Slægten Yde, Kapitel 4. Ca. 1685 - 1809


tdr.

skpr.

1 toft beliggende noget øst for degneboligen,

 

 

Skrivertoft kaldet, hvori kan sås

1

6

1 stk. firkantet jord på Kragerøgel, sæd

1

2

1 liden ager straks derved kaldes Bugt, sæd

 

3

Brødjord:

 

 

3 små agre på Ivers.... tilsammen sæd

 

2

1 ager tæt norden boligen, sæd

 

6

Udmark:

 

 

3 agre vesten degneboligen, sæd tilsammen

1

3

I hedeager øster fra kirken, Mølbak kaldet, sæd
Et lidet stykke firkantet eng vesten for kirken, hvorpå kan avles 1/2 læs hø.
Et lidet kær i sønderenden af Kragerøgelagre, hvori kan avles lt2 læs hø.
Så er og ved boligen en kålhave.
Af lyngslet eller tørvegrøft er her så godt som intet af, men forrige degne berettes at have fået noget af deres lyng og tørv i Revs fælleshede, som ligger lidt sønden for degneboligen. Uddrift til får eller andre kreaturer er her intet af, uden lidt byfælled, som boligen er bygget på, hvor på man kan have 4 å 6 får i højeste.

3. Degneboligen står i matriklen for 6 skpr. 3 fjkr. hartkorn og er fri for kgl. majestæts fire kvartaler og kornskat, samt landgilde, ægt, arbejde og tiende. De øvrige udgifter, som er ble ven påbudt, samt familie og folkeskat svarer jeg lige som andre.

4. Indkomsten anlangende, da har jeg efter min begæring formået sognefolkene at give mig lidt mere byg end min for mand fik, og kan det blive ialt jeg kan få 7 tdr. 3 skpr. byg og 2 skpr. havre årlig, hvoraf jeg penserer nu til Ålborg skole 5 mk. Til de trende højtidsoffer kan jeg ikke få i højeste uden 2 sldlr. til hver; accidenser angående, da har jeg for dette år, jeg har været der, ikke haft uden 2 rdlr. 1 mk., smårente bestående af kage, ost og æg, da kan jeg få 19 brød, 5 ol æg, 4 lispd. ost, for bedeklokken at rin ge morgen og aften er her ikke noget tillagt.

Den ansete Ålborg biskop Broder Brorson, der var bror til den kendte salme digter, havde kun godt at sige om Jens M. Yde (7). Ved bispevisitatser 1754 og 58 nævnes han som en ustraffet degn og flittig skoleholder, der i så hen seende "fortjene god Berømmelse". Degnens håndskrift (8) var ualmindelig smuk og tydelig. Ifølge Jens M. Yde indberetning 16. Juli 1768 (9) forholdt hans årlige ind tægter og udgifter sig således til hinanden:
 

                                                                                                             

rdlr

mk.

sk.

rdlr.

mk.

sk.

Den samlede årlige indkomst

 

 

 

23

3

0

Årlige udgifter:

 

 

 

 

 

 

Ekstra skat af fire personer

4

0

0

 

 

 

Pension til Ålborg skole

0

5

0

 

 

 

Familieskat

0

4

0

 

 

 

 

5

3

0

5

3

0

I behold

 

 

 

18

0

0

Jens M. Ydes økonomiske forhold var måske ikke de bedste, så 27. Juli 1778, læst 15. oktober (10), udstedte han en panteobligation til mag. Jens Hansen, sognepræst i Hundborg og Jannerup, på 40 rdlr. med pant i degnens ind og udbo samt kreaturer. Sønnen Svenning Yde underskrev som kautionist faderens obligation, der først blev udslettet 4. Juni 1783 efter debitors død.

Mag. Jens Hansens kone, født Thym (11) var forøvrigt kusine til Jens Ydes kone Frederikke Schmidt.

Efter Jens M. Ydes død først på sommeren blev skifte (12) påbegyndt 6. Juni 1781 (maske 82), fortsat 17. september 1782 hvor resultatet af auktionen 16. Juli 1782 over afdødes efterladenskaber forelå, samt endelig sluttet 5. november 1782. arvingerne var enken Friderica Schmidt og parrets fem børn: Sr. Mads Yde, boende ved Sallingsund, sr. Svenning Yde, sognedegn for Hurup menighed. og Søren Yde, sognedegn for Harring og Stagstrup, samt Anne Yde, gift med sr. Thomas Lund, bromand i Holstebro og Else Yde, ugift. Registreringen og vurderingen lyder:
 

I dagligstuen:

rdlr.

mk.

sk.

1 jern kakkelovn med 4 messingknapper

12

0

0

1 fyrrebord med 2de skamler

0

4

0

4 stole

0

3

0

en 4 lispd. hismer

1

4

0

1 fyrbækken med messingskaft

1

2

0

1 messing strygejern med messingskaft

0

5

0

1 messing fyrfad

0

0

2

Udi sengekammeret:

 

 

 

1 fyrrekiste med jernband

1

2

0

1 thebord

0

1

4

1 pyramide

0

1

0

1 malmklokke med snor af piler(?)

0

1

0

5 lange kort i rammer

0

0

S

1 sort thepotte

0

0

S

4 stk. underkopper og 1 sukkerskdl

0

0

 

1 buksboms snustobaksdase

0

0

2

Udi kælderen:

 

 

 

1 stort tinfad, vog 3 1/2 pd.

0

4

6

1 mindre do., vog 2 pd.

0

2

4

4 tin tallerkener, 4 pd.

0

4

0

1 stor kobber thekedel

1

4

0

1 messing dørsldg

0

4

0

1 liden kobber thekedel

0

3

0

2 tin lvsestager

0

2

0

1 kobbertragt

0

1

5

1 do. skummeske

0

0

 

1 liden halvtønde

0

1

8

1 anker

0

1

4

1 uldsaks

0

0

10

1 lygte

0

0

8

1 tejne

0

0

4

2 hvide stentallerkener

0

0

12

1 do.

0

0

2

Udi køkkenet:

 

 

 

1 jernplade med skuffe under

2

0

0

en 1/2 td. kobberkedel, vog 8 pd.

2

0

0

1 liden handkedel

0

1

8

1 gammel kobber fyrfad

0

1

0

1 egekar med jernbånd

0

2

0

1 mindre fyrrekar

0

1

4

1 liden egekar

0

1

8

1 balje med jernbånd

0

1

0

1 stor egekar med jernbånd

1

1

0

1 vandspand med åg

0

1

8

2 stripper

0

1

0

3 solde og 1 timse

0

2

0

1 håndkværn i bing

0

2

0

1 gammel kerne

0

0

8

1 spade

0

0

10

2 skovle og 1 lyngle

0

0

12

6 bøtter

0

1

8

1 skærekniv og kiste

0

1

8

1 gammelt skab

0

1

0

1 mindre do. med nøgle

0

2

0

1 sadel med dukker og skydegrime

0

2

0

1 stor kiste

0

5

0

1 harve

0

3

8

1 lang stige

0

1

8

1 gammel flæsketrug

0

0

4

3 bikuber

0

1

0

3 river

0

0

6

1 arbejdsvogn uden haver

1

2

0

1 par hestedræt med kobler

0

0

12

1 kratte

0

0

12

Sengeklæder:

 

 

 

4 puder

0

2

0

4 do.

0

2

0

1 blåstribet olmerdugs dyne

1

2

0

1 gammel do.

0

3

0

1 sortstribet dyne

0

1

8

1 gammel do.

0

1

8

Den salig mands klæder:

 

 

 

1 ny sort vest og kjole

4

0

0

1 gammel sort kjole

0

4

0

1 brun kjole

0

4

0

1 par sorte skindbukser

0

2

0

3 sorte skind(bukser?)

0

5

0

1 manchesters kasket

0

3

0

1 gammel do. af filt

0

0

4

1 par støvler

0

4

0

1 par sko

0

0

12

Kreaturerne:

 

 

 

1 liden brun hoppe

4

0

0

1 hvid ko, skal kælve ved Martini

8

0

0

1 eenhornet do., gjeldmalket

6

0

0

1 do.

5

0

0

1 får med lam

1

0

0

1 do. med do.

1

0

0

1 do. uden lam

0

5

0

1 do.

0

4

0

1 do.

0

3

0

1 so‑svin

3

0

0

1 par knive i futteral

0

1

0

1 ny hue

   0

     1

     0

1 gammel do.

   0

     0

     2

2 par vanter

   0

     0

     4

2 gafler

   0

     0

     2

Ialt

  79

     1

   12


Derpå bl.a. fremlagt Jens M. Ydes obligation til mag. ens Hansen fra 1778, hvorpå der skyldtes 25 rdlr. samt 1 rdlr. i rente, ialt 26 rdlr. - Desuden anføres det, at afdøde skyldte en arv på 2 rdlr. 3 mk. til pigen Anne Madsdatter, som han var formynder for, samt at tjenestepigen til Mikkelsdag 1782 havde 3 rdlr. 2 mk. 8 sk. tilgode.
På auktionen 16. Juli blev de til 79 rdlr. vurderede effekter solgt for ialt 100 rdlr. 2 mk. 5 sk. Enken købte blot en broget ko, vurderet til 5 rdlr., for 8 rdlr. og 1 messing strygejern for vurderingen 5 mk.; sønnen Mads Yde blot en kobbertragt og en messingdørslag. vurderet til 4 mk., for 4 mk. 15 sk.. samt en stor kobber thekedel, vurderet til 1 rdlr. 4 mk., for kun 1 rdlr. 1 mk. 15 sk., mens sønnerne Svenning og Søren Yde købte flere ting.  Svenning købte bl.a. boets dyreste effekter, nemlig kakkelovnen, hesten og to af køerne.

Sønnen Svenning Yde, der jo havde efterfulgt faderen som degn, fordrede 20 rdlr. for den brøstfældighed, der fandtes på husene, men frafaldt senere dette krav. Ved skiftemødet 17. september 1782 fremkom sønnen Mads Yde med en interessant opgørelse af følgende indhold:

 

  rdlr. mk. sk.
Græspenge 1768, 69 og 70 for faderen for

“Henrich i Ettrup hans Jorder, som blev

bortlejet til ham og flere", ialt

 7 4 0
1774 udi Vestervig St. Hans‑marked lånt ham 1 0 0
Desuden bekommet samme tid af mig 6 1/2 potte brændevin   4 14
1777 udi Dover mølle lånt ham 1 0 0
Efter brev og begæring af 27. maj 1778 lånt ham 31 0 0
1782 leveret min broder Svenning til min salig faders begravelse 4 0 0
Ligeså leveret ham til specerier (krydderier) dertil 2 0 0
Leveret til samme (begravelse) 25 potter dansk brændevin 4 1 0
1 3/4 potte fransk do. 0 2 4
Ialt 52 0 2
Derimod haver min salig fader betalt for mig til Peder Teglbrænder ved Vestervig 16 0 0
1778 bekommet af ham 2 oste 2 1 8
1779 1 do. ost 1 3 0
Ialt 19 4 8


Det ses altså at den gamle degn på hæderlig vis kom i graven med sang og klang i forbindelse med 25 potter dansk brændevin og 1 3/4 potte fransk brændevin (cognak).

