Slægten Yde, Kapitel 5. Ca. 1661-1731

YDE - Chapter Five

1024/961 JENS JENSEN YDE (ca. 1661-1731)

1024/962 MAREN MADSDATTER (ca. 1640-1708)

Fra 1683/84 var Jens Jensen Yde fæstegårdmand i Stagstrup by og sogn, hvor han havde giftet sig til gården.

Jens Jensen Yde var født ca. 1661 antagelig på Mors som søn af Jens Jensen og hustru Mette Christensdatter, der begge døde hos sønnen i Stagstrup.

Han Jens Jensen Yde døde 1731 i Stagstrup, begravet 15. august i sin alders 80. år.

Som Jens Jensen af Sundby blev han gift 1684 i Stagstrup, trolovet 21. oktober (20. trinit.) 1683 og viet 2. Januar 1684, med (enken) Maren Madsdatter af Stagstrup.

Hun var blevet gift første gang 1668/72 uvist hvor med enkemanden Mads Knudsen i Stagstrup. Maren Madsdatter, der efter dødsalderen var født ca. 1640, var datter af den Kirsten Christensdatter, der som "Mads Knudsens kones moder" døde i Julen 1681 i Stagstrup, hvor hun blev begravet 3. Januar 1682 (uden aldersangivelse). En bror til Maren Madsdatter var vel den Christen Madsen, der i 1672 og 76 boede i henholdsvis Stagstrup og Sned sted, da han var fadder til Marens børn.

Hun Jens Jensen Ydes hustru af Stagstrup Maren Madsdatter døde 1708, begravet 8. Juli i sin alders 68. år mindre 1 måned og nogle dage.

Mads Knudsen, der var født omkr. 1640(?), døde 1683 i Stagstrup, begravet i april. Han var blevet gift første gang 10. september 1665 (16. trinit.) i Stagstrup med Maren Nielsdatter, der døde 1668, begravet 4. Juni (uden aldersangivelse). Derpå blev Mads Knudsen gift anden gang 1668/72 med Maren Madsdatter, der altså i sit andet ægteskab blev stammor til Yderne fra Stagstrup.

Børnene fra disse ægteskaber var: Mads Knudsen og Maren Nielsdatters søn:
1 Poul Madsen, 1667 1747, bosat i Abildgård i Grurup sogn. Gift med Maren Mogensdatter, død 1712. Mads Knudsen og Maren Madsdatter fik børnene:
2 Maren Madsdatter, født 1672, død samme år.
3 Maren Madsdatter, født ca. 1674, død 1727. Gift første gang 1705 med Mads Nielsen, født 1660 i Skjoldborg, død 1711 i Stagstrup, hvor han var selvejergårdmand; han var søn af Niels Jespersen, bosat i Skjoldborg og senere i Stagstrup, og hustru Anne Laursdatter. Gift anden gang 1712 med Mads Ovesen, ca. 1674 1729, der overtog gården i Stagstrup. Maren Madsdatters yngre halvbror Mads Jensen Yde nævnes 1711, 1717, 1727 og 1732 (1) som formynder for Marens ældste søn Niels Madsen, født 1706, der i 1732 var i Aalborg og udtrykkelig kaldte Mads Yde for sin morbror.
4 Gertrud Madsdatter, født 1676, død samme år.
5 Gertrud Madsdatter, 1678 1763. Gift 1701 med Niels Nielsen, ca. 1667 1719, gårdmand i Stagstrup.
6 Anne Madsdatter, født ca. 1679, død 1690 (måske identisk med søsteren Karen).
7 Karen Madsdatter, født 1680 (måske den Anne, der døde 1690?).
Jens Jensen Yde og Maren Madsdatter fik kun:
8 512/481 Mads Jensen Yde, født 1685/86.

Jens Jensen Yde overtog ved giftermålet 1683/84 den halvdel af præsteembedets anneksgård i Stagstrup, som Maren Madsdatters første mand Mads Knudsen (2) havde haft i fæste. Hele anneksgården nr. 24 i Stagstrup, hvoraf Simon Thomsen, død 1704, havde den anden halvdel i fæste, fik ved matrikuleringen 1688 (3) sit hartkorn forandret fra 8 tdr. 4 skpr. til 10. tdr. 3 skpr. 1 fjkr. 1 alb. Gårdens gamle hartkorn på 8 1/2 td. var i 1664 (4) udregnet efter den årlige landgilde på 8 tdr. byg og 1 svin til præsten, samt 8 tdr. havre til herregården Irups ejer.

I 1690 (5) oplyste sognepræsten bl.a., at der ved hele anneksgården, der bestod af tre huse, nemlig en råling, en lade med en stald ved enden og et fæhus, årligt blev sået 10 tdr. byg, 1 td. rug og 20 tdr. havre. I korntiende svarede fæsterne Jens Jensen og Simon Thomsen tilsammen 5 tdr. korn.

Udover de godt 5 tdr. hartkorn af anneksgården, hvoraf sønnen Mads Yde i 1704 giftede sig til fæstet af den anden halvdel med Simon Thomsens enke, drev Jens Yde endnu et par gårdsparter i Stagstrup. Sammen med Mads Knudsens enke overtog han 1683/84 fæstet af halvdelen af gård nr. 14 i Stagstrup (6), der ved matrikuleringen 1688 (7) fik det sam lede hartkorn forandret fra 6 1/2 td. til 3 tdr. 5 skpr. 3 fjkr. 2 alb., hvoraf Jens Yde altså drev 1 td. 6 skpr. 3 fjkr. 2 1/2 alb. hartkorn.  Gården var en såkaldt kirkegård, idet gårdens bondeskyld (3 tdr. 3 skpr. 2 fjkr. 1 1/2 alb. hartkorn) tilhørte Stagstrup kirke, mens herligheden (2 skpr. 1 fjkr. 1/2 alb. hartkorn), tilhørte privatpersoner. Af kirkens regnskab (8) fremgår, at Jens Jensen og Christen Madsens enke Anne Pedersdatter i årene 1687 91 tilsammen svarede 6 tdr. byg til kirken. 1695 havde salig Anne Pedersdatters halvdel været øde i et år, mens Jens Jensen kun havde afleveret 2 tdr. af sin halvdels 3 tdr. korn. 1697 og 98 nævnes Jens Jensen Yde som svarende 3 tdr. byg af sin halve gård.

Vise landsdommer Christian Helverskov til Irup og Oland købte ved skøde af 20. Juni 1694, læst 26. Juli (9), af Christen Jensen Falkenberg i Viborg herligheden af den gård (nr. 14) i Stagstrup, som Jens Jensen Yde og Anne Pedersdatter havde i fæste; deres årlige afgift af herligheden var et skov svin og 4 tdr. havre. Denne gård, hvoraf de nævnte fæstere Anne Pedersdatter og Jens Jensen i 1690 svarede 1 td. 2 skpr. i årlig korntiende til præsten (10), blev først i 1700-tallet fæstet af Bjørn Hansen i Sundmølle og senere af Christen Laursen Kirk.

I 1690 var Jens Jensen og Anders Nielsen sammen fæstere af en gård, hvoraf de årligt svarede 2 tdr. i korntiende til præsten. Denne gård må vist være nr. 20 i Stagstrup, der i 1688 (11) var fæstet af Søren Madsen, da hart kornet blev sat til 3 tdr. 3 skpr. 1 alb. Gård nr. 20 angives i 1694 at være øde, men tidligere beboet af Søren Madsen Malle, da Peder Madsen i Lemvig ved skøde af 24. Juli 1694, læst 2. august (12), solgte den til herredsfoged i Hassing herred Villads Poulsen, forpagter af Kovstrup. Ved herredsfoged Villads Poulsens død 1704 i Gammelbygård i Grurup (13) var ''derpå ingen bygninger, uden en lade af 2 gulve og 1 lo og ej videre", men Jorden var fæstet af Jens Jensen Yde; gården vurderedes til 101 rdlr. 3 mk. 12. sk. Senere i 1700 tallet kom gården under Oland og fæstedes af Søren Chris tensen.

Noter:
1 Skifte 1711 efter Mads Nielsen i Stagstrup i Dueholm, Ørum og Vestervig amters skifteprotokol 1705 20, B.l.A 129,fol.154(sp.158b), skifte 1717 efter sønnen Mads Madsen, samme protokol, fol.l98, skifte 1727 efter Maren Madsdatter, samme 1720 27, B.l.A 130,fol.220b, samt skifte 1732 efter sønnen Mads Madsen, samme 1728 39, B.l.A 131,fol.240.
2 Dueholm, Ørum og Vestervig amters matrikel 1680, Z.6 l,fol.106, samt ekstrakten 1686 87 af landmålingen for Hassing og Refs herreder i Rlborg Stift Amts arkiv, B.O.C 17.
3 Dueholm, Ørum og Vestervig amters matrikel 1688, Z.9 13,fol.131, samt de to afskrifter af samme, Z.10 1 og 2, henholdsvis fol.75 og 133b.
4 Dueholm, Ørum og Vestervig amters matrikel 1664, Z.5 3,fol.180b.
5 Stiftsbogen 1690 i Aalborg bispearkiv, C.1 293.
6 Begge de i 2 nævnte kilder (Z.6 l,fol.105b).
7 Kilde 3, henholdsvis fol.131, 74b og 133.
8 Hassing herreds kirkeregnskaber 1685 1720 i Aalborg bispearkiv, C.1 755.
9 Viborg landstings skøde og panteprotokol 1693 94, B.24 658,fol.379.
10 Kilde 5.
11 Kilde 3, henholdsvis fol.131, 75 og 133b.
12 Kilde 9, fol.418b.
13 Dueholm, Ørum og Vestervig amters skifteprotokol 1699 1704, B.l.A 128, fol.256 (261b).
 

