Thyslægterne Fink, Kirk, Stensgaard og Yde.

Otte søskende, her efter Martin Odgaard, Gamle slægter fra Hundborg. Bagerst fra venstre: Jørgen, Poul, 8/7 Niels, Salomon og forrest Ane, Gertrud, Maren og Mette

Table 1
4/4 Dagmar Pedersen Fink (1900-1992)
8/7 Niels Pedersen Fink (1855-1934)			8/8 Ane Marie Christensen Kirk (1863-)
16/13 Peder Jørgensen Fink (1807-1878)	16/14 Ane Marie Poulsen Stensgaard (1820-1883)		16/15 Jens Kirk (1834-1914)		16/16 Johanne Yde (1839-1914)
32/25 Jørgen Pedersen Fink (1758-1822)	32/27 Poul Nielsen Stensgaard (ca. 1789-1872)	32/28 Anne Jensdatter (1792-1872)	32/29 Christen Christensen Kirk (1794-1845)	32/20 Ane Marie Pedersdatter (1799-1877)	32/31 Jens Jensen Yde (1809-1886)	32/32 Inger Christensdatter (1816-1881)

16/14 Ane Marie Poulsen Stensgaard gifter sig med 16/13 Peder Jørgensen Fink og de bliver gaardfolk paa Lundgaard i Hundborg. Peder er født ca. 1807 og dør 1878. Han er søn af 32/25 Jørgen Pedersen Fink[1], født 1758 i Snejstrup, død 1822 i Hundborg. Jørgens forældre er 64/49 Peder Thomsen (1716-1796) Snejstrup og hustru 64/50 Anne Pedersdatter Fink, født 1721 i Snejstrup som datter af 128/99 Peder Pedersen Fink, død 1733 i Snejstrup og hustru 128/100 Mette Chrestensdatter, død 1755 i Snejstrup. Peder Thomsen er søn af 128/97 Thomas Pedersen Kirk født ca. 1692 og død 1724 i Snejstrup og hustru 128/98 Kjersten Chrestensdatter Brandi, datter af 256/195 Chresten Poulsen Brandi og hustru 256/196 Karen Chrestensdatter. Thomas Pedersen er søn af 256/193 Peder Chrestensen Kirk og hustru 256/194 Anne Thomasdatter.

16/14 Ane Marie dør fem aar efter hendes mand i 1883. Lundgaard har været fæstegaard under Ulstrup og været slægtsgaard siden omkring 1700. Ane Marie og Peder fik otte børn,

16/14g

16/14d Maren Fink & 32/31i Anders Yde
16/14d Maren Fink & 32/31h Peter Yde

a Jørgen født 1844,
b Ane født 1846,
c Gertrud født 1848.
d Maren (1851-1924) gift med 32/31h Peter Yde (1950-1924)
e Poul født 1852,
f = 8/7 Niels født 1855, gift med 32/31b.a = 8/8 Ane Marie Kirk
g Mette (1858-1926), gift med 32/31i Anders Yde (1852-1926)
h Salmon født 1860.

STENSGAARD OG RYDSGAARD i THY
I Hundborg Thy laa to gaarde, Store og Lille Stensgaard. Paa Lille Stensgaard boede 64/53 Niels Andersen (Stensgård). Han er født 1745 og er søn af 128/105 Anders Nielsen og 128/106 Kirsten Nielsdatter. Om de ogsaa boede paa Stensgaard oplyses ikke. Niels er gift med 64/54 Anne Poulsdatter og de får en søn Poul. 32/27 Poul Nielsen Stensgaard bliver født paa Stensgaard ca. 1789 og dør ogsaa der i 1872, 83 år gammel. Samme år dør hans kone 32/28 Anne Jensdatter. Hun er født 1792 på Rysgaard i Hundborg. De fik 3 børn, Niels født 1822, Ane Marie født 1820 og Jens født 1825. Niels dør ugift og Jens overtager slægtsgaarden. 32/28 Anne Jensdatter er datter af 64/55 Jens Jepsen (Rysgaard) og hustru 64/56 Anne Jensdatter. Anne er født ca. 1753 og dør i Hunborg 1791. 64/55 Jens Jepsen (Rysgaard) er født 1753 som søn af 128/109 Jeppe Christensen Rydsgaard og hustru 128/110 Inger Madsdatter. 128/110 Inger Madsdatter er født i Skjoldborg 1715 som datter af 256/219 Mads Poulsen og hustru 256/220 Ane Pedersdatter.
16/15 JENS KIRK (1834-1914)
16/16 Johanne YDE (1839-1914)

