
1 nathue med små sølvsnore på	0	1	8
1 stribet bostes(?) do. med nathat	0	2	0
1 hvid lærreds do.	0	1	0
1 gammel kattuns do.	0	0	4
1 blå og hvid trådskærf	0	2	0
1 foret nathue	0	0	12
4 kalotter, den ene ny	0	3	0
1 par forede handsker	0	1	12
1 par sorte handsker	0	0	12
1 par hvides klædes forede vanter	0	0	12
1 par gamle sko	0	3	0
2 par gamle do.	0	2	0
1 par gule safians tøfler	1	0	0
1 par gamle do.	0	2	0
Den salig mands skærtøj og gevær:
1 skærfor med 4 rageknive, som tillige med huset er beslaget med sølv, 2 sakse, 1 spejl og 2 kamme	9	0	0
1 skærfor med messingbeslag og 2 knive	1	0	0
1 skærtaske med 2 rageknive	1	0	0
1 lancetfor med 6 lancetter og 4 sletter(?) udi med åreladebånd til	2	0	0
1 bindtøj af messing med saks og nogle instrumenter udi	0	3	0
1 blik do. med nogle instrumenter i	0	1	0
1 gammel forbind-kiste, beslagen med messing	0	0	6
1 Jern do.	0	0	10
1 lidet blikskrin med rum i til salve	0	0	8
1 fontenet lade	0	0	12
2 bensave	1	3	0
2 mundskruer	0	0	8
1 abeiser(?)	0	0	8
3 plasterspader	0	0	8
1 par bortisser(?)	0	1	0
4 tandtænger og 1 pilechan(?)	0	2	0
1 sprøjte med 3 rør	0	1	0
8 oliesten	0	0	12
1 messing tobaksdåsebog(?)	0	0	4
23 store firkantede flasker	1	1	12
4 store bouteillier	0	1	8
2 store og 2 små sylteglas	0	1	0
1 slump små glasflasker	0	0	6
1 stor del krukker	0	1	0
1 stort blåbroget hollandsk krus	0	0	8
1 skuffe med nye krukker	0	0	12
1 skuffe med nogle små glasflasker	0	0	8
1 liden sigte	0	1	0
1 kårde med sølvfæste og dasker	6	0	0
1 liden kårde med messingfæste	0	1	8
1 spanskrør med valbirksknap på	0	3	0
2 flindte fyrtøj	0	2	0
1 gøngebøsse	0	2	0
1 par fyr-pistoler	0	2	0
1 stor elfenbensskaftet kniv med sølvring om	0	0	12
1 par hjortetaks knive	0	0	12
1 par elfenbens knive med nagler på skafterne	0	1	0
1 par sortskaftede knive	0	0	10
1 par hornskaftede knive med sølvringe	0	1	0
1 par hjortetaks foldeknive med sølvbeslag	0	1	0
1 par Jern foldeknive	0	0	12
1 elfenbens pennekniv	0	0	6
1 hollandsk sten skærebækken	0	0	8
14 træbøsser	0	1	1?

Den afdødes bogsamling bestod af 68 numre eller værker, hvoraf størstedelen var på tysk og omhandlede medicinske og kirurgiske problemer. Samlingen, der også indeholdt en del religiøse bøger, rummede tillige enkelte latinske værker, men kun få danske. Af de dyreste kan nævnes en tysk bibel til 1 sldlr., 1 tysk forklaring over evangelierne til samme pris, samt dr. Simon Paullis urtebog (på dansk), ligeledes til 1 sldlr. – Denne urtebog (Flora danica) indeholdt tavler med de forskellige urter, samt forklarende oplysninger om urternes anvendelighed i medicinsk henseende.

I ejendommen nævnes der – foruden patientstuen – stuen til gaden, overstuen, kammer ved overstuen, samt selvfølgelig køkken og bryggers m.v. – I stalden stod en gammel malkeko til 3 sldlr.

Enken underskrev selv skiftet som Kirsten, sl. Wilhelm Schmidts, men anvendte sin afdøde mands signet med våben. Øverst ses hjelmtegnet – vesselhorn med seks oddet stjerne imellem – flankeret af afdødes initialer W.S. – Selve skjoldet prydes af en kugle, hvorunder den seks oddede stjerne igen er anbragt; fra stjernen ligesom stråler to palmeblade(?) skråt op langs skjoldets sider.

På 30. dagen efter dødsfaldet afholdtes 20. maj 1710 (11) skifte efter den Gud- og dydelskende matrone, salig Kirsten Sørensdatter Raun, afgangne mester Wilhelm Schmidts forrige kirurg her i staden (Aalborg) hans efterleverske i Bispensgade, død 18. april. Arvingerne var de fem dalevende sønner Clemens, Christopher Otto, Søren, Jørgen og Christen Schmidt, datteren Anne, gift i Aalborg, samt den afdøde søn Wilhelms ni børn, to sønner og syv døtre. Ejendommen i Bispensgade, mellem byfoged Laurids Svendsens hovedgård på østre og Anders Christensen Farvers iboende ejendom på den vestre side, var 2 loft høj, 13 bindinger langt og strakte sig ned mod Klosterrenden; dens værdi blev sat til 300 sldlr. – Af rum nævnes der: Salen over storstuen, salen, storstuen, lillestuen, gangstuen, svendenes stue, køkkenet og kælderen.

Den afdødes gangklæder blev vurderet således:	sldlr.	mk.	sk.
1 sort crepe de Corses(?) kjole og skørt	4	2	0
1 sort blommet taftes forklæde	0	0	4
1 brun saxes kjole, underforet med hvidt	1	2	0
1 hvid stribet trøje	0	0	12
1 brunt hjemmegjort skørt	0	1	0
1 grå do.	0	0	12
1 kattuns natmantel med trykket	0	1	8
1 sort flonels skørt(?)	1	0	0
1 gammel mårs muffe	0	0	8

Aktiverne vurderedes til 441 sldlr., men passiverne – bl.a. obligationgæld fra mandens tid – beløb sig til 774 sldlr. Boets ejendele blev stillet til offentlig auktion, hvor naboen, byfoged Laurids Svendsen købte ejendommen for 402 sldlr.; hele auktionen indbragte 538 sldlr., hvortil andre værdier kom, så de samlede aktiver kom op på 559 sldlr. 14 1/3 sk., men der kunne stadig intet blive at arve.

Noter:

1 Kancelliregistranter i Personalhistorisk Tidsskrift, 6-2, 1911, s. 271.
2 Ehrencron-Müllers Forfatterlexikon, bd. 7, 1929, s. 246.
3 A. H. Nielsen: Embeds- og Bestillingsmænd i Aalborg, 1879-80, s. 337, samt tillæg III, 15, Bircherods dagbøger i Personalhistorisk Tidsskrift, 9-3, 1930, s. 90 og 100.
4 Kilde 3a, Hundrups Lærerstanden ved Slagelse lærde Skole, 1861, s. 45.
5 Kilde 3a, Wibergs præstehistorie, bd. 1, 1870, s. 333.
6 Kilde 3a, s. 316-17 og 337.
7 Kilde 3a, s. 173, 338, samt tillæg II, 8. Kilde 3a, s. 337, samt kilde 2.
8 Aalborg tingbog 1682-85, B.37-34,fol.85, samt Kr. Værnfelts af Bispensgades saga i Fra Himmerland og Kjær Herred, 1963, s. 11-12.
9 Originale skiftebreve fra Aalborg 1698, B.37-563,nr. 311.
10 Samme 1710, B.37-575,nr. 519.

1024/967 JOHAN NIELSEN (ASCH?) (født senest 1635-1698/1704(?)
1024/968 MAREN SØRENSDATTER RAVN (født senest 1640-1713)

Fra 1659 til 1690'erne var Johan Nielsen brygger på Vestergade i Vor Frue sogn i København.

Johan Nielsen, der ikke selv ses nævnt med tilnavnet Asch, hvorimod svigersønnen Wilhelm Schmidt, se ane 10-11, altid nævner sin kone og svigerinde med tilnavnet Asch, var født senest 1635. Han må være den bryggersvend Johan Nielsen, der nævnes 6 april 1657 (1) som tjenende hos Anne, salig Henrich Jensens i Brolæggerstræde i København; han var da forlover for sin brorsøn Jens Rasmussen, født på Christianshavn, der da kom i possementmagerlære for seks år. – Efter dette havde Johan Nielsen altså en bror Rasmus, der i 1640'erne var bosat på Christianshavn. Brorsønnen Jens Rasmussen var vel identisk med den Jens Rasmussen, possementmager på Sankt Nicolaj kirkegård, der i 1673 nævnes som fadder hos Johan. Og Jens' bror den Thomas Rasmussen, possementmager i Hyskenstræde, der nævnes samtidig. – Thomas nævnes for øvrigt også 1668 som fadder til Johans søn Thomas, ligesom Sophie, Thomas Possementmagers i Hyskenstræde, i 1670 stod fadder til Johans datter Else. Jens Rasmussen, possementmager, ejede 1681-1718 (2) den nuv. Østergade nr. 53 (Øster Kvarter 91. nr. 27).

Johan Nielsen Brøger levede endnu 1698, men døde vel før 1704, da hans kone var flyttet til Thy.

Han blev gift senest 1660 med Maren Sørensdatter Ravn, der var fra København.

Hun var født senest 1640 i København som datter af Søren Hansen Ravn (Raffn) og hustru; dette anepar omtales som ane 42-43, idet ane 10-11 jo var søskendebørn.

Hun – Maren Sørensdatter Ravn – flyttede på sine ældre dage op til datteren Else i Thy, hvor hun nævnes 1704, 1705 og 1707 som fadder. Hun boede – vel sammen med datteren Catrine Asch – hos svigersønnen i præstegården Rosholm i Harring sogn; men da svigersønnen døde 1708, flyttede Maren vist til Harring by og sogn, hvor hun døde. Hun – salig mag. Schmidts efterladte enkes moder – døde 1713, begravet 9. december (uden aldersangivelse).

Maren og Johan Nielsen fik tolv børn:

Niels Johansen, født 1660.
Karen Johansdatter, født 1661.
Mette Johansdatter, født 1662.
Niels Johansen, født 1664; han var måske den barber Niels Johansen Ask, der i 1701 boede i København (3).
Jørgen Johansen, født 1665.
Joen Johansen, født 1666.
Thomas Johansen, født 1668.
Frederich Johansen, født 1669.
512/484 Else Johansdatter (Asch), født 1670.
Catrine Johansdatter (Asch), født 1672; hun nævnes 1695, 1704 og 05 som fadder hos søsteren Else i Thy.
Abraham Johansen, født 1673, tvilling med 12.
Sara Johansdatter, født 1673, tvilling med 11.

Johan Nielsen var som nævnt bryggersvend 1657 hos enken Anne, der drev sin afdøde mand Henrich Jensens bryggeri (4) videre i Brolæggerstræde (den østlige halvdel af nuv. hus nr. 13). Som brygger erhvervede han sig 1659 (5) en bryggergård på Vestergade, nemlig Vester Kvarter nr. 232 (inkl. 142 og 143), der dengang lå mellem Vestergade og Ll. Sct. Clemensstræde; grunden ligger nu mellem Vestergade og Frederiksberggade vest for Kattesundet. Senere solgte han nr. 142 fra, men måtte efter dom af 9. Juni 1698 afstå ejendommen til Justitsråd Peder Worm, der videresolgte ejendommen 1702 til brygger Niels Christensen Fussing. I Københavns grundtakst 1661 (6) anføres Johan Nielsen Brøgers gård med to våninger vurderet til 500 dlr. 1668 (7) vurderedes gården til 400 rdlr. Men desuden ejede Johan Nielsen en mindre ejendom Ll. Færgestræde til 250 rdlr.; han var vel også identisk med Johannes Nicolaj, brøgger, der da ejede en gård i Brolæggerstræde til 350 rdlr. (8).

15. marts 1671 (9) var Johan Nielsen, borger og brygger i København, forlover for læredrengen Niels Jensen fra Sdr. Halland, der da kom i murerlære. I en retssag mellem Johan Nielsen og Peder Resen, der blev pådømt ved Højesteret 27. november 1680, mistede han sit borgerskab og næringsbrev; men 15. Januar 1681 (10) blev Johan Nielsen, borger og brygger, benådet af kongen.

Gården på Vestergade blev i grundtaksten 1689 (11) nedsat fra 400 til 340 rdlr. I indkvarteringsmandtallet 1694 nævnes Johan Nielsen som ejer af ejendommen Vester Kvarter 232, der i 1701 nævnes som admiralitetsråd Peder Worms gård; i 1708 tilhørte den Niels Christensen Brøger og vurderedes til 350 rdlr. Bryggergården benævnes 1706-11 (12) som Niels Christensen Fussings gård, men tilforn Johan Nielsens.

Højesteretsdommen fra 1680 havde baggrund i de "frivillige tvangslån", som kongen og staten optog hos borgerne i anledning af Christian V's Skånske krig 1675-79. – 1689 (13) holdt Peder Resen, præsident (overborgmester) i København, et møde med bryggerne om at formå dem til at yde 500 læster øl til søetaten. Ved denne lejlighed nægtede bryggeren Johan Nielsen at deltage, da han selv behøvede penge til sine børns skolegang, og kom derved i en strid med oldermanden, som Resen søgte at bilægge, idet han bad ham give denne hånden og bede om forladelse, men Johan Nielsen ved store eder og bander nægtede at gøre det, vendte sig om, murrede, bortløb og brugte adskillige ord som "djævelen farer udi den, der gør og beder om forladelse". Han blev nu stævnet på rådhuset for de penge, han ikke ville yde sammen med de andre, men han lagde sag an mod Resen, der tilbød ham forlig, hvis han ville bede ham og oldermanden om forladelse, og da han ikke ville, stillede Resen kun den betingelse, at han skulle forpligte sig til at være rolig i lavet og ikke genstridig til hans majestæts tjeneste, men han svarede: "Jeg skal før sætte 100 rdlr. derpå, før end jeg imod sådan mig tilføjet spot og uret skulle give gode ord og afved dertil". Han dømtes nu ved Højesteret til at have sin lavsrettighed forbrudt, mistet sit borgerskab, gøre præsidenten afbigt, betale processens omkostninger og give 100 rdlr. til Christianshavns kirke. 15. Januar 1681 fik han dog benådning på Resens forbøn, idet denne påtegnede hans ansøgning, at han med hånd og mund på rådstuen havde lovet herefter ikke at findes så uvillig og trodsig, som han hidtil havde været, og at det kunne fornemmes, at han havde fattet et bedre sind.

Noter:

1 Possementmagerlavets protokol 1634-1750, fol.353 (Landsarkivet),Anne, Henrik's i Brolæggerstræde nævnes som fadder 1660 ved det ældste barns dåb.
2 H. U. Ramsings Københavns Ejendomme 1377-1728, bd. 1, Øster Kvarter, 1943, s. 38.
3 Indkvarteringsmandtal, Frimands kvarter 68 (Stadsarkivet).
4 H. U. Ramsings Københavns Ejendomme 1377-1728, bd. 3, Snarens Kvarter, 1945, s. 59.
5 Samme, bd. 4, Vester Kvarter, 1945, s. 28.
6 Kjøbenhavns Diplomatarium v. O. Ilielsen, bd. 1, 1872, s. 743.
7 Grundtaksten 1668 i samme værk, bd. 2, 1874, s. 820 (samt s. 250 og 816).
8 Kilde 4, s. 66.
9 Murmesterlavets indskrivningsbog for mestre og lærlinge 1623-82,fol.213 (Stadsarkivet).
10 Kjøbenhavns Diplomatarium v. O. Nielsen, bd. 6, 1884, s. 766.
11 Samme, bd. 3, 1877, s. 692.
12 Politi- og Kommersekollegiets memorialprotokol 1706-11, fol.572 (Stadsarkivet).
13 Københavns Historie og Beskrivelse v. O. Nielsen, bd. 5, 1889, s. 118.

1024/969 ENEVOLD IBSEN (født før 1640, død efter 1704)
1024/970 BIRGITTE NIELSDATTER (ca. 1633-1698)

Fra senest 1656 til efter 1680 var Enevold Ibsen tilknyttet godset Børglum kloster i Børglum sogn i Vendsyssel, hvor han fra senest 1665 var ridefoged, men omkr. 1677 forpagter. I 1688 var han forpagter af Restrup, hvorpå han fra senest 1697 til efter 98 var forpagter af herregården Hjermeslevgård i Tolstrup sogn i Vendsyssel. – 1702 og 04 var han forpagter af Bangsbo ved Frederikshavn.