1024/965 WILHELM SCHMIDT (ca. 1636-1698)

1024/966 KIRSTEN SØRENSDATTER RAVN (ca. 1642-1710)

I 1666 var Wilhelm Schmidt barber i Skanderborg, hvorefter han blev regimentskirurg eller feltskær; i 1670'erne var han med sin familie delta ger i felttoget til Pommern i den såkaldte Skånske krig 1675-79. Fra senest 1679 bosatte han sig som barber, bartskær og praktiserende kirurg i Aalborg, hvor han forblev til sin død. Fra senest 1683 boede han i sin egen gård i Bispensgade.

Vilhelm eller Willum (Willom, Willem), som han til daglig kaldtes var født ca. 1636 (måske 12. juni 1636) ; hans efterladte bogsamling tyder afgjort på, at Schmidt var tysk af fødsel.

Wilhelm Schmidt, bartskær, døde 1696 i Ålborg og blev begravet 15. februar i Budolfi kirke, 61 år 8 måneder 3 dage gammel.

Han Wilhelm Smit, barber i Skanderborg fik 11. oktober 1666 (1) kgl. bevilling til at måtte vies uden foregående trolovelse og lysning til Kirsten Sørensdatter; bevillingen var udstedt til Sjællands biskop Hans Svane, hvor for vielsen antagelig fandt sted i København kort efter.

Kirsten Sørensdatter Ravn, Raun eller Raffn var født ca. 1642 i København som datter af Søren Hansen Ravn (Raffn) og hustru. Som ung pige holdt Kirsten Sørensdatter kristenhuen i 1664, da hendes søstersøn Niels Johansen (Asch?) blev døbt i Vor Frue kirke.

Kirsten Sørensdatter, salig Willem Schmits bartskærs (efterleverske), døde 1710 i Ålborg og blev begravet 25. april i Budolfi kirke, 68 år gammel; dødsdatoen var ifølge skiftet 18. april.

Kirsten og Wilhelm Schmidt fik syv levedygtige børn; de fire yngste var født i Aalborg og til dem sørgede forældrene for fine faddere. Både biskop Mathias Foss og efterfølgeren Henrik Bornemann, samt medlemmer af deres familie nævnes som faddere, men bispegården lå også lige over ga den. Desuden sognepræsterne ved både Budolfi og Vor Frue (Ramløse og Reen berg) eller deres hustruer, et par af rektorerne ved katedralskolen, en af byens borgmestre og et par rådmænd nævnes. Desuden dr. Niels Jespersen og hustru, som vel var Schmidts konkurrent/kollega i byen. Børnene var:
1 512/483 Wilhelm Schmidt, født 1670/71 i Skanderborg.
2 Clemens Schmidt (2), født 1670/71 i Skanderborg, tvilling med 1, død 1723 i Bergen, student 1689 fra katedralskolen i Aalborg, cand. teol. 1691, mag. 1696, sognepræst i Hårlev og Himlingøje på Sjælland 1696 1716, provst i Bjæverskov herred fra 1709, samt biskop i Bergen 1716 23. Gift 1697 med Dorothea Marie Giessing, død 1746.
3 Christopher Otto Schmidt (3), født 1676 i Pommern(?), død efter 1710. Han blev student 1699 fra Aalborg, hører i Sæby 1700 01, baccalaur 1702 og nævnes 1704 som fadder hos Wilhelm i Thy; han boede 1710 i København
4 Søren Schmidt (4), født 1679 i Aalborg, død efter 1711. Han blev student 1699 fra Aalborg, baccalaur 1700, hører i Slagelse 1700 og 1701, hører og kantor i Aalborg 1704 11.
5 Jørgen Schmidt (5), 1681 1755(?), student 1702 fra Aalborg, nævnes 1705 som fadder hos Wilhelm i Thy, opholdt sig i 1710 som hører i Christians sand i Norge og var fra 1729 kapellan i Fåborg og Djernisse på Fyn til 1741, da han blev afsat. Gift med Pouline Bloch, født 1700, datter af Hans Andersen Bloch, sognedegn Trøstrup Korup og Ubberud, senere sognepræst ved Sankt Knuds kirke i Odense, og hustru Karen Nielsdatter.
6 Anne Schmidt, 1686 1761 (6). gift 1703 med Gottfried Ludvig Thym (Thim), død 1746, regimentsfeldskær og kirurg i Ålborg fra i702.
7 Christian (døbt Christen) Schmidt (7), 1689 1758, student 1708 fra Aalborg, opholdt sig 1710 i Christianssand i Norge, byfoged i Aalborg 1717 29 og derpå prokurator sst. Gift første gang 1719 med Martha Hofmester, ca. 1692 1719. Gift anden gang 1722 med Ida Margrethe Hybertz, 1702 1776, datter af Jacob Otto Hybertz, købmand og rådmand i Aalborg, og hustru Mette Gregers datter Garver.

Wilhelm Schmidt (Schmit) var ved giftermålet 1666 barber i Skanderborg, hvor han snart efter fik ansættelse som regimentskirurg (8). Da den danske hær under den såkaldte Skånske krig 1675 79 i efteråret 1675 besatte det dengang svenske landskab Pommern (nordlige Østtyskland) fulgte regimentsfeltskæren med sammen med familien; og tvillingsønnerne Clemens og Wilhelm fik deres første skolegang i Lübeck og senere i Rostock. Her i Pommern fødtes vel parrets tredje søn Christopher Otto ca. 1676. Efter at Schmidt havde taget sin afsked fra hæren, flyttede han senest 1679 til Aalborg, hvor han boede i Budolfi sogn ved sønnen Sørens fødsel nævnte år.

Efter fuldmagt fra Mikkel Wittrup, dateret Årupgård 2. november 1683 og købekontrakt af samme dato, fremkom Iver Pedersen Vester 5. november samme år (9) på Ålborg byting og tog i hånd mester Wilhelm Schmit, barber og kirurg i byen, og tilskødede ham den ejendom i Bispensgade (på søndre side) mellem Mikkel Wittrups hovedejendom, som Jørgen Böhm beboede, og byfogeden Laurids Svendsen (Hvid)'s ejendom. Det nævnes, at ejendommen, der strakte sig ned mod klostret (Helligands kloster), på Wittrups foranstaltning havde fået vand indlagt fra åen (Vesterå, der krydsede Bispensgade vest for Jørgen Böhms iboende gård). Denne ejendom, nr. 19, udgør nu sammen med den vest for beliggende Böhms ejendom, nr. 21, henholdsvis østre og vestre halvdel af "Magasin Skjødt & Mouritzen" (1963).

Som ejer af huser 13 bindinger og 2 loft højt skulle Schmidt være en estimeret mand, hvad også de fine faddere kunne tyde på; men skifterne efter både ham og enken i henholdsvis 1698 og 1710 viser, at det stod skidt til hos den gode kirurg.

10. marts 1698 (10) afholdtes skifte efter den ærlige, agtbare, velfornemme og kunsterfarne, nu salige mester Wilhelm Schmit, fordum borger, kirurg og indvåner i Ålborgs Bispensgade, mellem hans efterladte hustru, den Gud  og dydelskende dannekvinde Kirsten Sørensdatter, hvis lavværge var Jacob Panck, og børnene:
1 Mag.. Clemmen Willumsen, sognepræst i Harlev.
2 Hr. Willum Willumsen, sognepræst i Harring.
3 Christopher Otte Willumsen i 21. år,
4 Søren Willumsen i 19. år,
5 Jørgen Willumsen i 17.år,
6 Christen Willumsen i 9. år, alle fire i den latinske skole i Ålborg.
7 Anne Willumsdatter i 12. år.
Boets effekter blev vurderet til 629 sldlr. 6 sk., hvortil der kom udestående fordringer til godt 36 sldlr.; men da passiverne bl.a. en del obligationer beløb sig til 948 sldlr. 2 mk. 2 sk., blev der intet at arve, men enken forblev dog i huset.
sldlr. mk. sk.
Selve ejendommen på Bispensgades sydside blev vurderet til 320 0 0
Kirurgens imponerende garderobe blev vurderet således:
1 sort klædes kjole med gammelt gråværk under 4 2 0
1 brun klædning, kjole og bukser 12 0 0
1 gammel brun klædes kjole med gammelt foer under 2 2 0
1 par violette skindbukser 1 2 0
1 par gamle sorte klædes bukser 0 1 0
1 blå stoffes brystdug 1 2 0
1 gammel rød bunden trøje med tinknapper 0 2 0
1 brun skindpels med tinknapper 0 3 0
1 gammel grå rejsekjole med lammeskinds underfoer 1 0 0
1 gammel grå stoffes kappe 3 0 0
1 gammel grå klædes kappe 1 2 0
1 par brune klædes halværmer med sølvgaloner 1 0 0
1 barchent kasket med små sølvgaloner omkring 2 0 0
1 par brune strømper 0 3 0
1 par grå islandske strømper 0 2 0
1 par brune do. 0 1 8
1 par trådstrømper 0
3 par lærreds strømper 0 2 0
1 sort hat med hattebånd 1 2 0
1 do. 0 3 8
1 do. 0 1 8
1 hattefoer 0 3 0
1 par gamle strømper 0 0 10
1 gammel rød klædes pramiselle 0 0 4
1 læder do. 0 0 6
1 gammel sort polsk lue med fløjlspuld 0 1 4
1 gammel do. 0 0 12
1 nathue med små sølvsnore på 0 1 8
1 stribet bostes(?) do. med nathat 0 2 0
1 hvid lærreds do. 0 1 0
1 gammel kattuns do. 0 0 4
1 blå og hvid trådskærf 0 2 0
1 foret nathue 0 0 12
4 kalotter, den ene ny 0 3 0
1par forede handsker 0 1 12
1 par sorte handsker 0 0 12
1 par hvides klædes forede vanter 0 0 12
1 par gamle sko o 3 0
2 par gamle do. 0 2 0
1 par gule safians tøfler 1 0 0
1 par gamle do. 0 2 0
Derpå følger afdødes arbejdsredskaber, samt hans våbensamling:
Den salig mands skærtøj og gevær:
1 skærfor med 4 rageknive, som tillige med huset er beslaget med sølv,
2 sakse, 1 spejl og 2 kamme 9 0 0
1 skærfor med messingbeslag og 2 knive 1 0 0
1 skærtaske med 2 rageknive 1 0 0
1 lancetfor med 6 lancetter og 4 sletter(?) udi
med åreladebånd til 2 0 0
1 bindtøj af messing med saks og nogle instrumenter udi 0 3 0
1 blik do. med nogle instrumenter i 0 1 0
1 gammel forbindkiste, beslagen med messing 0 0 6
1 Jern do. 0 0 10
1 lidet blikskrin med rum i til salve 0 0 8
1 fontenet lade 0 0 12
2 bensave 1 3 0
2 mundskruer 0 0 8
1 abeiser(?) 0 0 8
3 plasterspader 0 0 8
1 par bortisser(?) 0 1 0
4 tandtænger og 1 pilechan(?) 0 2 0
1 sprøJte med 3 rør 0 1 0
8 oliesten 0 0 12
1 messing tobaksdåsebog(?) 0 0 4
23 store firkantede flasker 1 1 12
4 store bouteillier 0 1 8
2 store og 2 små sylteglas 0 1 0
1 slump små glasflasker 0 0 6
1 stor del krukker 0 1 0
1 stort blåbroget hollandsk krus 0 0 8
1 skuffe med nye krukker 0 0 12
1 skuffe med nogle små glasflasker 0 0 8
1 liden sigte 0 1 0
1 kårde med sølvfæste og dasker 6 0 0
1 liden kårde med messingfæste 0 1 8
1 spanskrør med valbirksknap på 0 3 0
2 flindte fyrtøj 0 2 0
1 gøngebøsse 0 2 0
1 par fyrpistoler 0 2 0
1 stor elfenbensskaftet kniv med sølvring om 0 0 12
1 par hjortetaks knive 0 0 12
1 par elfenbens knive med nagler på skafterne 0 1 0
1 par sortskaftede knive 0 0 10
1 par hornskaftede knive med sølvringe 0 1 0
1 par hjortetaks foldeknive med sølvbeslag 0 1 0
1 par Jern foldeknive 0 0 12
1 elfenbens pennekniv 0 0 6
1 hollandsk sten skærebækken 0 0 8
14 træbøsser 0 1 1?