16/15 Jens Kirk er født 15/121834 i Sønder Skjoldborg i Thy og dør 31/10 1914 i Hillerslev by og sogn. Han tog navneforandring fra Christensen 04.02.1905. Han er begravet paa Thisted Søndre Kirkegaard. Han er boelsmand 1862-85 i Faartoft og derefter gaardejer i Kjelstrup, hvor han dør som aftægtsmand. Jens Kirk deltog i krigen 1864 fra maj til september og var tjenstgørende ved 10. Bataljons 7. Kompagni som nr. 664. Under kamphandlinger blev han taget til fange paa Als. 16/16 Johanne Jensdatter Yde født 26/8 1839 i Ydesminde i Hundborg og dør paa Kalifornien i Kjelstrup 18/5 1914. Jens og Johanne bliver gift 09.07.1861 i Hundborg De ejer gaarden KALIFORNIEN i Kjelstrup. De faar 16 børn, hvoraf 11 lever:

a = 8/8 Ane Marie Kirk født 1863, gift med 8/7 Niels Pedersen Fink
b Inger Kirk født 1864 gift med Peder Frandsen Pedersen, Hørdum
c Mads Kirk født 1868, lærer i Hjardemaal
d Jens Yde Kirk lærer i Lemvig
e Marie Kirk gift med Chr. Nørgaard, Lyngs
f Kirstine Kirk gift med slagter Søren Tobiasen, Snedsted
g Ottomine Kirk født 1872, gift med barber Nielsen, Hørdum
h Nikoline Kirk gift med plantør Østergaard, Thisted
i Christen Kirk gaardejer i Hundborg
j Peter Kirk gaardejer i Kjelstrup
k Johanne

Kirk Slægten

256/225 Christen Kirk		256/241 Jens Madsen Yde
↓		↙ ↘
128/113 Christen Christensen Kirk (1760-1836)	128/121 Mads Jensen Yde		Søren Jensen Yde
↓	↓		↓
64/57 Christen Christensen Kirk (1760-1836)	64/61 Jens Madsen Yde		Jens Mathias Yde
↓	↓		↓
32/29 Christen Christensen Kirk (1794-1845)	32/31 Jens Jensen Yde		Søren Christian Jensen Yde
↓	↓		↓
16/15 Jens Kirk (1834-1914)	16/16 Johanne Jensdatter Yde		Jens Sørensen Yde
↓	↙ ↓		↓
8/8 Ane Marie Kristensen Kirk (1863-1948)	Peter Kirk		Arne Sørensen Yde
↓	↓		↓
4/4 Dagmar Pedersen Fink (1900-1992)	Dagmar Kirk		Gudrun Yde Jespersen (1915-2001)
↓	↓		↓
2/2 Agnethe Fink Bak (1934-2020)	Peter Kirk Jensen		Ane Yde Christensen (1938-)
↓	↓
1/1A Jens Kirk Thomsen & 1/1B Niels Kirk Thomsen	Anne Lise Kirk Jensen

Tabellen (Re.: Anne Lise Kirk) viser tre grene efter sognedegnen Jens Madsen Yde. Ane Yde Christensen g. Dahl er i dag 84 år (2022).

16/15 Jens Kirk er søn af 32/29 Christen Christensen Kirk, boelsmand i Sdr. Skjoldborg. 32/29 Christen er født dér 1/12 1794 og dør samme sted 19/5 1845. Christen Kirk er 8/11 1822 viet til tjenestepige 32/30 Ane Marie Pedersdatter, døbt 15/9 1799 i Elsted i Snedsted og død (selvmord ved hængning) 3/3 1877 i Skjoldborg.

32/30 Ane Maries forældre er 64/59 Peder Nielsen Skallerup, født ca. 1751 og død 28.03.1821 i Skjoldborg. Han blev gift 11.12.1785 i Elsted med 64/60 Ane Michelsdatter, født 1747 i Stenbjerg i Nørhaa og død 12/5 1823 i Skjoldborg.
32/29 Christen Christensen Kirks fader hedder ogsaa 64/57 Christen Christensen Kirk. Han er døbt 28/9 1760 i Snedsted og død 20/6 1836 i Skjoldborg som aftægtsmand hos sønnen Christen. 16/10 1790 er han i Kallerup blevet gift med enken 64/58 Else Simonsdatter og bliver dermed boelsmand. Else er enke efter Gravers Olesen, som hun blev gift med 1787. Hun er døbt 25/10 1750 i Skjoldborg og dør 9/2 1804 i Skjoldborg efter 4 dages mavesvaghed. Christen Kirk gifter sig igen med Maren Villadsdatter.
128/113 Christen Christensen Kirk er endnu en generation, hvor det samme navn går igen. Han bor i Snedsted og er gift med 128/114 Kirsten Nielsdatter. Også hans fader hedder 256/225 Christen Kirk.

64/58 Else Simonsdatters forældre er 128/115 Simon Jepsen i Skjoldborg og 128/116 Maren Christensdatter, født ca. 1713 og begravet 20/1 1761 i Skjoldborg. Simon Jepsen er døbt 6/6 1700 i Skjoldborg og er begravet der 16/5 1779.

128/115 Simon Jepsen er søn af 256/229 Jep Techer, der bor i Skjoldborg, og hans kone 256/230 Sidsel Simonsdatter, født 1653 og begravet 23/6 1703 i Skjoldborg.