Boets passiver blev anført således:

  

  

     rdlr.  

    mk.

   sk.

Rest på panteobligationen  

   26  

   0

    0

Arveparten til Anne Madsdatter  

   2

   3

   0

Pigens løn  

   3

    2  

   0

Svenning Ydes udgifter ved begravelsen  

10  

   2  

   5

Mads Ydes tilgodehavende  

   32

   1  

   10

Peder Teglbrænder havde tilgode  

   0  

  2  

12

Skatterestance til amtsstuen  

   3

   0

   0

Til sr. Kirk i Ydby for to sække  

   0

   3  

   0

 

      

Til hr. Ascanius (sognepræsten) forligprædikenen  

   4  

   0  

   0

Skifte‑ og auktionsomkostninger (ialt)  

    8  

  0

   0
Ialt 100  1    7

                                                                                                                                                              

Fra svigersønnen Th. Lund blev der fremlagt en erklæring af 16. September 1782 om, at han på sin kones vegne ville fraskrive sig al ret til arv, hvis konens brødre gjorde ligeså; degneenken skulle efter forslaget beholde alt
og efter hendes død skulle det tilfalde den ugifte datter Else Yde. De nærværende arvinger svarede derpå, at de i alle dele erklærede det samme som deres svoger, allerhelst da her intet kunne blive til deling uden nogle få mk. og sk.
Skiftet blev opsat i seks uger til 5. november 1782, hvor det sluttedes med, at de 14 sk., der blev tilbage som boets beholdning, blev overdraget enken.

Noter:
1 Refs herreds gejstlige skifteprotokol 1781 1820, C.ll.A 3,fol.1b 3b, samt den gejstlige auktionsprotokol 1781 1817, C.ll.A 4,fol.15b 17.
2 Holstebro skifteprotokol 1769 85, B.78 164,fol.390b, samt J. Aldal: Hol stedbros Historie, 1939, s. 269 70 og 405.
3 Severin Christensen Sortfeldts opl. Om de gamle Degne i Historisk Aarbog for Thisted Amt 1918, s. 63 64, samt Refs herreds gejstlige skifteprotokol 1781 1820, C.ll.A 3,fol.121.
4 Severin Christensens opl. Om de gamle Degne i Historisk Aarbog for Thi sted Amt 1915, s. 41, samt edsprotokol for præster og degne 1771 1860 i Ålborg bispearkiv, C.1 405,fol.55 og 55b.
5 Indberetninger vedr. skolerne 1740 45 i Aalborg bispearkiv, C.1 342,fol.1.
6 Indberetninger om degneboliger m.v. 1689, 1743 og 44 i Aalborg bispearkiv, C.1 337 og 344.
7 Chr. Petresch Christensen: Visitatsindberetninger 1739 63 i Historisk Aarbog for Thisted Amt 1922, s. 310.
8 Kilde 3a.
9 Indberetninger om præste og degnekald 1768 i Aalborg bispearkiv, C.1 297.
10 Hassing og Refs herreders skøde og panteprotokol 1773 92, B.34 SP.2, fol.83b.
11 A. H. Nielsen: Embeds og Bestillingsmænd i Aalborg, 1879 80, s. 317.
12 Kilde 1.

256/243 MATHIAS IVERSEN WAGAARD (1697-1747)

256/244 MARGRETHE DEICHMANN (1705/10(?)-1742)

Fra 1726 var Mathias Iversen Wagaard kapellan i Strandby, Bjørnsholm og Mal le sogne i Vesthimmerland med bopæl i Ranum, dengang i Bjørnsholm sogn. Fra 1733 til sin død 1747 var han sogne præst i Vive, Ove og Valsgård sogne ved Mariager Fjord.

Mathias eller Mathies, som han egentlig var døbt, var født 8. oktober (1) 1697 i præstegården Vad gård i Strandby sogn, døbt 15. oktober, søn af sognepræsten Iver Enevoldsen (hr. Iffuer) og hustru (Inger Marie Mathiasdatter). Kirsten Blochs (hans farmor) bar ham til dåben og hr. Ivers søster holdt kristenhuen; faddere var Gertrud Hofman (på Gunderupgård), hr. Hans Andersen Kieruld(?) og Hans Mathiesen (hans morbror).

Han præsten hr. Mathias Wagaard døde (vist rettere blev begravet) 23. marts 1747 i Vive. Hans dødsdag angives til 15. marts og han blev altså knap 50 år gammel.

Han blev gift senest 1728 vel i Buderup, hvor kirkebogen først begynder l733 med Margrethe Deichmann.

Hun var født vel 1705/10 i præstegården Julstrup i Buderup sogn, dat ter af Peder Deichmann, sognepræst for Årestrup, Buderup og Gravlev menig heder, og hustru Cathrine Eckhoff.

Under betegnelsen præstens kæreste (hustru) døde Margrethe Diechmann 5. Juli (måske begravelsesdatoen) 1742 i Vive; hendes alder angives ikke, og hendes død havde måske sammenhæng med den yngste datter Malene Cathrines fødsel i januar eller februar samme år.

Margrethe og Mathias Wagaard fik mindst elleve børn, hvoraf de otte levedygtige nævnes i flere skifter efter slægtninge (2). De mange børn, der tidligt blev forældreløse, klarede sig ikke alle lige godt; og een af efterkommerne (3) skal fra Viborg være kommet til den fjerne slægtning præsten i Skelund ved Hadsund og bad om hjælp til sig og familien, da han var fattig og havde mange uforsørgede børn.
Mathias Wagaards børn var:


1 Inger Maria Wagaard, 1728 1779 (4). Gift 1760 i Låstrup hos en faster med Ove Poulin Helbech, 1723 1771, sogne præst i Vammen, Bigum og Lindum, søn af Mikkel Poulsen Helbech, køb mand i Aalborg, og hustru Anna Margrethe Kuur. Inger Marie overlevedes af fem børn.
2 Johanne Cathrine Wagaard, 1729 1761 (5). Gift 1754/59 med Andreas (Anders) From, 1734 1807, urmager i Viborg fra 1758, søn af Bertram From, sognedegn i Rødding, Løvel og Pederstrup, og hustru Anne Cathrine Henriksdatter. Johanne Cathrines ægteskab var barnløst, hvorpå From giftede sig med El se Marie Bech, død 1808.
3 og 4 En søn og en datter, der begge døde 1731 i Ranum og blev begravet i Malle.
5 Peder Deichmann Wagaard (6), 1733 1778, blev student 1752, opholdt sig 1761 på Ullerupgård i Thy, blev cand. teol. 1762 og fra 1775/76 sogne præst i Vandborg ved Lemvig. Han Levede i barnløst ægteskab med Anna Sophia Bhie.
6 Iver Wagaard (7), 1735 1779, blev student 1753, opholdt sig 1761 i præstegården i Gjerlev ved Randers hos Peder Todberg Skjødstrup, sognepræst i Gjerlev og Enslev, død 1776, der slog sig til ladhed og altid holdt en student til at forrette prædikeembedet han bekymrede sig intet andet om, end at leve prægtigt. Iver Wagaard døde som sognedegn i Skødstrup ved Aarhus. Gift 1765 med Karen Bang, datter af Anders Jensen Bang, sognepræst i Gjesing og Nørager. Iver Wagaard over levedes af tre børn.
7 Dorthe Wagaard, født 1736, død efter 1782. Hun opholdt sig 1761 på herregården Kokkedal i Hanherrederne, var endnu ugift i 1773 og opholdt sig 1782 i Haderslev.
8 128/122 Ide Kirstine Wagaard, født 1738
9 Helle Helena Wagaard, 1739 1773/74 (8). Hun opholdt sig 1761 hos søsteren i Viborg, hvorpå hun snart efter blev gift med Svend (Mortensen?) Wendelin, bosat i Ålborg. Hun efterlod sig 2 3 børn.
10 Søren Kjærulf Wagaard, født 1740, død før 1754; han var vist opkaldt ef ter den fjerne slægtning kancelliråd Søren Kjærulf til Halkær, død 1730 (9).
11 Malene Catharine Wagaard, 1742 1816; hun døde som fattiglem i Fredsø i Lødderup sogn på Mors. I 1761 opholdt hun sig i præstegården i Hunstrup i Thy, hvor hun samme år blev gift med en kemanden Peder Agerholm i Østerild, ca. 1717 1775, sognedegn i Hunstrup og Østerild fra 1750 (10), søn af den norskfødte jubellærer Peder Roaldsen, sogne præst i Øster og Vester Vandet med bopæl i Agerholm, og hustru Gedske Mikkelsdatter Langballe. Efter hans død blev Malene Catharine gift anden gang 1776/80 med Jens Aser (Aaser), der i 1780 var fadder hos hendes søster Ide Kirstine og i 1782 var skomager i Nykøbing. Af Malene Catharines seks børn i første ægteskab var de fire levedygtige, men af andet ægteskab havde hun vist blot sønnen Peder Aser (Adtzer), født ca. 1779/80, der i 1787 opholdt sig hos mosteren Ide Kirstine i Sallingsund.



Mathias Iversen Wagaard blev 19 år gammel i 1716 sammen med den to år yng re bror Enevold immatrikuleret ved universitetet i København fra katedral skolen i Viborg (11); og i 1717 tog han baccalaur graden ved universitetet, hvor han 21. Juni 1718 blev cand. teol. med karakteren laud (laudabilis = første karakter). 1. december 1726 blev han kaldet og 29. Januar 1727 ordineret som kapellan hos faderen, der var sognepræst for Strandby, Bjørnsholm og Malle menigheder; Mathias Wagaard boede som kapellan i Ranum i Bjørnsholm sogn. Efter seks år i Ranum blev han 27. april 1733 udnævnt til sognepræst for Vive, Ove og Valsgård menigheder ved Mariager Fjord, hvor han døde 1747 efter knap 14 års forløb.