Den afdødes bogsamling bestod af 68 numre eller værker, hvoraf størstedelen var på tysk og omhandlede medicinske og kirurgiske problemer. Samlingen, der også indeholdt en del religiøse bøger, rummede tillige enkelte latinske værker, men kun få danske. Af de dyreste kan nævnes en tysk bibel til 1 sldlr., 1 tysk forklaring over evangelierne til samme pris, samt dr. Simon Paullis urtebog (på dansk), ligeledes til 1 sldlr. Denne urtebog (Flora danica) indeholdt tavler med de forskellige urter, samt forklarende oplysninger om urternes anvendelighed i medicinsk henseende.

I ejendommen nævnes der foruden patientstuen stuen til gaden, overstu en, kammer ved overstuen, samt selvfølgelig køkken og bryggers m.v. I stalden stod en gammel malkeko til 3 sldlr.

Enken underskrev selv skiftet som Kirsten, sl. Wilhelm Schmidts, men an vendte sin afdøde mands signet med våben. Øverst ses hjelmtegnet vesselhorn med seks oddet stjerne imellem flan keret af afdødes initialer W.S. Selve skjoldet prydes af en kugle, hvor under den seks oddede stjerne igen er anbragt; fra stjernen ligesom stråler to palmeblade(?) skråt op langs skjoldets sider.

På 30. dagen efter dødsfaldet afholdtes 20. maj 1710 (11) skifte efter den Gud og dydelskende matrone, salig Kirsten Sørensdatter Raun, afgangne mester Wilhelm Schmidts forrige kirurg her i staden (Aalborg) hans efterlever ske i Bispensgade, død 18. april. Arvingerne var de fem dalevende sønner Clemens, Christopher Otto, Søren, Jørgen og Christen Schmidt, datteren Anne, gift i Aalborg, samt den afdøde søn Wilhelms ni børn, to sønner og syv døtre. Ejendommen i Bispensgade, mellem byfoged Laurids Svendsens hovedgård på østre og Anders Christensen Farvers iboende ejendom på den vestre side, var 2 loft høj, 13 bindinger langt og strakte sig ned mod Klosterrenden; dens værdi blev sat til 300 sldlr. Af rum nævnes der: Salen over storstuen, salen, storstuen, lillestuen, gangstuen, svendenes stue, køkkenet og kælderen.

Den afdødes gangklæder blev vurderet således:.
sldlr. mk. sk
1 sort crepe de Corses(?) kjole og skørt 4 2 0
1 sort blommet taftes forklæde 0 0 4
1 brun saxes kjole, underforet med hvidt 1 2 0
1 hvid stribet trøje 0 0 12
1 brunt hjemmegjort skørt 0 1 0
1 grå do. 0 0 12
1 kattuns natmantel med trykket 0 1 8
1 sort flonels skørt(?) 1 0 0
1 gammel mårs muffe 0 0 8

Aktiverne vurderedes til 441 sldlr., men passiverne bl.a. obligationgæld fra mandens tid beløb sig til 774 sldlr. Boets ejendele blev stillet til offentlig auktion, hvor naboen, byfoged Laurids Svendsen købte ejendommen for 402 sldlr.; hele auktionen indbragte 538 sldlr., hvortil andre værdier kom, så de samlede aktiver kom op på 559 sldlr. 14 1/3 sk., men der kunne stadig intet blive at arve.

Noter:
1 Kancelliregistranter i Personalhistorisk Tidsskrift, 6 2, 1911, s. 271.
2 Ehrencron Müllers Forfatterlexikon, bd. 7, 1929, s. 246.
3 A. H. Nielsen: Embeds og Bestillingsmænd i Aalborg, 1879 80, s. 337, samt tillæg III, 15, Bircherods dagbøger i Personalhistorisk Tidsskrift, 9 3, 1930, s. 90 og 100.
4 Kilde 3a, Hundrups Lærerstanden ved Slagelse lærde Skole, 1861, s. 45.
5 Kilde 3a, Wibergs præstehistorie, bd. 1, 1870, s. 333.
6 Kilde 3a, s. 316 17 og 337.
7 Kilde 3a, s. 173, 338, samt tillæg II, 8.
Kilde 3a, s. 337, samt kilde 2.
9 Aalborg tingbog 1682 85, B.37 34,fol.85, samt Kr. Værnfelts af Bispens gades saga i Fra Himmerland og Kjær Herred, 1963, s. 11 12.
10 Originale skiftebreve fra Aalborg 1698, B.37 563,nr. 311. 11 Samme 1710, B.37 575,nr. 519.

1024/967 JOHAN NIELSEN (ASCH?) (født senest 1635-1698/1704(?)

1024/968 MAREN SØRENSDATTER RAVN (født senest 1640-1713)

Fra 1659 til 1690'erne var Johan Nielsen brygger på Vestergade i Vor Frue sogn i København.

Johan Nielsen, der ikke selv ses nævnt med tilnavnet Asch, hvorimod sviger sønnen Wilhelm Schmidt, se ane 10 11, altid nævner sin kone og svigerinde med tilnavnet Asch, var født senest 1635. Han må være den bryggersvend Johan Nielsen, der nævnes 6 april 1657 (1) som tjenende hos Anne, salig Hen rich Jensens i Brolæggerstræde i København; han var da forlover for sin brorsøn Jens Rasmussen, født på Christianshavn, der da kom i possementmagerlære for seks år. Efter dette havde Johan Nielsen altså en bror Rasmus, der i 1640'erne var bosat på Christianshavn. Brorsønnen Jens Rasmussen var vel identisk med den Jens Rasmussen, possementmager på Sankt Nicolaj kirkegård, der i 1673 nævnes som fadder hos Johan. Og Jens' bror den Thomas Rasmussen, possementmager i Hyskenstræde, der nævnes samtidig. Thomas nævnes for øvrigt også 166B som fadder til Johans søn Thomas, ligesom Sophie, Thomas Possementmagers i Hyskenstræde, i 1670 stod fadder til Johansdatter Else. Jens Rasmussen, possementmager, ejede 1681 1718 (2) den nuv. Østergade nr. 53 (Øster Kvarter 9l. nr. 27).

Johan Nielsen Brøger levede endnu 1698, men døde vel før 1704, da hans kone var flyttet til Thy.

Han blev gift senest 1660 med Maren Sørensdatter Ravn, der var fra København.

Hun var født senest 1640 i København som datter af Søren Hansen Ravn (Raffn) og hustru; dette anepar omtales som ane 42 43, idet ane 10 11 jo var søskendebørn.

Hun Maren Sørensdatter Ravn flyttede på sine ældre dage op til datteren Else i Thy, hvor hun nævnes 1704, 1705 og 1707 som fadder. Hun boede vel sammen med datteren Catrine Asch hos svigersønnen i præstegården Rosholm i Harring sogn; men da svigersønnen døde 1708, flyttede Maren vist til Harring by og sogn, hvor hun døde. Hun salig mag. Schmidts efterladte enkes moder døde 1713, begravet 9. december (uden aldersangivelse).

Maren og Johan Nielsen fik tolv børn:
1 Niels Johansen, født 1660.
2 Karen Johansdatter, født 1661.
3 Mette Johansdatter, født 1662.
4 Niels Johansen, født 1664; han var måske den barber Niels Johansen Ask, der i 1701 boede i København (3).
5 Jørgen Johansen, født 1665.
6 Joen Johansen, født 1666.
7 Thomas Johansen, født 1668.
8 Frederich Johansen, født 1669.
9 512/484 Else Johansdatter (Asch), født 1670,
10 Catrine Johansdatter (Asch), født 1672; hun nævnes 1695, 1704 og 05 som fadder hos søsteren Else i Thy.
11 Abraham Johansen, født 1673, tvilling med 12.
12 Sara Johansdatter, født 1673, tvilling med 11.