YDESLÆGTEN

JENS JENSEN YDES’S SLÆGT - 8/8 Ane Marie Kristensen Kirk er født 25. maj 1863 i Kjelstrup og hendes forældre er 16/15 JENS KIRK (1834-1914) og 16/16 JOHANNE JENSDATTER (YDE) (1839-1914). Slægten Yde fra Hundborg stammer fra 32/31 Jens Jensen Yde, 1809-1886, ejer af Ydesminde i Hundborg. Anes mor er en Yde og deres slægt er beskrevet i 6 kapitler, der kan vælges i menuen nedenfor. I 1. kapitel er omtalt efterslægten med 4/4 Dagmar Pedersen hendes søskende og børn.

Slægten Yde er gengivet i uddrag på denne side

I Stagstrup Thy bor 1024/961 Jens Jensen Yde af Sundby. Han er født 1651 (Een kilde angiver ca. 1661) på Mors og bliver 2 Jan 1684 gift med 1024/962 Maren Madsdatter af Stagstrup. Han dør 1731 og begraves 15.08.1731 i Stagstrup. De har vist nok kun een søn 512/481 Mads Jensen Yde født 1686. Det er første gang navnet Yde dukker op i slægten. 1024/962 Maren Madsdatter er født i Stagstrup ca. 1640 og dør 1708 i Stagstrup og begraves 8 Jul 1708, Stagstrup. Hun er datter af 2048/1924 Kirsten Christensdatter - død 1681 og begravet 03.01.1682 Stagstrup. Maren Madsdatter er gift 2 gange først med Jens Jensen Yde dernæst med Mads Knudsen .

Jens Jensen Yde er søn af 2048/1922 Mette Christensdatter (ca. 1610-1689) og 2048/1921 Jens Jensen (ca.1618-1688). (Een kilde angiver at Mette er født 1609). Mette og Jens blev gift før 1660. Mette dør 1688 i Stagstrup og bliver begravet 01.01.1689 Stagstrup. Jens dør 1688 i Stagstrup og begraves der 09.09.1688. 512/481 Mads Jensen Yde (1681-1763) bliver gift med 512/482 Ane Pedersdatter (før 1680-efter 1715). Ane har tidligere været gift med en Simon Thomsen. Denne Simon havde ogsaa været gift før med en Ane Nielsdatter ‑ det har været vigtigt at holde gaardene i drift for at sikre et eksistensgrundlag. Mads og Ane får 4 børn, Simon født 1705, 256/241 Jens født 1706, Maren født 1709 og Karen født 1711. Mads og Ane er blevet gift 26/10 1704 i Stagstrup.

256/241 Jens Madsen Yde (1706-1781) født 13.06.1706 i Stagstrup, bryder ud af landbruget og bliver sognedegn i Hurup 1758 ‑ 1787. Han skrev en ualmindelig flot håndskrift. Han vies 11/1 1735 med 256/242 Frederica Willumsdatter Schmidt og med hende har han flere børn, hvoraf 5 overlever forældrene, 128/121 Mads født 1738, Søren født 1741, Anna født 1742, Svenning født ca. 1745 og Else, der dør ugift. 1771 bliver hans søn Svenning ansat som medhjælper i degneembedet og 1787 dør den gamle degn. Der er skifte efter ham i Refs Herreds gejstlige Skifteprotokol. Det fremgår heraf, at hans ejendele blev vurderet til 79 Rdl. 1 Mark og 12 Skilling. Herfra går en obligation paa 25 Rdl. med resterende renter, i alt 26 Rdl. Der blev holdt auktion over de nævnte ejendele, som indbragte ca. 100 Rdl. Svigersønnen Thomas Lund erklærede, at han ville afstå fra sin arvepart, hvis de andre søskende ville gøre det samme. Det gik de med til, og hvad der kunne blive, skulle saa efter moderen tilfalde den ugifte datter Else.

Jens Madsen Ydes kone Frederica Willumsdatter Schmidt er præstedatter, og det maa være den højere status, som Jens Yde har opnået som belæst og som degn, der skaber grundlaget for hans kontakt til svigerfamilien og dermed baner vejen for sit ægteskab. Med Frederica bringes pludselig mennesker udenfor bondestanden ind i slægten. Det maa ogsaa være Jens Ydes og Fredericas højere status, der baner vejen for deres søns ægteskab, der bringer endnu en præstedatter ind i slægten og med hende en række fremmede navne, hvoraf flere kan spores langt tilbage i tiden. Frederica Willumsdatter Schmidt er født 1705 som datter af pastor 512/483 Villum Schmidt og 512/484 Else Johansdatter Asch.

