Slægten Yde, Kapitel 6 Ca. 1500-1700

YDE - Chapter Six

2048/1921 JENS JENSEN (YDE?) (ca. 1618-1688)

2048/1922 METTE CHRISTENSDATTER (ca. 1610-1689)

Jens Jensen var bosat på Mors uvist hvor til 1680'erne, da han og konen tog ophold hos sønnen Jens Jensen Yde i annekspræstegården i Stagstrup by og sogn. Sønnen Jens Jensen (Yde) nævnes ved sit giftermål "af Sundby", men hermed menes vel Sundby i Stagstrup sogn og ikke Sundby sogn på Mors?

Jens Jensen, der ikke er set med tilnavnet Yde, var født ca. 1618, men hans herkomst kendes ikke. I Sundby i Stagstrup sogn fandtes i midten af 1600 tallet en familie med navnet Yde, hvoraf Niels Yde og hustru Karen Jensdatter døde i henholdsvis 1680 og 1671. Deres søn var vel den Christen Nielsen Yde i Sundby, der med sin hustru Karen Nielsdatter fik børn i 1670'erne og 80'erne. Hos dette par nævnes en Jens Jensen i Stagstrup i 1687 som fadder, og han må vel være identisk med Jens Jensen, født ca. 1618, eller snarere Jens Jensen Yde, født ca. 1661, se ane 16 17. Jens Jensen, født ca. 1618, tilhørte måske snarere den ældre Yde slægt fra Stagstrup by og sogn. Hans brødre var måske Christen Jensen Yde, død 1665 i Stagstrup, og Knud Jensen Yde (Jyde), død 1650 i Stagstrup, der med sin hustru Maren Christensdatter i 1649 fik sønnen Niels; Maren blev måske gift an-den gang 1652 med Niels Poulsen i Stagstrup. Den nævnte Knud Jensen Yde overlevedes af sin mor Maren Jensdatter, der dø de 1651 i Stagstrup. Knud Jensen i Stagstrup var tilstede 21. Januar 1630 på Hassing herredsting (1), hvor han blev taget i hånd af sin broder Chris ten Jensen i Stagstrup, der da gav ham afkald på videre arv efter forældre ne Jens Christensen Yde (Jud) og Maren Jensdatter, som begge levede i 1630. Vor Jens Jensen Ydes far Jens Jensen, født ca. 1618, kunne eventuelt også være søn af denne Jens Christensen Yde og hustru Maren Jensdatter og således opkaldt efter sin morfar.

Jens Jensen Yde, Jens Jensen (Ydes) fader udi anneksgården, som for alder, armod og skrøbelighed var flyttet fra Morsø til sin søn, døde 1688, begravet 9. september (13. trinit.), anno ætatis 70.

Og samme år døde konen Mette Christensdatter, som han var blevet gift med senest 1660.

Mette Christensdatter, Jens Jensens moder i Stagstrup præstegård døde i Julen 1688 og blev begravet 1. Januar 1689, anno ætatis 79.

Noter:
1 Hassing herreds tingbog 1630, B.35.E l,fol.20.

2048/1931=2048/1935 SØREN HANSEN RAFFN (RAVN) (født senest 1615, død efter 1661)

Søren Hansen Raffn (Ravn) var som kræmmer bosat i København fra senest 1640; fra 1655 til mellem 1661 og 64 var han bosat i Skoboderne (nu Vimmelskaftet).

Han var født senest 1615 og stammede vel fra København, hvor der sidst i 1500 tallet var to Hans Ravn'er; i 1576 blev Hans Raffen optaget i Skyde selskabet, hvor Hans Raffen den unge blev optaget 1580 (1). Søren Hansen Ravn må absolut have været bror til Jørgen (Hansen) Raffn i Lille Færge-stræde, hvis kone Helle i 1660 stod fadder hos Sørens svigersøn Johan Nielsen, hvor Jørgen selv nævnes som fadder 1664. Han døde senest 1665, idet Hans Nielsen, rådmand i Aalborg, 2. Januar 1666 (2) fik kgl. bevilling til at måtte vies uden foregående trolovelse og lysning til Hille, afgangne Jørgen Rafns. Hans Nielsen i Lille Færgestræde nævnes da også 1666 som fadder hos Johan Nielsen, hvor både han og Helle nævnes 1672 som faddere. Både Johan Nielsen og svogeren Wilhelm Schmidt, gift med Sørens døtre Maren og Kirsten, se ane 20 21 og 22 23, lod sønner døbe Jørgen i henholdsvis 1665 og 1681. Søren Hansen Rafn (Raffn), der fra 1649/52 var ejer af ejendommen nr. 190 og 191 i Øster kvarter (3) på hjørnet af den nu forsvundne gade Lille Færgestræde og Lille Kirkestræde, var en velstående skipper, der i 1659 kunne låne byen 806 sldlr. (4); 11. april 1648 havde han på skipperlavets vegne underskrevet fuldmagten til at udvælge Frederik III til konge.

En nær slægtning til Jørgen og Søren Ravn må tillige være Else, gift med skipper Laurids Christensen i Lille Færgestræde, der 1660 68 nævnes som fadder ved fem af Sørens svigersøn Johan Nielsens elleve barnedåber. Mon ikke hun er den Else Raffn, der i 1668 (5) ejede en ejendom i nævnte gade; det var maske efter hende, at Johan Nielsen lod en datter døbe Else i 1670. Den ungkarl Hans Raffn, der i 1665 var fadder hos Johan Nielsen, var vel søn af Jørgen Hansen eller snarere af Søren Hansen Raffn.

Søren Hansen Raffn døde efter 1661, idet han nævnte år som Søren Raffn i Skoboderne nævnes som fadder hos svigersønnen Johan Nielsen. Hos Maren Sørensdatter og Johan Nielsen nævnes dog også 1672 og 73 Birette/Birgitte Sørensdatter eller Søren Raffns i Kongensgade (Lille Kongensgade).

Søren Raffn må være blevet gift senest 1640, men hans kones navn og herkomst kendes ikke; hun døde antagelig før 1660.

Han var kræmmer og boede en tid i Skoboderne, et gammelt navn for den vest lige del af Vimmelskaftet, hvor han fra 1655 (6) ejede Snarens kvarter nr. 173, der i vore dage udgør en del af Vimmelskaftet 45 på det østre hjørne ned langs Badstuestræde.
I grundtaksten 1661 (7) vurderes Søren Hansen Raffns ejendom til 300 rdlr., men før 1664 kom den på andre hænder.

Som Søffren Raffuen havde han 30. oktober 1658 (8) sammen med mange andre bl.a. broderen Jørgen underskrevet borgernes andragende til kongen om, at København matte blive en fri rigsstad. Som den ene af Snarens kvarters rodemestre underskrev Søffren Hansssen Raff ven egenhændigt mandtallet 11. januar 1659 (9) over hvor mange mandkøn, der fandtes i ethvert hus, som var dygtige at bruge imod fjenden, nemlig svenskerne der havde belejret København. Indkvarteringsmandtallet fra december 1659 underskrev han ligeledes som rodemester. 25. april 1661 (10) underskrev han tillige en erklæring i silke , ulden og lærredskræmmernes lavsprotokol. Han var måske også identisk med den Søren Hansen med tilnavnet Raffuen, der 6. november 1662 ansøgte staden om lempelser; usikkerheden med identiteten skyldes, at denne mand da synes at have været ugift (måske enkemand?).

Af Søren Raffns børn kendes kun med sikkerhed:

1 1024/968 Maren Sørensdatter Ravn, født senest 1640. Gift senest 1660 med brygger Johan Nielsen (Asch?),
2 1024/966 Kirsten Sørensdatter Ravn, født ca. 1642. Gift 1666 med bartskær Wilhelm Schmidt

Noter:
1 Kjøbenhavns Diplomatarium v. O. Nielsen, bd. 6, 1884, s. 45.
2 Kancelliregistranter i Personalhistorisk Tidsskrift, 6 2, 1911, s. 266, samt A. H. Nielsens Embeds og Bestillings-mænd i Aalborg, 1879 80, s. 140.
3 H. U. Ramsing: Københavns Ejendomme 1377 1728, bd. 1, Øster Kvarter, 1943, s. 59, hvor hans kone fejlagtig kaldes Else.
4 Kilde 1, bd. 1, 1872, mange sider.
5 Samme, bd. 2, 1874, s. 810; hende lader Ramsing fejlagtigt i kilde 3 være gift med Jørgen.
6 H. U. Ramsing: Københavns Ejendomme 1377 1728, bd. 3, Snarens Kvarter, 1945, s. 94.
7 Kilde 4, s. 740.
8 Samme, s. 701.
9 E. Marquard: kjøbenhavns Borgere 1659, 1920, s. 31, 32 og 98.
10 Lavsprotokol 4, 1651 1718, fol.l3b.

2048/1941 WILLUM THOMSEN (ca. 1585- ca. 1658)

2048/1942 BENTHE HANSDATTER RAFFN (RAVN) (ca. 1596-død efter 1651)

Willum Thomsen, der ved giftermålet 1625 skal have været borger i Køge, var fra 1625 til 58 lands-dommer i Blekinge.

Willum Thomsen var født omkr. 1585 i Lund i Skåne, søn af Thomas Willumsen, rektor ved den stedlige latinskole og sognepræst i Fjelie, og hustru Birgit e Baltzersdatter (1).

Han døde ca. 1658 vel på gården Saxemare nær Ronneby i Medelstad herred i Blekinge.

Han blev gift 8. maj 1625 i Malmø (2) med enken Benthe Hansdatter Raffn; brylluppet overværedes af bl.a. lensmanden på Malmøhus Sivert Grubbe, der oplyste, at biskoppen i Lund, Mads Jensen Medelfar, prædikede. Hun var blevet gift første gang 14. november 1615 i Malmø med Matthis (Mathias?) Gurresen, borger i Malmø, hvor han døde 1623.

Benthe var født ca. 1596 i Sdr. Villie i Skåne som datter af Hans Hansen Raffn (Ravn), sognepræst i Sdr. Villie og Örsjö, senere sognepræst i Malmø, og hustru Marine Eriksdatter.

Benthe Hansdatter levede endnu i 1651 (3), da hun ved skiftet 12. maj nævnes som arving efter sin bror Hans Raffn (Ravn), borgmester i Ystad.

Hun havde måske børn i begge sine ægteskaber, men kun følgende fire kendes red sikkerhed, og var alle af hendes andet ægteskab.

1 1024/971 Mathias Willumsen, født ca. 1630.
2 Kirsten Willumsdatter (4), født ca. 1630, død 1715 i Ålborg, begravet i Budolfi kirke. Gift første gang ca. 1649 med Morten Bræmer (Bremer, Brømer, Brømmer), købmand i Ronneby til 1661, da han rejste til Danmark. Gift anden gang før 1687 med Anders Madsen Storm, ca. 1651 1715, borger i Aalborg, herredsfoged i Kjær herred 1689 1714. Kirstens to døtre af første 2gteskab var gift med byfogederne i Aalborg og Aarhus.
3 Mogens Willumsen (5), ca. 1632 1697, begravet i Vor Frue kirke i Aalborg. Efter 13 år på faderens kontor drog han 1658 til København, hvorpå han 1661 79 var amtsforvalter i Aalborg, assessor i Kommerce kollegiet og fra 1679 ejer af Rakildegård i Ellidshøj sogn. Gift 1663 med Dorthe Bering, ca. 1646 1715, datter af Peder Pedersen Bering, borgmester i Viborg, og hustru Margrethe Frandsdatter. Mogens Willumsen havde to børn.
4 Hans Willumsen Corvin (corvinius = ravn); han blev stadskomminister (kapellan) i Ronneby og stamfar til en forgrenet slægt Corvin/Ravn (6). flokken skulle også høre (7):
5 Thomas Willumsen, organist i Oslo (Christiania).
6 Karen Willumsdatter, gift en købmand i Ronneby.
7 Johanne Willumsdatter, gift en herredsfoged (Jesper Skov?) i Ronneby.

Willum Thomsen (også Villom Thommesen), der ved giftermålet 1625 skal have været bosat i Køge, blev udnævnt til landsdommer i Blekinge 16. maj 1628 (8) med en årlig løn på 100 gl. dlr., der skulle udbetales af kongens lens mand på Sølvitsborg; lensmanden der, Tage Thott, der skulle tage ham i ed, fik 21. maj brev herom fra kancelliet. 11. august 1629 oplyses, at da Willum Thomsen havde klaget over lønnen på 100 dlr. in specie årligt, så skulle Tage Thott indsende en erklæring om, med hvilke midler han kunne hjælpes til forbedring af sin besoldning, således at han kunne fa, hvad han skulle leve af, og kongen altid kunne have en dygtig person til denne bestilling. Men Willum Thomsen klagede stadig over sin løn, så 3. august 1630 (9) skrev kongen til sine lensmænd, at han ville tillægge ham nogle bøndergårde ved Ronneby, hvor landstinget holdtes, nemlig så mange, at deres visse landgilde kunne regnes til omkr. 100 spdlr. Tage Thott og Malte Juel, lensmænd på henholdsvis Sølvitsborg og Christianopel, skulle derfor udvælge disse gårde med halvdelen fra begge len; de skulle tillige påse, at der blandt gårdene fandtes en, hvor landsdommeren kunne residere.
De første par år havde Willum Thomsen altså ingen embedsbolig, men har vel slået sig ned i Ronneby.

Endelig blev der 2. april 1631 udstedt forleningsbrev til Willum Thomsen som fungerende lands-dommer i Blekinge på en lang række gårde, som Tage Thott til Eriksholm og Malte Juel til Gjessing-gård, lensmænd på Sølvitsborg og Christi anopel slotte, havde udvalgt. Det drejede sig om ialt 32 bøndergårde bl.a. 6 gårde på Aspø og gården Saxemare, hvor han måtte residere; men først skulle han dog udminde bonden, som beboede gården; og endvidere skulle landsdommeren kvittere de penge, som han hidtil årligt havde oppebåret af Sølvitsborg slot. Willum Thomsens lønforhold synes nu tilfredsstillende, men 19. maj 1636 (10) matte kancelliet sende bud til lensmanden Tage Thott om, at kongen for nogen tid siden havde lånt sognepræsten i Malmø, afdøde mag. Hans Raufn 100 rdlr., som (svigersønnen) Willum Thomsen, landsdommer i Blekinge, havde forpligtet sig til at betale. Da dette ikke var sket, skulle Tage Thott tilholde landsdonmeren straks og uden ophold at betale dem, hvis ikke kongen skulle lade dem søge i hans indkomst.

Og 20. november 1637 (11) var det nødvendig for kancelliet at påminde Willum Thomsen om, at han skulle stadfæste eller underkende den herredstings dom, der var afsagt i en strid mellem et par officerer. 15. marts 1639 nævnes Willum Thomsen i en kontrakt fra september 1628 og 19. februar 1639 om arven efter den barnløse borgmester Jacob Mikkelsen i København (han var halvbror til Willum Thomsens far). Der var vanskeligheder med de tidligere beboere af Saxemare. Men 11. maj 1639 bestemtes det, at Willum Thomsen efter kgl. befaling efter tingsvidne havde tilbagegivet de to bønder, som havde boet på gården Saxemare, der var bevil get ham til residens, de 150 sldlr., som de i sin tid havde betalt i stedsmål af gården til lensmanden; så bestemte kongen, at når Willum Thomsen døde eller blev bestillingen kvit, da skulle de 150 sldlr. tilbagegives ham eller hans hustru, hvis han var død, eller til den, der af ham havde fæstet gården.

Der kunne også blive vrøvl med bønderne i gårdene, som Willum Thomsen var for lenet med som landsdommer. 7. oktober 1641 (12) blev det således pålagt lens manden at sørge for, at den bon-de, der boede på en ø, hvis gårde alle var tillagt Willum Thomsen, straks skulle lade landsdommeren få den olden, som han efter dom havde krav på.
26. april 1642 (13) oplyses, at Willum Thomsen havde berettet, at der sidste Mortensdag (1641) var strandet en lybsk skude på øen Aspø, hvis seks gårde Willum Thomsen havde i forlening; han havde ladet skudens last bjerge, ladet de druknede søfolk begrave, samt betalt omkostningerne derved og ladet dem, hvem det bjergede tilhørte, få deres gods igen, i den formening, at de vrag, der kunne falde under øen, tilhørte ham. I denne sag tillod kongen det passerede, men gods uden ejermand tilhørte ellers kongen alene. Efter afgørelsen at dømme har Willum Thomsen altså haft næsen lidt for langt fremme.

30. maj 1642 angives uden nærmere oplysning, at Willum Thomsen havde retssag med en mand ved navn Jens i Nysted. Og 8. april 1645 (14) blev det pålagt Knud Pedersen, borgmester og tolder i Ronneby, at passe embedet som landsdommer, idet Willum Thomsen havde fået tilladelse til at blive i København for at ordne en sag. Men snart efter var han igen tilbage ved embedet. Willum Thom-sen var landsdommer i Blekinge til 1658 (15), så han blev den sid ste danske landsdommer i dette gamle danske landskab, der siden 1658 har væ ret svensk; dog ses sønnen Mathias Willumsen vel efter faderens død(?)  i et par måneder i 1658 at have fungeret i embedet, men erstattedes af en svensk i forbindelse med freden.