Johan Nielsen var som nævnt bryggersvend 1657 hos enken Anne, der drev sin afdøde mand Henrich Jensens bryggeri (4) videre i Brolæggerstræde (den øst lige halvdel af nuv. hus nr. 13). Som brygger erhvervede han sig 1659 (5) en bryggergård på Vestergade, nem lig Vester Kvarter nr. 232 (inkl. 142 og 143), der dengang lå mellem Vestergade og Ll. Sct. Clemensstræde; grunden ligger nu mellem Vestergade og Frederiksberggade vest for Kattesundet. Senere solgte han nr. 142 fra, men måtte efter dom af 9. Juni 1698 afstå ejendommen til Justitsråd Peder Worm, der videresolgte ejendommen 1702 til brygger Niels Christensen Fussing. I Københavns grundtakst 1661 (6) anføres Johan Nielsen Brøgers gård med to våninger vurderet til 500 dlr. 166& (7) vurderedes gården til 400 rdlr. Men desuden ejede Johan Nielsen en mindre ejendom Ll. Færgestræde til 250 rdlr.; han var vel også identisk med Johannes Nicolaj, brøgger, der da ejede en gård i Brolæggerstræde til 350 rdlr. (8).

15. marts 1671 (9) var Johan Nielsen, borger og brygger i København, forlo ver for læredrengen Niels Jensen fra Sdr. Halland, der da kom i murerlære. I en retssag mellem Johan Nielsen og Peder Resen, der blev pådømt ved Højesteret 27. november 1680, mistede han sit borgerskab og næringsbrev; men 15. Januar 1681 (10) blev Johan Nielsen, borger og brygger, benådet af kongen.

Gården på Vestergade blev i grundtaksten 1689 (11) nedsat fra 400 til 340 rdlr. I indkvarteringsmandtallet 1694 nævnes Johan Nielsen som ejer af ejendom men Vester Kvarter 232, der i 1701 nævnes som admiralitetsråd Peder Worms gård; i 1708 tilhørte den Niels Christensen Brøger og vurderedes til 350 rdlr. Bryggergården benævnes 1706 11 (12) som Niels Christensen Fussings gård, men tilforn Johan Nielsens.

Højesteretsdommen fra 1680 havde baggrund i de "frivillige tvangslån", som kongen og staten optog hos borgerne i anledning af Christian V's Skånske krig 1675 79.
1689 (13) holdt Peder Resen, præsident (overborgmester) i København, et møde med bryggerne om at formå dem til at yde 500 læster øl til søetaten. Ved denne lejlighed nægtede bryggeren Johan Nielsen at deltage, da han selv behøvede penge til sine børns skolegang, og kom derved i en strid med oldermanden, som Resen søgte at bilægge, idet han bad ham give denne hånden og bede om forladelse, men Johan Nielsen ved store eder og bander nægtede at gøre det, vendte sig om, murrede, bortløb og brugte adskillige ord som "djævelen farer udi den, der gør og beder om forladelse". Han blev nu stævnet på rådhuset for de penge, han ikke ville yde sammen med de andre, men han lagde sag an mod Resen, der tilbød ham forlig, hvis han ville bede ham og oldermanden om forladelse, og da han ikke ville, stillede Resen kun den betingelse, at han skulle forpligte sig til at være rolig i lavet og ikke genstridig til hans majestæts tjeneste, men han svarede: "Jeg skal før sætte 100 rdlr. derpå, før end jeg imod sådant mig tilføjet spot og uret skulle give gode ord og afved dertil". Han dømtes nu ved Højesteret til at have sin lavsrettighed forbrudt, mistet sit borgerskab, gøre præsidenten afbigt, betale processens omkostninger og give 100 rdlr. til Christianshavns kirke. 15. Januar 1681 fik han dog benådning på Resens forbøn, idet denne påtegne de hans ansøgning, at han med hånd og mund på rådstuen havde lovet herefter ikke at findes så uvillig og trodsig, som han hidtil havde været, og at det kunne fornemmes, at han havde fattet et bedre sind.

Noter:
1 Possementmagerlavets protokol 1634 1750, fol.353 (Landsarkivet),Anne, Henrik's i Brolæggerstræde nævnes som fadder 1660 ved det ældste barns dåb.
2 H. U. Ramsings Københavns Ejendomme 1377 1728, bd. 1, Øster Kvarter, 1943, s. 38.
3 Indkvarteringsmandtal, Frimands kvarter 68 (Stadsarkivet).
4 H. U. Ramsings Københavns Ejendomme 1377 1728, bd. 3, Snarens Kvarter, 1945, s. 59.
5 Samme, bd. 4, Vester Kvarter, 1945, s. 28.
6 Kjøbenhavns Diplomatarium v. O. Ilielsen, bd. 1, 1872, s. 743.
7 Grundtaksten 1668 i samme værk, bd. 2, 1874, s. 820 (samt s. 250 og 816).
8 Kilde 4, s. 66.
9 Murmesterlavets indskrivningsbog for mestre og lærlinge 1623 82,fol.213 (Stadsarkivet).
10 Kjøbenhavns Diplomatarium v. O. Nielsen, bd. 6, 1884, s. 766.
11 Samme, bd. 3, 1877, s. 692.
12 Politi og Kommersekollegiets memorialprotokol 1706 11, fol.572 (Stads arkivet).
13 Københavns Historie og Beskrivelse v. O. Nielsen, bd. 5, 1889, s. 118.


1024/969 ENEVOLD IBSEN (født før 1640, død efter 1704)

1024/970 BIRGITTE NIELSDATTFR (ca. 1633-1698)

Fra senest 1656 til efter 1680 var Enevold Ibsen tilknyttet godset Børglum kloster i Børglum sogn i Vendsyssel, hvor han fra senest 1665 var ridefoged, men omkr. 1677 forpagter. I 1688 var han forpagter af Restrup, hvorpå han fra senest 1697 til efter 98 var forpagter af herregården Hjermeslevgård i Tolstrup sogn i Vendsyssel. 1702 og 04 var han forpagter af Bangsbo ved Frederikshavn.

Enevold Ibsen, der var født før 1640, var af ukendt herkomst. Han var måske beslægtet med den senere adlede Thisted borgmester Enevold Nielsen Berregaard, hvis halvbrødre Poul Laursen på Hammelmose og Jacob Holm, præst i Saltum, begge nævnes 1697 1703 som faddere hos Enevold Ibsens svigersøn Anders Winther på Lundergård i Jetsmark sogn; disse halvbrødre var præstesøn ner fra Gøl.

Han Enevold Ibsen døde efter 1704, uvist hvor.

Han blev gift 1657/68 vel i Slagelse med enken Birgitte Nielsdatter, der var enke efter Christen Pedersen i Slagelse, død tidligst 1657; han be nævnes både som skomagermester og som borgmester, men om nogen af delene passer, vides ikke. Birgitte havde i dette ægteskab sønnen Niels Iversen Arrøe (Aarøe), 1656 1726, der fra 1680 var sognepræst i Tolstrup og Stenum i Vendsyssel (1).

Birgitte eller Birthe Nielsdatter, der var født ca. 1633, må bestemt antages at have været datter af en Niels Iversen med tilnavnet Arrøe eller Aarøe. Denne er ikke fundet, men må antages at have været bror til Christen Iversen Aarøe i Kolding, død 1659, der i 1639 (2) siges at være bror til Else Iversdatter, kaldet Kandgyder, død 1639; hun overlevedes af manden Thomas Kock. Christen Aarøe var vel far til Peder og Hans Christensen Aarøe, begge gift 1656 i Kolding. Ligesom Christen havde en søn Hans, må "broderen" Niels Iversen have haft sønnen Hans Nielsen Aarøe eller Arrøe, født senest 1625, død 1701 (3), der fra senest 1652 var købmand i Nykøbing på Mors, hvor han fra 1661 var rådmand og fra 1671 borgmester. Hans sønner Jacob og Laurids brugte begge navnet Aarøe eller Arøe. Birgitte Nielsdatters stærkt formodede bror Iver Nielsen omtales nedenfor

Birgitte Nielsdatter døde 1698 på Hjermeslevgård i Tolstrup og blev begravet 6. Juni, 65 år 6 uger gammel (indført i kirkebogen af sønnen, der jo var præst i Tolstrup).

Af hendes to ægteskaber kendes følgende børn:
1 Niels Iversen Arrøe (Aarøe) Christensen, 1656 1726, student fra akademi et i Sorø 1675, cand. teol. 1677, sognepræst for Tolstrup og Stenum menigheder fra 1680. Gift første gang 1681(?) med formandens enke Anne Pedersdatter (Brøndlund), 1654 1696, datter af Peder Andersen Randers, sognepræst i Øster Brønderslev og Hallund, og hustru Johanne Lauridsdatter. Anne var blevet gift første gang 1674 med enkemanden Jens Pedersen Husbond, ca. 1630 1680, præst i Tolstrup fra 1671. Gift anden gang 1697 med Anne Frandsdatter Hjort, 1681 1709, datter af Frands Lauridsen Hjort, sognepræst i Vrensted og Thise, og hustru Valborg Pedersdatter. Gift tredje gang 1712 med Katrine Jensdatter, ca. 1678 1758. Af hr. Niels' femten børn, hvis efterslægt ikke brugte Arrøe navnet, men kaldte sig Ifversen, var to af sønnerne kapellaner hos faderens halvbror Iver Enevoldsen.
2 Cathrine (Catarine) Enevoldsdatter, født 1668 på Børglum, død 1715 (4). Gift senest 1701 (5) med Andreas Aschenberg, ca. 1661 1724, sognepræst i Astrup, Rostrup og St. Arden fra 1688/90, samt fra 1700 provst i Hindsted herred. Han blev gift anden gang 1716 med Anna Groth, der anden gang blev gift med Christen Sørensen, foged på Villestrup.
3 Else Enevoldsdatter, født 1669 på Børglum.
4 Iver Enevoldsen (Burguldnus, Burgalanus), født ca. 1673, se ane 12 13. Hans tilnavn kunne tyde på, at han var født på Børglum, hvor faderen også efter den tid boede, men kirkebogen er forgæves efterset.
5 Peder Reedtz (Reetz) Enevoldsen, født 1670 75, uvist hvor. Han var vel opkaldt efter ejeren af Børglum kloster, kansleren Peder Reedtz og blev sammen med broderen Iver i 1691 immatrikuleret ved universitetet i København. Som mons. Peter Enevo1dsen nævnes han 1699 som fadder hos søsteren Karen, men som mons. Peiter Enevoldsen i Vadgård var han fadder 1701 hos broderen Iver, hvor han ligeledes nævnes 1712 og 13 med bopæl i Svenstrup og i 1717 uden bopæl. Peiter Enevoldsen fik en søn Enevold døbt 1714 i Malle kirke, hvor han vel boede i Svenstrupgård(?).
6 Karen Enevoldsdatter, født i 1670'erne(?), død efter 1721. Gift senest 1696 med Anders Winther, født senest 1670, død efter 1721; han var fra 1695 til efter 1703 (6) forpagter af Lundergård i Jetsmark sogn, der ejedes af Skeel'erne på Fussingø. I 1703 (7) købte han af Christian Ludvig v. Plessen til Fussingø gården Tolstrup Nørgård i Næsborg sogn, beboet af Jacob Christensen Ferslevs enke, på 9 tdr. hartkorn, samt en gård på 3 tdr. hartkorn i nabosognet Skarpsalling. I 1712 boede Anders Winther i Tolstrup Nørgård, da han var fadder hos svogeren Iver Enevoldsen, men 1721 var Karen og Anders Winther bosat i Malle, da de ligeledes stod fadder hos hr. Iver. Karen og Anders Winthers børn og efterkommere frem til 1789 nævnes i skiftet efter den barnløse datter Birgitte (8).
7 Emerendse(?) Enevoldsdatter, født omkr. 1680(?). Hun nævnes 1699 som fadder hos halvbroderen Niels Aarøe, ligesom hun vel var identisk med Ivers søster (uden navn), der 1697 og 99 var fadder hos ham, og som med bopæl i Vadgård 1711 var fadder sammen med Anders Winther af Tolstrup Nørgård hos degnen Nicolai Bølle i Malle.