Om Willum Schmidt står der i bogen Samling af biografiske Notitser om nogle af de fra Aalborg Katedralskole til Universitetet dimitterede disciple følgende side 117: Willum Schmidt var født i Skanderborg 1667, men ikke dimitteret fra Aalborg Skole. efter at have været feltpræst ved de danske styrker i Flandern, blev han 1694 sognepræst i Harring Thy (Han bor på Rosholm). 1698 blev han magister. Han havde 1708 sag med rektor Ware i Aalborg, som anklagede ham, fordi han informerede folks børn i boglige konster. Biskop Birkerød antog sig Wares sag med stor iver, men magister Schmidt skal da have sagt, at han indstævnede bispen inden aar og dag for Guds domstol. Vist er det, at de begge døde straks efter hinanden i 1708. Han var en stor musicus og et godt hoved. Han efterlod sig bl. a. kobber‑ og messingtøj for 885 Rdl., der deltes mellem arvingerne.[3]

Willum Schmidt hedder i følge et andet sted i kilden Vilhelm Willumsen Schmidt og fødselsdatoen angives at være 2/2 1670 i Skanderborg og dødsdatoen 11/6 1708 i Harring, men at Willum og Vilhelm er den samme, er der ingen tvivl om. Han er som nævnt præst i Harring Thy og bor paa Rosholm. Hans kone er 512/484 Else Johansdatter Asch. Hun er født ca. 1670 og er begravet 3/3 1741 i Harring.

Willums fader er 1042/965 Wilhelm Schmidt, født 12/61636 i Tyskland. Han er Regimentsskriver og Chirug i Skanderborg og senere Aalborg. Han er begravet 15 Feb 1696 (een kilde angiver året 1698) Budolfi kirke, Aalborg Han blev gift 1666 med 1042/966 Kirstine Sørensdatter Rafn, født ca. 1642 og begravet Budolfi Kirke 25/4 1710. De havde børnene: Wilhelm Schmidt og Clemens Schmidt.
Else Johansdatter Asch’s forældre er 1024/968 Maren Sørensdatter Raffn (død 1713) og 1024/967 Johan Nielsen (Asch) (død 1698) brygger på Vestergade i Vor Frue sogn, København.

Kirsten Sørensdatter Raffn (ca. 1642-1710) og Maren Sørensdatter er døtre af 2048/1931 Søren Hansen Raffn kræmmer i København. Søren Hansen Raffn er født ca. 1610 i København og dør ca. 1662 samme sted (Anden kilde oplyser (1615-1661) ). Han er søn af 4096/3861 Hans Raffn født København ca. 1530.

Frederica og Jens Ydes søn 128/121 Mads Jensen Yde er født 1738 i Hurup. Han var en tid ridefoged paa Vestervig Kloster, saa gaardejer paa Salling og senere indehaver af Sallingsund Færgegaard eller Færgekro paa Mors. Hans første kone er 128/122 Ide Kristine Wagaard (1738-1791) datter af kapellan 256/243 Mathias Iversen Wagaard, den senere præst i Vive. Hun bliver døbt Idde Kierstine. Med Ide har han 9 børn, heraf 2 sønner, hvoraf den ene er degnen 64/61 Jens født 1775, den anden Mathis født 1769.
128/121 Mads Jensen Yde blev gift 2 gange, anden gang med Frederikke Mathiesen fra Kjettrupgaard. Paa sine gamle dage flytter han ind hos sin søn Jens Madsen Yde, der er degn i Hundborg, og der dør han den 25. juni 1808 70 aar gammel. Han ligger begravet på Hundborg Kirkegård.

64/61 Jens Madsen Yde (1775-1835) er født på Sallingsund Færgekro på Mors. 1796-1800 var Jens Madsen Yde sognedegn i Vang. Han blev den sidste sognedegn i Hundborg‑Jannerup 1800 ‑ 1835. I følge en mindetavle (se Slægten Yde under 64/61), der førhen var ophængt i Hundborg Kirke, var han født i Sallingsund Færgegård den 15. august 1775. Han blev kaldet til skoleholder og sognedegn for Vang menighed 1795 eller 1796 og blev beskikket til Hundborg-Jannerup den 23 juni 1800. 18. (evt. 10.) dec. 1802 indgik han ægteskab med dydige pige 64/62 Johanne Madsdatter (1770-01.06.1843) og ved hende fik han 7 børn, hvoraf 2 døde i ung alder, Ide Christine født 1804, Mads født 1805, Vilhelmine Kathrine født 1807, 32/31 Jens født 1809, Johan Ludvig født 1811, Vilhelm født 1813 og Mads. Degnen Jens Madsen Yde døde 22. juli 1835. Johanne Madsdatter er født 1770 og dør 1/6 1843 i Hundborg.

32/31 Jens Jensen Yde er født i degneboligen i Hundborg 12/4 1809 og dør 11/11 1886 i Ydesminde. Han er tømmermand i Hundborg samt møllebygger og bliver gift 22.10.1836 i Hundborg med 32/32 Inger Christensdatter Olesen født 13/3 1816 i Hundborg og dør der 9/2 1881. Hun er datter af gårdmand i Hundborg 64/63 Christen Olesen og 64/64 Maren Pedersen, gårdejere paa Kirkegård i Hundborg. Inger Christensdatter fik 1836 før ægteskabet med Jens Yde en datter Nicoline sammen med en pottemager Ditlev Nielsen Knudsen, der boede hos hendes forældre (Forfatterinden Tove Ditlevsen er i øvrigt oldebarn af samme Ditlev). Jens og Inger bygger Ydesminde i Hundborg 1836. De faar 13 børn, hvoraf 7 lever, Jens Chr. født 1837, 16/16 Johanne født 1839, Christen født 1847, Peter født 1850, Anders Theodor født 1852, Marie Petrine Dusine født 1855 og Mads født 1857. Om Christen Olesen nævnes, at han ogsaa var handelsmand foruden at være gaardejer.