Enevold Ibsen, der var født før 1640, var af ukendt herkomst. Han var måske beslægtet med den senere adlede Thisted-borgmester Enevold Nielsen Berregaard, hvis halvbrødre Poul Laursen på Hammelmose og Jacob Holm, præst i Saltum, begge nævnes 1697-1703 som faddere hos Enevold Ibsens svigersøn Anders Winther på Lundergård i Jetsmark sogn; disse halvbrødre var præstesønner fra Gøl.

Han – Enevold Ibsen – døde efter 1704, uvist hvor.

Han blev gift 1657/68 – vel i Slagelse – med enken Birgitte Nielsdatter, der var enke efter Christen Pedersen i Slagelse, død tidligst 1657; han benævnes både som skomagermester og som borgmester, men om nogen af delene passer, vides ikke. Birgitte havde i dette ægteskab sønnen Niels Iversen Arrøe (Aarøe), 1656-1726, der fra 1680 var sognepræst i Tolstrup og Stenum i Vendsyssel (1).

Birgitte eller Birthe Nielsdatter, der var født ca. 1633, må bestemt antages at have været datter af en Niels Iversen med tilnavnet Arrøe eller Aarøe. – Denne er ikke fundet, men må antages at have været bror til Christen Iversen Aarøe i Kolding, død 1659, der i 1639 (2) siges at være bror til Else Iversdatter, kaldet Kandgyder, død 1639; hun overlevedes af manden Thomas Kock. Christen Aarøe var vel far til Peder og Hans Christensen Aarøe, begge gift 1656 i Kolding. – Ligesom Christen havde en søn Hans, må "broderen" Niels Iversen have haft sønnen Hans Nielsen Aarøe eller Arrøe, født senest 1625, død 1701 (3), der fra senest 1652 var købmand i Nykøbing på Mors, hvor han fra 1661 var rådmand og fra 1671 borgmester. – Hans sønner Jacob og Laurids brugte begge navnet Aarøe eller Arøe. Birgitte Nielsdatters stærkt formodede bror Iver Nielsen omtales nedenfor.

Birgitte Nielsdatter døde 1698 på Hjermeslevgård i Tolstrup og blev begravet 6. Juni, 65 år 6 uger gammel (indført i kirkebogen af sønnen, der jo var præst i Tolstrup).

Af hendes to ægteskaber kendes følgende børn:

Niels Iversen Arrøe (Aarøe) Christensen, 1656-1726, student fra akademiet i Sorø 1675, cand. teol. 1677, sognepræst for Tolstrup og Stenum menigheder fra 1680. Gift første gang 1681(?) med formandens enke Anne Pedersdatter (Brøndlund), 1654-1696, datter af Peder Andersen Randers, sognepræst i Øster Brønderslev og Hallund, og hustru Johanne Lauridsdatter. – Anne var blevet gift første gang 1674 med enkemanden Jens Pedersen Husbond, ca. 1630-1680, præst i Tolstrup fra 1671. Gift anden gang 1697 med Anne Frandsdatter Hjort, 1681-1709, datter af Frands Lauridsen Hjort, sognepræst i Vrensted og Thise, og hustru Valborg Pedersdatter. Gift tredje gang 1712 med Katrine Jensdatter, ca. 1678-1758. Af hr. Niels' femten børn, hvis efterslægt ikke brugte Arrøe-navnet, men kaldte sig Ifversen, var to af sønnerne kapellaner hos faderens halvbror Iver Enevoldsen.
Cathrine (Catarine) Enevoldsdatter, født 1668 på Børglum, død 1715 (4). Gift senest 1701 (5) med Andreas Aschenberg, ca. 1661-1724, sognepræst i Astrup, Rostrup og St. Arden fra 1688/90, samt fra 1700 provst i Hindsted herred. Han blev gift anden gang 1716 med Anna Groth, der anden gang blev gift med Christen Sørensen, foged på Villestrup.
Else Enevoldsdatter, født 1669 på Børglum.
Iver Enevoldsen (Burguldnus, Burgalanus), født ca. 1673, se ane 12-13. Hans tilnavn kunne tyde på, at han var født på Børglum, hvor faderen også efter den tid boede, men kirkebogen er forgæves efterset.
Peder Reedtz (Reetz) Enevoldsen, født 1670-75, uvist hvor. Han var vel opkaldt efter ejeren af Børglum kloster, kansleren Peder Reedtz og blev sammen med broderen Iver i 1691 immatrikuleret ved universitetet i København. Som mons. Peter Enevoldsen nævnes han 1699 som fadder hos søsteren Karen, men som mons. Peiter Enevoldsen i Vadgård var han fadder 1701 hos broderen Iver, hvor han ligeledes nævnes 1712 og 13 med bopæl i Svenstrup og i 1717 uden bopæl. Peiter Enevoldsen fik en søn Enevold døbt 1714 i Malle kirke, hvor han vel boede i Svenstrupgård(?).
Karen Enevoldsdatter, født i 1670'erne(?), død efter 1721. Gift senest 1696 med Anders Winther, født senest 1670, død efter 1721; han var fra 1695 til efter 1703 (6) forpagter af Lundergård i Jetsmark sogn, der ejedes af Skeel'erne på Fussingø. I 1703 (7) købte han af Christian Ludvig v. Plessen til Fussingø gården Tolstrup Nørgård i Næsborg sogn, beboet af Jacob Christensen Ferslevs enke, på 9 tdr. hartkorn, samt en gård på 3 tdr. hartkorn i nabosognet Skarpsalling. I 1712 boede Anders Winther i Tolstrup Nørgård, da han var fadder hos svogeren Iver Enevoldsen, men 1721 var Karen og Anders Winther bosat i Malle, da de ligeledes stod fadder hos hr. Iver. Karen og Anders Winthers børn og efterkommere frem til 1789 nævnes i skiftet efter den barnløse datter Birgitte (8).
Emerendse(?) Enevoldsdatter, født omkr. 1680(?). Hun nævnes 1699 som fadder hos halvbroderen Niels Aarøe, ligesom hun vel var identisk med Ivers søster (uden navn), der 1697 og 99 var fadder hos ham, og som med bopæl i Vadgård 1711 var fadder sammen med Anders Winther af Tolstrup Nørgård hos degnen Nicolai Bølle i Malle.

Ved gennemgang af fadderlisterne i Børglum, Vejby og Furreby sognes kirkebog ses, at Enevold Ibsen eller blot Enevold på Klostret i tiden fra februar 1656 (dom. septuagesima) til marts 1667 nævnes mindst ti gange; i august 1665 anføres det, at han var ridefoged.

I samme tidsrum (til oktober 1663) – enkelte gange sammen med Enevold nævnes Iver Nielsen på Klostret og dennes hustru Else Jensdatter. Denne Iver Nielsen, skriver og ridefoged på Børglum kloster, havde 1661 lånt penge til godsejeren Hack Vind til Aggersborggård, hvorfor han 1662/63 (9) fik pant i gården Odde i Klim sogn, beboet af Anders Jensen Winther, samt endnu en gård.

Denne Iver Nielsen, der havde en overordnet stilling på godset Børglum kloster, der som krongods siden 1622 (10) var udlagt til underhold for hofmesteren eller forstanderen for akademiet i Sorø, sørgede vel for, at Enevold Ibsen på et tidspunkt mellem 1657 og 68 blev gift med søsteren Birgitte Nielsdatter, der blev enke i Slagelse tidligst 1657. I 1669 mageskiftede Frederik III godset Børglum kloster med kansleren Peder Reedtz, død 1674, hos hvem Enevold Ibsen fortsatte sin tjeneste. Da Enevold Ibsen lod en datter døbe 1668 nævnes blandt fadderne en ridefoged på Børglum, men der kan vel have været flere ridefogeder på en gang. 1670, 71, 76 og 79 nævnes Enevold og hustru flere gange med bopæl på Klostret, når de stod faddere til sognets børn. Men deres egne børn er forgæves søgt døbt i pastoratets kirkebog. – I 1670'erne synes Enevold Ibsen altså at have boet udensogns.

Men 1676-78 (11) var Enevold Ibsen forpagter af Børglum kloster, der da ejedes af Peder Reedtz' uheldige søn Christian. Og 19. Juni 1677 (12) tiltalte Enevold Ibsen på Børglum på det stedlige herredsting Morten Andersen i Sandbakken i Vrensted sogn for at have drevet smugkro med ulovligt ølsalg og klammeri i pinsedagene. Endnu 1679 nævnes både Enevold og Birgitte Nielsdatter på Klostret som faddere i Børglum, hvor de vel endnu boede i 1682, da deres 14-årige datter Cathrine Enevoldsdatter nævnes som fadder.

I 1688 (13) angives Enevold Ibsen at have været forpagter på Restrup – men om det er Lille Restrup i Rinds herred eller Store Restrup ved Nibe, altså begge i Himmerland, fremgår ikke – da han 5. Juli 1688 på Holger Reedtz til Palsgård og Voergård hans vegne mødtes på Børglum med andre af søskendeflokken Reedtz' repræsentanter; årsagen var en strid om fiskeriet i Ingstrup sø. I 1697 nævnes Enevold Ibsen som boende på Hjermeslevgård i Tolstrup sogn ved Brønderslev, da han stod fadder hos datteren Karen. – Og mens han var forpagter af denne herregård, der lå i stedsønnen Niels' pastorat, døde Birgitte Nielsdatter 1698; Hjermeslevgård tilhørte amtmand Otto Skeel, der i 1696 (14) indlemmede den i stamhuset Birkelse.

Da Enevold igen 1702 var fadder hos Karen, boede han på Bangsbo ved Frederikshavn. – Gården (15) tilhørte Henrik Bille, der i 1704 solgte den til Otte Arenfeldt til Knivholt. Endnu i 1704 var Enevold Ibsen forpagter af Bangsbo, da han ved skøde af 30. april 1704, læst 14. maj (16), til sin "kære svoger" Jens Pedersen Brøndlund, præst i Øster Brønderslev, solgte en gård på Kraghede i Øster Brønderslev sogn på 3 tdr. 3 skpr. 2 fjkr. 2 alb. hartkorn, som var beboet af Thomas Nielsen. – Skødet blev til vitterlighed underskrevet af "min kære søn" Niels Iversen, præst i Tolstrup, og "min kære svoger" Peder Jensen Kjærulf i Øster Gjerndrup. Begge de kære svogre var nu kun svogre i vor tids forstand til den nævnte stedsøn.

Noter:

1 Wibergs præstehistorie, bd. 3, 1871, s. 349. C. Klitgaards Vendsysselske Præstefamilier, s. 295-300, samt Soraner-biografier 1584-1737 v. Torben Glahn, 1978, s. 208 og 305. I edsprotokollen for præster og degne 1673- 1771 i Ålborg bispearkiv, C.1-404,fol.74b, oplyser han selv, at han var født 1656, søn af borger Christen Pedersen og Birgitte Nielsdatter, der senere blev enke, hvorfor morbroderen Avonculus (onkel) Iver Nielsen tog sig af ham, der latiniseredes sit navn Nicolaus Ivari Arrhoensis. I et skøde fra 1704 kalder Enevold Ibsen ham "min kære søn", Viborg landstings skøde- og panteprotokol 1702-05, B.24-668,fol.379b.
2 Kolding overformynderiprotokol 1631-70, Ofm.20-l,fol 6b.
3 Chr. Villads Christensen: Nykjøbing paa Mors 1299-1899, 1902, s. 199-201.
4 Wibergs præstehistorie, bd. 1, 1870, s. 124.
5 Hun og manden var 1701 faddere hos hendes bror Iver.
6 C. Klitgaards Hvetbo Herred, bd. 2, 1907, s. 437-38.
7 Skøde af 24.7.1703, læst 16.8., Viborg landstings skøde- og panteprotokol 1702-05, B.24-668,fol.294b, samt fol.315, hvor han 30.10.1703, læst 18.10, lånte 450 rdlr. af præsten Johan Budtz i Hundslund; broderen Jens Winther, præst i Åby og Biersted, kautionerede.
8 Restrup skifteprotokol 1779-1825, G.208-2,fol.54.
9 Øster Hanherreds tingbog 1662, B.31.F-24,fol.88 (16.6.1662), samt Viborg landstings skøde- og panteprotokol 1663, B.24-631,fol.80.
10 Traps Danmark, 5. udg., Hjørring Amt, 1960, s. 326-27.
11 Krigsstyrskat 1676-78 i Ålborghus m.fl. amters reviderede regnskaber i Rigsarkivet, afskrift v. H. Støvring-Nielsen.
12 C. Klitgaard: Vrensted sogn, 1955, s. 64-65.
13 C. Klitgaards Hvetbo Herred, bd. 1, 1906, s. 19.
14 Kilde 10, s. 340.
15 Samme, s. 93.
16 Viborg landstings skøde- og panteprotokol 1702-05, B.24-668,fol.379b.

1024/971 MATHIAS WILLUMSEN (ca. 1630- 1708)
1024/972 KIRSTEN JENSDATTER BLOCH (ca. 1630-1714)

Fra 1662 var Mathias Willumsen sognepræst i Strandby med bopæl i Vadgård, hvortil han i 1664 fik lagt Bjørnsholm og Malle. Fra 1677 til 96 var han tillige provst i Gislum herred; sine sidste år fra senest 1703 boede Mathias Willumsen i Malle. Han var født ca. 1630 i Blekinge som søn af lagmand Willum Thomsen og hustru Benthe Hansdatter Raffn (1).

Mathias Willumsen døde 10. september 1708 i Malle, 78 år gammel (2); han skal være blevet begravet 18. september i en af ham selv indrettet åben begravelse i Malle kirkes tårn (3).

Han blev gift – vel 1662/64 – med Kirsten Jensdatter Bloch, der var født ca. 1630 i St. Arden by og sogn, datter af Jens Sørensen Bloch, herredsfoged i Hindsted herred, og hustru Karen Jensdatter (4).

Hun døde som salig hr. Matthias Villumsens enke, madame Kirsten Bloch 1714 i Malle, hvor hun blev begravet 8. maj (uden aldersangivelse). – 30. maj angives som 30. dagen efter dødsfaldet, mens Ignatius Becher fejlagtigt hævder, at hun døde 14. april (5).

Kirsten og Mathias Willumsen fik fem levedygtige børn:

Villum (Vilhelm) Mathiesen Wagaard eller Wassard (6), født senest 1663/ 64, død 1711 i Stavanger i Norge. Han blev student 1682 og fik 1685 udgivet et skrift i København på græsk, hvor han bærer tilnavnet Wagaard efter fødehjemmet Vadgård; men i 1686 studerede han i Paris, hvor han forandrede navnet til Wassard, som han brugte 1691. Ved faderens død 1708 var han lagmand i Stavanger, men døde barnløs.
Jens Mathiesen (Wassard). Han var i 1708 regimentskvartermester og i 1714 krigskommissær; nævnes 1708 med tilnavnet Vassar.
Hans Mathiesen (Wassard), ca. 1673-1720; han underskrev sig 1708 med navnet Wasard. Han købte før 1708 Testrupgård i Testrup sogn ved Ålestrup (7), hvor hans enke Johanne Marie Christensdatter boede til 1751. – Deres seks sønner, hvoraf to blev præster, førte slægtsnavnet Wassard videre, og fra dem stammer de nulevende Wassard'er.
Benthe Cathrine Mathiasdatter, død 1731(?). Gift senest 1699 med Hans Olesen Høyer (8), ca. 1665-1722, sognepræst i Skivum og Giver fra 1690, samt viceprovst fra 1705 og provst fra 1710 i Års herred.
512/486 Inger Marie Mathiasdatter, født senest 1675.