Ved gennemgang af fadderlisterne i Børglum, Vejby og Furreby sognes kirkebog ses, at Enevold Ibsen eller blot Enevold på Klostret i tiden fra februar 1656 (dom. septuagesima) til marts 1667 nævnes mindst ti gange; i august 1665 anføres det, at han var ridefoged.
I samme tidsrum (til oktober 1663) enkelte gange sammen med Enevold  nævnes Iver Nielsen på Klostret og dennes hustru Else Jensdatter. Denne Iver Nielsen, skriver og ridefoged på Børglum kloster, havde 1661 lånt penge til godsejeren Hack Vind til Aggersborggård, hvorfor han 1662/63 (9) fik pant i gården Odde i Klim sogn, beboet af Anders Jensen Winther, samt endnu en gård.
Denne Iver Nielsen, der havde en overordnet stilling på godset Børglum kloster, der som krongods siden 1622 (10) var udlagt til underhold for hofmesteren eller forstanderen for akademiet i Sorø, sørgede vel for, at Enevold Ibsen på et tidspunkt mellem 1657 og 68 blev gift med søsteren Birgitte Nielsdatter, der blev enke i Slagelse tidligst 1657. I 1669 mageskiftede Frederik III godset Børglum kloster med kansleren Peder Reedtz, død 1674, hos hvem Enevold Ibsen fortsatte sin tjeneste. Da Enevold Ibsen lod en datter døbe 1668 nævnes blandt fadderne en ridefoged på Børglum, men der kan vel have været flere ridefogeder på en gang. 1670, 71, 76 og 79 nævnes Enevold og hustru flere gange med bopæl på Klos tret, når de stod faddere til sognets børn. Men deres egne børn er forgæves søgt døbt i pastoratets kirkebog. I 1670'erne synes Enevold Ibsen altså at have boet udensogns.
Men 1676 78 (11) var Enevold Ibsen forpagter af Børglum kloster, der da eje des af Peder Reedtz' uheldige søn Christian. Og 19. Juni 1677 (12) tiltalte Enevold Ibsen på Børglum på det stedlige her redsting Morten Andersen i Sandbakken i Vrensted sogn for at have drevet smugkro med ulovligt ølsalg og klammeri i pinsedagene. Endnu 1679 nævnes både Enevold og Birgitte Nielsdatter på Klostret som faddere i Børglum, hvor de vel endnu boede i 1682, da deres 14 årige datter Cathrine Enevoldsdatter nævnes som fadder.

I 1688 (13) angives Enevold Ibsen at have været forpagter på Restrup men om det er Lille Restrup i Rinds herred eller Store Restrup ved Nibe, altså begge i Himmerland, fremgår ikke da han 5. Juli 1688 på Holger Reedtz til Palsgård og Voergård hans vegne mødtes på Børglum med andre af søskende flokken Reedtz' repræsentanter; årsagen var en strid om fiskeriet i Ingstrup sø. I 1697 nævnes Enevold Ibsen som boende på Hjermeslevgård i Tolstrup sogn ved Brønderslev, da han stod fadder hos datteren Karen. Og mens han var forpagter af denne herregård, der lå i stedsønnen Niels' pastorat, døde Birgitte Nielsdatter 1698; Hjermeslevgård tilhørte amtmand Otto Skeel, der i 1696 (14) indlemmede den i stamhuset Birkelse.

Da Enevold igen 1702 var fadder hos Karen, boede han på Bangsbo ved Frederikshavn. Gården (15) tilhørte Henrik Bille, der i 1704 solgte den til Otte Arenfeldt til Knivholt. Endnu i 1704 var Enevold Ibsen forpagter af Bangsbo, da han ved skøde af 30. april 1704, læst 14. maj (16), til sin "kære svoger" Jens Pedersen Brøndlund, præst i Øster Brønderslev, solgte en gård på Kraghede i Øster Brønderslev sogn på 3 tdr. 3 skpr. 2 fjkr. 2 alb. hartkorn, som var beboet af Thomas Nielsen. Skødet blev til vitterlighed underskrevet af "min kære søn" Niels Iversen, præst i Tolstrup, og "min kære svoger" Peder Jensen Kjærulf i Øster Gjerndrup. Begge de kære svogre var nu kun svogre i vor tids forstand til den nævnte stedsøn.

Noter:
1 Wibergs præstehistorie, bd. 3, 1871, s. 349. C. Klitgaards Vendsysselske Præstefamilier, s. 295 300, samt Soraner biografier 1584 1737 v. Torben Glahn, 1978, s. 208 og 305. I edsprotokollen for præster og degne 1673 1771 i Ålborg bispearkiv, C.1 404,fol.74b, oplyser han selv, at han var født 1656, søn af borger Christen Pedersen og Birgitte Nielsdatter, der senere blev enke, hvorfor morbroderen Avonculus (onkel) Iver Nielsen tog sig af ham, der latiniseredes sit navn Nicolaus Ivari Arrhoensis. I et skø de fra 1704 kalder Enevold Ibsen ham "min kære søn", Viborg landstings skøde og panteprotokol 1702 05, B.24 668,fol.379b,
2 Kolding overformynderiprotokol 1631 70, Ofm.20 l,fol 6b.
3 Chr. Villads Christensen: Nykjøbing paa Mors 1299 1899, 1902, s. 199 201.
4 Wibergs præstehistorie, bd. 1, 1870, s. 124.
5 Hun og manden var 1701 faddere hos hendes bror Iver.
6 C. Klitgaards Hvetbo Herred, bd. 2, 1907, s. 437 38.
7 Skøde af 24.7.1703, læst 16.8., Viborg landstings skøde og panteprotokol 1702 05, B.24 668,fol.294b, samt fol.315, hvor han 30.10.1703, læst 18.10, lånte 450 rdlr. af præsten Johan Budtz i Hundslund; broderen Jens Winther, præst i Aby og Biersted, kautionerede.
8 Restrup skifteprotokol 1779 1825, G.208 2,fol.54.
9 Øster Hanherreds tingbog 1662, B.31.F 24,fol.88 (16.6.1662), samt Viborg landstings skøde og panteprotokol 1663, B.24 631,fol.80.
10 Traps Danmark, 5. udg., Hjarring Amt, 1960, s. 326 27.
11 Krigsstyrskat 1676 78 i Ålborghus m.fl. amters reviderede regnskaber i Rigsarkivet, afskrift v. H. Støvring Nielsen. 12 C. Klitgaard: Vrensted sogn, 1955, s. 64 65.
13 C. Klitgaards Hvetbo Herred, bd. 1, 1906, s. 19. 14 Kilde 10, s. 340.
15 Samme, s. 93.
16 Viborg landstings skøde og panteprotokol 1702 05, B.24 668,fol.379b.

 

1024/971 MATHIAS WILLUMSEN (ca. 1630- 1708)

1024/972 KIRSTEN JENSDATTER BLOCH (ca. 1630-1714)

Fra 1662 var Mathias Willumsen sognepræst i Strandby med bopæl i Vadgård, hvortil han i 1664 fik lagt Bjørnsholm og Malle. Fra 1677 til 96 var han tillige provst i Gislum herred; sine sidste år fra senest 1703 boede Mathias Willumsen i Malle. Han var født ca. 1630 i Blekinge som søn af lagmand Willum Thomsen og hustru Benthe Hansdatter Raffn (1).

Mathias Willumsen døde 10. september 1708 i Malle, 78 år gammel (2); han skal være blevet begravet 18. september i en af ham selv indrettet åben begravelse i Malle kirkes tårn (3).

Han blev gift vel 1662/64 med Kirsten Jensdatter Bloch, der var født ca. 1630 i St. Arden by og sogn, datter af Jens Sørensen Bloch, herredsfoged i Hindsted herred, og hustru Karen Jensdatter (4).

Hun døde som salig hr. Matthias Villumsens enke, madame Kirsten Bloch 1714 i Malle, hvor hun blev begravet 8. maj (uden aldersangivelse). 30. maj angives som 30. dagen efter dødsfaldet, mens Ignatius Becher fejlagtigt hæv der, at hun døde 14. april (5).