Noter:
1 Gunnar Carlqvist: Lund stifts herdaminne, 2 4, 1952, s. 482.
2 Samme, 2 2, 1948, s. 34, med henvisning til Sivert Grubbes optegnelser i Danske magasin, 4 4, 1, s. 71,samt A. U. Isbergs Bidrag till Malmö Stads Historia, bd. 1, 1890, s 73.
3 S. Otto Brenner: Ystads bouptteckningar 1611 1735, 1965, nr. 159.
4 C. Klitgaards Herredsfogeder og Tingskrivere i Vendsyssel, 1937 38, s.104.
5 Bircherods dagbøger 1663 og 97 i Personalhistorisk Tidsskrift, 8 6, 1927, s. 40, samt 9 2, 1929, s. 161 62, A. H. Nielsens Embeds og Bestillings mænd i Aalborg, 1879 80, s. 188, samt Værnfelts opl. om Raakildegaard i Fra Himmerland og Kjær Herred, 1944, s. 178 79.
6 Kilde 1.
7 Efter Hans Mathiassen (Wassard), ca. 1673 1720, hans udsagn til Christen Sørensen Testrup, der nedfældede det i sin Rinds herreds krønike ca. 1730 i Jyske Samlinger, 1 2, 1868 69, s. 70, samt C. Klitgaards Bidrag til Familien Willumsens (Wassards) Historie i Personalhistorisk Tidsskrift, 6 2, 1911, s. 219 23.
8 Kancelliets Brevbøger 1627 29, 1929, s. 426, 430 og 761.
9 Samme 1630 32, 1932, s. 217 og 438.
10 Samme 1635 36, 1940, s. 532.
11 Samme 1637 39, 1944, s. 243, 695 og 758.
12 Samme 1640 41, 1950, s. 561.
13 Samme 1642 43, 1957, s. 81 og 182.
14 Samme 1645 47, 1968, s. 269 og 528.
15 Ifølge en note til Christopher Cronholms Blekings Beskrivning, 1976, s. 68.

 

2048/1943 JENS SØRENSEN BLOCH (Født før 1595-1653/54)

2048/1944 KAREN JENSDATTER (født senest 1600, død tidligst 1666)

fra 1620/21 til sin død 1653/54 var Jens Sørensen Bloch (1) fæster af en krongård i St. Arden by og sogn under Ålborghus len; i samme tidsrum var han herredsfoged i Hindsted herred.

Han var født før 1595 måske i 1580'erne i St. Arden by og sogn, søn af herredsfoged Søren (Nielsen) Bloch og hustru Anne(?).

Jens Bloch døde sst. 1653/54 over 60 år gammel.

Han blev gift omkr. 1620/25 med Karen Jensdatter, der var født senest 1600, men var af ukendt herkomst. Ved skiftet 1654 efter Jens Bloch i St. Arden nævnes som enken Karen Jensdatters lavværge præsten Jens Jensen Bloch, ca. 1600 1675, sognepræst i Borup ved Randers fra 1624. Han (2) var søn af mag. Jens Pedersen, død 1609, sognepræst ved domkirken i Viborg fra 1592, og dennes anden hustru (fra 1599) Inger Bloch, der var datter af herredsfoged Jens Blochs farbror mag. Jens Bloch i Viborg, se også under ane 216 17. Det var en nærliggende tanke, om Karen Jensdatter kunne være en ældre halv søster til præsten Jens Bloch i Borup. Hvis teorien holder, var herreds fogeden Jens Bloch gift med sin kusine Inger Blochs steddatter Karen, der således var datter af mag. Jens Pedersens første ægteskab med præstedatteren Anne Tøgersdatter fra Randers, død 1598/99(?); mag. Jens' forældre var Viborg bispen Peder Tøgersen, død 1595, og hustru Margre-the Jensdatter, død 1602.

Efter herredsfogeds Jens Blochs død flyttede Karen Jensdatter som enke til Thoruphedegård i Rold sogn, hvor hun døde efter 1666.

Hun og Jens Bloch havde følgende otte børn:

1 Anne Jensdatter Bloch, født omkr. 1625, død 1714/19 i Aalborg over 90 år gammel (3). Gift ca. 1642 med enkemand Morten Laursen, kaldet Kjærulf, død 1685/89, bosat i Ø. Halne i Vadum sogn og herredsfoged i Kjær herred 1639 84, søn af herredsfoged Lars eller Laurs Pedersen i Ø. Halne og dennes hustru, den halvadelige Bodil Hansdatter Mørk. Morten Kjærulf blev gift første gang ca. 1640 med Gertrud Munk, død barn løs 1641, datter af Oluf Pedersen Munk i Attrup i Hammer sogn og hans adelige hustru Bendit Porsdatter (Børialsen). Anne Bloch, der efter mandens død flyttede til Aalborg, fik tre levedygtige børn med Morten Kjærulf, nemlig sønnerne Søren Bloch, Laurids og Anders Kjærulf; Laurids, der ejede Wiffertsholm, og Anders, der ejede flere herregårde bl.a. Bjørnsholm, Holmgård og Sødal i Himmerland og på Vi borg egnen, blev begge adlede 1724.
2 Søren Jensen Bloch (4), 1627(?) 1693, overtog fødegården i St. Arden samt embedet som herredsfoged 1654, men havde før været tingskriver. I 1688 blev Hindsted underlagt Hellum herred, hvis foged blev herredsfoged i den nye jurisdiktion. Gift første gang 1655 med Anne Ottesdatter, død 1670, af ukendt herkomst. Gift anden gang med Birgitte Jensdatter Rink, nævnt 1697, formentlig barn løs. I første ægteskab havde Søren Bloch seks døtre og to sønner, hvoraf søn nen Frederik Bloch (5), 1664 1716, en slem slagsbror, blev præst i Ellids høj og Svenstrup, samt stamfar til en stor slægt af embedsmænd og præs ter, bl.a. biskop Tønne Bloch i Odense, død 1803.
3 Maren Jensdatter Bloch (6), ca. 1629 1705. Gift første gang ca. 1648 med Peder Børgesen (Mariager), ca. 1612 1679, mag. 1643, sognepræst i Sdr. Kongerslev og Komdrup fra 1645 og provst fra senest 1662, antagelig søn af Byrge Jensen, byfoged og tolder i Mariager, og hustru Bodil Pouls-datter. Gift anden gang 1681 med enkemand Bertel Andersen Skytte, 1632 1717, sognepræst i Brøndum, Siem og Thorup fra 1657; han var gift første gang med enken på kaldet Kirsten Jensdatter. Marens to sønner og en datter førte Bloch navnet videre.
4 Sidsel Jensdatter Bloch (7), ca. 1640(?) 1726. Gift efter 1654 med Anders Christensen Skipper, død 1684, borger og 1671 82 rådmand i Mariager, hvor han var byfoged fra 1682: antagelig søn af Christen Skipper i Mariager og hustru Mette. Gift anden gang 1688 med Anders Sørensen Hiermind, student(?) fra Norge, der blev dømt til Bremerholm.
51024/972 Kirsten Jensdatter Bloch, født ca. 1630(?).
6 Mette Jensdatter Bloch (8), død 1678. Gift før 1670 med Anders Jensen, død 1678, borger og fra 1662 rådmand i Mariager, måske søn af Jens Gundersen i Mariager. Tre sønner og to døtre, hvoraf efterkommerne for fleres vedkommende brug te navnet Bloch.
7 Inger Jensdatter Bloch (9), født senest 1645. Gift senest 1663 med Iver Lauridsen, der i 1663 var forpagter af herre gården Østergård i Salling, men døde før 1676; han skal have boet i El kær og væ-ret foged på LerkenfeId, men skal tillige have været tilknyttet herregården Hegnet i Salling.
8 Dorthe Jensdatter Bloch (10), hvis ægteskabelige forhold er uklare.

Den senere herredsfoged Jens Sørensen Bloch karakteriseres af Aage Brask som en fremtrædende repræsentant for Bloch'ernes dygtige slægt. Han fortsatte linien med at samle på gods og guld, ligesom faderen passede han herredstin get i mere end en menneskealder. Han var sikkert en kraftig personlighed, der ikke kunne undgå nu og da at støde sammen med andre, men alt i alt synes han at være kommet godt igennem livets storme. Han nævnes første gang 1617 i anledning af, at faderen havde tiltaget sig svinsolden i kgl. majestæts skove ved Arden. Og i 1619 blev der for lands tinget indbragt en sag, hvor Jens Bloch havde afsagt dom i faderens, herreds fogedens sted. I regnskabsåret 1620/21 oplod faderen Søren Bloch fæstet af gården i St. Ar den under Ålborghus len for sønnen Jens, der forpligtede sig til at have forældrene hos sig i deres levetid. Stedsmålet var på 24 rdlr., så gården var en værdifuld ejendom: samtidig betalte Jens Bloch 7 1/2 dlr. 1 1/2 ort i stedsmål for over-tagelsen af kongens part af Døstrup sogns korntiende. T jordebogen 1621/22 for Ålborghus len nævnes Jens Bloch i gården i St. Ar den, mens faderen endnu stod for Rold mølle; og denne notering fortsattes i jordebøgerne helt til 1645/46 undtagen 1624/25, da Jens Bloch stod noteret for den. I 1632 blev møllen lovformeligt tillagt Jens Bloch på samme gunstige vilkår uden afgifter, som faderen havde haft den. Fra 1625 opførtes han tillige som fæster af Hørby sogns kirketiende, hvor han i 1647 fik bekræftelse på sin enighed med sognets tiendeydere. Og i 1626 købte han en gård Stubberup i Ove sogn. Jens Bloch havde rettigheder i flere ejendomme på egnen, således nævnes han i 1633 som indehaver af afgifter af Hodals mølle, samt i 1634 med rettigheder i Tobberup i Hørby sogn. I bade 1630'erne og i 40'erne ejede han dele af Bodals Krog med skov i Valsgård sogn, ligesom han i 1636 havde ejendomme i Døstrup. Man må herefter have lov til at regne med, at han på den tid sad særdeles godt i det. Men ved en ildebrand i 1639 synes han at have mistet både værdier og værdipapirer. 26. september samme år lod han på herredstinget optage et fuldt stokkenævn af 24 dannemænd om, at der den 8. maj i stærk storm og tørke var kommet ild i gården, der fuldstændig nedbrændte, så der ikke blev een stolpe igen. Han var derved gerådet i stor elendighed og kunne aldrig komme til rette uden Guds, øvrigheds og godtfolks hjælp. Denne bistand må han have op nået, for virkelig velstand kom på ny til gårde. I 1641 ansøgte han om at få kopi af forleningsbrevet på Rold mølle under hen visning til, at alle hans kgl. og andre breve var brændt; samtidig ønskede han at beholde visse begunstigelser, da gården lå på Hans majestæts alfarvej ved Hobro med seks mil til slottet i Aalborg. Atter i 1642 brugte han branden som påskud for at måtte få gården Thorup He de i Rold sogn i fæste, når fæsteren en gammel udlevet kvinde døde, hvilket bevilligedes. Han kom dog vist først i besiddelse af gården omkr. 1651, da han betalte 30 rdlr. som indfæstning for gården. I 1640'erne ejede han Vestergård i Hørby og endnu en gård i byen; men det er vanskeligt at skelne mellem hans arvegods og hans tilkøbte gods. Men Jens Bloch var 1652, da der skulle skaffes penge til fæstningen Frederiks odde (Fredericia), også en virkelig velhavende mand; han ses da opført som den næsthøjeste skatteyder på den med kun syv uadelige personer i hele Ålborg hus len nævnte liste, hvor han anføres med 1800 rdlr. udestående fordringer. Flere gange indstævnede han debitorer i almindelighed uden angivelse af navn, således i 1653 skyldnere i Hørby, Tobberup, Hodals mølle, Hegedal, Kjelstrup, Mundstrup, Rostrup, Stenstrup, Lundgård, Hostrup, Ll. Arden og St. Arden;  i nogen grad stammede gælden vel fra de tienderettigheder, som han havde i fæste. Men det var ikke alene bønder, der var i gæld til ham, en ejendom i Hobro var pantsat til ham dette år, og i 1667 gjorde sønnen herredsfoged Søren Bloch udlæg hos den hårdt trængte adelsmand Peder Seefeld til Havnø, der i 1652 havde udstedt en panteobligation på 200 sldlr. til Jens Bloch.

Han synes da også at have haft vanskeligheder; således var der i 1633 kommet nogle mænd til ham med draget værge, men da Jens Bloch så viste sig med et spyd, hentede en af de andre en langbøsse og truede med at ville skyde ham. I 1639 lod han tilføre tingbogen, at han på sin rette tingvej var blevet uførmet og overskældet altså overfaldet med skældsord så han ikke kunne forrette tinget, før han havde fået talt med sin husbond, lensmanden Gunde Lange. En del af Jens Blochs domme blev indanket for landstinget, der i nogle til fælde underkendte dommene. I mangfoldige tingsvidner ses Jens Bloch at have benyttet et segl med tre agern eller blomster som mærke; et mærke der går igen hos andre af Bloch slægten. Men desuden ses det ret enestående, at hans initialer I.B.i 1648 blev anbragt på hver sin side af træ t i Hindsted herreds segl. Et forhold der nærmest må udtrykke fogedens opfattelse: "Herredet, det er mig".

Da Jens Bloch døde 1653/54 overtog hans eneste søn og efterfølger som herredsfoged gården i Arden, som hans fader fradøde og han moder for ham oplod; af gården betaltes 90 dlr. i indfæstning. Den nævnte søn oplyste i 1661, at der i gårdens tilliggende årligt kunne sås 7 tdr. rug, 4 tdr. byg og 12 tdr. havre, mens høavlen ansattes til 16 læs, hvortil kom 2 skovparter med ildebrændsel og olden til egne svin. Sønnen oplyste i 1662, at han, moderen og søskende ejede 25 ½ td. hart korn selvejergods med tre fæstere i Hørby, to i Tobberup, tre i Døstrup og en i Krogen i Valsgård sogn.

Da sønnen overtog gården i St. Arden fæstede moderen Karen Jensdatter Thorup hedegård, samt korntienden af Arden og et gadehus. Som enke levede hun en del år i Thoruphedegård på 6 7 tdr. hartkorn, hvor hun nævnes 1666, da sønnen optrådte på tinge på hendes vegne.

Datteren Anne Blochs giftermål nordenfjords med storbonden Morten Kjærulf er et udemærket eksempel på, hvorledes man ved giftermål søgte at fremme slægtens tarv. Den svarer egentlig ret nøje til forbindelser, der gennem tiderne er tilvejebragt ved ægteskaber mellem landenes regerende fyrste-huse. Hvad Kjærulf'erne var nordenfjords, var Bloch'erne søndenfjords. De to familiers stilling passede fortrinlig til hinanden, og man kan vel også sige, at der i deres øjne kom noget godt ud af ægteskabet, der nok i stort omfang har haft ærgerrighed og herskesyge som grundlag, men som udemærket kan have haft en harmonisk karakter.

Noter:
1 Aage Brask: Niels Bloch i Rold og hans nærmeste Slægt En gammel Jydsk Selvejer og Herredsfogedslægt, 1947, s. 34 36, 38 39, 44 52 og 57 58.
2 Samme, s. 28 29, samt Wibergs præstehistorie, bd. 1, 1870, s. 198, og samme, bd. 3, 1871, s. 542 43.
3 C. Klitgaard: Herredsfogeder og Tingskrivere i Vendsyssel, 1937 38, s. 101, Kilde 1, s. 52 55, samt Klitgaards Kjærulfske Studier, 1914 18, s. 151 65.
4 Kilde 1, s. 52 og 55 60.
5 Wibergs præstehistorie, bd. 1, 1870, s. 309.
6 Kilde 1, s. 63 66, Wibergs præstehistorie, bd. 2, 1870, s. 243, samt bd. 1, s. 232.
7 Kilde 1, s. 66 69.
8 Kilde 1, s. 71 73.
9 Kilde 1, s. 73 74.
10 Kilde 1, s. 74 75.

 

2048/1945 WILLUM EFVERTSEN DICHMAN (ca. 1600(?)-1648)

2048/1946 KARINE PEDERSDATTER (ca. 1607-1649)

Willum Dichman (1) var fra 1620'erne købmand i Malmø, hvor han fra 1639 var rådmand, samt en tid tolder.

Han blev født omkr. 1600(?) i Malmø som søn af den senere borgmester Efvert Dichmand og hustru Maren Jacobsdatter Fectil. Han Willum Dichman døde sidst i august 1648 i Malmø.

Senest 1626 blev han gift i Malmø med Karine Pedersdatter, der var født ca. 1607 i Malmø, datter af den senere borgmester Peder Bertelsen og hustru Engelke Hansdatter.