Mathias Willumsen dimitteredes 1651 fra latinskolen i moderens hjemby Malmø, hvorpå han blev immatrikuleret på universitetet i København. – I 1658 (9) efterfulgte han et par måneder faderen som landsdommer i Blekinge, men erstattedes af en svensker i forbindelse med freden i Roskilde, hvor Skåne, Halland og Blekinge blev afstået til Sverige. Vinteren 1658/59 skal han have opholdt sig i København og været aktiv ved stadens forsvar, hvor han skal have været med på voldene under svenskernes storm 11. februar 1659. I 1662 blev han udnævnt til sognepræst i Strandby i Vesthimmerland, hvor embedsboligen var gården Vadgård. – Og da nabopræsten i Bjørnsholm og Malle døde 1664, lykkedes det for den unge og foretagsomme Mathias Willumsen at få dette embede nedlagt og gjort til annekser under Strandby. Som begrundelse fremlagde han bl.a. et tingsvidne fra 1657, der oplyste om de meget dårlige forhold i Vadgård; som betingelse for indlemmelsen af de to sogne skulle hr. Mathias holde kapellan med bopæl i Ranum; kapellanen betjente Malle sogn alene, mens han og præsten i fællesskab betjente Bjørnsholm sogn. Ignatius Becher, der fra 1799 var kapellan i nævnte embede, oplyste, at Mathias Willumsen var i sin tid en sjælden mand, af god stand og opdragelse, lærd, duelig, beleven, virksom og formuende, samt dertil agtet og elsket.

– Ved sin ankomst til Vadgård gjorde han betydelige bekostninger på den forfaldne præstegård, som han så godt som ganske af nyt opbyggede, anlagde dens store have med mange træer, både til frugt og hegn, lod grave ti fiskeparke omkring gården, hvilke næsten alle nu (1813) er tilmudrede, ja kappedes med hr. Niels Axelsen Juul til Bjørnsholm i at udtænke og forskønne de smukkeste anlæg. Og – tilføjede Becher – kostede og meget på præstegården i Ranum, hvor han desuden byggede to gadehuse og lagde til den, hvoraf det ene endnu er til (1813).

At Mathias Willumsen boede standsmæssig i Vadgård fremgår tydelig af hans oplysninger 1690 (10) til stiftbogen, hvor gården nøje beskrives. I nord lå stuehuset eller rålingen på 20-21 bindinger, med kviste i både nord og syd på henholdsvis 4 og 3 bindinger; huset havde 3 skorsten, murede vægge (altså med teglsten i stedet for lerklining) og jordkælder. Mod øst lå staldhus og hølade i forlængelse af hinanden med henholdsvis 9 og 14 bindinger. – Mod syd den ny lade med gennemkørsel og porte, samt den gamle lade vesten porten med henholdsvis 6 og 7 gulve. Vesterlængen bestod af 17 nybyggede bindinger fæhus, samt 8 nybyggede bindinger gæstehus med murede vægge, paneler, skorsten og jordkælder. Desuden et hus til fårene og ildebrændselet, samt endnu plankeværk for hele rålingen mellem forgården og staldgården, samt en nyopkastet brønd, alt vurderet til 1114 sldlr.

I Vadgård udfoldede der sig sikkert et herskabeligt liv; – pastoratets herregård, godset Bjørnsholm, ejedes fra 1689 (11) af præstefruens søstersøn, den senere adlede Anders Kjærulf, 1662-1735 (12). Mathias Willumsen, der fra 1677 til 96 var provst i Gislum herred, havde råd til at låne penge ud, samt erhverve sig jordegods i nabolaget. Elsebeth Ulfeld på Bjørnsholm, enke efter Jesper Friis, havde omkr. 1660 lånt penge af både Anders Hansen og Isak Christensen, præster i henholdsvis Vadgård og Ranum; disse tilgodehavender på 200-300 dlr. havde Mathias Willumsen overtaget, hvorfor han 20. november 1667 (13) lod sig indføre – overtage pant til ejendom – i et par halvgårde i Overlade på ialt 8 tdr. hartkorn. Ved skøde af 23. maj 1677 (14) købte provsten Mathias Willumsen Stistrup mølle i Fovlum sogn, beboet af Birgitte Nielsdatter, der årligt svarede en afgift på 26 tdr. rugmel og 1/2 td. ål, af ritmester Alexander Dresher på Dyrhovedgård på Sjælland. Ved skøde af 10. januar 1682, læst 16. august (15), handlede han gårde i Brøttrup i Malle sogn med Casper Christopher Brockenhuus til Sebberkloster. – Og ved skøde af 30. november 1688, læst 12. december (16), købte han af Laurids Nielsens forpagter på Spøttrup, på arvingerne efter Marcus Kolblatts vegne to gårde i Malle, samt Østergård i Malle, beboet af Jacob Jensen. Ved skøde af 19. marts 1690, læst 26. marts (17), købte han parter af gårde i Malle af Friderica Amalia Pentz til Kragelund.

Da svigersønnen Iver Enevoldsen, ane 12-13, senest 1701 overtog Vadgård, flyttede Mathias Willumsen og Kirsten Bloch til Malle, hvor hun 1703 og 06 benævnes henholdsvis af Malle og af Mallegård. Becher oplyste i 1813, at gården var den østerste gård i byen, som han tillige med en smukt anlagt have – ombyggede til en anstændig bolig.

Ved sin død 1708 ejede han 35 1/2 td. hartkorn; 9. oktober 1708 (18) påbegyndtes skiftet efter den velærværdige, hæderlige og vellærde, nu salig hos Gud hr. Mathiis Villumsen, fordum sognepræst for Strandby, Bjørnsholm og Malle menigheder og provst i Gislum herred, i hans stervbo i Malle mellem enken Kirsten Bloch, hvis lavværge var Abraham Martin Hviid, præst i Næsborg, og børnene:

Vellærde Villum Mathiisen, lagmand i Stavanger.
Sr. Jens Mathiisen Vassar, regimentskvartermester.
Sr. Hans Mathiisen til Testrupgård, der underskrev sig med navnet Wasard.
Bente Cathrine Mathiiesdatter, gift med Hans Høyer, præst i Skivum.
Den afdøde datter Inger Maries børn med hr. Iver Enevoldsen i Vadgård, nemlig Mathias, Enevold, Johanne Cathrine og Niels.

Gården, hvori der nævnes studerkammer, lillestue, dagligstue, storstue, gæstekammer, forstue, det lille kammer derved, havekammer, samt kælder, bryggers m.v., var udstyret med godt og solidt indbo.

Af sølv nævnes:	sldlr.	mk.	sk.
1 stor kande, drevet på låget med M.V. KB., 70 lod	52	2	0
1 mindre do. med årstal 1667 og navn med fulde bogstaver Albret Schade, 38 lod	28	2	0
1 mindre do. med bogstaver I.C.A. K.O.D., 26 lod	19	2	0
1 drevet bæger med låg og 2 små, som er pantsat, 27 1/2 lod	20	2
1 stort drevet fad, 23 lod	17	1	0
1 liden dreven ..., 4 lod	3	0	0
6 skeer med M.V. K.B. 1687 og 1 mindre do. med A.N.S. 1681, 22 lod 1/2 qv.	16	2	0
1 liden skål, 3 lod	2	2	8
Den salig mands gangklæder:
1 polimettes præstekjortel	3	0	8
1 klædes do.	4	1	0
1 gammel vendt do.	1	2	0
2 par klædes bukser	1	1	0
2 par strømper	0	1	8

Det var ikke klæder, den gode hr. Mathias samlede på, hvorimod hans bogsamling talte 169 numre eller værker.

Gården i Malle – vist Mallegård – var forsynet med en efter datiden imponerende besætning på 25-26 stude, 1 tyr, 5 kvier, 10 køer, 6 årings kalve og 2 andre kalve, 15-17 heste og føl, 1 hingst, 20 får, 10 lam og 11 svin. Foruden et hus i Løgstør og en enghave sst. ejede Mathias Willumsen jordegods i Malle, Brøttrup og Ravnstrup med ialt 35 1/2 td. hartkorn, som ifølge skøde af 24. Juli 1708 var solgt til svigersønnen Hans Høyer, men endnu ikke betalt.

Ved de følgende skiftesamlinger 7. Januar og 3. Juni 1709, hvor skiftet sluttedes, gik handelen med svigersønnen tilbage; – og jordegodset vurderes til 1869 sldlr. 14 sk., hvortil kom større summer, der var udlånt mod panteobligation. Efter at boet var gjort op, blev der godt 3838 sldlr. til deling mellem arvingerne, hvoraf enken tilkom halvdelen med 1919 sldlr., hver af sønnerne 478 sldlr. og hver af døtrene 239 sldlr.

30. maj 1714, som var 30. dagen efter dødsfaldet, afholdtes skifte (19) efter Kirsten Bloch i Mallegård, hvis arvinger var:

Jens Mathiesen, krigskommissær.
Hans Mathiesen til Testrupgård.
Benthe Cathrine Mathiesdatter, gift med Hans Høyer.
Den afdøde datter Inger Maries børn med Iver Enevoldsen, nemlig Mathias, Enevold, Johanne Cathrine og Niels.

Hun var stadig ejer af 17 tdr. hartkorn, samt bl.a. en del af sølvtøjet og en guldkæde på 3 lod 1/2 qv. til 37 sldlr. 2 mk. Skiftet sluttedes 11. Juni 1714, hvor aktiverne blev optalt til 1537 sldlr. og passiverne til 241 sldlr., hvorfor der blev 1295 sldlr. til deling; der blev altså godt et par hundrede sldlr. til hver af døtrene og det dobbelte til sønnerne.

Noter:

1 Wibergs præstehistorie, bd. 3, 1871, s. 204-05, stiftsbogen 1690 i Viborg bispearkiv, C.2-99,fol.952, hvor han omtales som ex nobili Forbosiorum scoticorum Familia, legiferi Blehingioni filius, og A. C. Nielsens opl. om Vadgård i Himmerland i Jyske Samlinger, 2-3, 1899-1900, s. 419ff, samt Ignatius Bechers opl. til Farstrup og Axelsens Dagbøger, 1813, s. 260ff, Christen Sørensen Testrups Rinds herreds krønike fra ca. 1730 i Jyske Samlinger, 1-2, 1868-69, s. 70, C. Klitgaards Bidrag til Familien Willumsens (Wassards) historie, i Personalhistorisk Tidsskrift, 6-2, 1911, s. 219-23, og endelig Th. Hauch-Fausbølls Slægten Wassards Oprindelse i samme værk, 8-6, 1927, s. 253-57.
2 Bircherods dagbog i Personalhistorisk Tidsskrift, 9-4, 1931, s. 171, hvor han fejlagtig angives død i Vadgård.
3 Kilde 1, Ignatius Bechers opl., s. 262; i vort århundrede skal ligene af hr. Mathias og hustru være flyttede til kirkegården.
4 Aage Brask: Niels Bloch i Rold og hans nærmeste Slægt, 1947, s. 70.
5 Skiftet i Slet herred gejstlige skifteprotokol 1690-1776, C.17.B-l,fol. 167b, samt Becher i kilde 3 (og 1), s. 262.
6 Ehrencron-Müllers Forfatterlexikon, bd. 8, 1930, s. 388, samt Jyske Samlinger, 3-2, 1899-1900, s. 426.
7 Traps Danmark, 5. udg., Viborg amt, 1962, s. 276.
8 Wibergs præstehistorie, bd. 3, 1871, s. 97.
9 Nævnes i en note til Christopher Cronholms Blekings Beskrivning, 1976, s. 68, samt Jyske Samlinger, 2-3, 1899-1900, s. 420.
10 Stiftsbogen i Viborg bispearkiv, C.2-99,fol.952-53 og 955-56.
11 Traps Danmark, 5. udg., Ålborg amt, 1961, s. 1188.
12 Kilde 4, s. 52-55, samt C. Klitgaard: Kjærulfske Studier, 1914-18, s. 162-65.
13 Viborg landstings skøde- og panteprotokol 1667-68, B.24-640,fol.208b og 210.
14 Samme 1677-78, B.24-645,fol.70.
15 Samme 1681-82, B.24-648,fol.440b.
16 Samme 1687-88, B.24-652,fol.299b.
17 Samme 1689-90, B.24-653,fol.265b.
18 Slet herreds gejstlige skifteprotokol 1690-1771, C.17.B-l.
19 Samme, fol.167b.

1024/973 JACOB WILLUMSEN DICHMAND/DEICHMANN (ca. 1646-1698)
1024/974 MARGRETHE ROSENMEJER (ca. 1656-1697/98)

Fra 1673 til sin død 25 år senere i 1698 var Jacob Willumsen Dichmand eller Diechmann sognepræst i Høje Tåstrup mellem Roskilde og København.

Han var født ca. 1646 i Malmø, søn af købmand og rådmand Willum Efvertsen Dichman og hustru Karine Pedersdatter (1).

Hr. Jacob døde 1698 i præstegården i Høje Tåstrup – antagelig oktober, ca. 52 år gammel.

Efter at Jacob Dichmand 17. Juli 1674 (2) havde fået kgl. bevilling til vielse uden trolovelse og lysning, blev han gift 30. Juli samme år med Margrethe Rosenmeyer eller Rosenmeier; i den anledning havde N. Smidt forfattet bryllupsvisen "En liden Scena, hvor Amor setter i Rette".

Hun var født ca. 1656 i København som datter af storkøbmanden Carl Rosenmejer og hustru Anne Pedersdatter (3).

Margrethe Rosenmejer døde antagelig sidst på året 1697, hvor der 12. Januar 1698 blev afholdt skifte efter hende (4).

Dette ægtepar fik femten børn, men kun 6-7 var levedygtige:

Margrethe Deichmann, født 1675, død 1758 barnløs(?) i Asferg ved Randers (5). Gift tidligst 1691 med enkemand Anders Hansen Juul (Julius), ca. 1668-1728, sognepræst i Stenmagle og Stenlille på Sjælland fra 1685. Han var søn af Hans Hansen Juul, sognepræst i Kjells Nöbbelöf og Felestad i Skåne, og hustru Johanne Andersdatter Siin; Anders havde først været gift med Ingeborg Jacobsdatter, ca. 1635-1691 (6).
Villum D., født 1676, død straks samme dag.
Karen D., født 1677, død som barn.
Carl D., født 1678, død som barn.
Villum D., født 1679, død 1682.
Et dødfødt barn 1680.
512/487 Peder Deichmann, født 1682.
Anne (egl. Ane) Deichmann, født 1684, død 1742 ved Sallingsund i Nautrup sogn i Salling. Gift senest 1715 med Christian Rohde eller Rhode, ca. 1695-1763; han opholdt sig 1735 i Blære i Himmerland, da han overtog kroen "God aften" ved Sallingsund, hvor han døde som kgl. priviligeret kromand og selvejer og blev begravet i Sæby kirke (7). Anne og Christian Rohde, der efter hendes død blev gift med Anne Hald Overgaard, fik fem levedygtige børn.
Engel Deichmann, født 1685, død 1754 i præstegården i Hem i Salling; hun var ugift og arvedes af sine søskende og deres efterkommere (8).
Karen Deichmann, født 1687, død 1760 i Hem, begravet i Dølby kirke. Gift med Johannes Assels (9), 1684-1765, søn af Gravers Assels, sognepræst i Ø. Og V. Assels på Mors, og hustru Mette Budtz; Johs. Assels var amanuensis hos sin tilkommende kones fætter biskop Bartholomæus Deichmann i Viborg, hvorpå han fra 1712 var præst i Hem, Hindborg og Dølby sogne, samt 1727-38 provst i Hindborg herred. Karen og Johannes Assels efterlod sig fem døtre.
Villum Deichmann, født 1688; han døde før 1754 i Råsted sogn ved Randers, hvor han havde været birkeskriver ved Dronningborg rytterdistrikt. Han var gift og havde fire levedygtige børn, nemlig en søn Friderich og tre døtre, hvoraf en var gift med birkedommer Niels Madsen ved Clausholm (10).
Edvard D., født 1690, død som barn.
Carl D., født ca. 1692, død 1698.
Elisabeth Deichmann, født 1694. Hun døde i København før 1754 og efterlod sig et par døtre, samt sønnerne Anders Julius Hjort, student, og Jacob Hjort, der begge opholdt sig i Tådrup(?) præstegård på Falster 1754.
Edvard (eller Evert) Deichmann, født ca. 1695. Han døde som ung student og var vel den Edvard Deichmann, 19 år, der blev student 1715 og baccalaur 1716 (11).