Noter:
1 Wibergs Præstehistorie, bd. 3, 1871, s. 607,
2 Skifte efter farmoderen Cathrine Eckhoff 1754 i Hornum herreds gejstlige skifteprotokol 1716 78, C.15.B l,fol.329, skifte 1761 efter den barnløse datter Johanne Cathrine i Viborg skifteprotokol 1752 66, B.45 256,fol.415b, skifte 1773 efter fasteren Inger Marie Wagaard i Rinds herreds gejstlige skifteprotokol 1761 1829, C.21.A l,fol.53b, samt indkaldelse af arvinger ved farbroderen Iver Wagaards død 1782 i avisen Jydske Efterretninger 17. 5.1782.
3 Fra Himmerland og Kjær Herred 1924, s. 61, i artiklen om Præsteslægten Wagaard.
4 Nørlyng herreds gejstlige skifteprotokol 1768 87, C.21.B 4,fol.200b, samt Wibergs Præstehistorie, bd. 3, 1871, s. 465.
5 Viborg skifteprotokol 1752 66, B.45 256,fol.415b, Viborg bys borgerbog 1713-1860 v. Otto v. Spreckelsen, 1955, s. 113, nr. 564, samt Harre her reds gejstlige skifteprotokol 1740 1811, C.19.B 2,fol.147.
6 Wibergs Præstehistorie, bd. 3, 1871, s. 467.
7 Øster Lisbjerg herreds gejstlige skifteprotokol 1745 1818, C.25.F 4,fol. 279, samt kilde 6, bd. 1, 1870, s. 425.
8 Ålborg skifteprotokol 1765 78, B.37 586,fol.249.
9 C. Klitgaards Kjærulfske Studier, 1914 18, s. 164.
10 Severin Christensens opl. Om de gamle Degne i Historisk Aarbog for Thi sted Amt, 1913, s. 3B, og Hillerslev herreds gejstlige skifteprotokol 1738 1807, C.l0.A 2,fol.252, samt kilde 6, s. 468.
11 J. Chr. Sixhøj: Viborg Katedralskole Dimittender 1630 1879, 1968, s. 94, nr. 871 72, samt Friis Petersens studentersamlinger H.1(12) 12.

512/481 MADS JENSEN YDE (1685/86-1763)

512/482 ANNE PEDERSDATTER (født senest 1680, død efter 1715)

Mads Jensen Yde var anneksbonde i Stagstrup by og sogn, hvor han i 1704 gif tede sig til halvdelen af gården, mens han overtog den anden halvdel efter faderen.

Han var født ved årsskiftet 1685/86 i Stagstrup, døbt 10. Januar 1686 (dom. 1 post epifani), søn af Jens Jensen (Yde) og hustru Maren Madsdatter. Faddere ved hans dåb var Laurids Smed, Anders Jespersen, Oluf Nielsen, alle tre af Stagstrup, Karen Nielsdatter af Sundby og Anne Nielsdatter af Stagstrup.

Jens Jensen
(Omkr 1618-1688)		   Mette Christensdatter
(Omkr 1609-1688)		   Mads Jensen
(-1662)		   Kirsten Christensdatter
(-1681)
Jens Jensen Yde
(Omkr 1661-1731)		   Maren Madsdatter
(Omkr 1640-1708)
Mads Jensen Yde
(Omkr 1681-1763)
Kilde: http://www.hammer.dyndns.dk/morten/hammer24_1/530.htm

Mads Jensen Yde af Stagstrup anneksgård døde 1763, begravet 29. december; han var 77 år gammel.

Han Mads Jensen blev gift 1704 i Stagstrup, trolovet 22. Juli og ægteviet 26. oktober (23. trinit.), med Anne Pedersdatter af Stagstrup.

Hun var da enke efter Simon Thomsen, der døde 1704 i Stagstrup, begravet 2 februar i sin alders 71. år 15 dage. Anne Pedersdatter var Simon Thomsens anden kone, idet han blev gift første gang 1663 i Stagstrup, trolovet 16. Juni og viet 27. september (15. trinit.), med Anne Nielsdatter, der døde ved årsskiftet 1696/97 i Stagstrup, begravet 8. Januar 1697 i hendes alders 55. år 9 dage.

Efter hendes død blev Simon Thomsen gift anden gang 1698 i Stagstrup, trolovet 13. februar (dom. 6 post epifani) og ægteviet 18. september (13. tri nit.), med Anne Pedersdatter af Stagstrup.

Hun, der døde efter 1715, var født senest 1680, men var af ukendt herkomst. Hendes søskende var måske Mads Pedersen, Maren Pedersdatter, begge af Skyum, og Kirsten Pedersdatter af Stagstrup, der alle tre nævnes som faddere til Anne og Simon Thomsens ældste datter, født 1700. Kirsten Pedersdatter nævnes igen som fadder både 1701 og 1705, mens en Karen Pedersdatter af Skyum i 1711 bar Anne Pedersdatter og Mads Ydesdatter Karen til dåben.

Anne Pedersdatter fik ialt syv børn, nemlig to af første og fem af andet ægteskab:

1 Anne Simonsdatter, født 1700, død samme år.
2 Niels Simonsen, født 1701.
3 Simon Madsen, født 1705, død samme år.
4 256/241 Jens Madsen Yde, født 1706.
5 Maren Madsdatter, født 1709. Hun var vist identisk med den Maren Madsdatter, død 1754 i Stagstrup, 52 år gammel, der senest 1744 blev gift med Christen Henriksen, kaldet Sned ker, ca. 1711 1792, der før 1747 (1) overtog fæstet af anneksgården i Stagstrup efter Mads Yde. Christen Henriksen, der anden gang blev gift 1754/56 ved Valborg Peders datter, ca. 1724 1795, blev som anneksbonde afløst senest 1774 af søn nen Jens Christensen (Snedker født 1744(46?), død 1814, og hustru Inger Christensdatter, ca. 1733 1811.
6 Karen Madsdatter, 1711 1782; hun var vist ugift.
7 Simon Madsen, født 1713.

Til stiftsbogen 1690 indsendte sognepræsten for Harring og Stagstrup menig heder 27. maj samme år (2) oplysninger om, at anneksgården i Stagstrup, der i 1688 (3) var sat til 10 tdr. 3 skpr. 1 fjkr. 1 alb. hartkorn, var delt mel lem de to fæstere Jens Jensen og Simon Thomsen, der tilsammen ydede 5 tdr. korn i årlig tiende. Mads J. Yde var søn af Jens Jensen (Yde) og blev i 1704 gift med Simon Thomsens enke, hvorved han blev fæster af hele anneks garden nr. 24 i Stagstrup. Gården beskrives 1690 som bestående af tre huse, nemlig en råling, en lade med en stald og et fæhus. I årlig landgilde svarede fæsterne tilsammen 8 tdr. byg og 1 skovsvin til præsten, samt 8 tdr. havre til herskabet på Irup I gårdens marker, der opregnes ved navne, kunne der årlig sås 10 tdr. byg, 1 td. rug og 20 tdr. havre.

I arene efter giftermålet 1704 drev Mads Yde og faderen Jens Jensen Yde vel hver sin halvdel af gården (4), men deres økonomiske forhold var måske ikke alt for gode. Sognepræsten mag. Schmidt, se ane 10-11, - oplyste i al fald 28. december 1707 (5), at han af annekspræstegården i Stagstrup, hvoraf han skulle nyde 8 tdr. byg udi landgilde og 6 sldlr. arbejdspenge, men tit havde måttet eftergive en stor del heraf for besiddernes slette vilkårs skyld.

Mads Jensen Yde blev 3. november 1711 (6) indstævnet af skifteretten for at påtage sig formynder skab for den 5 årige Niels Madsen, født 1706, ved skiftet efter dennes far, selvejerbonden Mads Nielsen i Stagstrup; baggrunden herfor var, at drengens mor Maren Madsdatter var en ældre halvsøster til Mads J. Yde. Ved skifterne 1717 og 1727 (7) efter henholdsvis drengens bror Mads Madsen og mor Maren Madsdatter nævnes Mads Jensen uden tilnavnet Yde som for mynder for Niels Madsen. Ved skiftet 1732 (8) efter myndlingens anden bror Mads Madsen, der døde på Todbøl, op holdt Niels Madsen sig som 25 årig i Aalborg, hvorfra han ved brev af 7. februar samme år bemyndigede sin kiære elskende moderbroder Mads Jensen Yde i Stagstrup til at forhandle med skifteretten på sine vegne.

Mads Jensen Yde overlod som nævnt senest 1747 fæstet af den 10 tdr. hartkorn store anneksgard til Christen Henriksen (Snedker), der efter alt at dømme var gift med datteren Maren Madsdatter.

Noter:
1 Skattehovedbøger 1747 80 i Thisted amtsstuearkiv, B.11 (99 130), samt hartkornsspecifikation for Dueholm, Ørum og Vestervig amter i samme ar kiv, B.11 69,fol.186.
2 Stiftsbogen 1690 i Ålborg bispearkiv, C.1 293.
3 Matriklen 1688 for Dueholm, Ørum og Vestervig amter, Z.9 3,fol.131.
4 Faderen Jens Jensen nævnes som enefæster i det ene og sønnen Mads Jensen Yde i det andet afskrift af matrik len 1688, Z.10 1 og 2, henholdsvis fol. 75 og 133b.
5 Indberetninger om præstekald og kirker 1707 13 i Aalborg bispearkiv, C.l 296.
6 Skifte efter Mads Nielsen i Stagstrup i Dueholm, Ørum og Vestervig amter skifteprotokol 1705 20, B.l.A 129,fol.154ff (fol.158b 59).
7 Kilde 6, fol.l98 og samme 1720 27, B.l.A 130,fol.220b.
8 Samme 1728 39, B.l.A 131,fol.240.
 

512/483 WILHELM SCHMIDT (1670/71-1708)

512/484 ELSE JOHANSDATTER ASCH (1670-1741)

Efter et lille år som feltpræst ved de danske tropper i Flandern blev Wilhelm Schmidt i foråret 1694 sognepræst for Harring og Stagstrup menigheder med bopæl i præstegården Rosholm i hovedsognet. Schmidt, der i 1698 havde erhvervet sig magistergraden, døde efter 14 års præstegerning i Thy.

Han Wilhelm (enkelte gange Willum) Schmidt var født 2. februar 1670 eller 71 i Skanderborg, søn af kirurgen Wil helm Schmidt og hustru Kirsten Sørensdatter Ravn. Tvillingerne Clemens og Wilhelms fødselsår angives både som 1670 og 71 (1); det rigtige årstal kan vist ikke fastslås.

Wilhelm Schmidt døde 11. Juni 1708 i Rosholm i en alder af kun 37 eller 38 år gammel.

Han blev gift senest 1693 uvist hvor med sin kusine Else Johansdatter Asch.