Karine, der døde i marts 1649 i Malmø, havde født ham fem levedygtige børn:
1 Maren Willumsdatter Dichmand (2), 1626 1668. Gift første gang 1649 i København med enkemand Hans Numsen, 1613 1652, materialskriver ved Bremerholm i København, hvis første hustru Inger Margrethe Vibe, 1622 1648, var datter af Mads Jensen Medelfar, biskop i Lund. Gift anden gang 1658 med Helmer Dirichsen, død 1680, handelsmand og bryg ger i København, søn af rådmand Dirich Badsker i København. Fire år efter den barnløse Maren Dichmands død blev Helmer Dirichsen gift igen.
2 Efvert Dichmand (3), 1634 1666. Student 1656, sognepræst i Karlslunde og Karlstrup fra 1661. Gift med formandens enke Bodil Mikkkelsdatter, der havde været gift med de to foregående præster i kaldet, og som efter Dichmands død blev gift fjerde gang med en student og med ham bosat ved Næstved. Efvert Dichmand skrev latinske og danske vers ved søsterens giftermål 1649 i en al-der af 14 år, men versene var også derefter.
3 Engel (Engelke?) Willumsdatter Dichmand (4), 1638 1677. Hun var gift med Claus Reimer i København.
4 Peder Willumsen Dichmand/Deichmann (5), 1639 1684. Han var vinhandler og fra 1675 byfoged i København. Gift første gang 1665 med Else Pedersdatter, død senest 1677, datter af Peder Thuesen, købmand i København. Gift anden gang 1677 med Margaretha Dysseldorf, død 1690, der efter hans død blev gift anden gang 1689 med Christian Muhle, 1654 1705, assessor i Hofretten. Peder Deichmanns sønner dr. med. Peder D., 1667 17.., og Bartholomæus D., 1671 1731, biskop i Viborg og senere i Oslo (Christiania), var gift med tvillingsøstrene Mette og Else Rosenmejer, født ca. 1669, døtre af Carl Rosenmejer og hustru Anne Pedersdatter, se ane 58 59. Sønnen af andet ægteskab Evert (Edvard) Deichmann, 1680 1732, gjorde sig bekendt som søofficer i dansk og østrigsk tjeneste.
5 1024/973 Jacob Dichmand, født ca. 1646

Willum Dichman i Malmø overtog ved faderens død dennes to gårde på Stortorvets østside, hvor han derpå drev købmandshandel. Som agtet borger i byen blev han 1639 udnævnt til rådmand. Rådmandsværdigheden nåede han altså blot at have i ni år til sin død 1648; i denne periode var han en overgang tolder. Han (6) var vist nok en mand, der let lod sig lokke åf bægrenes klang, thi protokollen for St. Knudsgildet i Malmø udviser for 1635, at den ene stols broder Willum Dichmand sad hjemme og drak og kom ikke i rette tid til at "opwagte" sin bestilling før end omsider. Denne letsindighed kostede ham en bøde på 1 td. tysk øl til gildet.

Noter:
1 A. U. Isbergs Bidrag till Malmö Stads Historia, bd. 2a, 1897, s. 116 17 og 196 97.
2 Adam Løvenskiold: Om Håns Nummesens andet ægteskab og hans Epitafium i Holmens Kirke, Personalhistorisk Tidsskrift, 6 6, 1915, s. 81 (83ff), samt Biografisk leksikon ved Enaelstoft og Dahl, bd. 17, 1939, s. 266.
3 Danmarks Kirker, Københavns Amt, bd. 2, 1946, s. 1060 61, Wibergs præstehistorie, bd. 2, 1870, s. 67, samt Friis Petersens Studentersamling H.l (12) 4.
4 Danmarks Kirker, København, bd. 1, 1945 58, s. 576, nu forsv. kisteplade i St. Nicolai kirke.
5 Kjøbenhavns Historie og Beskrivelse v. O. Nielsen, bd. 5, 1889, s. 494 95, aircherods dagbog 1665 i Personalhistorisk Tidsskrift, 8 6, 1927, s. 55, Biografisk leksikon v. Engelstoft og Dahl, bd. 5, 1934, s. 631 32 og 35, samt udg. v. Cedergreen Bech, bd. 3, 1979, s. 608, samt Ehrencron Müllers Forfatterlexikon, bd. 2, 1925, s. 345.
6 Kilde 2 (Løvenskiold), s. 83.

2048/1947 CARL ROSENMEJER (født før 1630-1670.)

2048/1948 ANNE PEDERSDATTER (ca. 1637-1679)

Carl Rosenmejer (Rosenmeyer) var som storkøbmand bosat i København fra se nest 1655, da han overtog moderens gård i Højbrostrzde (nu under Højbro Plads).

Han (Carl eller Karl) var født før 1630 i København, søn af Henrik Rosenmejer og hustru Margrethe Pedersdatter.

Karl Rosenmeyer døde vel i København 1670 og blev begravet 24. november i sin og forældrenes murede ejendomsbegravelse nr. 6 syd for koret i Sct. Nicolai kirke (1).

Han blev gift senest 1654 (2) med den ca. 17 år gamle Anne Pedersdatter, der var født ca. 1637 i København, datter af Peder Pedersen, senere borgmester i København, og hustru Margrethe Clausdatter (3).

Ane, salig Carl Rosenmeyers, døde 1679 og blev begravet 16. maj i sine (egne) forældres gravsted nr. 3 syd for koret i Sct. Nicolai kirke.

Af Anne og Carl Rosenmejers børn kendes følgende ni:
1 Et dødfødt barn, der tre dage efter sin farmors begravelse blev begravet 1. marts 1655 i Sct. Ni-colai kirke.
2 1024/974 Margrethe Rosenmejer, født ca. 1656. Gift 1674 med præsten Jacob W. Dichmand,
3 Et barn, der blev begravet i marts 1659.
4 Marie Rosenmejer (4), ca. 1659 1690. Gift første gang 1680 med enkemand, mag. Lorens Meulengracht, 1647 1683, sognepræst i Åstrup på Falster fra 1672 og fra 1677 i Slangerup og Uvelse, søn af Jacob Bendixen, kapellan ved Sct. Nicolai kirke i København, og hustru Anna van Meulen-gracht. Gift anden gang med mag. Hans Lønborg, 1653 1730, sognepræst i Fruering og Vitved i Jylland fra 1686, søn af Hans Hansen Lønborg, kapellan ved domkirken i Aarhus, og hustru Christence Jensdatter. Efter Marie Rosenmejers død i barselsseng blev Lønborg gift 1690 med In ger Marie Tronier fra København.
5 Anne Cathrine Rosenmejer Hun døde vel ugift 1683 og blev begravet hos forældrene i Sct. Nicolai kirke.
6 Sophie Rosenmejer (5), ca. 1662 1732. Gift 1685 med Johannes Schrøder, 1650 1711, nederste kapellan ved St. Olai i Helsingør fra 1684, enekapellan 1692 og sognepræst sst. 1711, men døde samme år af pest; han var søn af mag Hans Andreasen Schrøder, sognepræst i Fakse, og hustru Anne Jensdatter. Af Sophie Rosenmejers ti børn var seks levedygtige, hvoraf sønnen mag. Johs. Schrøder, 1696 1774, rektor ved latinskolen i Frederiksborg og titulær professor, blev stamfar til den store slægt Schrøder.
7 Peder Rosenmejer , født i 1661 i Kristianstad, død 1721 som administrator på godset Borreby ved Skælskør, hvor hans gravminde endnu findes i Magleby kirke (6) Gift 1702 med enken Margre-the Grubbe Baggesdatter, født ca. 1665, datter af rådmand Bagne Lauridsen Suhr i Aalborg og hustru Jacobe Christensdatter Schytte. Margrethe havde først været gift med præsterne Peder Lauridsen Thess, død 1696, og Otto Jørgensen Seeblad eller Stenløse, død 1699, begge sognepræster i V. og Ø. Hassing ved Nørre Sundby
8 Mette Rosenmejer (7), ca. 1669 1757 Gift senest 168& med Peder eller Peter Deichmann, født 1667, død 17..(?), dr. med. 1695, praktiserende læge i Odense, søn af byfoged Peder W. Deichmann og hustru Else Pedersdatter i København. Deres datter Else Deichmann, ca. 1688 1755, var først gift med Valentin Erik Deichmann og derpå med den kendte jurist Christian Ditlev Hedegaard.
9 Else Rosenmejer (8), ca. 1669 1745, tvilling med 8. Gift 1699 med tvillingsøsterens svoger Bartholomæus Deichmann, 1671 1731, hofpræst hos den danske prins Carl 1696 99, stiftsprovst i Odense 1699, samme år biskop i Oldenborg, men 1700 13 biskop i Aalborg, samt 1713 30 biskop i Oslo (Christiania). Af deres børn stiftede Carl Deichmann, 1700 1780, det Deichmannske bibliotek i Oslo, mens Peter Deichmann, 1703 1766, blev norsk generalmajor.

Carl Rosenmejer, der vel var født sidst i 1620'erne, måtte vel snarest mulig være sin mor Margrethe Pedersdatter, enke efter Henrik Rosenmejer død 1638, behjælpelig med driften af både handelshu-set i Højbrostræde i København og møllerierne langs Mølleåen i Kgs. Lyngby sogn. Siden midten af 1630'erne (9) havde Henrik Rosenmejer drevet eller rettere ladet drive tre ejendomme i Lyngby, nemlig krudtværket Brede mølle, korn møllen Fuglevads mølle, samt landejendommen Møllestrup eller Stenhuggergår den. Ejendommene hørte alle til krongodset under lensmanden på Københavns slot, hvortil der svaredes en samlet landgilde, der i 1664 (10) udregnedes til godt 56 tdr. hartkorn. I 1688 (11) dyrkedes der under ejendommene, der blev sat til 24 25 tdr. hartkorn, ialt årligt 120 tdr. land. Efter moderens død drev Carl Rosenmejer og måske broderen Henrik Rosenmejer den yngre, død 1658 ejendommene.

Den mest betydningsfulde af ejendommene var Brede mølle. hvor der blev frem stillet krudt i stor stil i konkurrence med kongens eget krudtværk ved Ør holm. Brede mølle kom nogenlunde uskadt gen-nem svenskekrigene 1657 60, kun sørgede fjenderne for, at krudtkværnen blev ødelagt, mens kornmøllen og hu sene lodes urørte. Men Møllestrup/Stenhuggergården, hvoraf en del af jorden dyrkedes af mølleren i Fuglevads mølle, lå øde i 1660, hvor hele egnens kron gods for øvrigt af kronen (kongen/staten) var pantsat til Carl Rosenmejers svigerfader Peder Pedersen, borgmester i København, så den årlige landgilde forblev i familien. I løbet af 1660'erne opgav Carl Rosenmejer virksomhederne ved Mølleåen, idet kobbersmeden Henrik Ehm overtog salig Henrik Rosenmejers arvingers rettigheder. Og 13. februar 1668 (12) modtog Henrik Ehm eller Emb egentlig skøde af kronen på ejendommenes samlede 56 tdr. 1 skp. hartkorn for 50 rdlr. pr. td., ialt 2803 1/3 rdlr. Brede mølle omdannede han til hammer og kobbermølle, Fuglevads mølle blev solgt med en del af jorden fra Møllestrup/Stenhuggergården. Sidstnævntes jor der, der strakte sig fra Kgs. Lyngby til Fuglevad blev bortforpagtet; og i 1685 solgte han parcellen Møllestrup lund den sydlige skovbevoksede del  til københavneren Michael Vibe, der her byggede sig den lystgård. der senere blev til slottet Sorgenfri.

Carl Rosenmejer var vist i sin ungdom på udenlandsrejse, idet han identifiseres med den Rosenmejer, der sammen med bl.a. Leonhard Klauman og hustru  hans søster Karen (13). i foråret 1654 (14) skulle rejse til den hollandske universitetsby Leyden, hvor de bl.a. skulle besøge den lærde Ole Worms søn Willum. Samme år 1654 må Carl Rosenmejer i øvrigt være blevet gift med den 17 årige Anne Pedersdatter, ældste datter af Peder Pedersen, øverste sekretær i Rentekammeret, der i 1655 blev udnævnt til borgmester i København efter pres fra kongen og hoffet. I 1660'erne kan det kun have været en fordel for Rosenmejer at være blandt borgmesterens efterhånden flotte samling af sviger sønner. I 1650'erne arbejdede Rosenmejer sammen med svigerfaderen, der som en af Saltkompagniets ledere, havde store leverancer til staten, der imidlertid ikke kunne betale kontant, hvorfor Rosenmejer og svigerfaderen i 1658 (15) fik pant i jordegods i Norge. Under Svenskekrige-ne 1657 60 var Carl Rosenmejer med blandt de fremmeligste borgere i byen. Således var han blandt de 66 underskrivere (16), der i maj 1658 indsendte et forslag til byens magistrat om de privilegier, som kongen havde lovet staden. Tonen i forslaget var skarp og mindede først om kongens givne løfte, hvorefter det krævedes med henvisning til følgerne af den (foreløbige) overståede fejde med svenskerne at magistraten gik til kongen for at få reformer gennemført efter 15 forslag om nye privilegier og 5 om gavnlige og gode for ordninger.

I efteråret 1658 belejrede svenskekongen København, hvorfor borgerskabet straks i fællesskab havde repareret forsvarsværkerne. Og i Januar 1659 da byen stadig var belejret blev der udarbejdet en fortegnelse over dygtigt mandkøn til tjeneste på voldene mod fjenden. Mandtallet var ord-net efter by ens ni kvarterer, der hver dannede et kompagni af borgervæbningen. Mandtallet viser, at både høj og lav gjorde tjeneste på voldene bl.a. nat ten mellem 10. og 11. februar, da svenskerne stormede byen, men blev slået tilbage. De store borgere, der krævede privilegier og forrettigheder, gik med på vol den og tog deres tørn. Fra det fornemme Strandkvarter mødte bl.a. både Carl Rosenmejer og svigerfaderen, borgmester Peder Pedersen. De velhavende borgere mødte med et følge af tjenere Rosenmejer kom fra Høj brostræde med to tjenere. Og af indkvarteringsmandtallet fra december 1659 (17) ses, at han da var pålignet indkvartering af seks soldater. Under belejringen skal Carl Rosenmejer have ydet kongen et lån på 140.000 rdlr. (18), men dette er sikkert blot en skrøne og er opdigtet langt senere.

Efter at de nye privilegier var udstedt 24. marts 1659, holdt borgerskabets fornemste møde 14. april samme år for at vælge "Stadens 32 Mænd"; det første hold var præget af storkøbmændene, der tillige var kronens kreditorer bl.a. blev altså Carl Rosenmejer valgt.

Som så mange andre, der havde penge tilgode hos staten, måtte Carl Rosenmejer tage jordegods; 13. februar 1662 (19) fik han skøde med forbehold af for købsretten på Ovstmølle (Frøvadsholm) i Borup sogn ved Randers med frihed, højhed og herlighed som ellers adelsgods følger og følge bør, men sin fordring på 450 rdlr. måtte han afskrive. Møllen var efter landgilden sat i hartkorn til 9 1/2 td., der altså betal tes med 50 rdlr. td.; Rosenmejer spandt ikke guld på møllen, hvortil der i 1688 (20) kun dyrkedes knap 17 tdr land årligt sat til 4 1/2 td. hart korn. Og snart efter afhænde-de han vist møllen.

Beretningen om Carl Rosenmejers velstand i 1660'erne er tydelig overdrevet, når Giessing i 1781 (21) omtaler ham som "Groshandler og Leverandeur ved Kong Friederich III's Hof. Var Eyer af Totterupholm (nu Rosenlund) og Lystrupgaard; forstrakte i Belejringen Kongen og regeringen 140.000 Rdlr."  summens størrelse er vild fantasi, og ejer af nævnte herregård var han ikke. ;Det kan dog ikke udelukkes, at han kan have haft pant i disse, nemlig gården Lystrup i Kongsted sogn, der 1742 77 ejedes af den utilregnelige Peder Grub be og enken Magdalene Friis, samt Totterupholm i nabosognet Fakse, der 1642 44 ligeledes ejedes af Peder Grubbe, men derpå 1644 84 af Edel Rosenkrantz;
Totterupholm hed 1748 88 Rosenlund, men siden 1789 Rosendal (22).
Noget kunne endda tyde på, at Carl Rosenmejer slet ikke var så velhavende i sidste halvdel af 1660'erne, hvor han jo opgav ejendommene i Kgs. Lyngby.

Sit fødehjem, den store gård i Højbrostræde (23), der lå lige på hjørnet af Gammelstrand og Højbrostræde lige for, når man fra Københavns slot (Christi ansborg) havde passeret Højbro, havde Carl Rosenmejer overtaget efter moderens død 1655. Denne godt beliggende gård solgte han i 1660'erne senest 1668 til kræmmeren Thomas Ochsen. Efter branden i 1728 blev den karre, hvor Rosenmejers tidligere ejendom lå, ikke genopbygget, men udlagt som den nu  værende Højbroplads. Det kan dog tænkes, at Carl Rosenmejers disposition ikke skal ses som tilbageskridt. Efter svigerfaderen Peder Pedersens død 1669 blev hans gård mellem Gammelstrand og Læderstræde (24) vel ledig selv om enken Margrethe overlevede svigersønnen; gården blev i al fald ikke solgt af Peder Pedersens ar vinger før i 1681. Da svigerfaderen døde 1669 arvede Carl Rosenmejer, død 1670, og hustru Anne Pedersdatter, død 1679, gården St. Østrupgård (25) med over 50 tdr. hart-korn Kirkerup sogn mellem Roskilde og Frederikssund. Rosenmejers arvinger solgte 1680 godset for 2000 rdlr. til Michel Pedersen Karmark.