(Top)

**1024/971 MATHIAS WILLUMSEN *1630**

I 1662 blev Mathias Willumsen kaldet til præsteembedet i Strandby sogn ved Risgaarde Bredning i Himmerland. Han er født 1630 i Skram i Blekinge, hvor faderen 2048/1941 Willum Thomæsen var landsdommer 1631 - 1658. Mathias Willumsen blev 1651 student fra Malmö og optaget i universitetsmatriklen 3. nov. 1651. I 1658 findes han opført i faderens embede, formodentlig konstitueret efter faderens død under krigen. Han maatte imidlertid snart forlade sin hjemstavn, rimeligvis som følge af deltagelse i opstands forsøgene, men erhvervede kort efter akademisk borgerret i København, og under stadens belejring i vinteren 1658-1659 tog han virksom del i forsvaret, saaledes ogsaa den 11. februar, da svenskerne stormede voldene. Som anført blev han kaldet til Strandby 1662 som temmelig ung mand. Det hedder om hr. Mathias, at han var en i sin tid sjælden mand af god stand og opdragelse, lærd duelig, beleven, virksom og formuende, dertil agtet og elsket. Straks efter sin ankomst til VADGAARD (præstegaarden) gjorde han bekostningen paa den forfaldne præstegaard, som han saa godt som fuldstændig ombyggede og anlagde have med træer baade til frugt og hegn. I og ved haven, som strakte sig norden og vesten om gaarden, lod han grave 10 fiskeparker til hvilke der naturligvis var rigelig tiltræk af vand, saasom haven bredte sig udover englandingen, der var rig paa kildevæld og stod i nær forbindelse med vanddraget fra hedestrøget. Haven ved Vadgaard har ganske sikkert i særlig grad været hr. Mathias's glæde og stolthed. Det hedder, at han kappe des med Niels Andersen Juul, den daværende herremand paa Bjørnsholm, i at udtænke de smukkeste anlæg og forskønne dem. 1677 bliver hr. Mathias provst for Gislum Herred.

BESKRIVELSE AF VADGAARD

Efter at Mathias Willumsen ombyggede præstegaarden, beskrives Vadgaard saaledes:
Bygningerne består af 4 længer, i Nørlængen findes rollingen.
Rolling: 21 bindinger med en kvist på nørre side. 3 bindinger bygget af nyt med ene ege undertømmer og fyrovertømmer med sine lofter, 3 skorstene, ny døre, vindueskarme, vinduer, fjælgulve, lofter og murede vægge, jordkælder etc.
Østerlængen: Staldhuset med eg og mur, lofter og vinduer. 14 bindinger.
Sønderlængen: Den ny lade med udskud til begge sider og gennemkørsel med porte, 6 gulv lang. Den gamle lade vesten for porten, 7 gulv lang.
Vesterlængen: forhuset, 17 bindinger, nybygget med sine indvendige tilbehør.
Gæstehuset af nyt, af eg og muret, med paneler, lofter, døre, vinduer, vindueskarme, skorsten og jordkælder, alt af nyt. 8 bindinger. Kvist til fårene.
Herforuden et hus til fårene og ilding med sin port. 24 bindinger.
Endnu: Plankeværk for hele raalingen, mellem forgården og staldgården samt ny brønd opkastet med sine tilbehør.

Ida Kirstine Wagaards forslægt

I 1664 døde Hr. Isak Kristensen, der var sognepræst i Bjørnsholm og Malle sognekald. Dette dødsfald gav den energiske hr. Mathias i Vadgaard anledning til en ny plan. Han ansøgte kon gen om at faa Bjørnsholm og Malle sogne lagt sammen med Strandby kald, og da han førte beviser for Strandby kalds ringhed og fik stiftamtmanden i Viborg til at anbefale ansøgningen fik han den bevilget imod at hr. Mathias forpligtede sig til at holde kapellan. Præstegaarden i Ranum skulle så være bolig for kapellanen, men vedligeholdes af sognepræsten, som frem deles blev boende i Vadgård.