Jacob Willumsen, der selv stavede slægtsnavnet Dichmand eller Dichmannn, var om nævnt født ca. 1646 i Malmø og blev forældreløs som dreng, idet faderen og moderen døde i henholdsvis august 1648 og marts 1649. – Jacob og hans fire søskende kom vist alle til København, hvor slægtninge tog sig af deres opdragelse; vel nærmest mosteren Margrethe Pedersdatter, død 1652, der var gift med den ansete borgmester Find Nielsen (Trellund), død 1663 (12).

I 1666 lod Jacob sig fra Frue skole i København immatrikulere ved universitetet som Jacobus Wilhelmi Dichmand (13); efter at have taget teologisk embedseksamen skal Jacob i 1673 have studeret jura i København, men samme år tiltrådte han embedet som sognepræst i Høje Tåstrup ved Roskilde 16. Juni (14) efter Søren Glud, der var blevet biskop i Viborg. – Jacob Dichmand flyttede altså i 1673 ind i den præstegård, hvor hans forgænger i februar 1658 havde måttet lægge hus til de indledende fredsforhandlinger med svenskerne, der endte med, at Danmark for evigt mistede Jacobs hjemstavn Skåne; en lille del af denne præstegård, nemlig et stykke træ med indskrift fra den lade, som Søren Glud byggede 1668, findes endnu bevaret i en glasmontre i Høje Tåstrup kirkes våbenhus (15).

Efter 23-24 års ægteskab mistede Jacob Deickman sin hustru Margrethe Rosenmeyer, efter hvem der afholdtes skifte 12. Januar 1698 (16), så hun var vel død sidst på året 1697. – Ægteparrets ni børn blev anført således:

Peder D., 16 år.
Willum D. i 8. år.
Carl D., 6 år.
Ewert D., 2 år.
Margrethe D., gift med hr. Anders Juul, præst i Stenmagle.
Anna D. på 14. år.
Engel D., 10 år.
Karen D., 9 år.
Elisabeth D. på 4. år.

Men knap et år efter afholdtes der 13. december 1698 skifte efter Jacob Deikman, hvis bo var blevet registreret 17. oktober (17). – Sønnen Carl var død i mellemtiden, men de øvrige børn var:

Peder D., 18 år, hvis kurator var svogeren Anders Juul.
Willum D., 10 år, hvis formynder var faderens frænde Laurids Bartholomæussen, borger og handelsmand i København.
Edvard D., 3 år, hvis formynder var svogeren Anders Juul.
Margrethe D., gift med nævnte Anders Juul.
Anna D., 15 år, hvis formynder var faderens svoger Johs. Schrøder, kapellan i Helsingør.
Engel D., 13 år, hvis formynder var sr. Willum Deichmann på Avnsøgård (en fætter?).
Karen D., 12 år, hvis formynder var mag. Bartholomæus Deichmann (den senere biskop, Karens fætter og gift med hendes moster).
Elisabeth D. på 5. år, hvis formynder var faderens successor mag. Jens Laasbye.

Skifterne efter begge ægtefællerne er både lange og indviklede, hvortil kom retssager om afdødes brorbørns arv m.v. – Men præsten i Høje Tåstrup var ikke fattig. Følgende sølv- og guldsager vurderedes i Januar 1698:

Guld:	sldlr.	mk.	sk.
1 taffelring	42	0	0
1 safirsring med 6 små diamanter	48	0	0
3 amalerede skjorteknapper med 10 sten	32	1	0
1 liden guldkæde, vog 4 lod mindre 1 ort	50	1	0
Ialt Guld	172	2	0
Sølv:
1 forgyldt kande, vog 90 lod	78	3	0
1 hvid do., vog 86 lod 1 qv.	51	1	3
5 sølvbægre, 78 lod 2 qv.	58	3	8
2 store do., 34 lod 2 qv.	25	3	8
1 præsenter-tallerken med 3 tumle-bægre, 31 lod	23	1	0
2 sma salsirkner, 18 lod 3 qv.	12	3	9
2 drevne fade, 24 lod	16	2	0
1 lidet forgyldt bæger, 3 1/2 lod	2	2	8
1 forgyldt pollach, 15 lod 1 qv.	10	1	15
8 aflange skeer, 32 lod	24	0	0
8 do., 26 lod 2 qv.	18	0	14
Ialt Sølv	330	3	1
Af rede penge nævnes	228	0	0
Følgende obligationer nævnes som udestående fordringer:
Anna, sal. Christen Nielsens af 11. Juni 1694	800	0	0
Et års rente	40	0	0
Peder Jensen Bruun i Frederiksborggade i København af 10. maj 1697	400	0	0
Et års rente	20	0	0
Efvert Deickmans af 15. marts 1697	150	0	0
Et års rente	7	2	0
Albert Deickman	206	0	0
Ialt fordringer	1623	2	0
Desuden ejede præsten jordegods for – nemlig 1 bondegård i Valby i Tåstrup sogn på 19 tdr. hartkorn, beboet af Anders Andersen, 1 gård i Tåstrup på 13 tdr. mindre 1 skp. hartkorn, beboet af Anders Jensen, ialt 32 tdr. 3 skpr. Hartkorn.	1942	2	0
Boets aktiver beløb sig til	5985	3	14
Dertil kom dog endnu en obligation, udstedt af assessor Muhle, men der førtes retssager om den.	1500	0	0
Renter deraf	275	0	0
Ialt	7710	3	14
Der senere forhøjedes til	8063	3	13
Men passiverne – bl.a. 4500 rdlr., som brorsønnen Edvard Deichmann sagsøgte præsten for – beløb sig til	4738	0	0
Til deling blev der	1584	3	13

Ved skiftet 13. december 1698 efter Jacob Deickman blev f.eks. den afdødes bibliotek vurderet til 1044 sldlr., men på auktionen solgt for 1188 sldlr. – Det oplystes, at hr. Jacob havde været kurator for brorsønnen Albert (vist fejl for Edvard) Deichmann, der ved Højesteret havde fået farbroderen dømt til at betale sig 6785 sldlr. 5 sk.

Så da aktiverne beløb sig til 7831 sldlr. 1 mk. 10 sk., blev der 1046 sldlr. 1 mk. 5 sk. til deling. – Dertil kom dog børnenes mødrene arv på 792 sldlr. mk. 8 sk., så der blev ialt 1838 sldlr. 2 mk. 13 sk. til deling, hvoraf sønnerne hver tilkom godt 367 sldlr. og døtrene 183 sldlr.

Noter:

1 Biografisk leksikon v. Sedergreen Bech, bd. 3, 1979, s. 608, samt A. U. Isbergs Bidrag till Malmö Stads Historia, bd. 2a, 1897, s. 196-97.
2 Canselliregistranter i Personalhistorisk Tidsskrift, 6-5, 1914, s. 132, samt opl. om gl. danske bryllups- og ligvers i Norske biblioteker i samme skrift, 8-2, 1923, s. 172.
3 Jacob og Margrethe lod deres ældste datter døbe Margrethe 1675, og både ved hendes og søsteren Karens dåb 1677 nævnes moderens mormor, borgmester Peder Pedersens enke Margrethe Clausdatter som fadder, ligesom der ved barnedåben 1676, 77 og 82 figurerer hele tre af dennes døtre og/eller svigersønner, nemlig den senere præsident i København Hans Nansen den yngre, dr. teol. Niels Randulf, biskop i Bergen, samt prof. teol. Rasmus Brochmands enke. En søn blev døbt Carl, ligesom Carl Rosenmejers beviselige svigersønner mag. Lorens Meulengracht, præst i Slangerup, og Johs. Schrøder, kapellan i Helsingør, nævnes 1682 og 98 som henholdsvis fadder og formynder for et af børnene.
4 Smørum herred gejstlige skifteprotokol 1697-1710, fol.l10-37.
5 Nørhald herreds gejstlige skifteprotokol 1740-1808, C.25.A-2,fol.64b.
6 Wibergs præstehistorie, bd. 3, 1871, s. 183, hvor Margr. Deichmann udstyres med forkerte forældre.
7 Højris fæsteprotokol 1720-1867,G.112-3,fol.52b, godsets skifteprotokol 1719-82, G.112-16,fol.200b, samt Orndrup skifteprotokol 1762-95, G.114-2, fol.l.
8 Hindborg herreds gejstlige skifteprotokol 1707-91, C.l9.A-l,fol.203.
9 Wibergs præstehistorie, bd. 1, 1870, s. 594 og bd. 2, 1870, s. 715, samt kilde 8, fol.237b.
10 Falk-Jensen og Hjorth-Nielsen: Cand. og Exam. Juris 1736-1936, bd. 3, 1957, s. 124, samt kilde 8.
11 Friis-Petersens studentersamling H.1(12)-9.
12 Adam Løvenskiolds opl. Om Hans Nummesens andet Ægteskab og hans Epitafium i Holmens Kirke i Personalhistorisk Tidsskrift, 6-6, l91S, s. 83, samt Trellund i Biografisk Leksikon v. Engelstoft og Dahl, bd. 24, 1943, s. 241.
13 Kjøbenhavns Universitets Matrikel v. S. Birket Smith, bd. 1, 1890, s. 333.
14 Wibergs præstehistorie, bd. 3, 1871, s. 294.
15 Traps Danmark, 5. udg., Københavns amt, bd. 5, 1960, s. 996.
16 Smørum herreds gejstlige skifteprotokol 1697-1710, fol.l10-37.
17 Samme, fol.138-207.

1024/975 PEDER ECKHOFF (1660-1704)
1024/976 DORTHE HELVIG RUUS (1668-1693)

Fra 1687 var Peder Eckhoff kapellan og fra 1689 sognepræst for Årestrup, Buderup og Gravlev sogne med bopæl i præstegården Julstrup i Buderup sogn.

Han var født 1660 i Bergen i Norge, søn af dr. med. Diderik Eckhoff og hustru Anne Cathrine Garman; slægtsnavnet staves både Echhof, Eckhov og Echoff.

Hr. Peder Eckhov (1) sognepræst til Årestrup, Gravlev og Buderup kirker, døde om eftermiddagen 8. Juni 1704 i Julstrup præstegård, hvor han residerede, anno ætat. 45. – Over ham og hustruen rejste svigersønnen Peder Deichmann i 1726(?) et bemalet ligsten, der endnu findes indmuret i koret i den nu nedlagte Buderup kirke; stenens latinske indskrift oplyser om ægtefællernes fødesteder, fødselsår, samt dødsår.

Peder Eckhoff blev gift – vel 1687-88 med – med Dorthe Helvig Ruus, formandens datter.

Hun var født 1668 i præstegården Julstrup, hvor hun døde allerede 1693, 25 år gammel. Hun var datter af præsten Jens Jacobsen Ruus og hustru.

Dorthe Helvig og Peder Eckhoff havde vist kun et barn, der i al fald var parrets eneste datter (2), nemlig: Cathrine Eckhoff, født 1688/89; hun blev gift i 1704 – kun 15-16 år gammel – med faderens eftermand Peder Deichmann, se ane 14-15.

Peder Eckhoff (3) blev student 1678 fra katedralskolen i Trondheim, hvor hans da afdøde far var blevet stadsfysikus 1667 (4). Efter at han i 1681 var blevet cand. teol. blev han 17. november 1687 af Jens Ruus antaget som medhjælper og efterfølger (adjuntucus et successor); ved sin nævnte svigerfars død i marts 1689 overtog Eckhoff embedet som sognepræst for Årestrup, Buderup og Gravlev menigheder.

Noter:

1 Bircherods Dagbog i Personalhistorisk Tidsskrift, 9-4, 1931, s. 145.
2 Samme kilde.
3 Wibergs præstehistorie, bd. 1, 1870, s. 40 og 751, samt bd. 2, 1870, s. 697, og Personalhistorisk Tidsskrift, 3-1, 1892, s. 77.
4 Ehrencron-Müllers Forfatterlexikon, bd. 2, s. 397.

2048/1921 JENS JENSEN (YDE?) (ca. 1618-1688)
2048/1922 METTE CHRISTENSDATTER (ca. 1610-1689)

Jens Jensen var bosat på Mors – uvist hvor – til 1680'erne, da han og konen tog ophold hos sønnen Jens Jensen Yde i annekspræstegården i Stagstrup by og sogn. Sønnen Jens Jensen (Yde) nævnes ved sit giftermål "af Sundby", men hermed menes vel Sundby i Stagstrup sogn og ikke Sundby sogn på Mors?

Jens Jensen, der ikke er set med tilnavnet Yde, var født ca. 1618, men hans herkomst kendes ikke. I Sundby i Stagstrup sogn fandtes i midten af 1600-tallet en familie med navnet Yde, hvoraf Niels Yde og hustru Karen Jensdatter døde i henholdsvis 1680 og 1671. Deres søn var vel den Christen Nielsen Yde i Sundby, der med sin hustru Karen Nielsdatter fik børn i 1670'erne og 80'erne. Hos dette par nævnes en Jens Jensen i Stagstrup i 1687 som fadder, og han må vel være identisk med Jens Jensen, født ca. 1618, eller snarere Jens Jensen Yde, født ca. 1661, se ane 16-17. Jens Jensen, født ca. 1618, tilhørte måske snarere den ældre Yde-slægt fra Stagstrup by og sogn. – Hans brødre var måske Christen Jensen Yde, død 1665 i Stagstrup, og Knud Jensen Yde (Jyde), død 1650 i Stagstrup, der med sin hustru Maren Christensdatter i 1649 fik sønnen Niels; Maren blev måske gift anden gang 1652 med Niels Poulsen i Stagstrup. Den nævnte Knud Jensen Yde overlevedes af sin mor Maren Jensdatter, der døde 1651 i Stagstrup. Knud Jensen i Stagstrup var tilstede 21. Januar 1630 på Hassing herredsting (1), hvor han blev taget i hånd af sin broder Christen Jensen i Stagstrup, der da gav ham afkald på videre arv efter forældrene Jens Christensen Yde (Jud) og Maren Jensdatter, som begge levede i 1630. Vor Jens Jensen Ydes far Jens Jensen, født ca. 1618, kunne eventuelt også være søn af denne Jens Christensen Yde og hustru Maren Jensdatter og således opkaldt efter sin morfar.

Jens Jensen Yde, Jens Jensen (Ydes) fader udi anneksgården, som for alder, armod og skrøbelighed var flyttet fra Morsø til sin søn, døde 1688, begravet 9. september (13. trinit.), anno ætatis 70.

Og samme år døde konen Mette Christensdatter, som han var blevet gift med senest 1660.

Mette Christensdatter, Jens Jensens moder i Stagstrup præstegård døde i Julen 1688 og blev begravet 1. Januar 1689, anno ætatis 79.

Noter:

1 Hassing herreds tingbog 1630, B.35.E-l,fol.20.

2048/1931=2048/1935 SØREN HANSEN RAFFN (RAVN) (født senest 1615, død efter 1661)

Søren Hansen Raffn (Ravn) var som kræmmer bosat i København fra senest 1640; fra 1655 til mellem 1661 og 64 var han bosat i Skoboderne (nu Vimmelskaftet).

Han var født senest 1615 og stammede vel fra København, hvor der sidst i 1500-tallet var to Hans Ravn'er; i 1576 blev Hans Raffen optaget i Skydeselskabet, hvor Hans Raffen den unge blev optaget 1580 (1). Søren Hansen Ravn må absolut have været bror til Jørgen (Hansen) Raffn i Lille Færgestræde, hvis kone Helle i 1660 stod fadder hos Sørens svigersøn Johan Nielsen, hvor Jørgen selv nævnes som fadder 1664. – Han døde senest 1665, idet Hans Nielsen, rådmand i Aalborg, 2. Januar 1666 (2) fik kgl. bevilling til at måtte vies uden foregående trolovelse og lysning til Hille, afgangne Jørgen Rafns. – Hans Nielsen i Lille Færgestræde nævnes da også 1666 som fadder hos Johan Nielsen, hvor både han og Helle nævnes 1672 som faddere. Både Johan Nielsen og svogeren Wilhelm Schmidt, gift med Sørens døtre Maren og Kirsten, se ane 20-21 og 22-23, lod sønner døbe Jørgen i henholdsvis 1665 og 1681. Søren Hansen Rafn (Raffn), der fra 1649/52 var ejer af ejendommen nr. 190 og 191 i Øster kvarter (3) på hjørnet af den nu forsvundne gade Lille Færgestræde og Lille Kirkestræde, var en velstående skipper, der i 1659 kunne låne byen 806 sldlr. (4); 11. april 1648 havde han på skipperlavets vegne underskrevet fuldmagten til at udvælge Frederik III til konge.