Willum Schmidt
(Omkr 1636-1696)		   Kirstine Sørensdatter Rafn
(Omkr 1642-1710)		   Johan Nielsen
(Omkr 1630-Omkr 1702)		   Maren Sørensdatter Ravn
(Omkr 1640-1713)
Wilhelm Schmidt
(1670-1708)		   Else Johansdatter Asch
(1670-1741)
Frederikke Schmidt
(1705-1785)
Kilde: http://www.hammer.dyndns.dk/morten/hammer24_1/528.htm

Hun var født 1670 i Vor Frue sogn i København, døbt 16. oktober (20. tri nit.), datter af Johan Nielsen Brøger (Asch) på Vestergade og hustru Maren Sørensdatter (Ravn). Faddere ved dåben var Christen Poulsen Smed på Vestergade, Peder Olsen Brøger i Kompagniestræde, Lauritz Hansen Slagter i Farvergade, Maren, Christen Gudmandsens bar barnet, Sophie, Thomas Possement magers i Hyskenstræde holdt det over dåben og Else Johansdatter, en pige, holdt kristen huen.

Efter Wilhelm Schmidts død flyttede enken, dennes mor, død 1713 og flere af børnene til et hus i Harring by og sogn, hvis plads endnu i 1920'erne (2) var kendt af egnens folk. Her i huset døde ma dame Schmidts tjenestepige i 1729, og her døde hun selv præsteenken Else Johansdatter Asch 1741, begravet 3. marts i sin alders 71. år.

Else og Wilhelm Schmidt fik elleve børn, hvoraf de ni overlevede faderen:

1 Sophie Schmidt, født 1693/94 - uvist hvor, nævnes 1708.
2 Margrethe (Margreta) Schmidt, født 1695, nævnes 1708.
3 Kirstine (Christina) Schmidt, født 1696, nævnes 1708.
4 Hedevig Schmidt, født 1697, død samme år.
5 Wilhelm Schmidt (3), 1699-1769, student 1719 og cand. teol. 1724, samt fra 1734/36 sogne præst i Snedsted i Thy. Gift første gang med enken Hedvig Sophie Ulsøe, 1698-1754, datter af regimentsskriver, krigsråd Marcus Ulsøe og hustru Anne Cathrine Balke. - Hedvig Sophie blev gift første gang 1713 med Peder Jacobsen Hammer, 1670-1716, sognepræst i Vester og Øster Hassing fra 1713, og anden gang 1717 med eftermanden Søren Andersen Hortulan, 1688-1733. Efter hendes død blev Wilhelm Schmidt gift anden gang 1754 med enken Anna Mariche Hee, 1696-1775, datter af Christen Thomsen Hee, sognepræst i Søndbjerg og Odby på Thyholm, og hustru Karen Knudsdatter Schytte. - Anna Mariche blev gift første gang 1730 med præsten Erik Christian Grave
Andersen Hvass, 1701-1743, hendes fars efterfølger i Søndbjerg. Wilhelm Schmidt, der var barnløs, havde fået sine ben slået over af sine heste og havde et svagt helbred.
6 Johannes Schmidt (4), 1701-1772, student 1723 og cand. teol. 1737, residerende kapellan i Boddum, Ydby og Hurup fra 1738, samt fra 1743 sognepræst i Frøslev og Mollerup på Mors. Gift 1745 med Helle Helene Ascanius, ca. 1712-1781, der fødte ham flere børn.
7 Maren Schmidt, født 1702/03(?), nævnes 1708.
8 Hedevig Schmidt, 1704-1711; hendes død er indført i Stagstrup kirkebog.
9 256/242 Fridericha Schmidt, født 1705.
10 Martha Schmidt, født 1707, død samme år.
11 Martha Schmidt, født 1708. Hun blev vist født efter faderens død og nævnes 1742 i Snedsted hos broderen Wilhelm; hun nævnes 1742 som fadder til søsteren Friderichas datter, der blev født i Harring.

Wilhelm Schmidt og tvillingbroderen Clemens fulgte som børn med moderen og faderen, der var regimentskirurg, med den danske hær til det dengang svenske landskab Pommern i Nordtyskland, som Danmark lod besætte i efteråret 1675 i forbindelse med den Skånske krig 1675 79. I Tyskland gik tvillingerne i skole i Rostock og senere i Lübeck (5), men 1678/79 bosatte faderen sig som praktiserende kirurg eller bartskær/badskær i Aalborg, hvor sønnerne fortsatte skolegangen. Begge tvillingerne dimitteredes 1689 fra katedralskolen i Aalborg til universitetet i København (6), hvor de begge gik i gang med det teologiske studium. Wilhelm Schmidt tog i 1690 bacccalaur graden og blev i 1692/93 cand. teol., hvorpå han 15. eller 25. februar 1693 (7) af Sjællands biskop Hans Bagger i Vor Frue kirke i København sammen med 5 6 andre blev indviet som felt præst. Disse feltpræster blev tilknyttet de danske hærstyrker i Flandern, der var udlejet til på engelsk hollandsk side at kæmpe mod Frankrig.

Samme år altså 1693 (måske 1692?) må Schmidt være blevet gift med sin kusine Else Asch. Hvor vielsen fandt sted vides ikke, men det var vel i København eller andet steds på Sjælland. Parret havde imidlertid ikke fået kongelig dispensation for indgåelse af ægteskab mellem beslægtede. Den nybagte feltpræst havde vel hastværk for; han skulle jo til Flandern, og kusinen var måske gravid, idet deres ældste datter blev født 1693/94. En for tidlig nedkomst var katastrofal for en håbefuld teologisk kandidat. Wilhelm Schmidt fik en lidt anløben gejstlig til at forrette vielsen, nemlig den tidligere sognepræst i W by på Fyn Jens Pedersen Bering, død 1718, der i 1689 var blevet afsat for falsk anklage, samt for at have besvangret en præsteenke og for drikfældighed. Senere fik Bering dog 1705 embede som kapellan på Fyn (8). Schmidts embede som feltpræst i Flandern kan ikke have været langvarigt om han overhovedet kom afsted, for 6. marts 1694 blev han af kong Christian V beskikket og forordnet (9) til at være sognepræst for Harring og Stagstrup menigheder i Thy; sin embedsed aflagde han 21. april samme år. Som præst i dette embede erhvervede han sig 1698 magistergraden. Else og Schmidt førte vist stort hus i præstegården Rosholm, ligesom de ved de ældste børns dåb formåede at skaffe fine faddere. Datteren Margrethe blev i 1695 frembåret til dåben af selveste biskop Bircherods hustru Søster Bartholin, ligesom den lærde landsdommer Christian Hermann Helverskov, ejer af herregårdene Øland og Irup i henholdsvis Harring og Hørdum sogne, og hustru Hedevig v. Itzen nævnes som faddere til flere af børnene; landsdommerens hustru lod præsten jo tillige opkalde. Til de yngste af børnene savnes de fine faddere, hvilket måske hænger sammen med, at Wilhelm Schmidt efterhånden lagde sig ud med sine omgivelser. I sin dagbog (10) skrev biskop Bircherod i Aalborg, hvis hustru jo havde ba ret Schmidts barn til dåben, under året 1708: 11. Juni om formiddagen kl. halvgangen elleve døde i Rosholm præstegård i Thy mag. Wil helm Schmidt, sognepræst til Stagstrup og Harring menigheder, hvilket kald han havde betjent i 14 år, men ellers været in ministerio (i embede) på det 16. år. Der tilføjede bispen: At han, som havde på nogen tid lang med sin uførm og opsætsighed forvoldt mig megen fortræd, og agtede fremdeles at rejse børster, var, imod sin egen og deres forventelse, midt i sin trodsen og pukken af døden henrevet. andet steds siges om Schmidt, at han var en stor musicus og et inventiøst hoved, men stridig; han skal have sagt, at han indstævnede biskoppen inden år og dag for Guds domstol og vist nok er det, at de begge døde samme år

Af Bircherods dagbøger fremgår, at Christen Pedersen i et brev fra København 15. Juni 1695 (11) anmodede bispen om at være sig behj21Pelig med at få sit tilgodehavende på 23 rdlr. hos Schmidt. og 29. Juni samme år svarede lands dommer Bartholin i Viborg på Bircherods skrivelse angående en proces mellem præsteenken i Rosholm og Wilhelm Schmidt. allerede 27. maj 1695 (12) nævner biskop Bircherod, at Schmidt da var hos ham med er, vedmodig klage over sin formands enke og en del af sine herredsbrødre, som havde støttet hende, da hun havde ladet præstegården, som han skul le afkøbe hende, vurdere urimelig højt; og da han ikke så hastig kunne betale, havde hun uden for udgående lovlig proces eller dom ladet tage udlæg i hans bo og møbler. Ifølge det brev fra Schmidt til bispen af 4. april 1695 (13), som lærer Fr. Viskum anfører i artiklen om Den trættekære Præst i 1964, havde enken Mar tha Paaske ladet Rosholm taksere for 454 rdlr., som den hverken efter dens værdi eller noget andet eksempel har. Sagen mod præsteenken faldt ud til hendes fordel, hvor efter Schmidt lagde sag an mod herredets provst, der havde dømt til enkens fordel. Viskum oplyser også om en sag mellem Schmidt og stedets sognedegn Peder Nielsen, der var blevet udlagt som barnefader af en pige i sognet. Degnen vedgik, at han havde haft legemlig omgang med pigen, men det var så længe siden, at han ikke kunne være far til hendes barn. Han havde dog bedt præstefruen og dennes søster om at hjælpe sig; og kunne de få pigen til at skyde skylden på en anden, ville han betale denne 10 dlr. Præst og degn var dog så gode venner, at førstnævnte senere i et brev af 12. marts 1708 søgte biskop Bircherod om hjælp til sin fattige degn. Allerede i 1694 havde Schmidt lagt sag an mod nabopræsten Peder Nielsen Lund, sognepræst for Skyum og Hørdum menigheder; den ne havde taget en ung pige til alters, trolovet og senere ægteviet hende med en ungkarl. Schmidt hævdede, at dette ikke var tilladelig, fordi pigen hørte til hans menighed; denne sag tabte Schmidt.

Mag. Schmidt var meget musikalsk, hvorfor han underviste elever i spil. Det var musikerne i Aalborg ikke tilfredse med, hvorfor de klagede til biskop Bircherod. Denne henvendte sig da 3. april 1707 til et par præster, der havde været med til et bryllup 8. august 1703 på herregården Ulstrup i Thy, hvor Schmidt havde været til stede. En præst, der var med på den første bryllupsdag, svarede, at han da havde set Schmidt stå blandt de Aalborg stadsmusikanter og spille, samt undertiden danse i en kort kjole. Den anden præst, der først havde været med på andendagen, så Schmidt danse me nuet i en kort, sort kjole. Begge vidste til lige, at Schmidt mod betaling havde lært mange gode folks børn at spille og danse. Vilhelm Schmidt havde tillige undervist børn i fag, hvor katedralskolen i Aalborg mente at have eneret på undervisning. I den retssag, der opstod, brugte biskop Bircherod meget kraftige udtryk i sit indlæg. Han skrev, at det stod ingen honnet pressemand an ved ubluelig opfinderi og stinkende egenros at tale alle vegne om sine egne indbildte kvalitetet og bagvaske andre bedre mænd, og forlokke godtfolks børn fra den skole, til hvilken de var antagne udi og agtede at frekventere. Præsten hævdede, at han såvel som andre studerede mænd havde frihed til at forfremme studeringer til Guds og hans kirkes ære og ungdommens forfremmelse. Ved dommen blev det præsten under trussel mod højeste straf forbudt at undervise børnene. Men præsten ville ikke rette sig derefter.