Kirsten og Mathias Willumsen fik fem levedygtige børn:
1 Villum (Vilhelm) Mathiesen Wagaard eller Wassard (6), født senest 1663/ 64, død 1711 i Stavanger i Norge. Han blev student 1682 og fik 1685 udgivet et skrift i København på græsk, hvor han bærer tilnavnet Wagaard efter fødehjemmet Vadgård; men i 1686 studerede han i Paris, hvor han forandrede navnet til Wassard, som han brugte 1691. Ved faderens død 1708 var han lavmand i Stavanger, men døde barnløs.
2 Jens Mathiesen (Wassard). Han var i 1708 regimentskvartermester og i 1714 krigskommissær; nævnes 1708 med tilnavnet Vassar.
3 Hans Mathiesen (Wassard), ca. 1673 1720; han underskrev sig 1708 med navnet Wasard. Han købte før 1708 Testrupgård i Testrup sogn ved Ålestrup (7), hvor hans enke Johanne Marie Christensdatter boede til 1751. Deres seks sønner, hvoraf to blev præster, førte slægtsnavnet Wassard videre, og fra dem stammer de nulevende Wassard'er.
4 Benthe Cathrine Mathiasdatter, død 1731(?). Gift senest 1699 med Hans Olesen Høyer (8), ca. 1665 1722, sognepræst i Skivum og Giver fra 1690, samt viceprovst fra 1705 og provst fra 1710 i Års herred.
5 512/486 Inger Marie Mathiasdatter, født senest 1675

Mathias Willumsen dimitteredes 1651 fra latinskolen i moderens hjemby Malmø, hvorpå han blev immatrikuleret på universitetet i København. I 1658 (9) efterfulgte han et par måneder faderen som landsdommer i Blekinge. men erstattedes af en svensker i forbindelse med freden i Roskilde, hvor Skåne, Halland og Blekinge blev afstået til Sverige. Vinteren 1658/59 skal han have opholdt sig i København og været aktiv ved stadens forsvar, hvor han skal have været med på voldene under svenskernes storm 11. februar 1659. I 1662 blev han udnævnt til sognepræst i Strandby i Vesthimmerland, hvor embedsboligen var gården Vadgård. Og da nabopræsten i Bjørnsholm og Malle døde 1664, lykkedes det for den unge og foretagsomme Mathias Willumsen at fa dette embede nedlagt og gjort til annekser under Strandby. Som begrundelse fremlagde han bl.a. et tingsvidne fra 1657, der oplyste om de meget dårlige forhold i Vadgård; som betingelse for indlemmelsen af de to sogne skulle hr. Mathias holde kapellan med bopæl i Ranum; kapellanen betjente Malle sogn alene, mens han og præsten i fællesskab betjente Bjørns holm sogn. Ignatius Becher, der fra 1799 var kapellan i nævnte embede, oplyste, at Mathias Willumsen var i sin tid en sjælden mand, af god stand og opdragelse, lærd, duelig, beleven, virksom og formuende, samt dertil agtet og elsket.
Ved sin ankomst til Vadgård gjorde han betydelige bekostninger på den forfaldne præstegård, som han så godt som ganske af nyt opbyggede, anlagde dens store have med mange træer, bade til frugt og hegn, lod grave ti fiskeparke omkring gården, hvilke næsten alle nu (1813) er tilmudrede, ja kappedes med hr. Niels Axelsen Juul til Bjørnsholm i at udtænke og forskønne de smukkeste anlæg. Og tilføjede Becher kostede og meget på præstegården i Ranum, hvor han desuden byggede to gadehuse og lagde til den, hvoraf det ene endnu er til (1813).

At Mathias Willumsen boede standsmæssig i Vadgård fremgår tydelig af hans oplysninger 1690 (10) til stiftbogen, hvor gården nøje beskrives. I nord lå stuehuset eller rålingen på 20 21 bindinger, med kviste i både nord og syd på henholdsvis 4 og 3 bindinger; huset havde 3 skorsten, murede vægge (altså med teglsten i stedet for lerklining) og jordkælder. Mod øst lå staldhus og hølade i forlængelse af hinanden med henholdsvis 9 og 14 bindinger. Mod syd den ny lade med gennemkørsel og porte, samt den gamle lade vesten porten med henholdsvis 6 og 7 gulve. Vesterlængen bestod af 17 nybyggede bindinger fæhus, samt 8 nybyggede bin dinger gæstehus med murede vægge, paneler, skorsten og jordkælder. Desuden et hus til fårene og ildebrændselet, samt endnu plankeværk for hele rålingen mellem forgården og staldgården, samt en nyopkastet brønd, alt vurderet til 1114 sldlr.

I Vadgård udfoldede der sig sikkert et herskabeligt liv; pastoratets her regård, godset Bjørnsholm, ejedes fra 1689 (11) af præstefruens søstersøn, den senere adlede Anders Kjærulf, 1662 1735 (12). Mathias Willumsen, der fra 1677 til 96 var provst i Gislum herred, havde råd til at låne penge ud, samt erhverve sig jordegods i nabolaget. Elsebeth Ulfeld på Bjørnsholm, enke efter Jesper Friis, havde omkr. 1660 lånt penge af både Anders Hansen og Isak Christensen, præster i henholdsvis Vadgård og Ranum; disse tilgodehavender på 200 300 dlr. havde Mathias Willumsen overtaget, hvorfor han 20. november 1667 (13) lod sig indføre over tage pant til ejendom i et par halvgårde i Overlade på ialt 8 tdr. hart korn. Ved skøde af 23. maj 1677 (14) købte provsten Mathias Willumsen Stistrup mølle i Fovlum sogn, beboet af Birgitte Nielsdatter, der årligt svarede en afgift på 26 tdr. rugmel os 1/2 td. ål, af ritmester Alexander Dresher på Dyrhovedgård på Sjælland. Ved skøde af 10. januar 1682, læst 16. august (15), handlede han gårde i Brøttrup i Malle sogn med Casper Christopher Brockenhuus til Sebberkloster. Og ved skøde af 30. november 1688, læst 12. december (16), købte han af Laurids Nielsens forpagter på Spøttrup, på arvingerne efter Marcus Kolblatts vegne to gårde i Malle, samt Østergård i Malle, beboet af Jacob Jensen.
Ved skøde af 19. marts 1690, læst 26. marts (17), købte han parter af gårde i Malle af Friderica Amalia Pentz til Kragelund.

Da svigersønnen Iver Enevoldsen, ane 12 13, senest 1701 overtog Vadgård, flyttede Mathias Willumsen og Kirsten Bloch til Malle, hvor hun 1703 og 06 benævnes henholdsvis af Malle og af Mallegård. Becher oplyste i 1813, at gården var den østerste gård i byen, som han  tillige med en smukt anlagt have ombyggede til en anstændig bolig.

Ved sin død 1708 ejede han 35 1/2 td. hartkorn; 9. oktober 1708 (18) påbegyndtes skiftet efter den velærværdige, hæderlige og vellærde, nu salig hos Gud hr. Mathiis Villumsen, fordum sognepræst for Strandby, Bjørnsholm og Malle menigheder og provst i Gislum herred, i hans stervbo i Malle mellem enken Kirsten Bloch, hvis lavværge var Abraham Martin Hviid, præst i Næsborg, og børnene:
1 Vellærde Villum Mathiisen, lavmand i Stavanger.
2 Sr. Jens Mathiisen Vassar, regimentskvartermester.
3 Sr. Hans Mathiisen til Testrupgård, der underskrev sig med navnet Wasard.
4 Bente Cathrine Mathiiesdatter, gift med Hans Høyer, præst i Skivum.
5 Den afdøde datter Inger Maries børn med hr. Iver Enevoldsen i Vadgård, nemlig Mathias, Enevold, Johanne Cathrine og Niels.
Gården, hvori der nævnes studerkammer, lillestue, dagligstue, storstue, gæs tekammer, forstue, det lille kammer derved, havekammer, samt kælder, bryggers m.v., var udstyret med godt og solidt indbo.
Af sølv nævnes:
sldlr. mk. sk.

1 stor kande, drevet på låget med M.V. KB.,70 lod 52 2 0
1 mindre do. med årstal 1667 og navn med
fulde bogstaver Albret Schade, 38 lod 28 2 0
l mindre do. med bogstaver I.C.A. K.0.D., 26 lod 19 2 0
1 drevet bæger med låg og 2 små, som er pantsat,
27 1/2 lod 20 2 &
l stort drevet fad, 23 lod 17 1 0
1 liden dreven ... , 4 lod 3 0 0
6 skeer med M.V. K.B. 1687 og 1 mindre do. med
A.N.S. 1681, 22 lod 1/2 qv. 16 2 0
1 liden skål, 3 lod 2 2 8
Den salig mands gangklæder:
1 polimettes præstekjortel 3 0 8
1 klædes do. 4 1 0
l gammel vendt do. 1 2 0
2 par klædes bukser 1 1 0
2 par strømper 0 1 8

Det var ikke klæder, den gode hr. Mathias samlede på, hvorimod hans bogsamling talte 169 numre eller værker.

Gården i Malle vist Mallegård var forsynet med en efter datiden imponerende besætning på 25 26 stude, 1 tyr, 5 kvier, 10 køer, 6 årings kalve og 2 andre kalve, 15 17 heste og føl, 1 hingst, 20 får, 10 lam og 11 svin. Foruden et hus i Løgstør og en enghave sst. ejede Mathias Willumsen jorde gods i Malle, Brøttrup og Ravnstrup med ialt 35 1/2 td. hartkorn, som ifølge skøde af 24. Juli 1708 var solgt til svigersønnen Hans Høyer, men endnu ikke betalt.

Ved de følgende skiftesamlinger 7. Januar og 3. Juni 1709, hvor skiftet sluttedes, gik handelen med svigersønnen tilbage; og jordegodset vurderes til 1869 sldlr. 14 sk., hvortil kom større summer, der var udlånt mod panteobligation. Efter at boet var gjort op, blev der godt 3838 sldlr. til deling mellem arvingerne, hvoraf enken tilkom halvdelen med 1919 sldlr., hver af sønnerne 478 sldlr. og hver af døtrene 239 sldlr.