En nær slægtning til Jørgen og Søren Ravn må tillige være Else, gift med skipper Laurids Christensen i Lille Færgestræde, der 1660-68 nævnes som fadder ved fem af Sørens svigersøn Johan Nielsens elleve barnedåber. – Mon ikke hun er den Else Raffn, der i 1668 (5) ejede en ejendom i nævnte gade; det var måske efter hende, at Johan Nielsen lod en datter døbe Else i 1670. Den ungkarl Hans Raffn, der i 1665 var fadder hos Johan Nielsen, var vel søn af Jørgen Hansen eller snarere af Søren Hansen Raffn.

Søren Hansen Raffn døde efter 1661, idet han nævnte år som Søren Raffn i Skoboderne nævnes som fadder hos svigersønnen Johan Nielsen. – Hos Maren Sørensdatter og Johan Nielsen nævnes dog også 1672 og 73 Birette/Birgitte Sørensdatter eller Søren Raffns i Kongensgade (Lille Kongensgade).

Søren Raffn må være blevet gift senest 1640, men hans kones navn og herkomst kendes ikke; hun døde antagelig før 1660.

Han var kræmmer og boede en tid i Skoboderne, et gammelt navn for den vestlige del af Vimmelskaftet, hvor han fra 1655 (6) ejede Snarens kvarter nr. 173, der i vore dage udgør en del af Vimmelskaftet 45 på det østre hjørne ned langs Badstuestræde. – I grundtaksten 1661 (7) vurderes Søren Hansen Raffns ejendom til 300 rdlr., men før 1664 kom den på andre hænder.

Som Søffren Raffuen havde han 30. oktober 1658 (8) sammen med mange andre – bl.a. broderen Jørgen – underskrevet borgernes andragende til kongen om, at København måtte blive en fri rigsstad. Som den ene af Snarens kvarters rodemestre underskrev Søffren Hansssen Raffven egenhændigt mandtallet 11. januar 1659 (9) over hvor mange mandkøn, der fandtes i ethvert hus, som var dygtige at bruge imod fjenden, nemlig svenskerne der havde belejret København. – Indkvarteringsmandtallet fra december 1659 underskrev han ligeledes som rodemester. 25. april 1661 (10) underskrev han tillige en erklæring i silke-, ulden- og lærredskræmmernes lavsprotokol. – Han var måske også identisk med den Søren Hansen med tilnavnet Raffuen, der 6. november 1662 ansøgte staden om lempelser; usikkerheden med identiteten skyldes, at denne mand da synes at have været ugift (måske enkemand?).

Af Søren Raffns børn kendes kun med sikkerhed:

1024/968 Maren Sørensdatter Ravn, født senest 1640. Gift senest 1660 med brygger Johan Nielsen (Asch?).
1024/966 Kirsten Sørensdatter Ravn, født ca. 1642. Gift 1666 med bartskær Wilhelm Schmidt.

Noter:

1 Kjøbenhavns Diplomatarium v. O. Nielsen, bd. 6, 1884, s. 45.
2 Kancelliregistranter i Personalhistorisk Tidsskrift, 6-2, 1911, s. 266, samt A. H. Nielsens Embeds- og Bestillingsmænd i Aalborg, 1879-80, s. 140.
3 H. U. Ramsing: Københavns Ejendomme 1377-1728, bd. 1, Øster Kvarter, 1943, s. 59, hvor hans kone fejlagtigt kaldes Else.
4 Kilde 1, bd. 1, 1872, mange sider.
5 Samme, bd. 2, 1874, s. 810; hende lader Ramsing fejlagtigt i kilde 3 være gift med Jørgen.
6 H. U. Ramsing: Københavns Ejendomme 1377-1728, bd. 3, Snarens Kvarter, 1945, s. 94.
7 Kilde 4, s. 740.
8 Samme, s. 701.
9 E. Marquard: kjøbenhavns Borgere 1659, 1920, s. 31, 32 og 98.
10 Lavsprotokol 4, 1651-1718, fol.l3b.

2048/1941 WILLUM THOMSEN (ca. 1585- ca. 1658)
2048/1942 BENTHE HANSDATTER RAFFN (RAVN) (ca. 1596-død efter 1651)

Willum Thomsen, der ved giftermålet 1625 skal have været borger i Køge, var fra 1625 til 58 landsdommer i Blekinge.

Willum Thomsen var født omkr. 1585 i Lund i Skåne, søn af Thomas Willumsen, rektor ved den stedlige latinskole og sognepræst i Fjelie, og hustru Birgite Baltzersdatter (1).

Han døde ca. 1658 – vel på gården Saxemare nær Ronneby i Medelstad herred i Blekinge.

Han blev gift 8. maj 1625 i Malmø (2) med enken Benthe Hansdatter Raffn; brylluppet overværedes af bl.a. lensmanden på Malmøhus Sivert Grubbe, der oplyste, at biskoppen i Lund, Mads Jensen Medelfar, prædikede. Hun var blevet gift første gang 14. november 1615 i Malmø med Matthis (Mathias?) Gurresen, borger i Malmø, hvor han døde 1623.

Benthe var født ca. 1596 i Sdr. Villie i Skåne som datter af Hans Hansen Raffn (Ravn), sognepræst i Sdr. Villie og Örsjö, senere sognepræst i Malmø, og hustru Marine Eriksdatter.

Benthe Hansdatter levede endnu i 1651 (3), da hun ved skiftet 12. maj nævnes som arving efter sin bror Hans Raffn (Ravn), borgmester i Ystad.

Hun havde måske børn i begge sine ægteskaber, men kun følgende fire kendes med sikkerhed, og var alle af hendes andet ægteskab:

1024/971 Mathias Willumsen, født ca. 1630.
Kirsten Willumsdatter (4), født ca. 1630, død 1715 i Ålborg, begravet i Budolfi kirke. Gift første gang ca. 1649 med Morten Bræmer (Bremer, Brømer, Brømmer), købmand i Ronneby til 1661, da han rejste til Danmark. Gift anden gang før 1687 med Anders Madsen Storm, ca. 1651-1715, borger i Aalborg, herredsfoged i Kjær herred 1689-1714. – Kirstens to døtre af første ægteskab var gift med byfogederne i Aalborg og Aarhus.
Mogens Willumsen (5), ca. 1632-1697, begravet i Vor Frue kirke i Aalborg. Efter 13 år på faderens kontor drog han 1658 til København, hvorpå han 1661-79 var amtsforvalter i Aalborg, assessor i Kommerce kollegiet og fra 1679 ejer af Rakildegård i Ellidshøj sogn. Gift 1663 med Dorthe Bering, ca. 1646-1715, datter af Peder Pedersen Bering, borgmester i Viborg, og hustru Margrethe Frandsdatter. – Mogens Willumsen havde to børn.
Hans Willumsen Corvin (corvinius = ravn); han blev stadskomminister (kapellan) i Ronneby og stamfar til en forgrenet slægt Corvin/Ravn (6).

Til flokken skulle også høre (7):

Thomas Willumsen, organist i Oslo (Christiania).
Karen Willumsdatter, gift med en købmand i Ronneby.
Johanne Willumsdatter, gift med en herredsfoged (Jesper Skov?) i Ronneby.

Willum Thomsen (også Villom Thommesen), der ved giftermålet 1625 skal have været bosat i Køge, blev udnævnt til landsdommer i Blekinge 16. maj 1628 (8) med en årlig løn på 100 gl. dlr., der skulle udbetales af kongens lensmand på Sølvitsborg; lensmanden der, Tage Thott, der skulle tage ham i ed, fik 21. maj brev herom fra kancelliet. 11. august 1629 oplyses, at da Willum Thomsen havde klaget over lønnen på 100 dlr. in specie årligt, så skulle Tage Thott indsende en erklæring om, med hvilke midler han kunne hjælpes til forbedring af sin besoldning, således at han kunne få, hvad han skulle leve af, og kongen altid kunne have en dygtig person til denne bestilling. Men Willum Thomsen klagede stadig over sin løn, så 3. august 1630 (9) skrev kongen til sine lensmænd, at han ville tillægge ham nogle bøndergårde ved Ronneby, hvor landstinget holdtes, nemlig så mange, at deres visse landgilde kunne regnes til omkr. 100 spdlr. – Tage Thott og Malte Juel, lensmænd på henholdsvis Sølvitsborg og Christianopel, skulle derfor udvælge dissegårde med halvdelen fra begge len; de skulle tillige påse, at der blandt gårdene fandtes en, hvor landsdommeren kunne residere. – De første par år havde Willum Thomsen altså ingen embedsbolig, men har vel slået sig ned i Ronneby.

Endelig blev der 2. april 1631 udstedt forleningsbrev til Willum Thomsen som fungerende landsdommer i Blekinge på en lang række gårde, som Tage Thott til Eriksholm og Malte Juel til Gjessinggård, lensmænd på Sølvitsborg og Christianopel slotte, havde udvalgt. Det drejede sig om ialt 32 bøndergårde – bl.a. 6 gårde på Aspø – og gården Saxemare, hvor han måtte residere; men først skulle han dog udminde bonden, som beboede gården; og endvidere skulle landsdommeren kvittere de penge, som han hidtil årligt havde oppebåret af Sølvitsborg slot. Willum Thomsens lønforhold synes nu tilfredsstillende, men 19. maj 1636 (10) måtte kancelliet sende bud til lensmanden Tage Thott om, at kongen for nogen tid siden havde lånt sognepræsten i Malmø, afdøde mag. Hans Raufn 100 rdlr., som (svigersønnen) Willum Thomsen, landsdommer i Blekinge, havde forpligtet sig til at betale. – Da dette ikke var sket, skulle Tage Thott tilholde landsdommeren straks og uden ophold at betale dem, hvis ikke kongen skulle lade dem søge i hans indkomst.

Og 20. november 1637 (11) var det nødvendigt for kancelliet at påminde Willum Thomsen om, at han skulle stadfæste eller underkende den herredstings-dom, der var afsagt i en strid mellem et par officerer. 15. marts 1639 nævnes Willum Thomsen i en kontrakt – fra september 1628 og 19. februar 1639 om arven efter den barnløse borgmester Jacob Mikkelsen i København (han var halvbror til Willum Thomsens far). Der var vanskeligheder med de tidligere beboere af Saxemare. Men 11. maj 1639 bestemtes det, at Willum Thomsen efter kgl. befaling efter tingsvidne havde tilbagegivet de to bønder, som havde boet på gården Saxemare, der var bevilget ham til residens, de 150 sldlr., som de i sin tid havde betalt i stedsmål af gården til lensmanden; så bestemte kongen, at når Willum Thomsen døde eller blev bestillingen kvit, da skulle de 150 sldlr. tilbagegives ham eller hans hustru, hvis han var død, eller til den, der af ham havde fæstet gården.

Der kunne også blive vrøvl med bønderne i gårdene, som Willum Thomsen var forlenet med som landsdommer. – 7. oktober 1641 (12) blev det således pålagt lensmanden at sørge for, at den bonde, der boede på en ø, hvis gårde alle var tillagt Willum Thomsen, straks skulle lade landsdommeren få den olden, som han efter dom havde krav på.

26. april 1642 (13) oplyses, at Willum Thomsen havde berettet, at der sidste Mortensdag (1641) var strandet en lybsk skude på øen Aspø, hvis seks gårde Willum Thomsen havde i forlening; han havde ladet skudens last bjerge, ladet de druknede søfolk begrave, samt betalt omkostningerne derved og ladet dem, hvem det bjergede tilhørte, få deres gods igen, i den formening, at de vrag, der kunne falde under øen, tilhørte ham. – I denne sag tillod kongen det passerede, men gods uden ejermand tilhørte ellers kongen alene. – Efter afgørelsen at dømme har Willum Thomsen altså haft næsen lidt for langt fremme.

30. maj 1642 angives uden nærmere oplysning, at Willum Thomsen havde retssag med en mand ved navn Jens i Nysted. Og 8. april 1645 (14) blev det pålagt Knud Pedersen, borgmester og tolder i Ronneby, at passe embedet som landsdommer, idet Willum Thomsen havde fået tilladelse til at blive i København for at ordne en sag. – Men snart efter var han igen tilbage ved embedet. Willum Thomsen var landsdommer i Blekinge til 1658 (15), så han blev den sidste danske landsdommer i dette gamle danske landskab, der siden 1658 har været svensk; dog ses sønnen Mathias Willumsen – vel efter faderens død(?) i et par måneder i 1658 at have fungeret i embedet, men erstattedes af en svensk i forbindelse med freden.

Noter:

1 Gunnar Carlqvist: Lund stifts herdaminne, 2-4, 1952, s. 482.
2 Samme, 2-2, 1948, s. 34, med henvisning til Sivert Grubbes optegnelser i Danske magasin, 4-4, 1, s. 71,samt A. U. Isbergs Bidrag till Malmö Stads Historia, bd. 1, 1890, s 73.
3 S. Otto Brenner: Ystads bouppteckningar 1611-1735, 1965, nr. 159.
4 C. Klitgaards Herredsfogeder og Tingskrivere i Vendsyssel, 1937-38, s.104.
5 Bircherods dagbøger 1663 og 97 i Personalhistorisk Tidsskrift, 8-6, 1927, s. 40, samt 9-2, 1929, s. 161-62, A. H. Nielsens Embeds- og Bestillingsmænd i Aalborg, 1879-80, s. 188, samt Værnfelts opl. om Raakildegaard i Fra Himmerland og Kjær Herred, 1944, s. 178-79.
6 Kilde 1.
7 Efter Hans Mathiassen (Wassard), ca. 1673-1720, hans udsagn til Christen Sørensen Testrup, der nedfældede det i sin Rinds herreds krønike ca. 1730 i Jyske Samlinger, 1-2, 1868-69, s. 70, samt C. Klitgaards Bidrag til Familien Willumsens (Wassards) Historie i Personalhistorisk Tidsskrift, 6-2, 1911, s. 219-23.
8 Kancelliets Brevbøger 1627-29, 1929, s. 426, 430 og 761.
9 Samme 1630-32, 1932, s. 217 og 438.
10 Samme 1635-36, 1940, s. 532.
11 Samme 1637-39, 1944, s. 243, 695 og 758.
12 Samme 1640-41, 1950, s. 561.
13 Samme 1642-43, 1957, s. 81 og 182.
14 Samme 1645-47, 1968, s. 269 og 528.
15 Ifølge en note til Christopher Cronholms Blekings Beskrivning, 1976, s. 68.

2048/1943 JENS SØRENSEN BLOCH (Født før 1595-1653/54)
2048/1944 KAREN JENSDATTER (født senest 1600, død tidligst 1666)

Fra 1620/21 til sin død 1653/54 var Jens Sørensen Bloch (1) fæster af en krongård i St. Arden by og sogn under Ålborghus len; i samme tidsrum var han herredsfoged i Hindsted herred.

Han var født før 1595 – måske i 1580'erne – i St. Arden by og sogn, søn af herredsfoged Søren (Nielsen) Bloch og hustru Anne(?).

Jens Bloch døde sst. 1653/54 over 60 år gammel.

Han blev gift omkr. 1620/25 med Karen Jensdatter, der var født senest 1600, men var af ukendt herkomst. Ved skiftet 1654 efter Jens Bloch i St. Arden nævnes som enken Karen Jensdatters lavværge præsten Jens Jensen Bloch, ca. 1600-1675, sognepræst i Borup ved Randers fra 1624. Han (2) var søn af mag. Jens Pedersen, død 1609, sognepræst ved domkirken i Viborg fra 1592, og dennes anden hustru (fra 1599) Inger Bloch, der var datter af herredsfoged Jens Blochs farbror mag. Jens Bloch i Viborg, se også under ane 216-17. Det var en nærliggende tanke, om Karen Jensdatter kunne være en ældre halvsøster til præsten Jens Bloch i Borup. – Hvis teorien holder, var herredsfogeden Jens Bloch gift med sin kusine Inger Blochs steddatter Karen, der således var datter af mag. Jens Pedersens første ægteskab med præstedatteren Anne Tøgersdatter fra Randers, død 1598/99(?); mag. Jens' forældre var Viborg-bispen Peder Tøgersen, død 1595, og hustru Margrethe Jensdatter, død 1602.