Noter:
1 Danmarks Kirker, København, bd. 1, 1945 58, s. 582.
2 Deres dødfødte barn blev begravet 1.3.1655.
3 Johan Jørgensen: Patriciat og enevælde i Historiske meddelelser om København, 1964, s. 14 15, samt Biografisk Leksikon v. Engelstoft og Dahl, bd. 18, 1940, s. 127 29.
4 Oscar Meulengracht: Meulengracht, den ældre indvandrede slægt og den ny ere slægt, 1955, s. 6, Wibergs præ-stehistorie, bd. 1, 1870, s. 396.
5 Schrøder Slægten v. Frederik Schrøder, 2. udg., 1937, s. 9 11, samt Bio grafisk Leksikon v. Engelstoft og Dahl, bd. 21, 1941, s. 375.
6 Traps Danmark, 5. udg., Sorø amt, bd. 8, 1954, s. 896, samt C. Klitgaards Vendsysselske Præstefamilier, 1945, s. 118, og Bircherods dagbog 1702 i Personalhistorisk Tidsskrift, 9 3, 1930, s. 106.
7 Ehrencron Müllers Forfatterlexikon, bd. 2, 1925, s. 345, Biografisk Leksikon v. Engelstoft og Dahl, bd. 9, 1936, s. 496, samt Personalhistorisk Tidsskrift, 16 5, 1977, s. 222 og 225.
8 Biografisk Leksikon v. Engelstoft og Dahl, bd. 5, 1934, s. 632, samt v. Cedergreen Bech, bd. 3, 1979, s. 608.
9 Eiler Nystrøm: Lyngby Sogn i Fortid og Nutid, 1934, s. 1101 219 og 225 (samt 233).
10 Ifølge skødet 1668, Kronens Skøder 1648/88, 1908, s. 272.
11 Henrik Pedersen: De danske Landbrug (1688), 1928, s. 2.
12 Kilde 10.
13 Levin og Langes opl. om sl. Klauman i Personalhistorisk Tidsskrift, 7 5, 1921, s. 39.
14 Breve til og fra Ole Worm, bd. 3, 1644 54, 1968, s. 506.
15 Johan Jørgensen: Patriciat og Enevælde i Historiske meddelelser om Køben havn, 1964, s. 14 15.
16 Gunnar Olsen: Borgerne under belejringen i Historiske meddelelser om København, 1959, s. 14, 52 og 56.
17 E. Marcuard: kjøbenhavns Borgere 1659, 1920, s. 24 og 93.
18 Giessings Jubel Lærere, 2 1, 1781, s. 234, stamtavlen.
19 Kronens Skøder 164& 88, 190&, s. 129, samt Traps Danmark, 5. udg., bd. 18, Randers amt, 1963, s. 771.
20 Kilde 11, s. 235.
21 Kilde 18.
22 Traps Danmark, 5. udg., bd. 9, Præstø amt, 1955, s. 206 07 og 213.
23 H. U. Ramsing: Københavns ejendomme 1377 1728, bd. 2, Strand Kvarter, 1943 s. 13.
24 Samme, s. 33.
25 Traps Danmark, 5. udg., Københavns amt, bd. 8, 1960, s. 1126.

 

2048/1949 DIDERIK ECKHOFF (Født senest 1630-1675)

2048/2050 ANNE CATHRINE GARMAN (Født i 1630’erne(?)-Død efter 1675(?)

Diderik Eckhoff var dr. med. og fra ca. 1658 praktiserende læge i Bergen, samt 1667 75 stadsfysikus i Trondheim.

Diderik Eckhoff, Echof eller Ecche, der var født senest 1630 i Bergen, var af ukendt herkomst; slægten var vel oprindelig tysk.

Doctor Dirck Ecche, stadsmedicus i Trondheim, døde 1675 og blev begravet 15. december (1).

Han blev gift senest 1660 med Anne Cathrine Garman, der vel var født i 1630' erne, og som måske overlevede ham.

Hun (2) angives at have været datter af Herman Garman, 1612 1674, rådmand og senere præsident (borgmester) i Bergen og hustru (gift 1636) Margrethe Buck, 1618 1669; hun var dog snarere søster til præsidenten og yngste datter af 4096/4099 Johan Garman , født senest 1590, død 1651, nævnes som borger og rådmand i Haderslev til 1631, derpå handelsmand på Bragernes ved Oslo, og hustru (gift ca. 1608) 4096/4100 Bodil, død 1657, datter af 8192/8199 Herman Reiminch, død 1598, apoteker i Kolding, og hustru 8192/8200 Margrethe, der igen var datter af 16384/16399 Wilhelm (Willem) Schomacker, borgmester i Haderslev, og hustru 16384/16400 Bodil (Bothelt).

Andre børn af Anne Cathrine og Diderik Eckhoff end Peder Eckhoff, født 1660, se ane 30 31, kendes ikke.

Diderik Eckhoff, der latiniserede slægtsnavnet Echovius, blev 1649 fra skolen i fødebyen Bergen dimitteret til universitetet i København, hvor han al lerede 1651 blev dr. med. på afhandlingen:
Collegii physici disp. Xde mixtione, generatione et corruptione, simulque pauca de atomis.

Derpå rejste han udenlands, hvor han i 1653 og 57 studerede ved universite terne i henholdsvis Franeker i Holland og Padua i Norditalien; det sidste sted var meget søgt af den tids medicinere. Fra omkr. 1658 var han praktiserende læge i fødebyen Bergen, men blev i 1667 antaget som stadsfysikus i Trondheim.
I Thomas Bartholins Epistolarum medicinalium centuria III, 1667, er der på pag. 141 42 indrykket en observation af Eckhoff om "morbus magicus".

Noter:
1 Melchior Augustinussens Annaler, Personalhistorisk Tidsskrift, 3 3, 1894, s. 260 61.
2 E. A. Thomles opl. om familien Garmann i Norge i Personalhistorisk Tids skrift, 3 3, 1894, s. 162, Olav Christen-sens opl. om slægten Garman fra
Haderslev i Norsk slektshistorisk Tidsskrift, bd. 17, 1960, s. 313 14. O
sammes opl. om slægten Schumacher i Personalhistorisk Tidsskrift, 15 6, 1972, s. 47ff.
3 Ehrencron Müllers Forfatterlexikon, bd. 2, 1925, s. 397 98, samt slægts tavlen fra 1766 i Personalhistorisk Tidsskrift, 3 1, 1892, s. 77, studentermatrikler i Personalhistorisk Tidsskrift, 9 1, 1929, s. 114, og 9 5, 1932, s. 63.
 

2048/1951 JENS JACOBSEN RUUS (Ca.1633-1689)

Fra 1666 var Jens Jacobsen Ruus sognepræst for Årestrup, Buderup og Gravlev menigheder med bopæl i præstegården Julstrup, samt fra senest 1676 provst i Hornum herred syd for Aalborg.

Han var født ca. 1633 antagelig i Oslo eller Christiania, som byen hed si den 1624, men hans her-komst kendes ikke. Han kunne måske være barnebarn af Laurids Ruus (1), 1586 1642, i dennes første ægteskab med Anne Christoffers datter, der med tre børn havde forladt ham ca. 1615, hvorefter ægteskabet blev opløst 1617. Laurids Ruus, der i 1640 blev gift anden gang med Martha Jensdatter, ca. 1596 1667, var fra 1622 byfoged og fra 1629 borgmester i Christiania.

Jens Jacobsen Ruus døde 21. marts 1689 (2) i præstegården Julstrup i Buderup sogn .

Han var gift to gange; han blev gift første gang 1666/67, men konens navn og herkomst kendes ikke. Hans første kone, der i 1668 fødte datteren 1024/976 Dorthe Hel vig Ruus, og som døde senest 1672, kunne måske være Karen Troelsdatter (Trogelsdatter), enke efter formanden Claus Christen-sen Vorde (3), ca. 1620 1666, der fra senest 1651 var sognepræst i Årestrup, Buderup og Gravlev sogne.
Karen Troelsdatters første ægteskab med hr. Claus var dog barnløst, men derfor kan hun vel nok have fået børn med hr. Jens. Datteren Dorthe Helvig var vel opkaldt efter Helvig Rud, død 1638, og Dorthe Daa, død 1675, der i henholdsvis 1630 og 46 blev gift med Gregers Krabbe, død ]655, ejer af Torstedlund i Årestrup sogn (4). Eller måske snarere efter Dorthe Daa og hendes datter Helvig Krabbe, født 1647.

Efter sin første kones død blev Jens Jacobsen Ruus gift anden gang 12. maj 1672 (dom. rogate) i Kolding med Karen Rasmusdatter, der da opholdt sig hos oberstløjtnant Peder Juel (5), som i 1663 var blevet gift med Gregers Krab bes nævnte datter Helvig.

Karen Rasmusdatters dødsår kendes ikke, ligesom der ikke kendes andre børn af Jens Ruus end datteren Dorthe Helvig, født 1668, der blev gift med efter manden Peder Eckhoff. se ane 30 31.

At både Jens Ruus og svigersønnen Eckhoff var nordmænd hang måske sammen med herskabet på Torstedlund, der havde flere forbindelser til Norge, hvor Gregers Krabbe havde været statholder fra 1651 til sin død 1655. Jens Ruus blev 1649 immatrikuleret ved universitetet i København fra skolen i Christiania (6); senere studerede han i udlandet, idet han som 29 årig i 1662 (7) blev indskrevet ved universitetet i den hollandske by Leyden. I 1666 efterfulgte han Claus Christensen Vorde som sognepræst i Årestrup, Buderup og Gravlev; og ved skiftet efter denne 26. Juli 1666 sikredes han kost og logi hos enken Karen Troelsdatter i hendes nådsensår. Sammen med kaldet overtog han hr. Claus' hjælper medtjener i ordet hr. Christen Terkelsen, der døde 1672 (8).

Jens Jacobsen Ruus, der efter indberetninger at dømme skal have haft megen medfølelse for sine sognebørn (9), blev som anført senest 1676 udnævn. til provst i Hornum herred.

Noter:
1 Norsk biografisk Leksikon, bd. 12, 1954, s. 36.
2 Wibergs præstehistorie, bd. 1, 1870, s. 40.
3 Udtog af skiftet 26.7.1666 fra Hornum herreds gejstlige skifteprotokol i Jyske Samlinger, 2 4, 1893 95, s. 407.
4 Biografisk Leksikon v. Engelstoft og Dahl, bd. 13, 1938, s. 172.
5 Danmarks Adels Aarbog, 1927, s. 34 35.
6 Friis Petersens studentersamling H.1(12) 7.
7 Studerende i Leyden i Personalhistorisk Tidsskrift, 1 2, 1881, s. 204.
8 Kilde 3, s. 407 og 411.
9 Th. Johansen: Af Aarestrup Sogns Historie i Fra Himmerland og Kjær Herred, 1936 s. 114 15.

4096/3881 THOMAS WILLUMSEN (Ca. 1555-1602)

4096/3882 BIRGITTE BALTZERSDATTER (Ca. 1558/59-1590)

Fra 1585 var Thomas Willumsen (1) rektor ved latinskolen i Lund, samt sogne præst i Fjelie; fra 1593 var han teologisk lektor ved domkirken i Lund.

Han var født omkr. 1555 angivelig i Odense (2) som søn af guldsmeden Willum Thomsen og hustru Elline Pedersdatter i Malmø. Thomas Willumsen døde 20. Juni 1602 i Lund.

Han blev gift senest 1586 med Birgitte Baltzersdatter, der var født ca. 1558/ 59 som datter af Baltzer (Balthasar) Jacobsen, sidst ærkedegn i Lund, og hustru Dorthe Dringelberg.

Hun døde 10. august 1590 i Lund, 31 eller 32 år gammel, og blev begravet i domkirken, hvor teksten på hendes gravsten oplyser, at hun var mor til tre børn .

Oplysningen om, at Thomas Willumsen anden gang skulle have været gift med en datter af biskop Mogens Madsen i Lund, må anses for at være urigtig.

Birgitte og Thomas Willumsen tre børn, der nævnes 1639 som arvinger efter farbroderen borgmester Jacob Mikkelsen i København, var:

1 2048/1941 Willum Thomsen, født omkr. 1585,
2 Bente Thomasdatter, død efter 1639, vist ugift.
3 Karen Thomasdatter, død efter 1639. Gift før 1639 med Claus Andersen.

Thomas Willumsen studerede i sine unge år i udlandet, hvor han således 28. august 1583 blev indskrevet ved det tyske universitet i Tübingen (3); sin magistergrad tog han sikkert også i udlandet. Men senest 1585 var han tilbage i Danmark, hvor han 28. Juni samme år holdt talen: De conjungendo utroque theologiae et philosophiae studio, altså om forbindelsen mellem det teologiske og philosofiske studium; talen blev antagelig trykt, men er ikke mere bevaret. Samme år overtog han embedet som rektor ved latinskolen i Lund, samt sogne præst for Fjelie menighed. 3. maj 1586 (4) fik han ekspetancebrev (vente brev) på det første ledige kannikedømme ved domkapitlet i Lund, nemlig mag. Anders Kjøges, som han forlenedes med 29. Juni 1588 (5), ligesom han 5. november 1590 (6) tillige overtog et ledigt vikariat ved domkirken efter mag. Hans Brolægger. I 1593 afstod han embedet som rektor og blev istedet teologisk lektor i Lund.

Willum Thomsen forfattede en række skrifter, der tildels handlede om histo riske forhold; men disse er alle gået tabt (7). Nu kendes kun hans Paraphrasis Danica psalmorum Davidis, offuer Davids Psalter paa Danske Riim; arbejdet, der blev færdigt i Januar 1600, indeholder en oversættelse af Davids salmer ledsaget af noder til melodier af franskmanden Goudimel.
Værket, der først blev udgivet 1641 af halvbroderen, borgmester Jacob Mikkelsen i København med fortale af biskop Jesper Brochmand, viser, at Thomas Willumsen ikke var nogen stor sprogmester, men hans oversættelse er dog jævnligt blevet undervurderet.

Med sin hustru arvede han ejendomme i Malmø, bl.a. seks boder, huse og bo liger ved stranden i Vandhusstræde på den nordre side op mod byens mur, som sammen med hendes bror Constantin Baltzersens tre ejendomme sst., blev solgt 14. maj 1589 (8) til Willum Andersen.

Noter:
1 Ehrencron Müllers Forfatterlexikon, bd. 9, 1932, s. 95, Biografisk Leksikon v. Engelstoft og Dahl, bd. 24, 1944, s. 14, samt Gunnar Carlqvist: Lund stifts herdaminne, 2 4, 1952, s. 481, samt Hauch Fausbølls opl. om Slægten Was-sards Oprindelse i Personalhistorisk Tidsskrift, 8 6, 1927, s. 253.
2 H. F. Rørdam i forb. med bearbejdelsen af Davids salmer, Ny kirkehistoriske Samlinger, bd. 1, 1857 59, s. 540; men spørgsmålet er, hvor holdbar på standen om Odense som fødested er.
3 Kirkehistoriske Samlinger, 5 6, s. 249.
4 Kancelliets Brevbøger l584 88, s.503.
5 Samme 1588 92, s. 39.
6 Samme, s. 483.
7 Forfatterskabets titler anføres af H. F. Rørdam i K. C. Lyskanders Levned, 1868, s. 308.
8 Malmø tingbøger 1577 83 og 1588 90, 1968, s. 208 og 238 39.

4096/3883 HANS HANSEN RAFFN (RAVN) (1569-1625)

4096/3884 MARINE (MAREN) ERIKSDATTER (Ca. 1575-1609)

I 1590'erne var Hans Hansen Raffn (1) lærer ved latinskolen i Malmø, derpå huslærer og 1 1/2 år kapellan i Lyngby i Skåne. 1596 1605 var han sognepræst i Sdr. Vilie og Örsjö ved Ystad, hvorpå han blev kapellan i Malmø, hvor han i 1607 blev sognepræst. I 1610 blev han magis ter.

Hans Raffn, der latiniserede navnet Johannes Johannis Corvinus og selv stave de navnet Rauffn, var født 24. Juni 1569 i Malmø som søn af købmand 8192/7765 Hans Raffn og hustru 8192/7766 Johanne Willumsdatter. Faderen Hans Raffn døde 1592/93 i Malmø, mens moderen, der var faderens an den hustru, døde efter 1599, men før 1623; af faderens første ægteskab var en datter Margrethe, der blev gift før 1594 (3), men yderligere oplysninger er ikke fundet.

Han Hans Hansen Raffn døde under pestepidimien 1625 i Malmø og blev be gravet 29. september i den kendte Claus Mortensen (Tøndebinder)'s grav i St. Peders (Petri) kirke.

Hans Raffn blev gift første gang med N.N., der døde senest 1596.

Efter hendes død blev han gift anden gang 1596 vel i Lyngby med Marine (Maren) Eriksdatter. Til lejligheden havde Niels Madsen (Engelstad), senere rektor i Lund, forfattet digtet: Epithalamion in hon. nupt. Johannis Corvini et Marinæ, Erici Aurifabri filiæ; skriftet var på fire blade og blev trykt Rostock (2).

Marine eller Maren Eriksdatter, var født omkr. 1575 vel i Malmø som datter af 8192/7767 Erik Guldsmed og hustru 8192/7768 Bente Laursdatter.