30. maj 1714, som var 30. dagen efter dødsfaldet, afholdtes skifte (19) efter Kirsten Bloch i Mallegård, hvis arvinger var:
1 Jens Mathiesen, krigskommissær.
2 Hans Mathiesen til Testrupgård.
3 Benthe Cathrine Mathiesdatter, gift med Hans Høyer.
4 Den afdøde datter Inger Maries børn med Iver Enevoldsen, nemlig Mathias, Enevold, Johanne Cathrine og Niels.
Hun var stadig ejer af 17 tdr. hartkorn, samt bl.a. en del af sølvtøjet og en guldkæde på 3 lod 1/2 qv. til 37 sldlr. 2 mk. Skiftet sluttedes 11. Juni 1714, hvor aktiverne blev optalt til 1537 sldlr. og passiverne til 241 sldlr., hvorfor der blev 1295 sldlr. til deling; der blev altså godt et par hundrede sldlr. til hver af døtrene og det dobbelte til sønnerne.

Noter:
1 Wibergs præstehistorie, bd. 3, 1871, s. ¨04 05, stiftsbogen 1690 i Viborg bispearkiv, C.2 99,fol.952, hvor han omtales som exx nobili Forbo siorum scoticorum Familia, legiferi Blehingioni filius, og A. C. Nielsens opl. om Vadgård i Himmerland i Jyske Samlinger, 2 3, 1899 1900, s. 419ff, samt Ignatius Bechers opl. til Farstrup og Axelsens Dagbøger, 1813, s. 260ff, Christen Sørensell Testrups Rinds herreds krønike fra ca. 1730 i jyske Samlinger, 1 2, 1868 69, s. 70, C. Klitgaards Bidrag til Familien Willumsens (Wassards) historie, i Personalhistorisk Tidsskrift, 6 2, 1911, s. 219 23, og endelig Th. Hauch Fausbølls Slægten Wassards Oprindel se i samme værk, 8 6, 1927, s. 253 57.
2 Bircherods dagbog i Personalhistorisk Tidsskrift, 9 4, 1931, s. 171, hvor han fejlagtig angives død i Vadgård.
3 Kilde 1, Ignatius Bechcrs opl., s. 262; i vort århundrede skal ligene af hr. Mathias og hustru være flyttede til kirkegården.
4 Aage Brask: Niels Bloch i Rold og hans nærmeste Slægt, 1947, s. 70.
5 Skiftet i Slet herred gejstlige skifteprotokol 1690 1776, C.17.B l,fol. 167b, samt Becher i kilde 3 (og 1), s. 262.
6 Ehrencron Müllers Fortatterlexikon, bd. 8, 1930, s. 388, samt Jyske Sam linger, 3 2, 1899 1900, s. 426.
7 Traps Danmark, 5. udg., Viborg amt, 1962, s. 276.
8 Wibergs præstehistorie, bd. 3, 1871, s. 97.
9 Nævnes i en note til Christipher Cronholms Blekings Beskrivning, 1976, s. 68, samt jyske Samlinger, 2 3, 1899 1900, s. 420.
10 Stiftsbogen i Viborg bispearkiv, C.2 99,fol.952 53 og 955 56.
11 Traps Danmark, 5. udg., Ålborg amt, 1961, s. 1188.
12 Kilde 4, s. 52 55, samt C. Klitgaard: Kjærulfske Studier, 1914 18, s. 162 65.
13 Viborg landstings skøde og panteprotokol 1667 68, B.24 640,fol.208b og 210.
14 Samme 1677 78, B.24 645,fol.70.
15 Samme 1681 82, B.24 648,fol.440b.
16 Samme 1687 88, B.24 652,fol.299b.
17 Samme 1689 90, B.24 653,fol.265b.
18 Slet herreds gejstlige skifteprotokol 1690 1771, C.17.B l.
19 Samme, fol.167b.

 

1024/973 JACOB WILLUMSEN DICHMAND/DEICHMANN (ca. 1646-1698)

1024/974 MARGRETHE ROSENMEJER (ca. 1656-1697/98)

Fra 1673 til sin død 25 år senere i 1698 var Jacob Willumsen Dichmand eller Diechmann sognepræst i Høje Tåstrup mellem Roskilde og København.

Han var født ca. 1646 i Malmø, søn af købmand og rådmand Willum Efvertsen Dichman og hustru Karine Pedersdatter (1).

Hr. Jacob døde 1698 i præstegården i Høje Tåstrup antagelig oktober, ca. 52 år gammel.

Efter at Jacob Dichmand 17. Juli 1674 (2) havde fået kgl. bevilling til vielse uden trolovelse og lysning, blev han gift 30. Juli samme år med Margrethe Rosenmeyer eller Rosenmeier; i den anledning havde N. Smidt forfattet bryllupsvisen "En liden Scena, hvor Amor setter i Rette".

Hun var født ca. 1656 i København som datter af storkøbmanden Carl Rosenme jer og hustru Anne Pedersdatter (3).

Margrethe Rosenmejer døde antagelig sidst på året 1697, hvor der 12. Januar 1698 blev afholdt skifte efter hende (4).

Dette ægtepar fik femten børn, men kun 6 7 var levedygtige:
1 Margrethe Deichmann, født 1675, død 1758 barnløs(?) i Asferg ved Randers (5). Gift tidligst 1691 med enkemand Anders Hansen Juul (Julius), ca. 1668 1728, sognepræst i Stenmagle og Stenlille på Sjælland fra 1685. Han var søn af Hans Hansen Juul, sognepræst i Kjells Nöbbelöf og Felestad i Skåne, og hustru Johanne Andersdatter Siin; Anders havde først været gift med Ingeborg Jacobsdatter, ca. 1635 1691 (6).
2 Villum D., født 1676, død straks samme dag.
3 Karen D., født 1677, død som barn.
4 Carl D., født 1678, død som barn.
5 Villum D., født 1679, død 1682.
6 Et dødfødt barn 1680.
7 512/487 Peder Deichmann, født 1682
8 Anne (egl. Ane) Deichmann, født 1684, død 1742 ved Sallingsund i Nautrup sogn i Salling. Gift senest 1715 med Christian Rohde eller Rhode, ca. 1695 1763; han op holdt sig 1735 i Blære i Himmerland, da han overtog kroen "God aften" ved Sallingsund, hvor han døde som kgl. priviligeret kromand og selvejer og blev begravet i Sæby kirke (7). Anne og Christian Rohde, der efter hendes død blev gift med Anne Hald Overgaard, fik fem levedygtige børn.
9 Engel Deichmann, født 1685, død 1754 i præstegården i Hem i Salling; hun var ugift og arvedes af sine søskende og deres efterkommere (8).
10 Karen Deichmann, født 1687, død 1760 i Hem, begravet i Dølby kirke.
Gift med Johannes Assels (9), 1684 1765, søn af Gravers Assels, sognepræst i Ø. Og V. Assels på Mors, og hustru Mette Budtz; Johs. Assels var amanuensis hos sin tilkommende kones fætter biskop Bartholomæus Deichmann i Viborg, hvorpå han fra 1712 var præst i Hem, Hindborg og Dølby sogne, samt 1727 38 provst i Hindborg herred. Karen og Johannes Assels efterlod sig fem døtre.
11 Villum Deichmann, født 1688; han døde før 1754 i Råsted sogn ved Randers, hvor han havde været birkeskriver ved Dronningborg rytterdistrikt. Han var gift og havde fire levedygtige børn, nemlig en søn Friderich og tre døtre, hvoraf en var gift med birkedommer Niels Madsen ved Clausholm (10) .
12 Edvard D., født 1690, død som barn.
13 Carl D., født ca. 1692, død 1698. Elisabeth Deichmann, født 1694. Hun døde i København før 1754 og efterlod sig et par døtre, samt sønnerne Anders Julius Hjort, student, og Jacob Hjort, der begge opholdt sig i Taadrup(?) præstegård på Falster 1754.
15 Edvard (eller Evert) Deichmann, født ca. 1695.
Han døde som ung student og var vel den Edvard Deichmann, 19 år, der blev student 1715 og baccalaur 1716 (11).

Jacob Willumsen, der selv stavede slægtsnavnet Dichmand eller Dichmannn, var om nævnt født ca. 1646 i Malmø og blev forældreløs som dreng, idet faderen og moderen døde i henholdsvis august 1648 og marts 1649. Jacob og hans fire søskende kom vist alle til København, hvor slægtninge tog sig af deres opdragelse; vel nærmest mosteren Margrethe Pedersdatter, død 1652, der var gifted den ansete borgmester Find Nielsen (Trellund), død 1663 (12).

I 1666 lod Jacob sig fra Frue skole i København immatrikulere ved universitetet som Jacobus Wilhelmi Dichmand (13); efter at have taget teologisk embedseksamen skal Jacob i 1673 have studeret Jura i København, men samme år til trådte han embedet som sognepræst i Høje Tåstrup ved Roskilde 16. Juni (14) efter Søren Glud, der var blevet biskop i Viborg. Jacob Dichmand flyttede altså i 1673 ind i den præstegård, hvor hans forgænger i februar 1658 havde måttet lægge hus til de indledende fredsforhandlinger med svenskerne, der endte med, at Danmark for evigt mistede Jacobs hjemstavn Skåne; en lille del af denne præstegård, nemlig et stykke træ med indskrift fra den lade, som Søren Glud byggede 1668, findes endnu bevaret i en glasmontre i Høje Tåstrup kirkes våbenhus (15).

Efter 23 24 års ægteskab mistede Jacob Deickman sin hustru Margrethe Rosen meyer, efter hvem der afholdtes skifte 12. Januar 1698 (16), så hun var vel død sidst på året 1697. Ægteparrets ni børn blev anført således:
Peder D., 16 år, 2 Willum D. i 8. år, 3 Carl D., 6 år, 4 Ewert D., 2 år, 5 Margrethe D., gift med hr. Anders Juul, præst i Stenmagle, 6 Anna D. på 14. år, 7 Engel D., 10 år, 8 Karen D., 9 år, 9 Elisabeth D. på 4. år.