VADGAARD FØR OMBYGNING

Indtil 1564 havde Vadgaard været beboet af en fæstebonde, men der skulle da udtages en gaard til præstegaard og et dertil udpeget sognenævn paa 12 bønder udpegede Vadgaard, den ensomt liggende bondegaard, derude nordlig i sognet mellem heden og dens moser og damme og Trendaa‑strøgets bløde engdrag. Vadgaard beskrives da saaledes: Dens jordtilliggende af mark, eng, kær og hede danner et samlet areal af ca. 330 tønder land hartkorn 6 tdr. 1 fdk 22 alb. Ingen træer. bygningerne liggende bort i skelning mellem lyng hede og kær. fire lange mørke huse dannede en lidt uregelmæssig firkant. lave lerklinede vægge med nogle faa trange lysåbninger hist og her. Store tage af lyng og straa. Døren til ind huset lav, tærskelen høj. I gangen høns. Intet loft over stuen, kun de sodede tværbjælker, vind øje i taget, hvorfra dagslyset breder sig rundt i stuen. Ildsted ved den ene trævæg. En ovnlignende lerbygning, grue omkring ildstedet. Røgen trækker op under taget og ud af vindøjet. Gulvet er blandet ler. Langt bord og bænke langs ydervæggen mod gårdsrummet.

WAGAARD/WASSARD

Mathias Willumsens børn betegnedes efter fødegården med navnet Wagaard saaledes som præ stegaardens navn, da blev skrevet og udtalt. Den ældste søn Vilhelm opholdt sig flere aar i Paris og her blev hans navn forfransket til Wassard og gik saaledes over paa alle hans søskende. Den yngste af børnene 512/486 Inger Marie Willumsen Wassard blev gift med faderens eftermand 512/485 Iver Enevoldsen Wagaard (1673-1739) (Iffuer Jenvold), der var søn af 1024/970 Birgitte Nielsdatter (Ca. 1633-1698) og 1024/969 Enevold Ibsen (1640-efter1704) ridefoged og senere forpagter paa Børglum Kloster, og som var blevet Mathias's kapellan i Ranum. Alle deres børn kom til at føre navnet Wagaard med undtagelse af een, som førte navnet Arrøe. Wassard er altsaa mandslinierne og Wagaard kvindelinierne efter Mathias Willumsen i Vadgaard. I 1727 bliver Iver Enevoldsen i Vadgaard tillige provst i Slet herred. Han døde 20.01.1739 paa Vadgaard. Iver Enevoldsen bliver gift 2. Gang med Ide Kirstine Rønberg. Han får 6 børn i første ægteskab og 8 i andet.

Mathias flytter til Malle: 1696 afstod Mathias Willumsen kaldet til fordel for svigersønnen Iver Enevoldsen, der saa flyttede fra Ranum til Vadgaard som svigerfaderens eftermand i sognepræste embedet. Hr. Mathias flyttede fra Vadgaard, det gode og smukke hjem, han havde skabt for sig og sine. Han kom nu til at bo i Malle i byens østerste gaard, som han ombyggede til en anstændig bolig. Han døde 10. sep. 1708 og blev begravet i al stilhed neden for tårnet i Malle kirke i en af ham selv besørget indrettet aaben begravelse. Hans enke døde i Malle den 14. april 84 aar gammel og stedtes til hvile ved siden af sin mand. ( Ifølge lærer Jens Yde blev deres jordiske rester fjernet fra taarnet omkring 1930 i forbindelse med en reparation og gravet ned på kirkegaarden tæt udenfor kirkedøren.) I Strandby kirke findes en stor mindetavle over Mathias Willumsen. Vadgaard eksisterer endnu, men er ikke længere præstegaard (per 1937). Kilde: Samlinger til Jydsk Historie og topografi 3. række, 2. bind side 44.

BLOCH HERREDSFOGEDER i ARDEN

1024/971 Mathias Willumsen var gift med 1024/972 Kirstine Jensdatter Bloch født ca. 1630 og begravet 14/4 1714 i Malle. Saavel hendes fader, som bedstefader og oldefader var alle tre herredsfogeder i Arden. Hendes forældre er 2048/1944 Karen Jensdatter og 2048/1943 Jens Sørensen Bloch (1595-1653/54) - en kilde angiver dog hans død til ca. 1670. Bedstefaderen 4096/3885 Søren Bloch - gift med 4096/3886 Anne - nævnes som herredsfoged i Arden 1584 og oldefaderen 8192/7769 Nils Bloch som herredsfoged i Arden i 1560. Mathias Willumsen og Kirstine Bloch havde 3 sønner og 2 døtre.