Marine Eriksdatter døde 1609 i Malmø, begravet 21. november.

Efter hendes død var Hans Raffn enkemand i ni år, hvorpå han blev gift tredje gang 1618/19 trolo-vet i december 1618 med Barbara Knopf. Hun døde efter 1632 og var datter af kgl. hofprædikant Christoffer Knopf og hustru Barbara Paludan. Barbara Knopf blev efter Hans Raffns død gift anden gang med kapellanen Hans Knudsen i Malmø, død 1658(?).

Hans Raffns børn var (4):

1 Margarete Raffn, født 1591/95, død efter 1651. Gift første gang senest 1625 med Hans Didriksen Møller, borger i Malmø, død senest 1635. Gift anden gang 1635 med Samuel Rasmussen Winding, død 1655, sognepræst i Franninge .
2 2048/1942 Bente Raffn, født ca. 1597,
3 Albert Raffn (5), ca. 1598 ca. 1640, sognepræst i Vomb og Vebberöd i Skå ne. Forfatter til det ofte genoptrykte folkeskrift: Den himmelske Herre dag, det er den yderste Dommedags Beskrivelse. Med sin hustru havde han sønnerne Willum, Christoffer og Niels, der arve de farbroderen Hans i 1651.
4 Hans Raffn (Ravn), død 1651; han var 1626 ridefoged på Krageholm, men blev senere borgmester i Ystad. Han var gift, men barnløs, så han arvedes af sine søskende og deres børn.
5 Et barn, døde 1605 i Malmø.
6 Lisbeth Raffn, død efter 1651. Hun var hel eller halvsøster til Hans Raffn. I 1651 var hun gift med Henrik Sluter (Schlüter) i Ronneby i Blekinge.
7 Christoffer Raffn (6), født tidligst 1619, død 1674; han var fra 1652 sognepræst i Tullstrup og Svenstrup, hvorpå han fra 1658 var kapellan i Malmø. Gift med Anne Lauridsdatter, død 1701, datter af Laurids Pedersen, sogne præst i Ystad og hustru Mette.
8 Et barn, død 1622 i Malmø.

Hans Hansen Raffn blev fra skolen i Malmø indskrevet ved universitetet i København 1588, hvorpå han i 1589 90 studerede i Rostock. Derpå var han fra 1591 hører ved Malmø latinskoles tredje lektie (lærer ved tredje klasse); em bedet forlod han efter et par års forløb og blev huslærer (preceptor) på god set Skabersjö hos Holger Ulfstands børn. I 1 1/2 år vel fra 1594 til 1596 var han kapellan hos sognepræsten i Lyngby, Gödelöv og Genarp Isak Olsen. I 1596 blev han sognepræst for Sdr. Vilie og Örsjö ved Ystad og samme år, efter udnævnelsen blev han gift anden gang med Marine (Maren) Eriksdatter, hvis søster Magdalene (7) var gift med præsten Isak Olsen i Lyngby.

Efter knap ti år i Sdr. Vilie blev embedet som tredje kapellan ved St. Peders (Petri) kirke i fødebyen Malmø ledig og efter at have forhørt sig hos bis koppen rejste rådmand Christen Jacobsen Nold i september 1605 til Örsiö med hans kaldsbrev. I april 1606 flyttede Hans Raffn til Malmø, hvor han allerede 19. oktober 1607 blev sognepræst (sogneherre) med 100 dlr. i løn, offer til Jul, påske og pinse, indkomsterne af Sallerup samt 1/4 af St. Andreas vikariatet ved domkirken i Lund. I byens regnskaber nævnes Hans Raffn et par gange, idet han 28. februar 1608 fik foræret 24 potter vin til 15 mk. i anledning af, at biskoppen i Lund, herredspræsterne (provsterne?) og borgmestrene var hos ham. Og 15. oktober 1610, da Hans Raffn var kaldet af de højlærde til at antage magistergraden i København, fik rådmand Christen Jacobsen Nold 15 rdlr. i tærepenge, da han på magistratens veg-ne til præstens tjeneste og byens ære rejste med ham til København. Hans Raffns embedsforhold har ikke sat sig spor i kilderne, men litterær var han. Han oversatte den tyske præst Basil Foeritz' værk: Siælens aandelige Vandkilde, udi hvilcken ithuert frombt Hierte sig kand vederqvaege, aff den salige Hoffuit Kilde, den Hellige Skrift oc andre christelige Bøger uddragen. Bogen, der indeholder bønner, salmer, trøstesprog og symboler, udkom første gang 1615; den blev meget populær og blev som Den nye aandelige Vandkilde optrykt en halv snes gange frem til 1673.

Hans Raffn var en formuende mand, der ved sin død ejede flere gårde. På nørreside af Østergade nr. 215 og 216, der tidligere havde tilhørt svigerfaderen Erik Guldsmed, og på sydsiden af Skomagergade nr. 689 og 690, som arvingerne solgte 1626, samt sluttelig på nørreside af Rundelsgade nr. 167, der ligesom gårdene i Østergade endnu i 1632 ejedes af enken. I 1619 købte Hans Raffn den kendte Claus Mortensen (Tøndebinder)'s grav og ligsten i koret i St. Peders kirke; her blev Hans Raffn og flere af familien begravet, men teksten over Claus Mortensen havde arvingerne sikret sig blev stående på stenen.

Noter:
1 Gunnar Carlqvist: Lund stifts herdaminne, 2 2, 1948, s. 32 35, Ehrencron Müllers Forfatterlexikon, bd. 6, 1929, s. 423, Biografisk Leksikon v. Bricka, bd. 13, 1899, s. 539, samt A. U. Isbergs Bidrag till Malmö Stads Historia, bd. 1, 1895, s. 68 75.
2 L. Nielsen: Dansk Bibliografi 1551 1600, 1931 33, s. 373, samt Ehrencron-Müllers Forfatterlexikon, bd. 5, 1927, s. 281.
3 Isberg (kilde 1), s. 68.
4 De levedygtige børn nævnes som arvinger 1651 efter den barnløse Hans Raffn i Ystad, S. Otto Brenner: Ystads bouppteckningar 1611 1735, 1965, nr. 159.
5 Ehrencron Müllers Forfatterlexikon, bd. 6, 1929, s. 422.
6 Isberg (kilde 1), s. 155.
7 Samme, s. 71.

 

4096/3885 SØREN NIELSEN BLOCH (Født før 1550-Død efter 1620)

4096/3886 ANNE (?)

Søren Bloch (1) boede fra 1570'erne i St. Arden by og sogn, hvor han var her redsfoged i Hindsted herred til 1620.

Han var født før 1550 i Rold by og sogn, søn af herredsfoged Niels Bloch og hustru Kirsten Jens-datter.

Søren Bloch døde i St. Arden efter 1620 uvist hvornår.

Han blev gift omkr. 1575, men konens navn nævnes ikke. Opkaldelserne i slægten synes at pege på, at hun hed Anne. Og hun (2) må enten have været datter af eller snarere enke efter den Jens Dall, der i 1562 nævnes i den gård i St. Arden, som Søren Bloch overtog senest 1675/77.

Søren Bloch og hustru fik kun tre børn, der i 1695 havde efterkommere (3), nemlig:

1 Kirsten Sørensdatter Bloch (4), født før 1600, død efter 1642. Gift med Anders Thomsen, død 1621/36, boede 1616 i Ovegård i Hindsted her red, men fra senest 1618 i Klejtrupgård i Rinds herred. Han købte en gård i Stubberup i Ove sogn af Morten Bloch.
2 Anne Sørensdatter Bloch (5), død 1663, ejede dele af Neder Hodals mølle. Gift med Christen Clemmensen Kjeldorf, død 1641, anden præst ved Søndre Sogns kirke i Viborg fra 1618; han købte 1637 en gård i Stubberup af Anders Thomsen. Deres eneste barn, datteren Anne Bloch, død 1695, der havde levet i barn løst ægteskab med Niels Jensen Vinters død 1694, kapellan ved domkirken i Viborg, arvedes af fætre og kusiner.
3 2048/1943 Jens Sørensen Bloch, født før 1595.

Søren Bloch nævnes såfremt det ikke er ham, men en bror eller onkel til faderen Niels Bloch, der i 1562 sammen med Søren Ørn havde en gård i Hørby  første gang 1575 kort efter faderens død. Søren var da tinghører på Hindsted herredsting og boede i St. Arden, hvor han antagelig havde giftet sig til gården. 1575/77 blev han udnævnt til herredsfoged i Hindsted herred, et embede han beholdt i over 40 år; 12. november 1577 fik han kongens brev på at være fri for landgilde, ægt og arbejde og al anden tynge af sin gård, så længe han var herredsfoged. Faderen havde haft broen ved Hobro i forlening, men borgmester og råd i byen havde overtaget denne. Da Søren Bloch erfarede, at bystyret ikke betalte den sædvanlige afgift af broen, prøvede han at henvende sig til kongens lensmand for at opnå, at få forleningen overført til sig. Men af et kongeligt brev af 3. september 1583 erfares, at han ikke fik andet ud af sine henvendelser, end at kongen rykkede bystyret for afgiften. Da Søren Bloch ikke havde held med sig i denne sag, søgte han erstatning andetsteds. Og 18. Juni 1584 fik han, der udemærket vidste, at man sjældent fik noget ved at holde sig pænt tilbage, forleningsbrev på Rold mølle uden afgift. Møllen, der var nedbrændt og ikke helt genopført, skulle han gøre færdig og siden holde istand. Fra senest 1600 svarede Søren Block ledingsafgift af ejendommen Bodal, Buodal eller Bolet i Valsgård sogn, senere benævnt som en bolig i Bodals Krog; gamle folk mindedes i 1670, at denne ejendom i over 60 år havde tilhørt Sø ren Blochs søn Jens og dennes forfædre som selvejergods. I 1605 var Søren Bloch fæster af kongetienden af Døstrup sogn, og omtrent på samme tid bevilligedes han en ødegård i St. Arden til brug under sin egen. Rettigheder i Neder Hodals mølle og ejendomme i Hørby må Søren Bloch også have haft. Hans virksomhed som herredsfoged og dommer kendes fra mange dokumenter. I et tingsvidne fra 1578 ses hans egenhændige underskrift, der vidner om god dannelse og skrivefærdighed. Viborg landsting godkendte da også flere af hans domme. Men senere kom han ud for en ubehagelig sag, hvor landstinget dog frikendte Søren Bloch m.fl. for noget ansvar i sagen, men kun fordi sagen var for gam mel. En mand var nemlig blevet dømt og hængt ved Hindsted herredsting for tyveri af en sæk mel. Året efter blev der opta-get nye tingsvidner på Visborg birk, der sandsynliggjorde, at den pågældende var uskyldigt dømt. Men sagen kunne altså ikke genoptages, og manden var jo også allerede hængt. I en sag havde Søren Bloch fradømt den mægtige Jørgen Lykke til Ovegård et engstykke, men landstinget stadfæstede også denne dom. I det hele taget synes Søren Bloch at være kommet godt fra sin dommervirksomhed.

Da han efter sine ejendomme og rettigheder at dømme burde sidde godt i det, skulle man tro, at han kunne komme i graven som en æret og anset olding.  Men pengebegærlighed måske i forbindelse med ønsket om at hævde særlige rettigheder bragte ham ud i uføre. Ålborghus lensregnskabers sagefald 1616 19 oplyser, at Søren Bloch var af tinget 100 dlr. for sin forseelse med at tage fremme-de svin på olden i kgl. majestæts skove ved Arden. Endvidere skulle Søren Bloch betale yderligere for disse svin, som han åbenbart mod betaling havde ladet æde løs i kongens skov. De pågældende skovparter hørte dog til Søren Blochs gård, så det kan være, at han selv troede at have ret til udlejningen. Men hans omdømme og stilling synes svækket ved hændelsen. Samtidig mistede han retten til ødegården i St. Arden; og i 1619 ses sønnen Jens at have optrådt i faderens sted som dommer på herredstinget. 1620/21 overtog nævnte søn Jens Bloch både gården og stillingen som herreds foged. Men Søren Bloch levede vist endnu nogle år på aftægt.

Noter:
1 Aage Brask: Niels Bloch i Rold og hans nærmeste Slægt, 1947, s. 34 39.
2 Samme, s. 34 35, 39 09 44.
3 Skifte 1695 efter datterdatteren Anne Bloch i Nørlyng herreds gejstlige skifteprotokol 1690 1731, fol.l56ff.
4 Kilde 1, s. 40 41.
5 Kilde 1, s. 42 44, samt Wibergs præstehistorie, bd. 3, 1881, s. 547 og 551.

4096/3889 EFVERT DICHMAND (Født senest 1580-1629)

4096/3890 MAREN JACOBSDATTER FECTIL (Født senest 1580/85-1629)

Fra før 1610 var Efvert Dichmand (1) købmand og skibsreder i Malmø, hvor han senest 1613 blev rådmand og fra 1627 borgmester.

Han var født senest 1580 i Malmø, søn af købmand Willum Dichmand og hustru Birgitte.

Efvert Dichmand døde i midten af Juni 1629 muligvis af pest.

Han blev gift omkr. 1600/05 med Maren Fectil, der var født senest 1580/85 i Malmø som datter af Jacob Fectil, senere borgmester, og hustru Gesche Villumsdatter.

Maren Jacobsdatter Fectil døde 1629 få dage efter datteren Gertrud og blev begravet 29. november.

Både Maren og Efvert Dichmand, samt datteren døde altså i 1629 og blev vel begravet inde i St. Peders (Petri) kirke, hvorfor arvingerne påskedag 1630 skænkede 200 sldlr. til kirken.

Af ægteparrets børn kendes følgende fem:

1 2048/1945 Willum Dichmand, født omkr. 1605,
2 Peder Dichmand, død 1628. Han hjalp faderen i handelshuset, men blev skudt ved vådeskud på vej hjem fra rådhuset.
3 Birgitte Dichmand (2), død 1668 i København. Gift første gang 1633(?) med enkemand Reinholt Hansen, 1581 1646, søn af Hans Reinholtsen og hustru Else Nielsdatter i København; Reinholt Hansen var 1628 45 borgmester i København, hvor han i 1612 havde giftet sig med Christian IV's tidligere frille Karen Madsdatter, død 1629, en borgmesterdatter fra København. Birgitte Dichmand, der i sin ungdom skal have været i Corfitz Ulfelds hus, fortsatte det nære venskab med ham; i 1646 skal hun have fulgt ham på en rejse til Holland. Gift anden gang 1660 med Frantz Eberhard v. Speckhan, 1628 1697, major i livgarden, fra 1661 ceremonimester, senere hofmarskal og stiftsbefalings mand i Ribe, samt adlet 1670, da han blev gift anden gang med Elisabeth Raben.
4 Anne Dichmand, død efter 1646. Gift 1641(?) med Iver Christoffersen, kgl. renteskriver i København.
5 Gertrud Dichmand, død 1629.

Efvert Dichmand, der fra før 1610 drev selvstændig købmandshandel i Malmø, nævnes i 1613 (3) blandt de købmænd, der tog del i den danske monopolhandel på Island. Fra 13. august 1613 nævnes han som en af byens rådmænd, og i december 1627 blev han udnævnt til borgmester efter Christen Hansen. Efter sine forældre arvede Efvert Dichmand to gårde på Stortorvets østre side; disse ejendomme beholdt han til sin død.

Noter:
1 A. U. Isbergs Bidrag till Malmö Stads Historia, bd. 2a, 1897, s. 116.
2 Biografisk Leksikon v. Bricka, bd. 7, 1893, s. 43, Danmarks Adels Aarbog, 1927, s. 78 79, Kjøbenhavns Historie og Beskrivelse v. O. Nielsen, bd. 3, 1881, s. 212.
3 Leif Ljungberg: Malmö och den danska monopolhandel på Island 1601 19 i Malmö fornminnesförenings Arsskrift, 1936, s. 93 og 95.

4096/3891 PEDER BERTELSEN (Født senest 1585-1631)

4096/3892 ENGELKE HANSDATTER (Født senest 1590-1631)

Fra senest 1607 var Peder Bertelsen køb og handelsmand samt skibsreder i Malmø, hvor han fra senest 1613 var rådmand og fra 1624 borgmester.

Peder Bertelsen, der var født senest 1585, skal ifølge Isberg (1) have været søn af Bertel Felbereder og hustru Maren Pedersdatter. Men de sociale forskelle synes lovlig store, idet Bertel døde som ganske al mindelig håndværker i 1612 (2); konen synes død i forvejen, så arvingerne var sønnerne Peder, Hans og Christen 8ertelsen, samt døtrene Sophie og Maren Bertelsdatter, hvoraf kun Peder var myndig.

Peder Bertelsen døde 24. Juli 1631 og blev begravet i koret i St. Peders (Pe tri) kirke; hans gravsten (3), prydet med et skjold med den afdødes forbogstaver og bomærke, samt de fire evangelisters symboler, findes endnu og er en stor rød kalksten på to meters længde.

Han blev gift 16. Juni 1607 i Malmø med Engelke Hansdatter fra Flensborg. Brylluppet fandt sted på slottet Malmøhus og overværedes af selveste Kong Christian IV og en lang række adelsmænd, der var på besøg hos lensmanden Sivert Grubbe.