Efter Schmidts død blev boet registreret 12. Juni 1708 straks efter den salig mands død, hvorpå skiftet (14) blev fortsat på 30. dagen efter dødsfaldet 10. Juli og sluttet 1. august samme år. Den hæderlige og højlærde, nu salig Guds mand, mag. Wilhelm Schmidt, fordum sognepræst til Harring og Stagstrup menigheder, arvedes af enken, den hæderbarne og Gud elskende matrone Else Jo hansdatter, hvis lavværge var hr. Peder Nielsen Lund, sognepræst for Skyum og Hørdum menigheder, samt børnene: Sophie, Margrethe, Kirstine, Wilhelm, Johannes, Maren, Helvig, Frideriche og Martha Schmidt. Præstegårdens ind og udbo, samt besætningen blev vurderet således:
 

  sldlr.       mk.           sk.
       
Kobber:      
1 liden kobber kedel i grue, vog 15 skalpd. 6 0 0
1 kobber tekedel 1 0 0
1 kobber fyrfad 1 0 0
Tin:      
2 store tinfade, vog 1 lispd. 4 0 0
3 mindre do., vog 1 lispd. 1 pd. 4 1 0
3 mindre do., vog 14 skålpd. 3 2 0
15 tallerkener, vog 1 lispd. 2 pd. 4 2 0
1 gammel tinskål, vog 2 skålpd. 0 1 8
1 stor bordkrans 1 0 0
1 mindre do. 0 2 0
1 tin tepotte 1 0 0
1 tin potte ny mål 1 0 0
Messing:      
1 par messing stager 1 0 0
1 par mindre do. 0 3 12
1 messing lysestage med me.. pibe 0 3 0
1 messing bordkrans 0 1 8
1 gammel ubrugelig morter 0 0 10
Sejerværker og jernfang:      
1 sejerværk med lodder i dagligstuen 5 0 8
1 do. uden lodder i storstuen 3 0 8
1 jern kakkelovn på 2 træfødder 7 0 0
1 vaffeljern 0 2 0
1 krumkage jern 0 1 0
1 stor jerngryde 0 3 0
1 jern trefod 0 1 0
1 jern pande 0 1 0
1 gammel jern rist 0 0 12
1 gammel ildklemme 0 0 6
Glas og stentøj:      
5 store tumlinger 0 2 0
4 mindre do. 0 1 0
4 småskåren glas 0 1 0
4 lige do. 0 1 0
3 sten urtepotter 0 2 0
1 do. uden fod 0 0 4
2 hollandske stenskåle 0 1 8
Boskab i stuerne og adskillig jernfang:      
1 fyrrebord med åben egefod under 2 0 0
1 egeseng med himmel og stolper 5 0 0
1 ny fyrreseng uden himmel og stolper 2 0 0
1 anden lige do. 2 0 0
1 aammel grøn skab med to døre for 4 0 0
1 egebur 0 0 4
1 skakbræt med spillet til udi en trædåse 0 1 0
1 brætspil med brikker og terninger 0 3 0
1 klædekurv 0 1 0
1 stort rundt fyrrebord til 16 personer 1 2 0
1 fyrre foldseng med lukket fod 3 0 0
1 stor malet klædeskab 8 0 0
1 stor malet beslagen egekiste 6 0 0
1 jernbeslagen egeskrin med små skuffer og fod 6 0 0
1 liden kuffert til en vingekjole 0 2 0
1 kraveæske 0 0 8
6 høje stole med åben træk(?) 7 2 0
1 rundt malet fyrrebord 2 2 0
1 malet seng med himmel og stolper 4 0 0
1 liden ege‑kontor med fyrrefod under 3 3 0
1 malet tavelet 0 2 0
1 malet slagbord med 2 bænke til 0 3 12
1 bly limpotte 0 0 12
1 liden gammel børne telteseng 0 0 12
6 små stole med forgyldt lædersovertræk 4 2 0
1 liden klokke igennem væggen 0 0 8
2 mælkehylder 0 0 8
1 fyrrekistebænk 0 3 0
1 rundt bord med en seng under 2 0 0
1 slagbænk 0 2 0
1 gammel lænestol 0 1 0
1 natskrin med lås og hængsler 1 0 0
1 flaskefodder med 12 flasker 2 2 0
1 lidet do, med 7 flasker udi 1 0 0
1 mådeligt kar 1 2 0
2 mindre do. 0 2 0
1 såe med ører 0 1 8
3 malkestripper af eg 0 0 15
2 små kværnsten 1 1 0
1 skæppemål 1 0 0
1 ege hakkebræt 0 0 6
1 ny retter(?)bænk 0 0 14
2 hylder 0 0 8
1 gammel huggeblok 0 0 12
20 stavkar, nogle af eg og nogle af fyr 1 1 0
2 gamle træfade 0 0 4
2 lange trætallerkener 0 0 4
2 ege fem fjerdingstønder 1 0 0
2 ege øltønder 0 3 0
2 ankre 0 1 8
1 halvanker 0 0 8
1 gammelt fyrreskab 0 3 0
1 stor ege rulle 8 0 0
1 ny kane(?), nylig underskovet 6 2 0
1 gammel valbirk kande med tinlåg 0 0 8
1 lysebord med 6 brætter 0 1 8
1 ege feltseng 0 3 0
1 langt nyt bord 1 0 0
1 lang skammel udenfor bordet 0 0 12
2 drikkebægre 0 1 0
1 ny fire lispd. vægt med kobberlod 2 0 0
Landkort og spejle:      
5 landkort 1 1 0
3 skilderier på træ, med trærammer om 0 2 0
1 lidet kobberstykke 0 0  
1 brækket spejl med sort ramme 2 0 8
1 mindre do. 2 0 0
2 spejle med forgyldte rammer om 2 2 0
Instrumenter:      
1 positiv med bænk til 30 0 0
1 symbale 6 0 0
1 nyt klaver 3 0 0
1 gammel do. 0 2 0
1 dulsian med rør 7 2 0
2 skalmejer med rør 4 0 0
1 fiol med bue 1 0 0
1 stok fiol 0 1 0
Sengeklæder:      
1 blåstribet bolsterdyne 7 0 0
1 gammel do., mere slidt 1 0 0
1 fin hjemmegjort olmerdugs overdyne 4 0 0
1 grov olmerdugs do. 2 0 0
1 gammel hjemmegjort olmerdugs dyne med blå og      
gule striber 1 0 0
2 blå stribede hoveddyner 4 0 0
2 do. med mindre striber 4 0 0
       
1 hvid hjemmegjort olmerdugs overdyne 1 2 0
1 smal ulden overdyne med sorte striber 4 0 0
1 hvid lærreds bolsters dyne 2 0 0
2 hvide bolsters hovedpuder 2 0 0
2 små linnepuder 0    2   0
2 blåstribede hovedpuder 4    0   0
1 ulden dyne i folkenes herberg 0    1   0
nok 2de do. 0 1 8
2 do. puder 0 1 0
1 hølsklæde 0 1 0
2 vadmels hestedækkener med sorte striber 1 1 0
overtræk til 6 stole 3 0 0
Heste og hopper:      
1 hvid vognhest, 15 år 5 0 0
1 do., 8 år 9 0 0
1 sort hoppe, 10 år 8 0 0
Køer og ungfæ:      
1 grä hjelmet ko, 6 år, tidlig med kalv 7 1 0
1 hvid do., 12 år, er med kalv 6 0 0
1 sort hjelmet .... do., 6 ar 5 0 0
1 sort hjelmet kvieko i 5. år 6 0 0
1 sort hjelmet stud‑ungnød i 2. ar 2 2 0
1 grå hjelmet do. 2 0 0
1 rød kvie 2 1 0
1 ravnsort do. 2 0 0
1 sort hjelmet kviekalv 1 0 0
1 sort minore do. 0 3 0
Får og væddere:      
20 får med sine lam 20 0 0
3 gamle væddere 2 1 0
Svin:      
1 hvid 3-årings so 2 2 0
1 hvid årings galt 1 2 0
1 broget do. 1 2 0
1 hvid galtgris 0 2 0
1 sort plettet sogris 0 2 0
Vogne og plov‑redskab:      
1 beslagen vogn 27 0 0
1 arbejdsvogn med lejrer, stænger og naver 7 0 0
1 gammel møgvogn 1 2 0
1 plov med jern og dræt 2 0 0
1 halv stålharve 1 2 0
1 egeharve 1 1 0
1 gammel læderdræt til 2 heste 2 0 0
1 do. til 1 hest 1 0 0
1 par gamle beslagne kariol‑hjul 2 0 0
1 høle 0 3  
1 høle 0 1 0
drag og kroge 0 0 8
1 jerngreb 0 1 8
1 fladtørv spade 0 0 8
1 ny skårtørv spade 0 0 12
Den salig mands igangsklæder:      
i vinge‑kjortel 8 0 0
1 par klædes bukser 1 0 0
1 kabus med plys om 1 0 0
1 bonect(?) 0 3 0
1 gammel sort hue med foer under 0 1 0
1 par sko 0 3 0
1 sølvslagen stok 3 2 0

De øvrige den salig mands uldne og linneds igangsklæder var forbrugt til bør­nenes nytte

 

 

 
Dertil kom præstens bibliotek til ialt 32 3 15
Bogsamlingen bestod af 29 numre in folio, 47 in qvarto, 62 in octavo og 37 in duodecimo, ialt 175 numre eller værker. Foruden græske, latinske og hebraiske teologiske værker indeholdt biblioteket bøger på tysk, engelsk, fransk og ita­liensk. Flere værker synes at pege på Schmidts ophold i Flandern ‑ f.eks. Histo­ria Guillaume III i 2 bind (den engelsk‑hollandske konge Wilhelm III af Oranien), Historia de Oliver Cromwell i 2 bind, Kong Carls i Englands Historie, tysk, samt Novum testamentum Belgice. Af teologisk og filosofisk art var der værker af Luther, Melanchton, Descartes og Thomas Hobbes, samt bøger af og om Calvin. Dertil flere historiske værker, Kong Christian V's Danske Lov, samt nogle medicinske og kirur­giske værker, som måske var arvegods efter faderen.      