MATHIAS'S SLÆGT I SKAANE

Mathias Willumsens er født i Skram i Blekinge, hvor faderen 2048/1941 Willum Thomæsen er landsdommer 1631-58. Bedstefaderen, 4096/3881 Thomas Willumsen (ca. 1556-1602), er lektor i Lund eller rektor ved latinskolen. Han har forfattet en rimet oversættelse af Davids salmer, der blev udgivet af hans halvbroder, borgmester Jacob Mikkelsen i København. Thomas Willumsens fader, guldsmed i Malmö, 8192/7761 Willum Thomsen (død 1564), skal ifølge Personalhistorisk Tidsskrift 8. række, 6. bind side 253 (1927) paa mødrene side nedstamme fra den skotske adelige slægt af huset Petzlego, der i blåt skjold fører en rød rose omsat med tre sølvbjørne. 8192/7761 Willum Thomsen er søn af 16384/15521 Thomas Skotte. Thomas Willumsens moder 8192/7762 Ellen Pedersdatter (død 1613) fødte i andet ægteskab Jacob Mikkelsen, der blev borgmester i København
Mathias's far, landsdommer i Blekinge, 2048/1941 Willum Thomasen er født 1585 i Lund og dør ca. 1658 antagelig efter at være fordrevet. Hans moder er 2048/1942 Bente Hansdatter Raffn født ca. 1596. Hendes slægtsnavn er Raffn eller Ravn. Bedstefaderen Thomas Willumsen, der er lektor og rektor i Lund, dør 1602 i Lund. Thomas Willumsen er gift med 4096/3882 Birgitte Balzersdatter , født 1558 og død 1590. Læs mere under Jacob Michelsen. Oldefaderen Willum Thomsen, der er guldsmed i Malmö, dør 1564. Hans kone Ellen Pedersdatter dør 1613.
Bente Raffns forældre er 4096/3884 Marie Eriksdatter (ca.1575-1609) og 4096/3883 Hans H. Raffn (1569-1625) sognepræst i bl. a. Malmö og senere magister.

MATHIAS'S EFTERSLÆGT

512/486 Inger Marie Mathiasdatter Willumsen Wassard blev gift 1696 med 512/485 Iver Enevoldsen Wagaard , der ender som provst i Strandby i Himmerland. Inger Marie dør 1708 og bliver begravet 23/7 1708 i Strandby. Iver dør januar 1739. Deres søn bliver ogsaa præst. Det er 256/243 Mathias Iversen Wagaard . Han er født 8/10 1697 i Strandby og dør 5/3 1747 i Vive, hvor han har været præst. Hans kone er 256/244 Margrethe Pedersdatter Deichmann født ca. 1706 i Buderup. Det er deres datter 128/122 Ide Kristine Wagaard , der bliver gift ind i Ydeslægten, idet hun bliver gift med Mads Yde og kommer til at bo på Sallingsund Færgegaard. Ide er døbt 13/2 1738 i Vive og begravet 12/4 1795 i Lødderup ved Sallingsund.

16384/15525 Jacob Michelsen er født i Malmö omkring 1470 og nævnes som søn af borger i Malmö, raadmand 32768/31049 Michel Guldsmed , der maa være født paa dronning Margrethes tid o. 1400-1430 og som broder til den i Danmarkshistorien omtalte navnkundige borgmester i Malmö, Hans Michelsen, der fulgte Kristian II i landflygtighed, som omsatte det nye testamente på dansk og som var ivrig for reformationens indførelse.

Jacob Michelsens datter Else var gift med den ligeledes navnkundige lærde Kristiern Pedersen ( født i Svendborg 1480 ), der ogsaa fulgte Kong Kristian II i landflygtighed, kæmpede for ham under grevens fejde, reddede Sakso Grammaticus's historieværk fra undergang ved at får det trykt, oversatte bibelen paa godt dansk og fik meget at betyde for den lutherske læres indførelse og fremgang. Jacob Michelsen var selv frihedselskende. Han var raadmand i Malmö 1507 ‑ 1515, borgmester 1517 ‑ 1520 og derefter raadmand igen. Han var en fremstående købmand og underskrev sammen med Morten Kræmmer paa Hellig Legomslagets vegne hyldningsbrevet til Kong Frederik I. Han boede i egen gaard, det store med trappegavler forsynede stenhus paa søndre side af Adelgatan, og til gaarden hørte en af de høje kramboder nærmest mod vest. Denne bygning står endnu og giver plads for Stadsbiblioteket i Malmö og Hotel Tunnel. Da Jacob Michelsen døde 1532 var han meget skyldsat. Alene til daværende borgmester Jørgen Kock skyldte han 2000 guldgylden. Alligevel kunne hans enke 16384/15526 Anne Hansdotter , der endnu var i live 20/2 1557, bo i hovedgaarden til sin død og fyldestgøre sin søn Baltzer for hans fædrene arv og anden fordring i boet ved at afstå til ham 10 af hendes salige mands boder.
Anne Hansdotter var Jacob Michelsens anden hustru. Hun var som nævnt moder til 8192/7763 Baltzer Jacobsen , der blev født i Malmö 1524 og var gift med 8192/7764 Dorthea Dringelberg . Han blev filosofimagister og 3. dec. 1562 erkedegn i Lund, hvor han døde 15/8 1585 og ligger begravet midt for alteret i Lunds domkirke. Hans datter 4096/3882 Birgitte Baltzars datter , som blev gift med rektor 4096/3881 Thomas Willumsen i Lund, død 1590, ligger ligeledes begravet i Lund domkirke i S. Marie kapel.