Om Engelkes afstamning vides blot, at hun, der var født senest 1590, var dat ter af Hans Hansen, borger i Flensborg, der desuden havde en datter Karine Hansdatter, død efter 1642 (4), der før 1605 var blevet gift med Christen Hansen, død 1627, slotsskriver på Malmøhus fra senest 1598 og fra 1604 borgmester i Malmø, samt en formentlig yngre datter Anne Hansdatter, der i 1610 under besøg hos en af søstrene blev forført af borgmester Niels Christensen Hammers søn Jørgen Hammer, der da var en gift mand.

Engelke, der overlevede Peder Bertelsen, døde allerede i slutningen af november samme år.

Følgende fem børn overlevede forældrene:

1 2048/1946 Karine Pedersdatter, født ca. 1607. Gift senest 1626 med Willum Dichman,
2 Margrethe Pedersdatter (5), 1610 1652. Gift 1627 i København med Find Nielsen (Trellund), 1594 1663, søn af borgmester Niels Pedersen Trellund i Ribe og hustru Lene Findsdatter; Find Nielsen var storkøbmand i København, hvor han fra 1642 var rådmand og fra 1645 borgmester. Efter Margrethes død blev han gift anden gang 1654 med borgmester Hans Nansens datter Dorthe, 1633 1675, der blev gift anden gang 1665 med Peder Pedersen Lerche.
3 Bartholomæus Pedersen.
4 Hans Pedersen.
5 Anne Pedersdatter.

Peder Bertelsen, der fra 1607 nævnes som handelsmand i Malmø, blev 7. maj 1612 sammen med Arild Hack udnævnt til “befæstningsherre", idet de skulle forestå byens befæstningsarbejder. 18. oktober 1613 nævnes han som rådmand, og tidligt på året 1614 var han og andre sendt til København, hvor de hos kansleren skulle sørge for forandringer i privilegierne på monopolhandelen på Island (6); i den islandske handel tog han ivrig del. Endelig efterfulgte Peder Bertelsen 15. marts 1624 Christen Jacobsen Nold som borgmester.

Skiftet 16. december 1631 (7) efter både Engelke og Peder Bertelsen viser tydeligt, at det var et velstående hjem. Både guld og sølv nævnes i større mængder, således bl.a. salig Engelkes guldkæde på 12 lod til 120 dlr., 2 diamantringe til 75 og 30 dlr., samt 1 ring med syv små diamanter, hvortil kom 2 perlesnore (kæder) til 80 og 50 dlr. Sølvet vejede ialt 700 lod og vurderedes til 525 dlr. Dertil kom 1252 dlr. i rede penge, samt meget kostbart indbo bl.a. 19 male rier af bl.a. konger, dronninger og prinser, men uden navns nævnelse. Varelageret bestod bl.a. af salt, humle, korn, malt og kramvarer, men Jordegodset vurderedes først 16. Januar 1633. Hovedgården i Malmø vurderedes til 4000 dlr., hvortil kom skibsparter m.v. Desuden nævnes store summer tilstående gæld.

Noter:
1 A. U. Isbergs Bidrag till Malmö Stads Historia, bd. 2a, 1897, s. 115.
2 Skifte 7.10.1612 i Stadsarkivet i Malmø, nr. 434 1/2.
3 Einar Bager: Malmöhistoria i sten, bd. 2, 1964, s. 16 17.
4 Kilde 1, s. 99 100 (og 95).
5 Biografisk Leksikon v. Engelstoft og Dahl, bd. 24, 1943, s. 241.
6 Leif Ljungberg: Malmö och den danska monopolhandel på Island 1601 19 i Malmö fornminnesförenings årsskrift, 1936, s. 84, 93 og 95.
7 Stadsarkivet i Malmø, skifte nr. 635.

4096/3893 HENRIK ROSENMEJER (Født før 1600-1638)

4096/3894 MARGRETHE PEDERSDATTER (Født før 1600-1655)

Fra omkr. 1620 var Henrik Rosenmejer storkøbmand i København, hvor han boede i Højbrostræ-de.

Henrik (Hendrich) Rosenmejer, Rosenmeier, Rosenmeyer, Rossenmeyer eller Roesmejer, der var født før 1600 var antagelig indvandret fra Tyskland. Han ses udstyret med mellemnavnet Hansen (1), men om der er realiteter bag dette, vides ikke; da han antagelig havde en søn Johan, kunne faderen måske antages at have heddet Johan, der så måske via en latinsk tekst er opfattet som Hans. Henrik Rosenmejer kunne maske stamme fra det tyske landskab Westfalen og være ældre slægtning til Just Rosenmejer, født omkr. 1650 60 i Westfalen, død 1725 på Alrø i Horsens fjord, der i 1682 blev gift med et barnebarn af den kendte borgmester på Christianshavn Jacob Madsen (2). Henrik kunne ligeledes være farbror (evt. morbror) til den skånske dengang også danske slægt Rosenmejers stamfar Berent Lades Rosenmejer, født senest 1625, død 1670 i Kristianstad, hvor han fra senest 1662 var rådmand (3). Berent og broderen Cort Lades Rosenmejer, der døde barnløs 1677 i Kristian stad, var eneste arvinger efter moderen Cathrine Rosenmejer, der var død sst. 1662. Berent Lades Rosenmejer fik med sin hustru Inger, død 1668, en række børn i årene fra ca. 1647, hvoraf otte levede i 1670 og syv i 1677, hvor mindst tre af dem opholdt sig i København. Gennem sin yngste datter Clare, født ca. I668, blev han morfar til præsten Bernt Rosenmeyer Mulvad, 1697 1762, i Brøndum i Salling, hvis søn Niels giftede sig med en datter af præsten Peder Deichmann, ane 14 15, der altså stammede fra Henrik Rosenmejer. Fornavnet Johan kendes både fra Henriks stærkt formodede søn, samt fra Be rents søn, født ca. 1658, ligesom navnet Clare/Clara både kendes fra Berents datter og fra den westfalske slægt på Alrø, så alle tre familier var vel af samme rod.

Han Hindrich Rosenmeyer døde 1638 i København og blev begravet 18. au gust i sin murede ejendomsbegravelse nr. 6 sønden koret i St. Nicolai kirke (4), som han havde købt for 150 sldlr.; i 1654 betaltes yderligere 150 sldlr. for tilladelse til opmuring af graven.

Enken lod opsætte et nu forsvundet epitafium (5) med følgende indskift: Dette epitafium haver erlig og gudfrygtig kvinde Margrethe, Peder Carlsens datter, salig Henrich Rosenmeyers efterleverske, med hendes kære børn til en kristelig ihukommelse og gudelig kærligheds beteelse opsætte anno 1640.

Henrik Rosenmejer blev omkr. 1620 gift med Margrethe Pedersdatter, der var født senest 1600 i København som datter af Peder Carlsen (Karlsen), senere rådmand, og hustru Cathrine Jacobsdatter. Margrethe overlevede manden i 17 år og døde 1655; hun blev begravet 27. februar i samme grav som manden i St. Nicolai kirke, hvor sønnen Carl Rosenmejers dødfødte barn blev begravet to dage efter, nemlig 1. marts.

Af Margrethe og Henrik Rosenmejers børn kendes følgende otte:

1 Johan Rosenmejer (6), født senest 1620, død efter 1649. Han boede åbenbart i Kgs. Lyngby sogn, hvor han vel fortsatte faderens virksomheder, og hvor han og konen i 1649 lod opsætte en mindetavle i kir ken med tysk indskrift og portrætter af giverne. Gift 1640 i Vor Frue kirke i København med Maren eller Marie Olufsdatter.
2 Karen Rosenmejer (7), født senest 1625, død 1693. Gift første gang ca. 1644 med Leonhard (Lennert) Klauman, ca. 1618 1666, købmand i København, søn af købmand Werner Klauman og hustru Magdalene Winchelman i København. Gift anden gang med Lars Laursen Scheving, død tidligst 1696, kammersekretær hos prins Georg, søn af Laurids Jørgensen, sognepræst i Skævinge og Gørløse.
3 2048/1947 Carl Rosenmejer, født før 1630.
4 og 5 Hinrich Rosenmejers to børn, begge begravet 1629 i morfaderens begravelse i Sct. Nicolai kirke (8).
6 Margrethe Rosenmejer (9), 1630 1666. Gift 1651 med købmand i København Hans Mathiesen, 1619 1663, søn af borg mester Mathias Hansen og hustru Ingeborg Meklenborg i København. Deres eneste levedygtige barn var Ingeborg Margrethe, der blev gift med Frantz Müller, søn af rentemester Henrik Müller.
7 Anne Rosenmejer (10), død efter 1684. Gift med Jacob Hoe, død 1654, kræmmer og ejer af en gård mellem Højbrostræde og St. Færgestræde, nu Højbroplads; hans første kone skal have væ ret enke efter apoteker Peder Gagelmand. Anne Rosenmejers søn var vel den yngre Jacob Hoe, død 1713 eller 19, stads kaptajn og guldsmed i København, hvor han bl.a. lavede kapselen til seglet under Kongeloven (Rigsarkivet).
8 Henrik Rosenmejer, født senest 1635, død 1658, hvor han skal være blevet skudt under sven-skernes belejring af København (11). Henrik R. overtog (12) 1655 moderens ejendom (nr. 80) lige øst for fødehjemmet på den nuværende Høibroplads; enkens anden mand solgte ejendommen 1673. Gift med Margrethe Jespersdatter, død efter 1675, der blev gift anden gang 1661 med enkemand Johan Garman, ca. 1608 1673, stiftsskriver i Akers hus amt i Norge, Og efter hans død 1674 tredje gang med Christian Madsen Lund, etatsråd og justitiarius i Overhofretten (13).

Henrik Rosenmejer var allerede i begyndelsen af 1620'erne blandt de mere frem trædende af handelsmændene i København, der f.eks. handlede med silke. Da det 4. Januar 1625 (14) blev under-søgt, om samtlige silkevarer i kramboderne var stemplede med det statslige Silkekompagnis stempel, nævnes Henrik Rosen mejer i Højbrostræde således blandt de 20 fornemmeste købmænd i byen. Tidligst i 1620 (15) købte han gården i Højbrostræde, der fra før 1588 havde tilhørt borgmester Albert Albertsen (Hamilton), død 1594, og senere sønnen Christen Albertsen, ca. 1566 1616, der var rådmand fra 1596 og borgmester fra 1598; hans arvinger ejede endnu 1. maj 1620 gården, men snart efter må Rosen mejer have overtaget den. Gården la lige overfor Højbro i den karre, der efter branden 1728 blev udlagt til Højbroplads. Forretningen må have gået godt for ham, men kredit måtte han jo give. I 1627 (16) fik han Henndrich Rossenmeyer således et samlet tilgodehavende på godt 300 rdlr. udbetalt af Sophie Brahe, gift med den lærde Holger Rosen krantz til Rosenholm i Jylland. Mens Henrik Rosenmejers to børn, der døde i 1629, blev begravet i svigerfaderen rådmand Peder Carlsens begravelse nr. 1 i nordre gang i St. Nicolai; kirke hos mormoderen, erhvervede Rosenmejer sig før sin død sin egen murede begravelse nr. 6 sønden koret i samme kirke for 150 sldlr. Og 1632 skænkede han og Hans Trægaard (17) i fællesskab to flotte lysekroner med 16 arme samt prydarme til Nicolai kirke, hvor de blev ophængt i midterskibet; de blev senere flyttet andet steds hen i kirken, men brændte sammen med denne i 1795. Foruden epitafiet over Henrik Rosenmejer, der i 1640 blev bekostet af enken Margrethe Pedersdatter, skænkede hun i 1644 (18) hele 500 rdlr. til St. Nicolai kirke.

Henrik Rosenmejer døde i 1638 som en forholdsvis ung mand, men nåede dog at tage del i den industrielle udvikling, som Christian IV understøttede med forskellige privilegier. I 1628 havde to københavnske borgere, den senere rådmand Johan Bøcker von Delden og Lorentz von Meulengracht fået overladt Brede mølle ved Mølleåen i Kgs. Lyngby sogn, hvor ae forpligtede sig til at indrette krudtværk (19); senere erhvervede von Delden sig Fuglevads mølle og landejendommen Møllestrup eller Stenhuggergården i samme sogn. I 1633 gik v. Delden fallit og matte flygte for sine kreditorer, og der blev gjort udlæg i både Brede, Fuglevad og Stenhuggergården, der således kom tilbage til kongen. Ikke blot stod han i gæld til kongen, men også Henrik Rosenmejer og en række andre københavnske borgere havde fordringer i boet, og det ordnedes således, at Rosenmejer overtog v. Deldens ejendomme i Lyngby sogn, ialt 56 tdr. hart korn efter landgildematriklen 1662163 (20); til ejendommene dyrkedes der årligt i 1680'erne 120 tdr. land. 18. september 1635 (21) fik han Hendrik Roesmejer, indvåner i København  kgl. bevilling på at tilforhandle sig salpeter (hovedingrediensen ved frem stillingen af krudt) af undersåtterne i hele Danmark, dog ikke af kongens salpetersydere eller af dem, der havde køb og handel med kongens salpetersydere. Det salpeter, som han således tilforhandlede sig, skulle han være pligtig at føre til København og ikke andetsteds, og det krudt, som forarbejdedes deraf på hans krudtmølle, skulle han afhænde til kongen alene. Han måtte således ikke udføre det af landet eller sælge det til nogen fremmed. Rosenmejer var sikkert i fuld sving med fremstillingen af krudt i Brede mølle i konkurrence med kongens eget krudtværk ved det nærliggende Örholm, da han 14. og 15. oktober 1635 fik kongens brev på Brede mølle til krudsværk. Det bemærkedes, at nar han ikke brugte den til at lave krudt på, måtte han bruge den til at male mel og malt på, men endvidere måtte han anlægge en hestemølle, som dog alene måtte bruges til krudt. Han skulle svare sædvanlig landgilde og skat til lensmanden på Københavns slot, men fik tilladelse til på egen regning at indhegne møllens jorder med stengærder af hensyn til faren for ildebrand, som andre mennesker let kunne tilføje ham til allerstørste skade og fuldstændig ruin. Samtidig fik han overladt Fuglevads mølle, hvor han skulle opsætte en god bygning, samt svare sædvanlig landgilde og skat. Han selv skulle ikke svare nogen indfæstning, men ellers skulle der, hver gang møllen gik i arv, svares 15 speciedlr. i stedsmål. Da der kun var ringe Jord til møllen, fik han tillige overladt en gård i Lyng by; gården må være identisk med Møllestrup eller Stenhuggergården, som den også kaldtes. Som nævnt havde Rosenmejer allerede vel 1633/34 overtaget Brede møl-le men den tidligere fæster af Fuglevads mølle og Stenhuggergården Knud Hansen ville åbenbart ikke flytte, for 6. november 1636 måtte kongen bede lensmanden om at sørge for, at Knud Hansen kom ud, så Henrik Rosenmejer kunne over tage de nævnte ejendomme

17. november samme år fik Rosenmejer kgl. bevilling på årligt at levere alt det krudt, som han kunne fremstille på sin krudtmølle "for København" (må være Brede mølle), til kongens behov på Tøjhuset, godt og ustraffeligt, efter den prøve, som tøjmesteren Christopher Svenck gav ham, for en betaling af 26 rdlr. 1 specie for hvert 100 pd. at betale af rentemesteren tre måneder efter at krudtet var leveret på Tøjhuset. Efter at Henrik Rosenmejer var død, fortsatte enken Margrethe virksomhederne i Lyngby vel ved hjælp af sønnerne Johan, Carl og Henrik jun. Efter at Margrethe, Henrik Rosenmejers enke, borgerske i København, havde berettet, at lensmanden Niels Trolle fem år tidligere (1634) på kongens veg ne havde ladet udtage to rhinske møllesten af Fuglevads mølle og ladet dem indsætte i kronens møller; så fik lensmanden 8. maj 1639 (22) besked på at levere hende stenene tilbage.

24. februar 1641 (23) bevilligedes Rosenmejers enke årligt 30 læs brændeved af kronens skove til sin krudtmølle "for København" (Brede). Og 13. maj 1642 (24)skulle hun have udleveret et stykke træ til en aksel i krudtmøllen. Det kunne se ud til, at staten ikke havde fået betalt for krudtet i længere tid i al fald ikke under Torstenssonkrigen 1643 45, for 12. december 1645 (25) gav kongen Rentekammeret ordre til at fordre for sig med det forderligste Margrethe, afgangne Hendrick Rosenmeyers, som efter eget angivelse skulle have henimod 25000 rdlr. tilgode for krudt; Rentekam-meret skulle sørge for at undersøge, om kravet var berettiget m.v. Og 29. december samme år fik Rentekammeret igen ordre om at gøre afregning for krudt og salpeter med Margrethe, afgangne Hendrick Rosenmeyers.

Om hun selv fortsatte som ansvarlig for driften af ejendommene i Lyngby til sin død 1655 vides ikke. Men sønnen Johan synes i al fald omkr. 1650 at have boet derude og stået for den daglige drift. Da sønnen Henrik døde i 1658, blev det i al fald Carl Rosenmejer, ane 58 59, der både overtog ejendommene i Lyngby og handelshuset i København.