Præstegårdens bygning blev af 2de præster og 2de vurderingsmænd takseret således:

 

 

 
Rålingen og bryggerset består af 5 bindinger med loft over, samt 2 ovne. hver binding vurderet for 6 sldlr. 30 0 0
4 bindinger fra bryggerset og til sønder­stuen å 10 sldlr. 36 0 0
Sønderstuen består af 4 bindinger, hvorudi er 12 vin­duer med nye vinduesskod­der, nylig med oliefarver staferet, stuen paneleret og fjælegulv. Derforuden udskud og køkken samt skorsten, ialt 7 bindinger å 12 sldlr. 84 0 0
Storstuen består af 4 bindinger, derudi er 6 store vinduer, med jordkælder, fjæl­gulv, udskud og udgang til haven 48 0 0
Fra storstuen til øster ende er 4 bindinger med 8 store vinduer 40 0 0
Laden består af 9 gulve 112 0 0
Et vognhus ved vestre ende 4 2 0
Vesterhuset hvorudi er stald, kohus, fåresti og tørve­hus, består af 19 bindinger, deraf de 14 sønderste bindinger med kornloft over 70 0 0
og de øvrige 5 bindinger er af nyt 30 0 0

Aktiverne beløb sig til 885 sldlr. 2 mk. 7 1/2 sk., hvortil kom boets fordringer i præstegårdens bygninger 180 sldlr. Men da passiverne beløb sig til ialt 2409 sldlr. 3 mk. 11 sk.. blev der intet at arve.

Noter:
1 Både Wilhelm og Clemens angives født 1670 i Wibergs præstehistorie, bd. 1, 1870, henholdsvis s. 540 og 510, sam stemmende med A. H. Nielsens Em beds og Bestillingsmænd i Aalborg, 1879 80, s. 337. Men Clemens angives født 1671 i Ehrencron Müllers Forfatterlexikon, bd. 7, 1929, s. 246, ifølge gravskriften over ham efter Personalhistorisk Tidsskrift 6 5, 1914, s. 274.
2 Lærer A. Christensen i Harrings opl. om Rosholms Saga i Historisk Aar bog for Thisted Amt, 1927, s. 296 98.
3 Wibergs præstehistorie, bd. 1, 1870, s. 553 og samme, bd. 3, 1871, s. 142 og 269.
4 Samme, bd. 1, 1870, s. 400.
5 Omtales under Clemens Schmidt i Ehrencron Müllers Forfatterlexikon, se note 1.
6 Friis Petersen studentersamlinger, H.1(12) 11, samt Wibergs præstehisto rie, kilde 1.
7 Bircherods dagbog i Personalhistorisk Tidsskrift, 9 1, 1929, s. 257.
8 Samme, s. 264 65, samt Wibergs præstehistorie, bd. 3, 1871, s. 419 og 569, samt C. Klitgaards Vendsysselske Præste familier, 1935, s. 146.
9 Edsprotokol for præster og degne 1673 1771 i Ålborg bispearkiv,C.1 404, fol.88 og 103b.
10 Bircherods dagbog i Personalhistorisk Tidsskrift, 9 4, 1931, s. 171.
11 Samme i Personalhistorisk Tidsskrift, 3 4, 1894, s. 84 85.
12 Samme, 9 2, 1929, s. 144.
13 Aalborg Stifts Tidende 9.2.1964.
14 Gejstlige skiftebreve 1706 09 i Aalborg bispearkiv, C.1 435, nr. 35.

512/485 IVER ENEVOLDSEN (ca. 1673-1739)

512/486 INGER MARIE MATHIASDATTER (født senest 1675-1708)

Fra 1696 var Iver Enevoldsen kapellan i Vadgård i Strandby sogn hos sviger faderen, som han sene re efterfulgte som sognepræst for Strandby, Bjørnsholm og Malle sogne. Embedet besad han til sin død 1739, og fra 1727 var han tillige provst i Slet herred.

Iver (eller Ivar) Enevoldsen var født ca. 1673 på Børglum kloster(?) i Vendsyssel, søn af Enevold Ibsen og hustru Birgitte Nielsdatter.

Han min kære provst, salig hr. Ivar døde 20. eller 21. Januar 1739 i Vadgård og blev begravet 30. Januar i Strandby, 66 år gammel.

Han hr. Iffuer Jenvold ... blev gift første gang 16. oktober 1696 i Strandby med Inger Marie Mathiesdatter (Mathiasdatter).

Hun var født senest 1675 i Vadgård som datter af Mathias Willumsen og hu stru Kirsten Jensdatter Bloch.

Under betegnelsen hr. Iffuers kiereste døde hun 1708 i Vadgård, begravet 23. Juli (uden aldersangivelse).

Derpå blev Iver Enevoldsen gift anden gang senest 1712 med Ide Kirstine (Christine) Rønberg, født 1687/94 i præste gården i Hersom, datter af Jesper Jensen Rønberg (Rønneberg) og hustru Dorthe (Dorthea) Andersdatter Resen (1) .
Hun salig hr. Ivar Enevoldsens enke Ide Christine Rønberg døde 1747, begravet 15. december. Hun boede da på gården Hvanstrup i nabosognet Farsø; gården ejedes af Mathias Lasson til Bjørnsholm (2).

Iver Enevoldsens mange børn var: Af første ægteskab:

1 256/243 Mathias (Mathies) Wagaard, født 1697 i Vadgård.
2 Enevold (Envoll) Wagaard, 1699 1773, student 1716 sammen med Mathias fra Viborg, cand. teol. 1718 og fra 1727 til sin død sognepræst i Skelund og Visborg ved Hadsund (3). Gift første gang 1733 med Dorthe Helvig (Dorothea Helene) Deichmann, 1707 1746, søster til broderen Mathias' kone og datter af provsten Peder Deichmann, sognepræst i Årestrup, Buderup og Gravlev, og hustru Kathrine Eckhoff. Gift anden gang med Anna Ursin, 1700 1772, datter af Niels Lauridsen Ur sin, sognepræst i Nørholm, og hustru Anna Wiingaard Pedersdatter. Anna Ursin havde først væ ret gift med Niels Christensen Holst, død 1745, sognepræst i Dover og Venge.
3 Birthe Kirstine (Birette Kirstine), 1701 1704.
4 Johanne Cathrine Wagaard, født 1703, død før 1739. Gift 1722 med Jens Ovesen Blicher (4), 1689 1730, sognepræst i Låstrup og Skals fra 1719, søn af Ove Lauridsen Helsted, sognepræst i Bælum og Solbjerg og hustru Maren Peders datter.
5 Niels Iversen, kaldet Arrøe (5), 1705 1768, student 1725 fra Viborg, cand. teol. 1729 og fra 1731 sognepræst på Fur, samt fra senest 1749 provst i Harre herred. Gift første gang med Magdalene Kathrine Høyer, død 1741, datter af for manden, provsten Jochum Jørgen Christophersen Høy er, sognepræst på Fur, og hustru Drude Bertramsdatter From. Gift anden gang med Apollone Bjerre eller Bisgaard, 1708 1777.
6 Et barn, der døde spæd, blev født 1708 og årsag til moderens død. Af andet ægteskab:
7 Jesper Wagaard, 1712 1767; som sergent boede han 1748 53 i Solbjerg by og sogn på Mors, hvorpå han ved sin død boede i Galtrup by og sogn. Gift senest 1748 med Anne Dorthea Jensdatter, der overlevede ham.
8 Inger Marie Wagaard, 1713 1773. Gift tidligst 1738 med enkemand Jacob Schjellerup (6), 1702 1777, sognepræst i Dollerup, Finderup og Ravnstrup 1738 52, derpå sognepræst i Låstrup og Skals; han havde tidligere været gift med Mette Hansdatter Harboe.
9 Dorette Wagaard, kaldet Dorthe Resen Wagaard, født 1715, død ca. 1801 i Holstebro, ugift (7). Hun boede 1773 og 72 i Bording mølle.
10 Birthe Kirstine Wagaard, født 1717, død efter 1782. Gift før 1773 med Rasmus Nislev, der i 1773 var forvalter og bosat i Bording mølle 1782 og 86.
11 Hans (Burgulanus) Wagaard, 1721 1745, student 1739 fra Viborg og cand. teol. 1742; han dø de ugift på Hvanstrup i Farsø sogn (8).
12 Mette Margrethe Wagaard, 1722(?) 1779. Gift 1754 med Theodosius Ursin (9), 1710 1782, sognepræst i Glenstrup fra 1753 og provst i Nørhald herred, bror til hendes bror Enevolds anden kone og søn af Niels Lauridsen Ursin, sogne præst i Nørholm, og hustru Anna Wiingaard Pedersdatter.
13 Iver (Ivar) Wagaard (10), 1725 1771, student 1743 fra Viborg, cand. teol. 1752, kapellan i Romdrup og Klarup fra 1756 og sognepræst samme sted fra 1764. Gift med Mariane Bering, 1723 1781, datter af formanden, provsten Johan Sørensen Bering, sognepræst i Romdrup og Klarup, og hustru Anna Kirstine Brorson. Iver Wagaard døde barnløs.
14 Cathrine Wagaard, født 1731, død før 1739.

Iver Enevoldsen blev i 1691 sammen med sin bror Peder Reetz (Reedtz) Ene voldsen som privat dimitteret indskrevet ved universitetet i København med det latiniserede navn Ivarus Envaldi Burgulanus (11). Og 6. Juli 1693 (12) tog han teologisk embedseksamen. 29. Juli 1696 udstedte Mathias Willumsen kaldsbrev (13) til Iver Enevoldsen til sin med hjælper i det hellige prædikeembede, Guds ord at lære og forfrem me, og de højværdige sakramenter at forrette. Jeg (hr. Mathias) med en redebon og god vilje skal forskaffe hannem en nødtørftig og lidelig underholdning med mad, øl, stue, seng, varme, lys, klædetvæt og andet, samt desuden en årlig løn på 50 sldlr. Ved den lejlighed blev kapellanens latinske eksamenspapirer afskrevet i kaldsprotokollen, hvor han benævnes med tilnavnet Burgalanus. Ved ordinationen eller indvielsen i domkirken i Viborg 5. august samme år om taler Alborg bispen Bircherod ham ligeledes med tilnavnet Burgalanus (14), ligesom Bircherod ved svigerfaderens død 1708 omtaler ham som Burgalanus. Det latinske Burgulanus eller Burgalanus må hentyde til Børglum kloster, hvortil faderen Enevold Ibsen var knyttet.