Men knap et år efter afholdtes der 13. december 1698 skifte efter Jacob Deik man, hvis bo var blevet registreret 17. oktober (17). Sønnen Carl var død i mellemtiden, men de øvrige børn var:
1 Peder D., 18 år, hvis kurator var svogeren Anders Juul.
2 Willum D., 10 år, hvis formynder var faderens frænde Laurids Bartholomæussen, borger og handelsmand i København.
3 Edvard D., 3 år, hvis formynder var svogeren Anders Juul.
4 Margrethe D., gift med nævnte Anders Juul.
5 Anna D ., 15 år, hvis formynder var faderens svoger Johs. Schrøder, kapel lan i Helsingør.
6 Engel D., 13 år, hvis formynder var sr. Willum Deichmann på Avnsøgård (en fætter?).
7 Karen D., 12 år, hvis formynder var mag. Bartholomæus Deichmann (den senere biskop, Karens fætter og gift med hendes moster).
8 Elisabeth D. på 5. år, hvis formynder var faderens successor mag. Jens Laasbye.

Skifterne efter begge ægtefællerne er både lange og indviklede, hvortil kom retssager om afdødes brorbørns arv m.v. Men præsten i Høje Tåstrup var ikke fattig. Følgende sølv og guldsager vurderedes i Januar 1698:

Guld: sldlr. mk. sk.
1 taffelring 42 0 0
1 safirsring med 6 små diamanter 48 0 0
3 amalerede skjorteknapper med 10 sten 32 1 0
1 liden guldkæde, vog 4 lod mindre 1 ort 50 1 0
172 2 0
Sølv:
1 forgyldt kande, vog 90 lod 78 3 0
1 hvid do., vog 86 lod 1 qv. 51 1 3
5 sølvbægre, 78 lod 2 qv. 58 3 8
2 store do., 34 lod 2 qv. 25 3 8
1 præsenter tallerken med 3 tumle bægre, 31 lod 23 1 0
2 sma salsirkner, 18 lod 3 qv. 12 3 9
2 drevne fade, 24 lod 16 2 0
1 lidet forgyldt bæger, 3 1/2 lod 2 2 8
1 forgyldt pollach, 15 lod 1 qv. 10 1 15
8 aflange skeer, 32 lod 24 0 0
8 do., 26 lod 2 qv. 18 0 14
330 3 1
Af rede penge nævnes 228 0 0
Følgende obligationer nævnes som udestående fordringer:
Anna, sal. Christen Nielsens af 11. Juni 1694 800 0 0
Et års rente 40 0 0
Peder Jensen Bruun i Frederiksborggade i København af 10. maj 1697 400 0 0
Et års rente 20 0 0
Efvert Deickmans af 15. marts 1697 150 0 0
Et års rente 7 2 0
Albert Deickman 206 0 0
1623 2 0
Desuden ejede præsten jordegods for
nemlig 1 bondegård i Valby i Tåstrup sogn på 19 tdr. hartkorn, beboet af
Anders Andersen, 1 gård i Tåstrup på 13 tdr. mindre 1 skp. hartkorn, beboet
af Anders Jensen, ialt 32 tdr. 3 skpr. Hartkorn.
1942 2 0
Boets aktiver beløb sig til 5985 3 14
Dertil kom dog endnu en obligation, udstedt af assessor Muhle, men der førtes retssager om den. 1500 0 0
Renter deraf 275 0 0

Ialt 7710 3 14
Der senere forhøjedes til 8063 3 13
Men passiverne bl.a. 4500 rdlr., som
brorsønnen Edvard Deichmann sagsøgte
præsten for beløb sig til 4738 0 0

Til deling blev der 1584 3 13

Ved skiftet 13. december 1698 efter Jacob Deickman blev f.eks. den afdødes bibliotek vurderet til 1044 sldlr., men på auktionen solgt for 1188 sldlr. Det oplystes, at hr. Jacob havde været kurator for brorsønnen Albert (vist fejl for Edvard) Deichmann, der ved Højesteret havde fået farbroderen dømt til at betale sig 6785 sldlr. 5 sk.
Så da aktiverne beløb sig til 7831 sldlr. 1 mk. 10 sk., blev der 1046 sldlr. 1 mk. 5 sk. til deling. Dertil kom dog børnenes mødrene arv på 792 sldlr. mk. 8 sk., så der blev ialt 1838 sldlr. 2 mk. 13 sk. til deling, hvoraf sønnerne hver tilkom godt 367 sldlr. og døtrene 183 sldlr.

Noter:
1 Biografisk leksikon v. Sedergreen Bech, bd. 3, 1979, s. 608, samt A. U. Isbergs Bidrag till Malmö Stads Historia, bd. 2a, 1897, s. 196 97.
2 Canselliregistranter i Personalhistorisk Tidsskrift, 6 5, 1914, s. 132, samt opl. om gl. danske bryllups og ligvers i Norske biblioteker i samme skrift, 8 2, 1923, s. 172.
3 Jacob og Margrethe lod deres ældste datter døbe Margrethe 1675, og både ved hendes og søsteren Karens dåb 1677 nævnes moderens mormor, borgmester Peder Pedersens enke Margrethe Clausdatter som fadder, ligesom der ved barnedåben 1676, 77 og 82 figurerer hele tre af dennes døtre og/eller svi gersønner, nemlig den senere præsident i København Hans Nansen den yngre, dr. teol. Niels Randulf, biskop i Bergen, samt prof. teol. Rasmus Brochmands enke. En søn blev døbt Carl, ligesom Carl Rosenmejers beviselige svigersønner mag. Lorens Meulengracht, præst i Slangerup, og Johs. Schrøder, kapellan i Helsingør, nævnes 1682 og 98 som henholdsvis fadder og formynder for et af børnene.
4 Smørum herred gejstlige skifteprotokol 1697 1710, fol.l10 37.
5 Nørhald herreds gejstlige skifteprotokol 1740 1808, C.25.A 2,fol.64b.
6 Wibergs præstehistorie, bd. 3, 1871, s. 183, hvor Margr. Deichmann udstyres med forkerte forældre.
7 Højris fæsteprotokol 1720 1867,G.112 3,fol.52b, godsets skifteprotokol 1719 82, G.112 16,fol.200b, samt Orndrup skifteprotokol 1762 95, G.114 2, fol.l.
8 Hindborg herreds gejstlige skifteprotokol 1707 91, C.l9.A l,fol.203.
9 Wibergs præstehistorie, bd. 1, 1870, s. 594 og bd. 2, 1870, s. 715, samt kilde 8, fol.237b.
10 Falk Jensen og Hjorth Nielsen: Cand. og Exam. Juris 1736 1936, bd. 3, 1957, s. 124, samt kilde 8.
11 Friis Petersens studentersamling H.1(12) 9.
12 Adam Løvenskiolds opl. Om Hans Nummesens andet Ægteskab og hans Epitafium i Holmens Kirke i Personalhistorisk Tidsskrift, 6 6, l91S, s. 83, samt Trellund i Biografisk Leksikon v. Engelstoft og Dahl, bd. 24, 1943, s. 241.
13 Kjøbenhavns Universitets Matrikel v. S. Birket Smith, bd. 1, 1890, s. 333.
14 Wibergs præstehistorie, bd. 3, 1871, s. 294.
15 Traps Danmark, 5. udg., Københavns amt, bd. 5, 1960, s. 996.
16 Smørum herreds gejstlige skifteprotokol 1697 1710, fol.l10 37.
17 Samme, fol.138 207.

1024/975 PEDER ECKHOFF (1660-1704)

1024/976 DORTHE HELVIG RUUS (1668-1693.)

Fra 1687 var Peder Eckhoff kapellan og fra 1689 sognepræst for Årestrup, Buderup og Gravlev sogne med bopæl i præstegården Julstrup i Buderup sogn.

Han var født 1660 i Bergen i Norge, søn af dr. med. Diderik Eckhoff og hustru Anne Cathrine Garman; slægtsnavnet staves både Echhof, Eckhov og Echoff.

Hr. Peder Eckhov (1) sognepræst til Årestrup, Gravlev og Buderup kirker, døde om eftermiddagen 8. Juni 1704 i Julstrup præstegård, hvor han residerede, anno ætat. 45.
Over ham og hustruen rejste svigersønnen Peder Deichmann i 1726(?) et bemalet ligsten, der endnu findes indmuret i koret i den nu nedlagte Buderup kirke; stenens latinske indskrift oplyser om ægtefællernes fødesteder, fødselsår, samt dødsår.

Peder Eckhoff blev gift vel 1687 88 med med Dorthe Helvig Ruus, formandens datter.

Hun var født 1668 i præstegården Julstrup, hvor hun døde allerede 1693, 25 år gammel. Hun var datter af præsten Jens Jacobsen Ruus og hustru.

Dorthe Helvig og Peder Eckhoff havde vist kun et barn, der i al fald var parrets eneste datter (2), nemlig: Cathrine Eckhoff, født 1688/89; hun blev gift i 1704 kun 15 16 år gammel med faderens eftermand Peder Deichmann, se ane 14 15.

Peder Eckhoff (3) blev student 1678 fra katedralskolen i Trondheim, hvor hans da afdøde far var blevet stadsfysikus 1667 (4). Efter at han i 1681 var blevet cand. teol. blev han 17. november 1687 af Jens Ruus antaget som medhjælper og efterfølger (adjuntucus et successor); ved sin nævnte svigerfars død i marts 1689 overtog Eckhoff embedet som sognepræst for Årestrup, Buderup og Gravlev menigheder.

Noter:
1 Bircherods Dagbog i Personalhistorisk Tidsskrift, 9 4, 1931, s. 145.
2 Samme kilde.
3 Wibergs præstehistorie, bd. 1, 1870, s. 40 og 751, samt bd. 2, 1870, s. 697, og Personalhistorisk Tidsskrift, 3 1, 1892, s. 77.
4 Ehrencron Müllers Fortatterlexikon, bd. 2, s. 397.