Som enke købte Margrethe Pedersdatter 26. Juni 1643 (25a) naboejendommen mod øst (matr. nr. 80), så hun ejede hele stykket fra Højbrostrædes udmunding mod vest til St. Færgestrædes mod øst altså hele den nuv. Højbroplads' bred de langs Gammel Strand. Da hun var død overdrog arvingerne ved skødebrev af 27. maj 1655 den østlige ejendom (nr. 80) til sønnen Henrik, mens Carl over tog den vestlige (nr. 67).

Margrethe Pedersdatter havde i 1645 penge tilgode hos kongen, men også adels folk skyldte hende penge. Da Falk Gøye til Skærsø og Bratskov døde 1643 og arvingerne fragik arv og gæld (26),blev 6 1/2 td. hartkorn i Klithuse i Tra num sogn vurderet til 286 rdlr. og udlagt til dækning af gældsposter; Margre the, salig Henrik Rosenmejers, fik udlæg deri for godt 91 rdlr. Da hun som ua-delig eller ufri ikke måtte eje frit adelsgods, måtte hun 20. Januar 1647, 3. februar 1648, 17. februar 164g og 30. Januar 1650 (27) på Viborg landsting lade læse opbydelse eller udbydelse af godset til salg til adelsfolk. Af kronen (kongen, staten) havde Margrethe fået udlagt som pant dele af går den Kardyb i Kobberrød sogn for 50 rdlr. pr. td. hartkorn, ialt 285 rdlr. 11 sk.; dette pant transportere-de hun 16. Juni 1651, læst 30. Juli (28), til fru Ingeborg Parsberg, salig Iver Juels, på samme vilkår, idet fru Ingeborg havde betalt nævnte beløb. 28. Januar 1652 (29) lod Margrethe opbyde gods i bl.a. Jylland til kongen eller adelige; godset havde hun vist 29. Januar 1651 fået udlagt af kongen. Dette gods blev ikke beskrevet nærmere, så det kunne måske være den tidligere adelige sædegård Rebstrup i Sønderup sogn i Himmerland (30), som kronen havde fået overdraget 1642, men senere skilt sig af med, og som kom i Margrethe Rosenmejers besiddelse; hun solgte gården på 33 tdr. hartkorn til Thøger Lassen til Rødslet.

Giessing oplyser 1781 (31), at "Henrich Hansen blev nobiliteret (adlet) af Kong Friderich III med Navnet Rosenmeyer og fik Vaaben med 3 Roser og en Lee derover"; som før nævnt er det langt fra sikkert, at Henrik hed Hansen til mellemnavn, ligesom han døde ti år før nævnte konge besteg tro-nen. Men grene af Henrik Rosenmejers efterslægt har ladet den kendte exlibris kunstner Fr. Britze tegne slægtens våben efter maleriet af Johan Rosenmejer i Kgs. Lyngby kirke; våbnet beskrives såe-des: Blåt skjold med en fra en sølv sky i øverste højre hjørne kommende naturligt farvet arm, som holder en sølv sejl med guld skaft, der omfatter tre røde ro ser (1, 2). Hjelmmærket er en naturligt-farvet arm holdende en sølv segl belagt med tre røde roser; hjelmklædet er blåt udvendigt og guld indvendigt.

Noter:
1 Giessings Jubel Lærere, 2 1, 1781, s. 234, stamtavlen, samt H. U. Ramsings Københavns Ejendomme 1377 1728, bd. 2, Strand Kvarter, 1943, s. 13. 2 Traps Danmark, 5. udg., bd. 19, Arhus amt, 1963, s. 353, N. P. Østergaards opl. om Rosenmeier i Ostjydsk Hjemstavn 1937, s. 39, samt Frede Terkelsens bog Slægter, 1960. s. 58 59.
3 Skifter 1662, 1670 og 77 efter henholdsvis Cathrine, Berent Lades og Cort Lades Rosenmejer blandt Kristian-stads skifter i landsarkivet i Lund.
4 Danmarks Kirker, København, bd. 1, 1945 58, s. 582.
5 Kjøbenhavns Historie og Beskrivelse v. O. Nielsen, bd. 4, 1885, s. 124, samt kilde 4, s. 559
6 Noget bevis for, at Johan var søn af Henrik haves ikke, men sandsynliggøres i høj grad ved, at mindetavlen for ham hænger i kirken i Kgs. Lyngby, hvor Henrik jo havde store interesser og besiddelser, Danmarks Kirker, Københavns amt, bd. 1, 1944, s. 427.
7 Anna Levin og Nanna Langes opl. om slægten Klauman i Personalhistorisk Tidsskrift, 7 5, 1921, s. 39,Kancelliregistranter 1696 i Personalhisto risk Tidsskrift, 8 5, 1926, s. 197, samt Wibergs præstehistorie, bd. 3, 1871, s. 103
8 Kilde 4, s. 602.
9 Opl. om Jørgen Mathiesen i Personalhistorisk Tidsskrift, 14 6, 1964 65, s. 70.
10 Kilde 4, s. 582 og s. 602, H. U. Ramsings Københavns EJendomme 1377 1728, bd. 2, Strand Kvarter, 1943, s. 17, samme, bd. 5, Nørre kvarter, 1967, s. 119, samme, bd. 8, Købmagerkvarter, 1962, s. 33, samt Bøje og Bramsens Danske guld og sølv smedemærker, 1979, s. 94
11 Stamtavle over slægten Rosenmejer i Delgobes samlinger i Statsarkivet i Oslo, kopi hos Kristian Lauritsen i Olholm/Tørring.
12 H. U. Ramsings Københavns Ejendomme 1377 1728, bd. 2, Strand Kvarter, 1943, s. 20.
13 Thomles opl. om slægten Garmann i Personalhistorisk Tidsskrift, 3 3, 1894, s. 149.
14 Kjøbenhavns Historie og Beskrivelse v. O. Nielsen, bd. 4, 1885, s. 241 42.
15 Samme, bd. 3, s. 193 94 og 99, samt H. U. Ramsings Københavns Ejendomme 1377 1728, bd. 2, Strand Kvarter, 1943, s. 13.
16 Sophie Brahes regnskabsbog 1627 40 v. Henning Paulsen, 1955, s. 8 9.
17 Kilde 4, s. 546.
18 Kilde 14, s. 75.
19 Eiler Nystrøm: Lyngby Sogn i Fortid og Nutid, 1934, s. 224 (samt 219 og 110) .
20 Ifølge skøde 1668 til Henrik Ehm i Kronens Skøder 1648 88, 1908, s. 272, samt Henrik Pedersen: De danske Landbrug (1688), 1928, s. 2.
21 Kancelliets Brevhøger 1635 36,1940, s. 259, 288, 307 og 746.
22 Samme 1637 39, 1944, s. 750.
23 Samme 1640 41, 1950, s. 391.
24 Samme 1642 43, 1957, s. 139.
25 Samme 1644 45, 1968, s. 535 og 541. 25a Kilde 1 (Ramsing), s. 20.
26 Traps Danmark, 5. udg., Hjørring Amt, bd. 14, 1960, s. 393.
27 Viborg landstings skøde og pantebøger 1645 52, 1969 73, s. 49, 50 51, 101 02, 136 37 og 168.
28 Samme, s. 225 26.
29 Samme, s. 248.
30 Traps Danmark, 5. udg., Ålborg amt, bd. 16, 1961, s. 1063 64.
31 Kilde 1, samt Vaabenførende Slægter i Danmark, 1946, s. 165.
 

4096/3895 PEDER PEDERSEN (1608-1669)

4096/3896 MARGRETHE CLAUSATTFR (1604-1680)

4096/3895 PEDER PEDERSEN (1608-1669)

Fra 1634 var Peder Pedersen (1) bosat i København, først som slotsskriver og siden fra 1650 som skriver i Rentekammeret. Fra 1640'erne var han tillige købmand, samt fra 1655 borgmester og sidst assessor i Højesteret.

Han var født 7. maj 1608 i Horsens, søn af købmand 8192/7789 Peder Pedersen og hustru 8192/7790 Anne Nielsdatter, om hvem intet yderligere foreligger.

Peder Pedersen døde 9. maj 1669 i København og blev begravet 21. maj i St. Nicolai kirke i sin ejendomsbegravelse nr. 3 sønden koret (2).

Han blev gift 12. august 1636 med Margrethe Clausdatter, der skal have tjent en "fru Anne Lykke til Sæbygaard" (3).

Margrethe var født 21. september 1604 antagelig i Egebjerg ved Horsens, datter af 81192/7791 Claus Thomsen, død ca. 1612, og hustru 8192/7792 Mette Jensdatter, død ca. 1612, om hvem ellers intet er fundet. Den fru Anne Lykke, som Margrethe Clausdatter havde tjent, kunne måske være Frederik Qvitzows enke Anne Lykke til Qvitzowsholm og Hasmark, begge i Norup sogn nord for Odense (4); i bekræftende fald var hun vel søster til Hans Clausen, der i 1636 var foged på Hasmark.

Margrethe, Peder Pedersens enke, døde først 1680 og blev begravet 22. oktober i gravstedet i St. Nicolai kirke.

Foruden tre børn, der ikke blev voksne, havde Margrethe og Peder Pedersen følgende fem døtre, der efterhånden skaffede Peder Pedersen en imponerende samling svigersønner:

1 2048/1948 Anne Pedersdatter, født ca. 1637. Gift senest 1654 med storkøbmanden Carl Ro-senmejer
2 Else Pedersdatter, født ca. 1638, død efter 1699 (5). Gift første gang 1655 med Rasmus Broch-mand, 1626 1664, professor ved akademiet i Sorø fra 1645, mag. 1655, professor i teologi ved universitetet i København, hvor han i dødsåret var rektor. Gift anden gang med Niels Hansen Schmidt, død senest 1677, borgmester i Helsingør, stiftsskriver i Bergen stift fra 1661, senere ejer af Vejle gård på Sydfyn. Gift tredje gang senest 1678 med Peder Klingenberg, død senest 1690, ejer af Vejlegård.
3 Mette Pedersdatter (6), 1643 1679. Gift 1661 med mag. Niels Randulf, 1630 1711, sognepræst i Køge fra 1661 og provst i Ramsø herred, 1665 sognepræst ved Helligåndskirken i København, samme år biskop i Bergen og i 1675 dr. teol., søn af Enevold Nielsen Randulf, sognepræst ved domkirken i Roskilde, og hustru Bente Rasmusdatter. Efter Mettes død blev Randulf gift anden gang 1680 med Dorothea Cathrine Wandal, 1660 1708.
4 Sophie Pedersdatter, ca. 1645(?) 1663 (7). Gift 1662 med enkemand Peder Pedersen Lerche, 1613 1683, storkøbmand og rådmand i Odense til 1665, derpå bosat i København, sidst assessor i Højesteret og direktør for Det Vestindiske Handelskompagni, oprettede 1675 stamhuset Rygård; han var søn af borgmester Peder Nielsen i Nyborg og hu stru Sidsel Knudsdatter Peder Lerche var først gift med enken Anne Jacobsdatter Hasebart, død 1658; sidst blev han gift med borgmester Find Nielsen (Trellund)'s enke Dorthe Nansen, 1633 1675, datter af borgmester og senere præsi-dent Hans Nansen og hustru Sophie Hansdatter i København.
5 Elisabeth Pedersdatter, 1648 1694 (8). Gift 1665 med Hans Nansen, 1635 1713 bror til Peder Lerches tredje kone, storkøbmand i København fra 1664, assessor og fra 1679 rådmand, justits råd 1685, præsident 1686 og virkelig etatsråd 1693.

Peder Pedersen gik i Horsens latinskole til 1620, derefter i skole i Lübeck, til han fik plads hos vin-handler Jesper (Caspar) Rotkoph i København. Tjen te 1624 30 hos Corfitz Rud til Fuglsang og hos Niels Trolle til Trolleholm 1630 32. Derpå 1632 34 kornmåler og kældersvend hos Henrik Huitfeldt til Lil lø, befalingsmand på Landskrona. Han rejste derpå en kort tid som købmand på Østersøen, men blev allerede 1634 skriver hos befalingsmanden eller lensmanden på Københavns slot, hans gamle husbond Niels Trolle, og siden hos dennes efterfølger Oluf Brockenhuus til 1649, altså i 15 år. I 1649 blev han skriver på kongens store bryghus, men tiltrådte 1650 stillingen som øverste skriver i Rentekammeret og forlenedes med kanonikater i Lund og Roskilde. Han var sikkert en dygtig bogholder; og velyndere vandt han sig indenfor centraladministrationen. hvis chef fra 1652 var rigshofmester Joachim Gersdorff. 25. april 1655 blev han af Gersdorff indsat som borgmester i København, efter at han to dage forinden var forordnet til rådmand en tilsidesættelse af magistratens valgbeføjelser, som må skyldes regeringens ønske om at se denne "kgl. tjener" i byens forvaltning.

Fra 1640'erne havde Peder Pedersen drevet selvstændig købmandshandel i København, hvor han fra 15. marts 1647, (9) ejede og beboede den nuv. ejendom Gammel Strand nr. 38, hvor grunden dengang strakte sig helt igennem til Læderstræde. Gården blev først solgt af arvingerne i 1681. Desuden ejede han fra 1649 (10) en stor grund (gl. matr. nr. 109A) på Slotsholmen, hvor nu Christiansborgs nordfløj og Thorvaldsens museum ligger; denne grund eller ejendom solgte han i 1661. Frem til 1664 havde han tillige ejet nabogrunden (nr. 109B). Desuden ejede han i 1660'erne endnu en grund (nr. 111) på Slotsholmen.

I 1646 søgte Peder Pedersen dog forgæves forpagtningen af monopolhandelen på Færøerne, men i de følgende år tog han livligt del i stadens erhvervsliv. Omkr. 1650 drev han større forretninger sammen med Hans Nansen og Find Niel sen (Trellund) Fra midten af 1640'erne hørte han til kredsen af statsleverandører, idet han skaffede korn og kreaturer, som betaltes med kontanter eller evt. korn fra de kgl. len. I 50'erne leverede han sammen med Johan Steinkuhl (Steenkuhl) bl.a. lammekød og fisk fra Island, humle og mel fra Danzig og jysk rug til flåden. Omkr. 1650 drev han forretning af virkelig format med f.eks. korn og malt. I 1655 vel ved datteren Elses bryllup bevilgede kongen ham tre store dyr, som jægermesteren skulle skyde i Skåne, og tre dådyr fra den kgl. vildtbane. I 1655, da han om foråret var blevet borgmester, blev han i september sammen med Jo-han Steenkul (Steinkuhl) og Herman Iserberg direktør for det nyoprettede Saltkompagni, der igen blev ophævet 1662. Og i 1657 nævnes han som interessent i et nyt sukkerrafinaderi. Under Svenskekrigene og Københavns belejring 1657 60 samt stændermødet 1660 trådte Peder Pedersen lidt i baggrunden. En fortælling om, at han mod sik kerhed til ejerne skulle have overladt regeringen en mængde guld og sølv, som den jyske adel havde deponeret hos ham, for at sætte den istand til at købe af de levnedsmidler, Opdams hollandske flåde i oktober 1658 førte til byen, kendes kun fra er sen og usikker overlevering. Men personligt forstrakte han regeringen med betydelige summer, for hvilke han 1661 fik en del krongods til eje eller som pant. 1662 fik han sammen med borgmester Christoffer Hansen en af Islands "fjerdinger" som monopolhandelsområde. Og i 1660'erne leverede han varer til staten i stor stil og samarbejdede i øvrigt med sin efterhånden pæne samling af indflydelsesrige svigersønner og deres slægtninge indenfor hovedstadens toneangivende kredse. I 1661 var han blevet medlem af den lovkommission, hvis virksomhed mange år senere resulterede i Christian V’s Danske Lov, ligesom han i 1669 blev assessor i Højesteret. Men samme år døde han, hvorpå enken synes at have drevet noget af handelshuset videre. Af Peder Pedersen hænger der et maleri på Frederiksborg, ligesom kobberstikkeren Alb. Haelweghs stik efter maleri af H. Dittmers findes i flere eksemplarer. Han er desuden medtaget på Heinrich Hansens maleri fra 1879 80 af arvehyldningen 1660, ligeledes på Frederiksborg

Noter:
1 Biografisk Leksikon v. Engelstoft og Dahl, bd. 16, 1940, s. 127, tilføjelsen i bd. 27, 1944, s. 557, samt Johan Jørgensen: Patriciat og Enevæl de i Historiske meddelelser om København, 1964, s. 13 16, hvor hans por træt findes, samt Kjøbenhavns Historie og Beskrivelse v. O. Nielsen, bd. 3, 1881, s. 219.
2 Danmarks Kirker! København, bci. 1, 1945 58, s. 581.
3 Kilde 1 (O. Nielsen, s. 220).
4 Traps Danmark, 5. udg., Odense amt, bd. 12, 1956, s. 316.
5 Biografisk Leksikon v. Engelstoft og Dahl, bd. 4, 1934, s. 125, Traps Dan mark, 5. udg., Svenborg amt, bd. 13, s. 768 og 772, samt Sv. Larsen: Stu dier over det fynske rådsaristokrati, bd. 2, 1965, s. 169 og 172.
6 Biografisk Leksikon v. Bricka, bd. 13, 1899, s. 306, samt Ehrencron Müllers Forfatterlexikon, bd. 6, 19'9 ! 5 . 407.
7 Biografisk Leksikon v. Engelstoft og Dahl, bd. 14, 1938, s. 273 (samt kil de 5: Larsen).
8 Biografisk Leksikon v. Brieka, bd. 12, 1898, s. 134.
9 H. U. Ramsings Københavns Ejendomme 1377 1728, bd. 2, Strand Kvarter, 1943, s. 33.
10 Samme, s. 75 76.