26. august 1701 skal Iver Enevoldsen være blevet kaldet som svigerfaderens medhjælper og efter følger (adjunctus et successor), men af Strandby kirke bog fremgår, at svigerforældrene senest 1703 flyttede fra præstegården Vad gård i Strandby sogn til annekssognet Malle. Embedet som sogne præst for Strandby, Bjørnsholm og Malle menigheder kunne Iver Enevoldsen ikke klare alene; først hjalp han og svigerfaderen, død 1708, vel hinanden, men derpå havde Iver ansat en kapellan med bopæl i Ra num. Fra 1709 til 11 havde han sin halvbrors søn Iver Nielsen Iversen og fra 1716 til 26 (15) dennes bror Jens Nielsen Iversen til kapellaner. Disse var sønner af Niels Iversen Christensen Aarøe (Arrhoensis), 1656 1726, sogne præst i Tolstrup og Stenum i Vendsyssel (16). Efter denne ældre halvbror lod Iver Enevoldsen sin søn (Niels Arrøe) opkaldet 1705.

24. Juni 1722 visiterede (17) Viborg bispen Søren Lintrup i Strandby kirke hvor han fandt menighe den i hel god til stand og ungdommen vel undervist i deres kristendom efter visse dem af præsten foreskrevne spørgsmål. Kirken var ligeledes i orden, men der var "misforstand" imellem præst og patron, nemlig Niels Poulsen til Gunderupgård, der vist ejede alle pastoratets tre kirker i 1720'erne. værre var det, da bispen 13. september 1723 kom til Malle, hvor blyet over koret var ganske af ælde fortæret og behøvede reparation, hvorfor og præs ten berettede, at det fluks havde regnet ned i kirken. Loftet i kirken var nyligt lagt, dog blandet med gamle brædder. I tårnet var et gammelt og løst loft, og klokken var der ikke i lang tid ringet med, formedelst at ingen klokkestreng var derved. Dagen derpå var bispen i Bjørnsholm, hvor forholdene faldt mere i hans smag. Men præst og patrons "misforstand" skal vel findes i forbindelse med f.eks de dårlige forhold i Malle.

Iver Enevoldsen, der fra 1727 var provst i Slet herred, havde allerede i 1708 mistet sin første kone, den hæderbårne, Gud og dydelskende matrone Inger Marie Mathiasdatter, efter hvem der 13. au gust samme år afholdtes skifte (18) mellem enkemanden og parrets fire børn: Mathias i 11. år, Ene vold i 10. år, Niels i 3. år og Johanne Cathrine i 6. år. Deres far var rette formynder efter loven for børnene, der uanset køn  hver blev tillagt 100 sldlr. i mødrene arv uden registrering og vurdering af boet.

På 30. dagen efter den velærværdige og højlærde hr. Iver Enevoldsens død blev skiftet påbegyndt 20. februar 1739 (19), fortsat 18. november samme år, 26. Januar 1747 efter retslig proces 21. februar 1742 og 15. marts samme år. Arvingerne var enken Ide Kirstine, hvis lavværge var præsten Jeremias San der i Torup i Farsø sogn, og afdødes mange børn: Af første ægteskab sønnerne Mathias og Enevold Wagaard, samt Niels Arrøe, der alle var præster, og endelig den afdøde datters ene ste barn, datteren Inger Marie Blicher, der opholdt sig i Wadgård. Af andet ægteskab sønnerne Jesper, Hans og Iver Wagaard, samt døtrene Inger Marie, Mette Margrethe, Birthe Kirstine og Dorthe Wagaard.

Indboet i Vadgård, hvis stuehus bestod af vesterstue, skole, storstue, mel lemstue, kvist, dagligstue, studerkammer, lille stue, køkken, spisekammer, bryggers og bagestue, var både pænt og solidt. I storstuen var der et engelsk urværk og en strudsæg til 4 sk.; mellem bliktøjet nævnes en temaskine, ligesom der var en pæn beholdning af sølvtøj, nemlig:

  sldlr. mk. sk.
1 sølvkande med navnene Isak Jensen og      
Dorthe Andersdatter, vog 76 lod 2 qv. 38 1 8
1 mindre do. med navne H.B.A.S. K.C.D.R.,      
vog 47 lod 1 qv. 23 3 12
1 puklet sølvbæger med låg, vog 18 lod 1/2 qv. 9 0 6
1 sølv sukkerbøsse med navne A.K.W. K.P.D.M.,      
vog 19 lod 19 qv. 9 4 8
1 sølv saltkar med navne I.E.S. I.C.R., vog      
5 lod 2 qv. 2 4 8
1 rødt krus med sølvlag, vog 12 lod 3 qv. 6 2 4
1 halvt dusin sølvskeer med navn I.E.S. I.C.R.,      
og 1/2 dusin do. med navn I.R.D.R., ialt 35      
lod 3 qv. 17 5 4
26 små sølvknapper, vog 3 lod 1 qv. 1 3 12
1 sølv lommeur 5 0 0

Den afdødes bogsamling på 146 værker eller numre bestod af teologiske og enkelte medicinske bøger på latin og tysk.
Til gården hørte en besætning på 9 heste og hopper, hele 18 køer og 1 tyr, ingen får men 13 geder, 2 bukke, 4 beder og 2 bukkekid.

Af værdipapirer blev et skøde på Fur kirke med tiender udstedt af Niels Lin de 4. maj 1737, læst 5. Juni, fremlagt sam men med gældspapirer, der udviste en gæld på 20 drl. til mons. Diderik Iversen, 100 dlr. til madame Wassard på Testrupgård (afdødes svigerinde), 50 dlr. til mons. Knud Sadolin i Vi borg, 70 dlr. til Jeremias Sander og 22 dlr. til Anders Hegelund i Aalborg.

Skiftet efter enken Ide Kirstine Rønberg, der døde som en slags aftægtskone på Hvanstrup 8. december 1747, blev også omstændelig (20) Skiftet påbegynd tes 11. december 1747, fortsattes 8. Januar 1748, men blev først sluttet 5. november 1748 ved det 7. skiftemøde. Arvingerne var børnene Jesper, Iver, Inger Marie, Dorthe, Birgitte Kirstine og Mette Margrethe Wagaard. Indboet var ikke omfangsrigt, men indeholdt dog sølv for 22 rdlr., hvortil bl.a. kom en besætning på 1 ko, 10 får og 2 svin. Aktiverne beløb sig til godt 190 rdlr., passiverne til godt 105 rdlr., hvorfor der blev 85 rdlr. 5 mk. til deling mellem børnene med 21. rdlr. 2 mk. 12 sk. til hver af sønnerne og 10 rdlr. 4 mk. 6 sk. til hver af døtrene.

Noter:
1 Wibergs præstehistorie, bd. 1, 1870, s. 616.
2 Traps Danmark, 5. udg., Ålborg amt, 1961, s. 1221.
3 Wibergs præstehistorie, bd. 3, 1871, s. 70, J. Chr. Sixhøj: Viborg katedralskoles dimittender 1630 1879, 1962, s. 94, nr. 872, samt E. W. Jacobsen: Præsteslægten Wagaard i Skelund og Visborg i Fra Himmerland og Kjær Herred, 1924, s. 60ff.
4 Wibergs præstehistorie, bd. 2, 1870, s. 276.
5 Samme, bd. 1, 1870, s. 405, samt kilde 3b, s. 100, nr. 932.
6 Kilde 4, samt Rinds herreds gejstlige skifteprotokol 1761 1829, C.21.A 1,fol.53b, hvor alle hendes hel og halv søskende nævnes.
7 Lundenæs og Bøvling amters skifteprotokol 1787 92, B.8 1084,fol.100b, samt Holstebro skifteprotokol 1781 1801, B.78 165, fol.507 og samme 1801 19, B.78 166,fol.4.
8 Kilde 3b, s. 111.
9 Kilde 4, bd. 1, 1870, s. 461.
10 Samme, bd. 2, 1870, s. 649, kilde 3b, s. 116, nr. 1079, samt avisen Jydske Efterretninger 17.5.1782, hvor hans hel og halvsøskende indkaldes som arvinger.
11 Kjøbenhavns Universitets Matrikel v. S. Birket Smith, bd. 2, 1894, s. 184.
12 Wibergs præstehistorie, bd. 3, 1871, s. 205, A. C. Nielsen: Vadgaard i Himmerland i Jydske Samlinger, 3 2, 1899 1900, s. 427, og Ignatius Bec hers udg. af Farstrup og Axelsens Dagbog, 1813, s. 263.
13 Kaldsbrevsprotokol 1670 99 i Viborg bispearkiv, C.2 152,fol.192b.
14 Bircherods dagbøger i Personalhistorisk Tidsskrift, 9 2, 1929, s. 154 55, og samme 9 4, 1931, s. 171.
15 Kilde 12a, s. 206, samt C. Klitgaards Vendsysselske Præstefamilier, 1945, s. 296.
16 Edsprotokol for præster og degne 1673 1771 i Aalborg bispearkiv, C.1 404, fol.74b.
17 Af Søren Lintrups visitatsbog i jyske Samlinger, 3 2, 1899 1900, s. 93 og 138 39.
18 Gislum herreds gejstlige skifteprotokol 1706 81, C.17.C 2,fol.23b.
19 Samme, fol.174b 80b og 181 83b.
20 Samme, fol.226, 30, 34, 43, 46b, 48 og 49b.

512/487 PEDER JACOBSEN DEICHMANN (1682-1733)

512/488 CATHRINE ECKHOFF (1688/89-1754)

Fra 1704 til sin død 1733 var Peder Jacobsen Deichmann, der selv underskrev sig P. Deichman (1) altså uden det tyske dobbelt n, sognepræst for Årestrup, Buderup og Gravlev menigheder med bopæl i præstegården Julstrup i Bude rup sogn; fra 1732 var han tillige provst i Hornum herred syd for Aalborg.

Han var født 1682 i præstegarden i Høje Tåstrup ved København, døbt 13. december, søn af præsten Jacob Willumsen Deichmann (Dichmann) og hustru Margrethe Rosenmejer. Han blev båret til dåben af Hans Nansens kæreste (Elisabeth Pedersdatter, gift med den yngre Hans Nansen i København); faddere var mag. Lorentz .., Maren, hr. Hans' og Anne, hr. Christians i Sengeløse.

Buderup sogns kirkebog oplyser, at hr. Peder Jacobsen Deichman, provst i Hornum herred og sognepræst til disse menigheder, døde 12. Januar 1733 (u den aldersangivelse).

Efter at fætteren Bartholomæus Deichmann, biskop i Viborg, 23. Juli 1704 (2) havde indviet eller ordineret ham til præst, havde Peder Deichmann 29. Juli samme år bryllup i bispegården i Viborg med sin formands, afgangne hr. Peder Eckhoffs eneste datter, der da kun var 15 16 år gammel.

Hun hed Cathrine Eckhoff og var født 1688/89 i præstegården Julstrup i Buderup sogn, datter af sognepræsten Peder Eckhoff og hustru Dorthea Helvig Ruus.