Efter herredsfogeds Jens Blochs død flyttede Karen Jensdatter som enke til Thoruphedegård i Rold sogn, hvor hun døde efter 1666.

Hun og Jens Bloch havde følgende otte børn:

Anne Jensdatter Bloch, født omkr. 1625, død 1714/19 i Aalborg over 90 år gammel (3). Gift ca. 1642 med enkemand Morten Laursen, kaldet Kjærulf, død 1685/89, bosat i Ø. Halne i Vadum sogn og herredsfoged i Kjær herred 1639-84, søn af herredsfoged Lars eller Laurs Pedersen i Ø. Halne og dennes hustru, den halvadelige Bodil Hansdatter Mørk. Morten Kjærulf blev gift første gang ca. 1640 med Gertrud Munk, død barnløs 1641, datter af Oluf Pedersen Munk i Attrup i Hammer sogn og hans adelige hustru Bendit Porsdatter (Børialsen). Anne Bloch, der efter mandens død flyttede til Aalborg, fik tre levedygtige børn med Morten Kjærulf, nemlig sønnerne Søren Bloch, Laurids og Anders Kjærulf; Laurids, der ejede Wiffertsholm, og Anders, der ejede flere herregårde – bl.a. Bjørnsholm, Holmgård og Sødal i Himmerland og på Viborg-egnen, blev begge adlede 1724.
Søren Jensen Bloch (4), 1627(?)-1693, overtog fødegården i St. Arden samt embedet som herredsfoged 1654, men havde før været tingskriver. – I 1688 blev Hindsted underlagt Hellum herred, hvis foged blev herredsfoged i den nye jurisdiktion. Gift første gang 1655 med Anne Ottesdatter, død 1670, af ukendt herkomst. Gift anden gang med Birgitte Jensdatter Rink, nævnt 1697, formentlig barnløs. I første ægteskab havde Søren Bloch seks døtre og to sønner, hvoraf sønnen Frederik Bloch (5), 1664-1716, en slem slagsbror, blev præst i Ellidshøj og Svenstrup, samt stamfar til en stor slægt af embedsmænd og præster, bl.a. biskop Tønne Bloch i Odense, død 1803.
Maren Jensdatter Bloch (6), ca. 1629-1705. Gift første gang ca. 1648 med Peder Børgesen (Mariager), ca. 1612-1679, mag. 1643, sognepræst i Sdr. Kongerslev og Komdrup fra 1645 og provst fra senest 1662, antagelig søn af Byrge Jensen, byfoged og tolder i Mariager, og hustru Bodil Poulsdatter. Gift anden gang 1681 med enkemand Bertel Andersen Skytte, 1632-1717, sognepræst i Brøndum, Siem og Thorup fra 1657; han var gift første gang med enken på kaldet Kirsten Jensdatter. Marens to sønner og en datter førte Bloch-navnet videre.
Sidsel Jensdatter Bloch (7), ca. 1640(?)-1726. Gift efter 1654 med Anders Christensen Skipper, død 1684, borger og 1671-82 rådmand i Mariager, hvor han var byfoged fra 1682: antagelig søn af Christen Skipper i Mariager og hustru Mette. Gift anden gang 1688 med Anders Sørensen Hiermind, student(?) fra Norge, der blev dømt til Bremerholm.
1024/972 Kirsten Jensdatter Bloch, født ca. 1630(?).
Mette Jensdatter Bloch (8), død 1678. Gift før 1670 med Anders Jensen, død 1678, borger og fra 1662 rådmand i Mariager, måske søn af Jens Gundersen i Mariager. Tre sønner og to døtre, hvoraf efterkommerne for fleres vedkommende brugte navnet Bloch.
Inger Jensdatter Bloch (9), født senest 1645. Gift senest 1663 med Iver Lauridsen, der i 1663 var forpagter af herregården Østergård i Salling, men døde før 1676; han skal have boet i Elkær og været foged på Lerkenfeld, men skal tillige have været tilknyttet herregården Hegnet i Salling.
Dorthe Jensdatter Bloch (10), hvis ægteskabelige forhold er uklare.

Den senere herredsfoged Jens Sørensen Bloch karakteriseres af Aage Brask som en fremtrædende repræsentant for Bloch'ernes dygtige slægt. Han fortsatte linien med at samle på gods og guld, ligesom faderen passede han herredstinget i mere end en menneskealder. – Han var sikkert en kraftig personlighed, der ikke kunne undgå nu og da at støde sammen med andre, men alt i alt synes han at være kommet godt igennem livets storme. Han nævnes første gang 1617 i anledning af, at faderen havde tiltaget sig svinsolden i kgl. majestæts skove ved Arden.

– Og i 1619 blev der for landstinget indbragt en sag, hvor Jens Bloch havde afsagt dom i faderens, herredsfogedens sted. I regnskabsåret 1620/21 oplod faderen Søren Bloch fæstet af gården i St. Arden under Ålborghus len for sønnen Jens, der forpligtede sig til at have forældrene hos sig i deres levetid. – Stedsmålet var på 24 rdlr., så gården var en værdifuld ejendom: samtidig betalte Jens Bloch 7 1/2 dlr. 1 1/2 ort i stedsmål for overtagelsen af kongens part af Døstrup sogns korntiende. I jordebogen 1621/22 for Ålborghus len nævnes Jens Bloch i gården i St. Arden, mens faderen endnu stod for Rold mølle; og denne notering fortsattes i jordebøgerne helt til 1645/46 – undtagen 1624/25, da Jens Bloch stod noteret for den. – I 1632 blev møllen lovformeligt tillagt Jens Bloch på samme gunstige vilkår uden afgifter, som faderen havde haft den. Fra 1625 opførtes han tillige som fæster af Hørby sogns kirketiende, hvor han i 1647 fik bekræftelse på sin enighed med sognets tiendeydere. – Og i 1626 købte han en gård Stubberup i Ove sogn. Jens Bloch havde rettigheder i flere ejendomme på egnen, således nævnes han i 1633 som indehaver af afgifter af Hodals mølle, samt i 1634 med rettigheder i Tobberup i Hørby sogn. I både 1630'erne og i 40'erne ejede han dele af Bodals Krog med skov i Valsgård sogn, ligesom han i 1636 havde ejendomme i Døstrup. – Man må herefter have lov til at regne med, at han på den tid sad særdeles godt i det. Men ved en ildebrand i 1639 synes han at have mistet både værdier og værdipapirer. 26. september samme år lod han på herredstinget optage et fuldt stokkenævn af 24 dannemænd om, at der den 8. maj i stærk storm og tørke var kommet ild i gården, der fuldstændig nedbrændte, så der ikke blev een stolpe igen. Han var derved gerådet i stor elendighed og kunne aldrig komme til rette uden Guds, øvrigheds og godtfolks hjælp. – Denne bistand må han have opnået, for virkelig velstand kom på ny til gårde. I 1641 ansøgte han om at få kopi af forleningsbrevet på Rold mølle under henvisning til, at alle hans kgl. og andre breve var brændt; samtidig ønskede han at beholde visse begunstigelser, da gården lå på Hans majestæts alfarvej ved Hobro med seks mil til slottet i Aalborg. Atter i 1642 brugte han branden som påskud for at måtte få gården Thorup Hede i Rold sogn i fæste, når fæsteren – en gammel udlevet kvinde – døde, hvilket bevilligedes. Han kom dog vist først i besiddelse af gården omkr. 1651, da han betalte 30 rdlr. som indfæstning for gården. I 1640'erne ejede han Vestergård i Hørby og endnu en gård i byen; men det er vanskeligt at skelne mellem hans arvegods og hans tilkøbte gods. Men Jens Bloch var 1652, da der skulle skaffes penge til fæstningen Frederiksodde (Fredericia), også en virkelig velhavende mand; han ses da opført som den næsthøjeste skatteyder på den med kun syv uadelige personer i hele Ålborghus len nævnte liste, hvor han anføres med 1800 rdlr. udestående fordringer. Flere gange indstævnede han debitorer i almindelighed uden angivelse af navn, således i 1653 skyldnere i Hørby, Tobberup, Hodals mølle, Hegedal, Kjelstrup, Mundstrup, Rostrup, Stenstrup, Lundgård, Hostrup, Ll. Arden og St. Arden; i nogen grad stammede gælden vel fra de tienderettigheder, som han havde i fæste. Men det var ikke alene bønder, der var i gæld til ham, en ejendom i Hobro var pantsat til ham dette år, og i 1667 gjorde sønnen herredsfoged Søren Bloch udlæg hos den hårdt trængte adelsmand Peder Seefeld til Havnø, der i 1652 havde udstedt en panteobligation på 200 sldlr. til Jens Bloch.

Han synes da også at have haft vanskeligheder; således var der i 1633 kommet nogle mænd til ham med draget værge, men da Jens Bloch så viste sig med et spyd, hentede en af de andre en langbøsse og truede med at ville skyde ham. I 1639 lod han tilføre tingbogen, at han på sin rette tingvej var blevet uførmet og overskældet – altså overfaldet med skældsord – så han ikke kunne forrette tinget, før han havde fået talt med sin husbond, lensmanden Gunde Lange. En del af Jens Blochs domme blev indanket for landstinget, der i nogle tilfælde underkendte dommene. I mangfoldige tingsvidner ses Jens Bloch at have benyttet et segl med tre agern eller blomster som mærke; et mærke der går igen hos andre af Blochslægten. – Men desuden ses det ret enestående, at hans initialer I.B. i 1648 blev anbragt på hver sin side af træet i Hindsted herreds-segl. Et forhold der nærmest må udtrykke fogedens opfattelse: "Herredet, det er mig".

Da Jens Bloch døde 1653/54 overtog hans eneste søn og efterfølger som herredsfoged gården i Arden, som hans fader fradøde og han moder for ham oplod; af gården betaltes 90 dlr. i indfæstning. Den nævnte søn oplyste i 1661, at der i gårdens tilliggende årligt kunne sås 7 tdr. rug, 4 tdr. byg og 12 tdr. havre, mens høavlen ansattes til 16 læs, hvortil kom 2 skovparter med ildebrændsel og olden til egne svin. – Sønnen oplyste i 1662, at han, moderen og søskende ejede 25 ½ td. hartkorn selvejergods med tre fæstere i Hørby, to i Tobberup, tre i Døstrup og en i Krogen i Valsgård sogn.

Da sønnen overtog gården i St. Arden fæstede moderen Karen Jensdatter Thoruphedegård, samt korntienden af Arden og et gadehus. – Som enke levede hun en del år i Thoruphedegård på 6-7 tdr. hartkorn, hvor hun nævnes 1666, da sønnen optrådte på tinge på hendes vegne.

Datteren Anne Blochs giftermål nordenfjords med storbonden Morten Kjærulf er et udemærket eksempel på, hvorledes man ved giftermål søgte at fremme slægtens tarv. Den svarer egentlig ret nøje til forbindelser, der gennem tiderne er tilvejebragt ved ægteskaber mellem landenes regerende fyrstehuse. Hvad Kjærulf'erne var nordenfjords, var Bloch'erne søndenfjords. De två familiers stilling passede fortrinlig til hinanden, og man kan vel også sige, at der i deres øjne kom noget godt ud af ægteskabet, der nok i stort omfang har haft ærgerrighed og herskesyge som grundlag, men som udemærket kan have haft en harmonisk karakter.

Noter:

1 Aage Brask: Niels Bloch i Rold og hans nærmeste Slægt – En gammel Jydsk Selvejer- og Herredsfogedslægt, 1947, s. 34-36, 38-39, 44-52 og 57-58.
2 Samme, s. 28-29, samt Wibergs præstehistorie, bd. 1, 1870, s. 198, og samme, bd. 3, 1871, s. 542-43.
3 C. Klitgaard: Herredsfogeder og Tingskrivere i Vendsyssel, 1937-38, s. 101, Kilde 1, s. 52-55, samt Klitgaards Kjærulfske Studier, 1914-18, s. 151-65.
4 Kilde 1, s. 52 og 55-60.
5 Wibergs præstehistorie, bd. 1, 1870, s. 309.
6 Kilde 1, s. 63-66, Wibergs præstehistorie, bd. 2, 1870, s. 243, samt bd. 1, s. 232.
7 Kilde 1, s. 66-69.
8 Kilde 1, s. 71-73.
9 Kilde 1, s. 73-74.
10 Kilde 1, s. 74-75.

2048/1945 WILLUM EFVERTSEN DICHMAN (ca. 1600(?)-1648)
2048/1946 KARINE PEDERSDATTER (ca. 1607-1649)

Willum Dichman (1) var fra 1620'erne købmand i Malmø, hvor han fra 1639 var rådmand, samt en tid tolder.

Han blev født omkr. 1600(?) i Malmø som søn af den senere borgmester Efvert Dichmand og hustru Maren Jacobsdatter Fectil. Han – Willum Dichman – døde sidst i august 1648 i Malmø.

Senest 1626 blev han gift i Malmø med Karine Pedersdatter, der var født ca. 1607 i Malmø, datter af den senere borgmester Peder Bertelsen og hustru Engelke Hansdatter.

Karine, der døde i marts 1649 i Malmø, havde født ham fem levedygtige børn:

Maren Willumsdatter Dichmand (2), 1626-1668. Gift første gang 1649 i København med enkemand Hans Numsen, 1613-1652, materialskriver ved Bremerholm i København, hvis første hustru Inger Margrethe Vibe, 1622-1648, var datter af Mads Jensen Medelfar, biskop i Lund. Gift anden gang 1658 med Helmer Dirichsen, død 1680, handelsmand og brygger i København, søn af rådmand Dirich Badsker i København. – Fire år efter den barnløse Maren Dichmands død blev Helmer Dirichsen gift igen.
Efvert Dichmand (3), 1634 1666. Student 1656, sognepræst i Karlslunde og Karlstrup fra 1661. Gift med formandens enke Bodil Mikkelsdatter, der havde været gift med de två foregående præster i kaldet, og som efter Dichmands død blev gift fjerde gang med en student og med ham bosat ved Næstved. Efvert Dichmand skrev latinske og danske vers ved søsterens giftermål 1649 i en alder af 14 år, men versene var også derefter.
Engel (Engelke?) Willumsdatter Dichmand (4), 1638-1677. Hun var gift med Claus Reimer i København.
Peder Willumsen Dichmand/Deichmann (5), 1639-1684. Han var vinhandler og fra 1675 byfoged i København. Gift første gang 1665 med Else Pedersdatter, død senest 1677, datter af Peder Thuesen, købmand i København. Gift anden gang 1677 med Margaretha Dysseldorf, død 1690, der efter hans død blev gift anden gang 1689 med Christian Muhle, 1654-1705, assessor i Hofretten. Peder Deichmanns sønner dr. med. Peder D., 1667-17.., og Bartholomæus D., 1671-1731, biskop i Viborg og senere i Oslo (Christiania), var gift med tvillingsøstrene Mette og Else Rosenmejer, født ca. 1669, døtre af Carl Rosenmejer og hustru Anne Pedersdatter, se ane 58-59. Sønnen af andet ægteskab Evert (Edvard) Deichmann, 1680-1732, gjorde sig bekendt som søofficer i dansk og østrigsk tjeneste.
1024/973 Jacob Dichmand, født ca. 1646.

Willum Dichman i Malmø overtog ved faderens død dennes to gårde på Stortorvets østside, hvor han derpå drev købmandshandel. – Som agtet borger i byen blev han 1639 udnævnt til rådmand. Rådmandsværdigheden nåede han altså blot at have i ni år til sin død 1648; i denne periode var han en overgang tolder. – Han (6) var vist nok en mand, der let lod sig lokke af bægrenes klang, thi protokollen for St. Knudsgildet i Malmø udviser for 1635, at den ene stolsbroder Willum Dichmand sad hjemme og drak og kom ikke i rette tid til at "opwagte" sin bestilling før end omsider. – Denne letsindighed kostede ham en bøde på 1 td. tysk øl til gildet.