FECTIL & DICHMAND

32768/31113
Påvel Fecthell
Skuemønt - selvportræt

32768/31113 Påvel Fecthell (-1590), som måske er af tysk byrd, nævnes 1536 som borger i Helsingør. Han blev 1541 møntmester i København, da Kristian III lod indrette et møntværksted. 1565 overtog hans svigersøn Hans Dathusen møntmesterembedet efter ham, men han levede endnu 1590. Han er stifter af en efter ham opkaldt Sjæleboderne i Møntergade i København. 1740 kaldes de for Hamborger Sjæleboder. Han fik 2 døtre og 1 søn Hans. Poul Fechtel var møntmester i København under Christian 3. og Frederik 2. fra 1541 til 1565 - men synes at have bevaret en tæt tilknytning til Mønten. Så sent som 1575 og 1578 ses hans mærke, et treblad, stadig på mønter fra København (Hede 18-20A). Poul Fechtel afløstes som møntmester af sin svigersøn Hans Dellhusen

Povel Fechtels Stiftelse i København.
(Fundats: 4. januar 1661)
Fechtels Hospital eller de Hamborger Sjæleboder i København er stiftet i 1570 af PovI Fechtel, der var møntmester under kong Christian lII. Han var indvandret rimeligvis fra Hamburg i Frederik I’s dage og tog ophold i Helsingør, hvorfra han i 1536 blev kaldet til København for at overtage posten som møntmester i den af kong Christian III oprettede mønt i den nedlagte Skt Clare Kirke paa hjørnet af Møntergade og Gammelmønt. Han blev i denne stilling indtil 1565, da Kongen takkede ham for "tro tjeneste og godt regnskab". Fechtel var en efter datidens forhold en velstående mand, således at han endog kunde låne Byen penge, og han blev meget gammel. Han levede endnu i 1590, men hans dødsår kendes ikke. I 1570 opførte han på en af Kong Frederik II skænket grund ved Skt Clare Kirke nogle boder for fattige husarme, der snart kaldtes "Povl Fechtel’s Boder", "Mønterboderne" eller "Hamborgerboderne". Fechtel skænkede en kapital af 3000 rigsdaler til sin stiftelse, hvilke penge stod på rente hos Magistraten i Hamburg, og han bestemte, at den til evig tid skulle bestyres af medlemmer af hans familie, som desuden har forret til indlæggelse. “Hamborgerboderne” kom derfor aldrig ind under det almindelige fattigvæsen og er det ej heller den dag i dag. De lå indtil 1908 på deres oprindelige plads (Møntergade 28), om end der i tidernes løb var bortsolgt betydelige stykker af grunden. Senest i 1732 var der blevet opført nye bygninger for Stiftelsen. I 1908 flyttede den ud i sin nyopførte bygning på Frederikssundsvej 78 A. Stiftelsen har fribolig for 22 samt 9 lejelejligheder, der fører over til friboligerne. En skuepenge. hvoraf der findes et eksemplar i guld og et i sølv i den kongelige møntsamling, har bevaret Fechtel's træk for efterverdenen. Kilde: Salmonsens Konversations Leksikon bind 7 side 828 (1918). 16384/15557 Hans Pofvelsen Fectil søn af Påvel Fecthell nævnes 1545 som købmand i Malmö. 1552 var han hårdt trængt af sine kreditorer, men ved hjælp af sin far og sin svigermoder og Jørgen Kock fik han sine forhold i orden. (Nærmere herom under raadmand Jacob Nielsen) Hans Pof velsen Fectil døde 1554 og ejede da mindst 2 gaarde i Malmö. Hans enke 16384/15558 Mette Jacobsdatter blev kort efter gift med raadmand Peder Knutsen. Hans Pofvelsen havde med Mette 3 børn, hvoriblandt Jacob Fectil.

8192/7779 Jacob Fectil blev raadmand i Malmö 1582 og borgmester 1584. I 1601 ‑ 1606 nævnes han som klædehandler i kompagni med Pofvel Minnemand, men efter 1606 drev han forretningen for egen regning. Han døde 1616. Han var gift med 8192/7780 Gesche Willumsdatter, der døde 1637. Gesches forældre var købmand i Malmö 16384/15559 Willum Dirichsen og hans hustru 16384/15560 Anne . Jacob Fectil var kirkens forstander eller patron og gjorde meget efter tidens smag for kirkens prydelse. Jacob Fectil og Gesche fik 14 børn, 7 sønner og 7 døtre, hvoriblandt 4096/3890 Maren Jacobsdatter Fectil , som blev gift med borgmester 4096/3889 Efvert Dichmand . Over Jacob Fectil og hans hustru findes i S. Petri Kirkes tårnrum et mindre gravmæle paa den søndre væg længst borte og nederst. Fectil ejede ved sin død mange gaarde. Kilder: http://priess.se/Priess til web.web/ og http://sv.wikipedia.org/wiki/Sankt_Petri_kyrka,_Malmö

Over 8192/7779 Jacob Fectil og hans hustru 8192/7780 Gesche Willumsdatter, findes i S. Petri Kirkes tårnrum et mindre gravmæle paa den søndre væg længst borte og nederst.

Søg i denne blog

Slægten Yde

Slægten Yde, Kapitel 0