Cathrine Echoff (Eckhoff), salig provstens Peder Deichmans enke af Julstrup døde 23. marts 1754 og blev begravet 29. marts, 65 år gammel.

Cathrine og Peder Deichmann fik mindst ti børn:

1 Peder Eckhoff Deichmann (3), født ca. 1705, død 1747 i Bergen i Norge. Fra før 1735 bosat i sin morfars fødeby Bergen. Han var sikkert ugift og barnløs.
2 256/244 Margrethe Deichmann, født 1705/10. Gift senest 1728 med præsten Mathias Wagaard.
3 Dorthe Helvig (Dorothea Helene) Deichmann, 1707 1746. Gift 1733 med Enevold Wagaard (4), 1699 1773, sogne præst i Skelund, bror til søsteren Margrethes mand og søn af 512/485 Iver Enevoldsen, sognepræst i Strandby, og hustru 512/486 Inger Marie Mathiasdatter
4 Jacob Deichmann (5), 1710 1771, student 1728, cand. teol. 1731 og fra 1741 sognepræst i Lerup og Tranum i Han herred. Gift 1744 med Anna Sophie Henriksdatter Kjeldsen, 1728 1796, datter af Henrik Kjeldsen til Ormholt i Vendsyssel. Blandt deres børn blev sønnen Laurids Bartholomæus Deichmann, 1761 1811, sognepræst i Boddum og Ydby, far til den kendte Jacob Deichmann, 1788 1853, der 1809 overtog svigerfaderen Søren Gyldendals boghandel i Køben havn, som han drev med stor dygtighed til 1840'erne.
5 Anne Deichmann, født før 1716, død efter 1767. Gift 1734 med Laurids Jacobsen Aagaard (6), 1702 1758, konrektor i Aalborg 1730 33 og derpå sognepræst i Årestrup, Buderup og Gravlev fra 1733, søn af Jacob Baltzersen på Ågård i Hanherred og hustru Karen Lauridsdatter.
6 Manderup Deichmann, født før 1716(?), død 1774(?). Han var 1754 tolder i Hjørring, men havde tidligere opholdt sig i Norge. I 1767 var han (7) bosat i Lifland eller Livland (Letland?). Brode ren Bartholomæus testamenterede ham 300 rdlr., hvoraf han blot skulle have renterne, ligesom hans husvært sikredes for sin ulejlighed, hvis Mande rup døde hos ham; så han må vel have været svagelig. Manderup skal være død 1774 i Norge som købmand (8).
7 Albert Christopher Deichmann, født før 1716(?), død efter 1767. Han var 1754 og 67 bosat i Aalborg som købmand. Både han og broderen Manderup var vel opkaldt efter herskabet på Tor stedlund i Årestrup sogn, nemlig brødrene Manderup og Albert Christopher Due (9), der i fællesskab fra 1699 ejede Torstedlund og Albæk.
8 Bartholomæus Deichmann, født før 1716(?), død 1774 på herregården Urup. Han var fra før 1754 forvalter hos Hans Rudolf v. Grabow til Bratskov ved Brovst og Urup ved Horsens. Han var vist først på Bratskov, hvorpå han til sin død var forpagter af Urup (10).
9 Frederik Deichmann (11), 1716 1783, cand. teol. 1738, sognepræst i Håsum og Ramsing i Salling fra 1742 og fra 1758 i Ingum ved Vejle. Gift første gang 1745 med Maren Bloch, død 1752, datter af Jens Jensen Bloch, sognepræst i Haverslev og Bejstrup, og hustru Martha Jacobsdatter Aagaard, der var søster til Laurids Wagaard. Gift anden gang 1757 med Karen Marie Kaalund, født 1730, datter af Chris tian Christiansen Kaalund, sognepræst i Farstrup og Ajstrup, og hustru Else Klitgaard.
10 Else Deichmann, født før 1740, død 1767/76. Hun opholdt sig 1754 hos broderen Frederik i Håsum i Salling, hvor hun blev gift 1758 med dennes eftermand som sognepræst i Håsum og Ramsing fra 1758 Niels Berntsen Mulvad (12), 1730 1788, søn af Bernt Rosenmejer Mulvad, sognepræst i Brøndum og Hvidbjerg, og hustru Karen Stub. Efter Elses død blev Mulvad gift anden gang 1776 med hendes søsterdatter Dorothea Helvig Aagaard, 1756 1827, der efter Mulvads død blev gift anden gang med eftermanden Laurids Ørum.

Peder Jacobsen Deichmann skrev sig selv som P. Deichman og førte i sit segl (13) et våben med to franske liljer i et lodret delt skjold, samt på hjel men to vinger. Skjoldet med liljerne blev 1474 og 1526 (14) som adelsvåben tildelt henholdsvis Peder Hansen (Lilliefeld), borgmester og tolder i Helsingør, og Jørgen Kock, borgmester i Malmø. Våbenet kendes altså fra slægten Deichmanns hjemstavn ved Øresund, hvor rådsaristokratiet i bl.a. Malmø og Helsingør var stærkt indgiftede. Deichmann (15) blev fra katedralskolen i Roskilde 1698 immatrikuleret ved universitetet i København; og 29. april 1704 blev han som cand. teol. kaldet som adjunctus et successor (medhjælper og efterfølger) af sognepræsten i Årestrup, Buderup og Gravlev, der døde i Juni samme år. 23. Juli 1704 blev Peder Deichmann som nævnt ordineret i Viborg domkirke af fætteren biskop Bartholomæus Deichmann og straks efter gift med forman dens datter.
Viborgbispen Søren Lintrup visiterede 1. og 2. august 1724 (16) kirkerne i Buderup, Årestrup og Gravlev; Årestrup kirke tilhørte major Albert Christopher Due til Torstedlund, mens ritmester Mikkel Suur (Suhr) til Buderup holm ejede både Buderup og Gravlev kirker. Ved visitationen i Buderup prædikede Peder Deichmann over 1. Tim. 11: Gud har given dig visdom i alle ting. De tre kirker var stort set godt vedligeholdt, men under Buderup anførte biskoppen. Kirkebogen, sagde præsten (Deichmann), var af børnene lidt reven, hvorfor han lod den forbedre og lovede at vise mig den, før jeg rejste fra herre det. Den iturevne kirkebog var måske for ilde medtaget; i al fald eksisterer der ikke mere kirkebøger for pastoratet fra før 1733.

Peder Deichmann blev i 1732 udnævnt til provst i Hornum herred, men fik ikke nogen lang embedstid, idet han døde året efter. 12. februar 1733 (17), som var 31. dagen efter Peder Deichman, sognepræst for Buderup, Gravlev og Åre strup menigheder og provst i Hornum herred, hans død i præstegården Julstrup, blev der afholdt skiftemøde, hvor enken Cathrine Ecchof (Eckhoff), hvis lavværge var Adam Levin Block, sognepræst i Ellidshøj og Svenstrup, da frem lagde en kgl. bevilling af 23. Januar 1/33, hvorefter hun kunne hensidde i uskiftet bo.

På 30. dagen efter dødsfaldet afholdtes 22. april 1754 (18) skifte i Julstrup efter Peder Jacobsen Deichmans enke Cathrine Eccoff (Eckhoff), død 23. marts, mellem børnene: 1 Hr. Jacob Deichmann, sognepræst i Lerup. 2 Sr. Janderup Deichmann, tolder i Hjørring. 3 Sr. Albert (Christopher) Deichmarnn, køb og handelsmand i Ålborg. 4 Sr. Bartholo mæus Deichmann, forvalter hos oberstløjtnant Grabow til Urup og Bratskov. 5 Hr. Friderich Deichmann, sognepræst i Håsum. 6 Datteren, salig Margrethe Deichmanns børn med salig hr. Mathias Wagaard, sognepræst i Vive, nemlig: Peder \Wagaard, studiosus, Iver Wagaard, studiosus, Johanne Cathrine, In ger Marie, Ide Christine, Dorthe, Helle Helene og Malene Wagaard. 7 Datteren, salig Dorthe Helvig Deichmanns børn med hr. Enevold Wagaard, sognepræst i Skelund, nemlig: Inger Marie, Kathrine og Peder Wagaard. 8 Anne Deichmann, gift med hr. Laurids Aagaard, sogne præst i Julstrup. 9 Else Deichmann, ugift, opholdende sig hos broderen Frederik.

Præsteenken Cathrine Eckhoff var ikke velhavende, men aktiverne beløb sig dog til 133 rdlr. og passiverne til godt 62 rdlr., hvoriblandt 40 rdlr. var udgifterne ved begravelsen. Boets beholdning på 70 rdlr. 2 mk. 4 sk. blev tillagt datteren Else, der forlods var lovet 50 rdlr.

Beholdningen af ædelmetaller bestod af:

rdlr.

1 potageske af sølv, vog 14 lod

7

1/2 dusin små do., vog 20 lod

10

1 liden do. kande, vog 26 lod

13

1 sølv hovedvandsæg, vog 2 lod

2 guld fingerringe med diamanter i den ene

Den afdødes gangklæder blev uden vurdering anført således: 1 sort silke adrienne, 1 sort klædes adrienne, 1 do. kattuns og skørt, 1 sirtses adrienne, 1 hvid hjemmegjort do., 1 brun stoffes do., 1 indsprængt do., 1 blåt hjemmegjort skørt, 1 gammelt violet do., 1 flonnels klokke, 1 kattuns ærmekåbe, 1 sort og hvid cartons cantus, 1 hvid hjemmegjort do., 1 blå og hvid do., 1 sort damaskeskåbe, 1 gammel kattuns trøje, 1 blå hjem megjort do., 1 hvid cannifas livstykke, 1 bunden nattrøje, 1 afstivet liv stykke, 8 særke, 6 brogede forklæder, 2 damaskes huer, en del slet hovedtøj og tørklæder. Des uden fandtes i dragkisten: 1 tut penge 10 rdlr. og aparte i et lidet papir 5 mk. 14 sk., samt endnu 6 sk.
 
 

Kommentarer

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Slægten Yde - 6 kapitler

Chapter - Ahnenummer - Slægt Yde Chapter 0 -  Uddrag af Thyslægterne Fink, Kirk, Stensgaard og Yde Yde Chapter 1 - 4/3 - Jens Jensen Yde's Efterslægt Yde Chapter 2 - 32/31 - Jens Jensen Yde’s Forslægt Yde Chapter 3 - 64/63 - Jens Madsen Yde sognedegn i Vang Yde Chapter 4 - 128/127 - Mads Jensen Yde og Ide Kirstine Wagaard Yde Chapter 5 - 1024/1023 - Jens Jensen Yde og Maren Madsdatter Yde Chapter 6 ...
Læs mere