Noter:

1 A. U. Isbergs Bidrag till Malmö Stads Historia, bd. 2a, 1897, s. 116-17 og 196-97.
2 Adam Løvenskiold: Om Hans Nummesens andet ægteskab og hans Epitafium i Holmens Kirke, Personalhistorisk Tidsskrift, 6-6, 1915, s. 81 (83ff), samt Biografisk Leksikon ved Engelstoft og Dahl, bd. 17, 1939, s. 266.
3 Danmarks Kirker, Københavns Amt, bd. 2, 1946, s. 1060-61, Wibergs præstehistorie, bd. 2, 1870, s. 67, samt Friis-Petersens Studentersamling H.l (12)-4.
4 Danmarks Kirker, København, bd. 1, 1945-58, s. 576, nu forsv. kisteplade i St. Nicolai kirke.
5 Kjøbenhavns Historie og Beskrivelse v. O. Nielsen, bd. 5, 1889, s. 494-95, Bircherods dagbog 1665 i Personalhistorisk Tidsskrift, 8-6, 1927, s. 55, Biografisk Leksikon v. Engelstoft og Dahl, bd. 5, 1934, s. 631-32 og 35, samt udg. v. Cedergreen Bech, bd. 3, 1979, s. 608, samt Ehrencron-Müllers Forfatterlexikon, bd. 2, 1925, s. 345.
6 Kilde 2 (Løvenskiold), s. 83.

2048/1947 CARL ROSENMEJER (født før 1630-1670)
2048/1948 ANNE PEDERSDATTER (ca. 1637-1679)

Carl Rosenmejer (Rosenmeyer) var som storkøbmand bosat i København fra senest 1655, da han overtog moderens gård i Højbrostræde (nu under Højbro Plads).

Han (Carl eller Karl) var født før 1630 i København, søn af Henrik Rosenmejer og hustru Margrethe Pedersdatter.

Karl Rosenmeyer døde – vel i København – 1670 og blev begravet 24. november i sin og forældrenes murede ejendomsbegravelse nr. 6 syd for koret i Sct. Nicolai kirke (1).

Han blev gift senest 1654 (2) med den ca. 17 år gamle Anne Pedersdatter, der var født ca. 1637 i København, datter af Peder Pedersen, senere borgmester i København, og hustru Margrethe Clausdatter (3).

Ane, salig Carl Rosenmeyers, døde 1679 og blev begravet 16. maj i sine (egne) forældres gravsted nr. 3 syd for koret i Sct. Nicolai kirke.

Af Anne og Carl Rosenmejers børn kendes følgende ni:

Et dødfødt barn, der tre dage efter sin farmors begravelse blev begravet 1. marts 1655 i Sct. Nicolai kirke.
1024/974 Margrethe Rosenmejer, født ca. 1656. Gift 1674 med præsten Jacob W. Dichmand.
Et barn, der blev begravet i marts 1659.
Marie Rosenmejer (4), ca. 1659-1690. Gift første gang 1680 med enkemand, mag. Lorens Meulengracht, 1647-1683, sognepræst i Åstrup på Falster fra 1672 og fra 1677 i Slangerup og Uvelse, søn af Jacob Bendixen, kapellan ved Sct. Nicolai kirke i København, og hustru Anna van Meulengracht. Gift anden gang med mag. Hans Lønborg, 1653-1730, sognepræst i Fruering og Vitved i Jylland fra 1686, søn af Hans Hansen Lønborg, kapellan ved domkirken i Aarhus, og hustru Christence Jensdatter. Efter Marie Rosenmejers død i barselsseng blev Lønborg gift 1690 med Inger Marie Tronier fra København.
Anne Cathrine Rosenmejer. Hun døde – vel ugift – 1683 og blev begravet hos forældrene i Sct. Nicolai kirke.
Sophie Rosenmejer (5), ca. 1662-1732. Gift 1685 med Johannes Schrøder, 1650-1711, nederste kapellan ved St. Olai i Helsingør fra 1684, enekapellan 1692 og sognepræst sst. 1711, men døde samme år af pest; han var søn af mag Hans Andreasen Schrøder, sognepræst i Fakse, og hustru Anne Jensdatter. Af Sophie Rosenmejers ti børn var seks levedygtige, hvoraf sønnen mag. Johs. Schrøder, 1696-1774, rektor ved latinskolen i Frederiksborg og titulær professor, blev stamfar til den store slægt Schrøder.
Peder Rosenmejer (se rettelsesnote), født i 1661 i Kristianstad, død 1721 som administrator på godset Borreby ved Skælskør, hvor hans gravminde endnu findes i Magleby kirke (6). Gift 1702 med enken Margrethe Grubbe Baggesdatter, født ca. 1665, datter af rådmand Bagge Lauridsen Suhr i Aalborg og hustru Jacobe Christensdatter Schytte. Margrethe havde først været gift med præsterne Peder Lauridsen Thess, død 1696, og Otto Jørgensen Seeblad eller Stenløse, død 1699, begge sognepræster i V. og Ø. Hassing ved Nørre Sundby. (I rettelsesblad anføres: "Peder R. vides blot at have eksisteret, P.R., død 1721, var født i Kristianstad")
Mette Rosenmejer (7), ca. 1669-1757. Gift senest 1688 med Peder eller Peter Deichmann, født 1667, død 17..(?), dr. med. 1695, praktiserende læge i Odense, søn af byfoged Peder W. Deichmann og hustru Else Pedersdatter i København. Deres datter Else Deichmann, ca. 1688-1755, var først gift med Valentin Erik Deichmann og derpå med den kendte jurist Christian Ditlev Hedegaard.
Else Rosenmejer (8), ca. 1669-1745, tvilling med 8. Gift 1699 med tvillingsøsterens svoger Bartholomæus Deichmann, 1671-1731, hofpræst hos den danske prins Carl 1696-99, stiftsprovst i Odense 1699, samme år biskop i Oldenborg, men 1700-13 biskop i Aalborg, samt 1713-30 biskop i Oslo (Christiania). Af deres børn stiftede Carl Deichmann, 1700-1780, det Deichmannske bibliotek i Oslo, mens Peter Deichmann, 1703-1766, blev norsk generalmajor.

Carl Rosenmejer, der vel var født sidst i 1620'erne, måtte vel snarest mulig være sin mor Margrethe Pedersdatter, enke efter Henrik Rosenmejer død 1638, behjælpelig med driften af både handelshuset i Højbrostræde i København og møllerierne langs Mølleåen i Kgs. Lyngby sogn. Siden midten af 1630'erne (9) havde Henrik Rosenmejer drevet eller rettere ladet drive tre ejendomme i Lyngby, nemlig krudtværket Brede mølle, kornmøllen Fuglevads mølle, samt landejendommen Møllestrup eller Stenhuggergården. Ejendommene hørte alle til krongodset under lensmanden på Københavns slot, hvortil der svaredes en samlet landgilde, der i 1664 (10) udregnedes til godt 56 tdr. hartkorn. – I 1688 (11) dyrkedes der under ejendommene, der blev sat til 24-25 tdr. hartkorn, ialt årligt 120 tdr. land. Efter moderens død drev Carl Rosenmejer – og måske broderen Henrik Rosenmejer den yngre, død 1658 – ejendommene.

Den mest betydningsfulde af ejendommene var Brede mølle, hvor der blev fremstillet krudt i stor stil i konkurrence med kongens eget krudtværk ved Ørholm. – Brede mølle kom nogenlunde uskadt gennem svenskekrigene 1657-60, kun sørgede fjenderne for, at krudtkværnen blev ødelagt, mens kornmøllen og husene lodes urørte. Men Møllestrup/Stenhuggergården, hvoraf en del af jorden dyrkedes af mølleren i Fuglevads mølle, lå øde i 1660, hvor hele egnens krongods for øvrigt af kronen (kongen/staten) var pantsat til Carl Rosenmejers svigerfader Peder Pedersen, borgmester i København, så den årlige landgilde forblev i familien. I løbet af 1660'erne opgav Carl Rosenmejer virksomhederne ved Mølleåen, idet kobbersmeden Henrik Ehm overtog salig Henrik Rosenmejers arvingers rettigheder. – Og 13. februar 1668 (12) modtog Henrik Ehm eller Emb egentlig skøde af kronen på ejendommenes samlede 56 tdr. 1 skp. hartkorn for 50 rdlr. pr. td., ialt 2803 1/3 rdlr. – Brede mølle omdannede han til hammer- og kobbermølle, Fuglevads mølle blev solgt med en del af jorden fra Møllestrup/Stenhuggergården. Sidstnævntes jorder, der strakte sig fra Kgs. Lyngby til Fuglevad blev bortforpagtet; og i 1685 solgte han parcellen Møllestrup lund – den sydlige skovbevoksede del til københavneren Michael Vibe, der her byggede sig den lystgård, der senere blev til slottet Sorgenfri.

Carl Rosenmejer var vist i sin ungdom på udenlandsrejse, idet han identifiseres med den Rosenmejer, der sammen med bl.a. Leonhard Klauman og hustru hans søster Karen (13) i foråret 1654 (14) skulle rejse til den hollandske universitetsby Leyden, hvor de bl.a. skulle besøge den lærde Ole Worms søn Willum. Samme år – 1654 – må Carl Rosenmejer i øvrigt være blevet gift med den 17-årige Anne Pedersdatter, ældste datter af Peder Pedersen, øverste sekretær i Rentekammeret, der i 1655 blev udnævnt til borgmester i København efter pres fra kongen og hoffet. – I 1660'erne kan det kun have været en fordel for Rosenmejer at være blandt borgmesterens efterhånden flotte samling af svigersønner. I 1650'erne arbejdede Rosenmejer sammen med svigerfaderen, der som en af Saltkompagniets ledere, havde store leverancer til staten, der imidlertid ikke kunne betale kontant, hvorfor Rosenmejer og svigerfaderen i 1658 (15) fik pant i jordegods i Norge. Under Svenskekrigene 1657-60 var Carl Rosenmejer med blandt de fremmeligste borgere i byen. – Således var han blandt de 66 underskrivere (16), der i maj 1658 indsendte et forslag til byens magistrat om de privilegier, som kongen havde lovet staden. Tonen i forslaget var skarp og mindede først om kongens givne løfte, hvorefter det krævedes – med henvisning til følgerne af den (foreløbige) overståede fejde med svenskerne – at magistraten gik til kongen for at få reformer gennemført efter 15 forslag om nye privilegier og 5 om gavnlige og gode forordninger.

I efteråret 1658 belejrede svenskekongen København, hvorfor borgerskabet straks i fællesskab havde repareret forsvarsværkerne. Og i Januar 1659 – da byen stadig var belejret – blev der udarbejdet en fortegnelse over dygtigt mandkøn til tjeneste på voldene mod fjenden. Mandtallet var ordnet efter byens ni kvarterer, der hver dannede et kompagni af borgervæbningen. Mandtallet viser, at både høj og lav gjorde tjeneste på voldene – bl.a. natten mellem 10. og 11. februar, da svenskerne stormede byen, men blev slået tilbage. De store borgere, der krævede privilegier og forrettigheder, gik med på volden og tog deres tørn. – Fra det fornemme Strand kvarter mødte bl.a. både Carl Rosenmejer og svigerfaderen, borgmester Peder Pedersen. De velhavende borgere mødte med et følge af tjenere – Rosenmejer kom fra Højbrostræde med to tjenere. Og af indkvarteringsmandtallet fra december 1659 (17) ses, at han da var pålignet indkvartering af seks soldater. – Under belejringen skal Carl Rosenmejer have ydet kongen et lån på 140.000 rdlr. (18), men dette er sikkert blot en skrøne og er opdigtet langt senere.

Efter at de nye privilegier var udstedt 24. marts 1659, holdt borgerskabets fornemste møde 14. april samme år for at vælge "Stadens 32 Mænd"; det første hold var præget af storkøbmændene, der tillige var kronens kreditorer – bl.a. blev altså Carl Rosenmejer valgt.

Som så mange andre, der havde penge tilgode hos staten, måtte Carl Rosenmejer tage jordegods; 13. februar 1662 (19) fik han skøde – med forbehold af forkøbsretten – på Ovstmølle (Frøvadsholm) i Borup sogn ved Randers med frihed, højhed og herlighed som ellers adelsgods følger og følge bør, men sin fordring på 450 rdlr. måtte han afskrive. Møllen var efter landgilden sat i hartkorn til 9 1/2 td., der altså betaltes med 50 rdlr. td.; Rosenmejer spandt ikke guld på møllen, hvortil der i 1688 (20) kun dyrkedes knap 17 tdr. land årligt – sat til 4 1/2 td. hartkorn. Og snart efter afhændede han vist møllen.

Beretningen om Carl Rosenmejers velstand i 1660'erne er tydelig overdrevet, når Giessing i 1781 (21) omtaler ham som "Groshandler og Leverandeur ved Kong Friederich III's Hof. Var Eyer af Totterupholm (nu Rosenlund) og Lystrupgaard; forstrakte i Belejringen Kongen og regeringen 140.000 Rdlr." summens størrelse er vild fantasi, og ejer af nævnte herregård var han ikke. Det kan dog ikke udelukkes, at han kan have haft pant i disse, nemlig gården Lystrup i Kongsted sogn, der 1742-77 ejedes af den utilregnelige Peder Grubbe og enken Magdalene Friis, samt Totterupholm i nabosognet Fakse, der 1642-44 ligeledes ejedes af Peder Grubbe, men derpå 1644-84 af Edel Rosenkrantz; Totterupholm hed 1748-88 Rosenlund, men siden 1789 Rosendal (22). Noget kunne endda tyde på, at Carl Rosenmejer slet ikke var så velhavende i sidste halvdel af 1660'erne, hvor han jo opgav ejendommene i Kgs. Lyngby.

Sit fødehjem, den store gård i Højbrostræde (23), der lå lige på hjørnet af Gammelstrand og Højbrostræde lige for, når man fra Københavns slot (Christiansborg) havde passeret Højbro, havde Carl Rosenmejer overtaget efter moderens død 1655. Denne godt beliggende gård solgte han i 1660'erne – senest 1668 – til kræmmeren Thomas Ochsen. Efter branden i 1728 blev den karre, hvor Rosenmejers tidligere ejendom lå, ikke genopbygget, men udlagt som den nu værende Højbroplads. Det kan dog tænkes, at Carl Rosenmejers disposition ikke skal ses som tilbageskridt. Efter svigerfaderen Peder Pedersens død 1669 blev hans gård mellem Gammelstrand og Læderstræde (24) vel ledig – selv om enken Margrethe overlevede svigersønnen; gården blev i al fald ikke solgt af Peder Pedersens arvinger før i 1681. Da svigerfaderen døde 1669 arvede Carl Rosenmejer, død 1670, og hustru Anne Pedersdatter, død 1679, gården St. Østrupgård (25) med over 50 tdr. hartkorn Kirkerup sogn mellem Roskilde og Frederikssund. Rosenmejers arvinger solgte 1680 godset for 2000 rdlr. til Michel Pedersen Karmark.

Noter:

1 Danmarks Kirker, København, bd. 1, 1945-58, s. 582.
2 Deres dødfødte barn blev begravet 1.3.1655.
3 Johan Jørgensen: Patriciat og enevælde i Historiske meddelelser om København, 1964, s. 14-15, samt Biografisk Leksikon v. Engelstoft og Dahl, bd. 18, 1940, s. 127-29.
4 Oscar Meulengracht: Meulengracht, den ældre indvandrede slægt og den nyere slægt, 1955, s. 6, Wibergs præstehistorie, bd. 1, 1870, s. 396.
5 Schrøder-Slægten v. Frederik Schrøder, 2. udg., 1937, s. 9-11, samt Biografisk Leksikon v. Engelstoft og Dahl, bd. 21, 1941, s. 375.
6 Traps Danmark, 5. udg., Sorø amt, bd. 8, 1954, s. 896, samt C. Klitgaards Vendsysselske Præstefamilier, 1945, s. 118, og Bircherods dagbog 1702 i Personalhistorisk Tidsskrift, 9-3, 1930, s. 106.
7 Ehrencron-Müllers Forfatterlexikon, bd. 2, 1925, s. 345, Biografisk Leksikon v. Engelstoft og Dahl, bd. 9, 1936, s. 496, samt Personalhistorisk Tidsskrift, 16-5, 1977, s. 222 og 225.
8 Biografisk Leksikon v. Engelstoft og Dahl, bd. 5, 1934, s. 632, samt v. Cedergreen Bech, bd. 3, 1979, s. 608.
9 Eiler Nystrøm: Lyngby Sogn i Fortid og Nutid, 1934, s. 1101 219 og 225 (samt 233).
10 Ifølge skødet 1668, Kronens Skøder 1648/88, 1908, s. 272.
11 Henrik Pedersen: De danske Landbrug (1688), 1928, s. 2.
12 Kilde 10.
13 Levin og Langes opl. om sl. Klauman i Personalhistorisk Tidsskrift, 7-5, 1921, s. 39.
14 Breve til og fra Ole Worm, bd. 3, 1644-54, 1968, s. 506.
15 Johan Jørgensen: Patriciat og Enevælde i Historiske meddelelser om København, 1964, s. 14-15.
16 Gunnar Olsen: Borgerne under belejringen i Historiske meddelelser om København, 1959, s. 14, 52 og 56.
17 E. Marcuard: kjøbenhavns Borgere 1659, 1920, s. 24 og 93.
18 Giessings Jubel-Lærere, 2-1, 1781, s. 234, stamtavlen.
19 Kronens Skøder 1648-88, 1908, s. 129, samt Traps Danmark, 5. udg., bd. 18, Randers amt, 1963, s. 771.
20 Kilde 11, s. 235.
21 Kilde 18.
22 Traps Danmark, 5. udg., bd. 9, Præstø amt, 1955, s. 206-07 og 213.
23 H. U. Ramsing: Københavns ejendomme 1377-1728, bd. 2, Strand Kvarter, 1943 s. 13.
24 Samme, s. 33.
25 Traps Danmark, 5. udg., Københavns amt, bd. 8, 1960, s. 1126.

2048/1949 DIDERIK ECKHOFF (Født senest 1630-1675)
2048/2050 ANNE CATHRINE GARMAN (Født i 1630’erne(?)-Død efter 1675(?))

Diderik Eckhoff var dr. med. og fra ca. 1658 praktiserende læge i Bergen, samt 1667-75 stadsfysikus i Trondheim.

Diderik Eckhoff, Echof eller Ecche, der var født senest 1630 i Bergen, var af ukendt herkomst; slægten var vel oprindelig tysk.

Doctor Dirck Ecche, stadsmedicus i Trondheim, døde 1675 og blev begravet 15. december (1).

Han blev gift senest 1660 med Anne Cathrine Garman, der vel var født i 1630'erne, og som måske overlevede ham.

Hun (2) angives at have været datter af Herman Garman, 1612-1674, rådmand og senere præsident (borgmester) i Bergen og hustru (gift 1636) Margrethe Buck, 1618-1669; hun var dog snarere søster til præsidenten og yngste datter af 4096/4099 Johan Garman (note: På grund af den antydede usikkerhed om Anne Cathrines forældre må angivelse af denne og forudgående ahner tages med forbehold. J V Kirk angiver i øvrigt navnet på 2048/1949 Dirik Eckhoff's hustru som Cathrine Hoffmann), født senest 1590, død 1651, nævnes som borger og rådmand i Haderslev til 1631, derpå handelsmand på Bragernes ved Oslo, og hustru (gift ca. 1608) 4096/4100 Bodil, død 1657, datter af 8192/8199 Herman Reiminch, død 1598, apoteker i Kolding, og hustru 8192/8200 Margrethe, der igen var datter af 16384/16399 Wilhelm (Willem) Schomacker, borgmester i Haderslev, og hustru 16384/16400 Bodil (Bothelt).

Andre børn af Anne Cathrine og Diderik Eckhoff end Peder Eckhoff, født 1660, se ane 30-31, kendes ikke.

Diderik Eckhoff, der latiniserede slægtsnavnet Echovius, blev 1649 fra skolen i fødebyen Bergen dimitteret til universitetet i København, hvor han allerede 1651 blev dr. med. på afhandlingen: Collegii physici disp. Xde mixtione, generatione et corruptione, simulque pauca de atomis.

Derpå rejste han udenlands, hvor han i 1653 og 57 studerede ved universiteterne i henholdsvis Franeker i Holland og Padua i Norditalien; det sidste sted var meget søgt af den tids medicinere. Fra omkr. 1658 var han praktiserende læge i fødebyen Bergen, men blev i 1667 antaget som stadsfysikus i Trondheim. I Thomas Bartholins Epistolarum medicinalium centuria III, 1667, er der på pag. 141-42 indrykket en observation af Eckhoff om "morbus magicus".

Noter:

1 Melchior Augustinussens Annaler, Personalhistorisk Tidsskrift, 3-3, 1894, s. 260-61.
2 E. A. Thomles opl. om familien Garmann i Norge i Personalhistorisk Tidsskrift, 3-3, 1894, s. 162, Olav Christensens opl. om slægten Garman fra Haderslev i Norsk slektshistorisk Tidsskrift, bd. 17, 1960, s. 313-14. Og sammes opl. om slægten Schumacher i Personalhistorisk Tidsskrift, 15-6, 1972, s. 47ff.
3 Ehrencron-Müllers Forfatterlexikon, bd. 2, 1925, s. 397-98, samt slægtstavlen fra 1766 i Personalhistorisk Tidsskrift, 3-1, 1892, s. 77, studentermatrikler i Personalhistorisk Tidsskrift, 9-1, 1929, s. 114, og 9-5, 1932, s. 63.

2048/1951 JENS JACOBSEN RUUS (Ca. 1633-1689)

Fra 1666 var Jens Jacobsen Ruus sognepræst for Årestrup, Buderup og Gravlev menigheder med bopæl i præstegården Julstrup, samt fra senest 1676 provst i Hornum herred syd for Aalborg.

Han var født ca. 1633 – antagelig i Oslo eller Christiania, som byen hed siden 1624, men hans herkomst kendes ikke. Han kunne måske være barnebarn af Laurids Ruus (1), 1586-1642, i dennes første ægteskab med Anne Christoffersdatter, der med tre børn havde forladt ham ca. 1615, hvorefter ægteskabet blev opløst 1617. Laurids Ruus, der i 1640 blev gift anden gang med Martha Jensdatter, ca. 1596-1667, var fra 1622 byfoged og fra 1629 borgmester i Christiania.

Jens Jacobsen Ruus døde 21. marts 1689 (2) i præstegården Julstrup i Buderup sogn.

Han var gift to gange; han blev gift første gang 1666/67, men konens navn og herkomst kendes ikke. Hans første kone, der i 1668 fødte datteren 1024/976 Dorthe Helvig Ruus, og som døde senest 1672, kunne måske være Karen Troelsdatter (Trogelsdatter), enke efter formanden Claus Christensen Vorde (3), ca. 1620-1666, der fra senest 1651 var sognepræst i Årestrup, Buderup og Gravlev sogne. – Karen Troelsdatters første ægteskab med hr. Claus var dog barnløst, men derfor kan hun vel nok have fått børn med hr. Jens. Datteren Dorthe Helvig var vel opkaldt efter Helvig Rud, død 1638, og Dorthe Daa, død 1675, der i henholdsvis 1630 og 46 blev gift med Gregers Krabbe, død 1655, ejer af Torstedlund i Årestrup sogn (4). – Eller måske snarere efter Dorthe Daa og hendes datter Helvig Krabbe, født 1647.

Efter sin første kones død blev Jens Jacobsen Ruus gift anden gang 12. maj 1672 (dom. rogate) i Kolding med Karen Rasmusdatter, der da opholdt sig hos oberstløjtnant Peder Juel (5), som i 1663 var blevet gift med Gregers Krabbes nævnte datter Helvig.

Karen Rasmusdatters dødsår kendes ikke, ligesom der ikke kendes andre børn af Jens Ruus end datteren Dorthe Helvig, født 1668, der blev gift med eftermanden Peder Eckhoff, se ane 30-31.

At både Jens Ruus og svigersønnen Eckhoff var nordmænd hang måske sammen med herskabet på Torstedlund, der havde flere forbindelser til Norge, hvor Gregers Krabbe havde været statholder fra 1651 til sin død 1655. Jens Ruus blev 1649 immatrikuleret ved universitetet i København fra skolen i Christiania (6); senere studerede han i udlandet, idet han som 29-årig i 1662 (7) blev indskrevet ved universitetet i den hollandske by Leyden. I 1666 efterfulgte han Claus Christensen Vorde som sognepræst i Årestrup, Buderup og Gravlev; og ved skiftet efter denne 26. Juli 1666 sikredes han kost og logi hos enken Karen Troelsdatter i hendes nådsensår. Sammen med kaldet overtog han hr. Claus' hjælper – medtjener i ordet – hr. Christen Terkelsen, der døde 1672 (8).

Jens Jacobsen Ruus, der efter indberetninger at dømme skal have haft megen medfølelse for sine sognebørn (9), blev som anført senest 1676 udnævnt til provst i Hornum herred.

Noter:

1 Norsk biografisk Leksikon, bd. 12, 1954, s. 36.
2 Wibergs præstehistorie, bd. 1, 1870, s. 40.
3 Udtog af skiftet 26.7.1666 fra Hornum herreds gejstlige skifteprotokol i Jyske Samlinger, 2-4, 1893-95, s. 407.
4 Biografisk Leksikon v. Engelstoft og Dahl, bd. 13, 1938, s. 172.
5 Danmarks Adels Aarbog, 1927, s. 34-35.
6 Friis-Petersens studentersamling H.1(12)-7.
7 Studerende i Leyden i Personalhistorisk Tidsskrift, 1-2, 1881, s. 204.
8 Kilde 3, s. 407 og 411.
9 Th. Johansen: Af Aarestrup Sogns Historie i Fra Himmerland og Kjær Herred, 1936 s. 114-15.

Søg i denne blog

Slægten Yde

Slægten Yde Del 5

Slægten Yde

Slægten Yde

1024/961 JENS JENSEN YDE (ca. 1661-1731)
1024/962 MAREN MADSDATTER (ca. 1640-1708)

1024/965 WILHELM SCHMIDT (ca. 1636-1698)
1024/966 KIRSTEN SØRENSDATTER RAVN (ca. 1642-1710)

1024/967 JOHAN NIELSEN (ASCH?) (født senest 1635-1698/1704(?)
1024/968 MAREN SØRENSDATTER RAVN (født senest 1640-1713)

1024/969 ENEVOLD IBSEN (født før 1640, død efter 1704)
1024/970 BIRGITTE NIELSDATTER (ca. 1633-1698)

1024/971 MATHIAS WILLUMSEN (ca. 1630- 1708)
1024/972 KIRSTEN JENSDATTER BLOCH (ca. 1630-1714)

1024/973 JACOB WILLUMSEN DICHMAND/DEICHMANN (ca. 1646-1698)
1024/974 MARGRETHE ROSENMEJER (ca. 1656-1697/98)

1024/975 PEDER ECKHOFF (1660-1704)
1024/976 DORTHE HELVIG RUUS (1668-1693)

2048/1921 JENS JENSEN (YDE?) (ca. 1618-1688)
2048/1922 METTE CHRISTENSDATTER (ca. 1610-1689)

2048/1931=2048/1935 SØREN HANSEN RAFFN (RAVN) (født senest 1615, død efter 1661)

2048/1941 WILLUM THOMSEN (ca. 1585- ca. 1658)
2048/1942 BENTHE HANSDATTER RAFFN (RAVN) (ca. 1596-død efter 1651)

2048/1943 JENS SØRENSEN BLOCH (Født før 1595-1653/54)
2048/1944 KAREN JENSDATTER (født senest 1600, død tidligst 1666)

2048/1945 WILLUM EFVERTSEN DICHMAN (ca. 1600(?)-1648)
2048/1946 KARINE PEDERSDATTER (ca. 1607-1649)

2048/1947 CARL ROSENMEJER (født før 1630-1670)
2048/1948 ANNE PEDERSDATTER (ca. 1637-1679)

2048/1949 DIDERIK ECKHOFF (Født senest 1630-1675)
2048/2050 ANNE CATHRINE GARMAN (Født i 1630’erne(?)-Død efter 1675(?))

2048/1951 JENS JACOBSEN RUUS (Ca. 1633-1689)

Kommentarer

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Slægten Yde - 6 kapitler

Slægten Yde Del 5

Slægten Yde

Slægten Yde

1024/961 JENS JENSEN YDE (ca. 1661-1731)1024/962 MAREN MADSDATTER (ca. 1640-1708)

1024/965 WILHELM SCHMIDT (ca. 1636-1698)1024/966 KIRSTEN SØRENSDATTER RAVN (ca. 1642-1710)

1024/967 JOHAN NIELSEN (ASCH?) (født senest 1635-1698/1704(?)1024/968 MAREN SØRENSDATTER RAVN (født senest 1640-1713)

1024/969 ENEVOLD IBSEN (født før 1640, død efter 1704)1024/970 BIRGITTE NIELSDATTER (ca. 1633-1698)

1024/971 MATHIAS WILLUMSEN (ca. 1630- 1708)1024/972 KIRSTEN JENSDATTER BLOCH (ca. 1630-1714)

1024/973 JACOB WILLUMSEN DICHMAND/DEICHMANN (ca. 1646-1698)1024/974 MARGRETHE ROSENMEJER (ca. 1656-1697/98)

1024/975 PEDER ECKHOFF (1660-1704)1024/976 DORTHE HELVIG RUUS (1668-1693)

2048/1921 JENS JENSEN (YDE?) (ca. 1618-1688)2048/1922 METTE CHRISTENSDATTER (ca. 1610-1689)

2048/1931=2048/1935 SØREN HANSEN RAFFN (RAVN) (født senest 1615, død efter 1661)

2048/1941 WILLUM THOMSEN (ca. 1585- ca. 1658)2048/1942 BENTHE HANSDATTER RAFFN (RAVN) (ca. 1596-død efter 1651)

2048/1943 JENS SØRENSEN BLOCH (Født før 1595-1653/54)2048/1944 KAREN JENSDATTER (født senest 1600, død tidligst 1666)

2048/1945 WILLUM EFVERTSEN DICHMAN (ca. 1600(?)-1648)2048/1946 KARINE PEDERSDATTER (ca. 1607-1649)

2048/1947 CARL ROSENMEJER (født før 1630-1670)2048/1948 ANNE PEDERSDATTER (ca. 1637-1679)

2048/1949 DIDERIK ECKHOFF (Født senest 1630-1675)2048/2050 ANNE CATHRINE GARMAN (Født i 1630’erne(?)-Død efter 1675(?))

2048/1951 JENS JACOBSEN RUUS (Ca. 1633-1689)

Kommentarer

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Slægten Yde - 6 kapitler

1024/961 JENS JENSEN YDE (ca. 1661-1731)
1024/962 MAREN MADSDATTER (ca. 1640-1708)

1024/965 WILHELM SCHMIDT (ca. 1636-1698)
1024/966 KIRSTEN SØRENSDATTER RAVN (ca. 1642-1710)

1024/967 JOHAN NIELSEN (ASCH?) (født senest 1635-1698/1704(?)
1024/968 MAREN SØRENSDATTER RAVN (født senest 1640-1713)

1024/969 ENEVOLD IBSEN (født før 1640, død efter 1704)
1024/970 BIRGITTE NIELSDATTER (ca. 1633-1698)

1024/971 MATHIAS WILLUMSEN (ca. 1630- 1708)
1024/972 KIRSTEN JENSDATTER BLOCH (ca. 1630-1714)

1024/973 JACOB WILLUMSEN DICHMAND/DEICHMANN (ca. 1646-1698)
1024/974 MARGRETHE ROSENMEJER (ca. 1656-1697/98)

1024/975 PEDER ECKHOFF (1660-1704)
1024/976 DORTHE HELVIG RUUS (1668-1693)

2048/1921 JENS JENSEN (YDE?) (ca. 1618-1688)
2048/1922 METTE CHRISTENSDATTER (ca. 1610-1689)

2048/1941 WILLUM THOMSEN (ca. 1585- ca. 1658)
2048/1942 BENTHE HANSDATTER RAFFN (RAVN) (ca. 1596-død efter 1651)

2048/1943 JENS SØRENSEN BLOCH (Født før 1595-1653/54)
2048/1944 KAREN JENSDATTER (født senest 1600, død tidligst 1666)

2048/1945 WILLUM EFVERTSEN DICHMAN (ca. 1600(?)-1648)
2048/1946 KARINE PEDERSDATTER (ca. 1607-1649)

2048/1947 CARL ROSENMEJER (født før 1630-1670)
2048/1948 ANNE PEDERSDATTER (ca. 1637-1679)

2048/1949 DIDERIK ECKHOFF (Født senest 1630-1675)
2048/2050 ANNE CATHRINE GARMAN (Født i 1630’erne(?)-Død efter 1675(?))