8182/7761 VILLUM THOMSEN (født senest 1525-1564)

8192/7762 ELLINE PEDERSDATTER (født senest 1540-1613)

Fra 1550'erne var Villum Thomsen guldsmed i Malmø.

Villum Thomsen, der var født senest 1525, var søn af Thomas Skotte (1) og hustru.
Han Villum Thomsen døde l564 i Malmø (2).

Villum Thomsen var gift to gange. Han blev gift første gang 1552 (3) med en ken Ursula Bernitsdat-ter, der var søster til O1uf Bernitsen i Malmø og enke efter den rige guldsmed Hans Olesen i Malmø, der døde 1552 (4). Ursula og Hans Olesen havde døtrene Karine og Marine, der i 1552 blev tillagt arv i bl.a. tre gårde i Landskrona, sammen kaldet den gamle Myntergård. Ursula døde senest 1557.

Derpå blev Villum Thomsen gift anden gang senest 1560 med Elline Pedersdatter; hun var født se-nest 1540 og var vel datter af en Peder Skov, idet hen des søn Peder antog dette slægtsnavn.

Hun Elline Pedersdatter døde i februar 1613 i Malmø.

Efter at Villum Thomsen var død blev Elline gift anden gang 1568(?) med en kemanden, rådmand Mikkel Madsen i Malmø, der i 1570'erne var en meget rig mand, og hvis hovedgård var den endnu stående østre halvdel (nr. 407) af den såkaldte Rosenvingeskahuset på nordsiden af Västergatan (5). Mikkel Madsen, født senest 1525 i Køge, død sidst på året 1577 i Malmø, var søn af rådmand Mads Mikkelsen i Køge og bror til Poul Madsen, 1527 1590, der døde som biskop i Roskilde. Mikkel Madsen, der vist i 1562 var flyttet til Malmø fra fødebyen Køge, og som fra 1564 til sin død var rådmand, var vist gift tre gange (6). Hans første kone var sikkert den Elisabeth Rausdatter (Ravnsdatter = Ravn?), der døde 1547 i Køge, mens hans anden kone, hvis navn ikke kendes, døde 1563 i Malmø af pest. Han havde ingen børn med Elisabeth, men derimod i sit andet ægteskab syv levedygtige børn, der nævnes som arvinger 1639 efter Jacob Mikkelsen.

I Villum Thomsens første ægteskab med Ursula Bernitsdatter var måske sønnen Rasmus Villumsen, der i 1589 (7) repræsenterede Thomas Willumsen i Lund på bytinget. Ursuld Bernitsdatter havde vist tidligere været gift med en Marcus, med hvem hun havde datteren Gertrud Marcusdatter (8), der før 1574 blev gift med kgl. skrædder Peder Breving i København. Breving nævner nemlig i sit skø-de 1581, at hans kone Gertruds mor sammen med sin mand Willum Thomsen havde boet i Villums fædrene gård på den lange Algades søndre side norden for kirken i Malmø; gården blev i 1581 overtaget af den senere borgmester David Patersen.

Med Elline Pedersdatter havde Villum Thomsen to levedygtige børn:

1 40963881 Thomas Villumsen, født omkr. 1555, allersenest 1560.
2 Lucie (Luche, Lutse) Villumsdatter, død efter 1613. Gift før 1608 med apotekeren Gregers Malmø.
Elline og Mikkel Madsens to levedygtige børn var:
3 Peder Skov (Schouff), født omkr. 1570(?), død efter 1613. Har. synes at have boet hjemme ved moderens død 1613, men var død før 1639, hvor hans fem børn nævnes. hvoraf datteren Ellen da var gift med Johan Hou; sønner Jesper Skov var temmelig sikkert manden af det navn, der var ridefoged i Medelstad herred i Blekinge, samt borgmester og tolder i Ronneby, der var far til generaladjudant Mikkel Skov, død 1713 (9).
4 Jacob Mikkelsen, 1577 1644 (10), blev 1613 tolder i København, hvor han fra 1625 var borgmester; han var barnløs og bekostede i 1641 udgivelsen af halvbroderen Thomas Willumsens Oversættelse af Davids Salmer. Gift 1613 med enken Anne Mortensdatter, 1578 1642, enke efter Christen Hammer.

Willum Thomsen nævnes som sagt første gang 1552, da han underskrev sir, før ste kone Ursulas skifte med sine døtre af første ægteskab. Ifølge skødet 1581 fra Peder Breving boede Willum Thomsen i sin fædrenegård på den lange Algades søndre side nord for kirken, hvilket passer udemærket med, at han 14. Juni 1557 (11) var ejer af en gård på Algade, der blev vurderet til 1200 mk. danske (400 dlr.). 28. februar 1558 (12) nævnes Villum Guldsmed i en sag om en gård i Vä m.m. som hans far Thomas Skotte i Malmø havde købt; faderen var for skrøbelig til selv at møde frem på tinge. Faderen havde pantsat sine ejendomme i Vä til Willum. Desuden ses Willum Guldsmed nævnt i 3 4 sager fra Malmø i 1559 (13).

I 1564 døde Willum Thomsen, mens børnene endnu var umyndige; ifølge skiftet 1. maj 1578 (14) efter moderen Ellines anden mand Mikkel Madsen vurderedes stedbørnene Thomas og Lucies fædrene gård til 400 dlr. Gården, havde fra før 1577 (15) været beboet af Albert eller Albrit Guld-smed. Som børnenes formynder nævnes borgmester Niels Madsen i Malmø, mens borgmester Niels Jep sen var moderens lavværge. Mikkel Madsen var ved sin død ejer af en hel del ejendomme i Malmø; selve hovedgården tilfaldt afdødes børn og børnebørn, mens enken beholdt de øvrige ejendomme hun fik dog 24. oktober 1597 skødebrev også på hovedgården.

Efter den rige enke Ellin, Mikkel Madsens efterladte enke, afholdtes 4. maj 1613 skifte (15), hvor sønnerne Peder Schouff og Jacob Mikkelsen, samt datteren Luche Willumsdatter var tilstede. Ejendommen, hvor der nævnes stue, forstue, forstuekammer, skorstenskammer, lillestue, salig Ellins sengekammer, et lille kammer, loftet, stegerskammer, bryggers, samt Peder Schouffs kammer, der måske var identisk med et af de tidligere nævnte rum, nævnes en mængde indbo, linklæder, bænkeklæder og sengeklæder. Af sølv nævnes bl.a. 4 skeer til lS dlr. 1 mk., 1 forgyldt kovsken til 4 dlr. 1/2 mk., samt desuden 1 liden guldkæde til 15 dlr. Af jordegods nævnes hovedgården, to boliger østen for, et stykke jord, der tilhørte hovedgården m.m.

Noter:
1 Malmø stadsbog 1549 59, 1972, s. 378.
2 A. U. Isbergs Bidrag till Malmö Stads Historia, bd. 2a, i897, s. 163, samt Hauch Fausbølls Slægten Wassards Oprindelse i Personalhistorisk Tids skrift, 8 6, 1927, s. 253.
3 Malmø skifter, bd 1, bofortegnelser 1546 59, v. E. Bager, 1977, s. 70 71, samt kilde 1, s. 356 59.
4 Han nævnes 1540, 45, 49 og 50/51 i Malmø rådstueprotokol (Stadsbok) 1503 48, 1965, s. 175 og 237, kilde 1, s. 28, 39, samt kilde 3.
5 Einar Bager: Rosenvingeskahuset i Malmö fornminnesförenings årsskrift, 1951, s. 6ff.
6 Opl. i Glahn Samfundet, bd. 5, 1951 58, s. 185 og 187 89.
7 Malmø tingbøger 1577 90 v. Ljungberg og Bager, 1968, s. 208 og 238 39.
8 Samme, s. 131 32, samt H. U. Ramsings Københavns Ejendomme 1377 1728, bd. 2, Strand Kvarter, 1943, s. 54.
9 Biografisk Leksikon v. Engelstoft og Dahl, bd. 22, i942, s. 140.
10 Samme, bd. 15, 1938, s. 599.
11 Kilde 1, s. 356 59 (samt s. 349).
12 Samme, s. 378 79.
13 Samme, s. 429, 436, 447 og 449.
14 Kilde 7, s. 7, samt skiftet nr. 131 i stadsarkivet i Malmø.
15 Skifte nr. 439 i stadsarkivet i Malmø.

8192/7763 BALTZER JACOBSEN (født ca. 1523-1585)

8192/7764 DORTHE DRINGELBERG (DRINGENBERG) (født senest 1540)

Mag. Baltzer (Baltharsar) Jacobsen var fra 1562 ærkedegn ved domkapitlet i Lund (1).

Han var født ca. 1523 i Malmø, søn af Jacob Nickelsen og hustru Anne Hans datter.

Baltzer Jacobsen døde 15. august 1585 i Lund, hvor han blev begravet i dom kirken midt for alteret.

Han blev gift senest 1558 (2) med Dorthe Dringelberg eller Dringenberg, som slægtsnavnet egentlig stavedes. Hun var født omkr. 1540 eller før og var sansynligvis søster til Peder Drin genberg, født ca. 1511 i Malmø, død 1564 i Lund, hvor han havde et kannikedømme fra senest 1551 (3), men som tidligere i 1530'erne havde været bosat i København. Peder Dringenberg var søn af borgeren Henrik Dringenberg i Malmø, nævnt 1517 27 (4), som igen antagelig var nevø af møntmesteren Henrik Dringenberg, død 1500/01. Da Henrik Dringenberg allerede i 1558 (5) havde en myndig søn, kunne Dorthe lige så godt have været datter af Peder Dringenberg og hustru Helle Hake, der var søster til Arild Hake, død 1590 i København, hvor han var rådmand og siden borgmester 1565 69; deres far var den ældre Arild Hake, nævnt fra ca. 1510 og rådmand 1516. Dringenbergerne havde fri begravelse i det af møntmesteren sidst i 1400 tallet stiftede kapel Det Dringelbergske ved St. Peders (Petri) kirke i Malmø; der havde også Det Dringelbergske bibliotek hjemme (6).

Af Baltzer Jacobsens børn kendes:

1 Birgitte Baltzersdatter, født ca. 1558/59, se ane 104 05.
2 Constantin Baltzersen, død 1602 (7), han overtog 1575 St. Erasmi alters vikarie i Lund efter fade-ren, fik 1581 ventebrev på et kannikedømme sst., som han fik i 1583, studerede 1584 85 i Ro-stock, hvor han brugte tilnavnet Dringeberg, og solgte i 1589 en gård i Malmø, der tidligere havde til hørt faderen.
3 Beate Baltzersdatter (8), død efter 1602, da hun var ejer af Mester Balt zers boder i Malmø. Gift med Jens Winther, borger i Malmø, død før 1602.
4 Thore (Thora) Baltzersdatter (9), død efter 1610. Gift senest 1609 med Anders Andersen Bagge, død 1625, sognepræst i Borge by og Löddeköpinge.

Baltzer Jacobsen, der i 1587 af den senere biskop i Lund Mogens Madsen (10) nævnes blandt de i lærdom fremstående mænd, som Malmø havde skænket verden, rejste som ung udenlands og blev 1543 immatrikuleret ved Luthers og Melanchtons universitet i Wittenberg. Han forblev i udlandet i flere år, hvor han også tog magistergraden. En rejsefælle var antagelig den senere kgl. øverste sekretær Corfitz Ulfeldt, som Baltzer i skriftet 1559 priser for hans udmærkede egenskaber og elskværdige omgængelighed (11). En tid var Baltzer Jacobsen i Italien, hvor han efter skriftet fra 1559: Sepulchri facies M. Tullii Ciceronis, nuper in Zacyntho insula reperti et nunc in gratiam studiosorum scholæ Haffniensis in lucem aditi, at dømme men te at have fundet Ciceros grav. Han må være vendt hjem senest vinteren 1556/57, for 22. februar 1557 (12) fik han af moderen Anne Hansdatter, Jacob Mickelsens (Nickelsens) enke, for sin arv på 1120 mk. udlagt 10 boder i Malmø, nemlig 8 på østre side af Kalentegaden og 2 ved Stranden; 1. maj 1559 nævnes han ligeledes i tingbogen i anledning af arv.

Baltzer Jacobsen fik 3. december 1562 (13) af kongelig forleningsbrev på ærke degnedømmet ved domkirken i Lund, som var ledigt efter Holger Skalre; det bemærkedes, at han skulle residere ved domkirken og virkelig gøre tjeneste som ærkedegn. Og 28. december samme år fik han tillige brev på et kannike dømme, som Holger Skalre ligeledes havde haft. 25. april 1565 udsendte kancelliet åbent brev om, at Baltzer Jacobsen som ærkedegn i Lund på Helliggejsthus hospitals vegne havde ført retssag mod en borger i Malmø; dommen af 17. april samme år havde tilkendt hospitalet en ejendom på Søndergade i Malmø. Endnu et vikarie tilfaldt Baltzer Jacobsen, idet han 13. februar 1567 (14) fik forleningsbrev på Peder Skrams tidligere vikarie.

Den på det tidspunkt sikkert meget unge søn Constantin sikrede Baltzer ved, at der 7. oktober 1575 (15) blev udstedt forleningsbrev til ham på St. Eras mi alters vikarie ved domkirken i Lund, som faderen havde haft hidtil; når sønnen ikke længere studerede, skulle han residere ved domkirken. Baltzer Jacobsen ejede bade jord og ejendomme i Malmø; kævl med naboen resulterede i, at bystyret 15. 3uli 1577 (16) måtte udpege 10 mand til at granske skellet mellem mester Baltzers jord og Willum Didriksens, der vist havde forårsaget vanskelighederne, for samme mænd skulle granske skellet mellem Willum Didriksen og Peder Willumsen.

8. marts 1579 (17) fik mester Baltzer i Lund brev om, at da kongen havde bevilget, at Otto Thott måtte få to gårde i Onse herred, den ene i Gryttinge (Grottinge) og den anden i Sdr. Djurup (S. Jurup), som Baltzer havde i forlening, til mageskifte, så skulle han nu lade dette mageskifte finde sted. Det anføres 2fl. Juli samme år, at Baltzer Jacobsen som ærkedegn havde hospi talet i Lund i forlening med bl.a. gods i Malmø. Bystyret i Malmø havde ønsket at få St. Andreæ vikarie i Lunds domkirke overdraget til deres sognepræsters løn; da dette blev bevilget, men præsterne stadig klagede sig over lønnen, fik Baltzer Jacobsen 25. maj 1581 (18) brev om sammen med stiftsbefalingsmanden Corfitz Viffert og mag. Niels Hviid, superintendenten (biskoppen) i Skåne, at undersøge sagen. Baltzer Jacobsen havde sikkert sørget for, at sønnen Constantin 31. maj 1581 fik udstedt kgl. ventebrev på det første ledige kannikedømme i Lund.

Og 30. Juli samme år måtte kancelliet tilbagekalde en udnævnelse fra 20.Ju li for Laurids Skriver som forstander for to hospitaler; mester Baltzer hav de med rette hævdet, at begge hospitaler hørte under ærkedegnens embede og domkapitlet i Lund og ærkedegnedømmet skulle fortsat stå for styret i disse hospitaler (en slags fattighuse).

Baltzer Jacobsen, der var velhavende og havde sit på det tørre, ejede efter hånden flere ejendomme i Malmø, hvoraf han havde arvet nogle og købt andele. 25. Juni 1582 (19) var han på bytinget repræsenteret af Henrik Dringeberg, der af Arrild Jensen på sine egne og sin moders vegne og på Jens Tranes vegne fik overdraget en halv gård og ejendom ves/ i byen, som unge Jørgen Kock tidligere havde haft i eje og havde pantsat. De ni boder og huse ved Stranden i Malmø, som sønnen Constan-tin Baltzersen (Balthazarsen) øg svigersønnen mester Thomas (Willumsen), solgte 19. maj 1589 til Willum Andersen var sikkert fælles arvegods. Og Constantin havde 14. april samme år solgt den gård med grund og have i Malmø, som faderen havde købt af domkapitlet i Lund, til den stedlige sognepræst mester Hans Christensen.

Noter:
1 Ehrencron Müllers Forfatterlexikon, bd. 4, 1927, s. 243, Biografisk ,ek sikon v. Bricka, bd. 8, 1894, s. 342, samt Kildesk.ifter til Dansk Historie Monomenta historia Danica v. H. Rørdam, 2 2, 1882, s. 283 845 samt A. U. Isbergs Bidrag till lMalmö Stads Historia, bd. 2a, 1897, s. 43.
2 Malmø skifter, bd. 1, bofortegnelser, 1546 59 v. E. Bager, 1977, s. 175, hvor mester Baltzer nævnes i forbindelse med skiftet 1,58 efter Meinart Harcke i Malmø (i den Dringenbergske gård) sammen med Peder Dringenberg og dennes søn.
3 Några Anteckningar om Malmö Släkten Dringenberg v. Erik Person i Malmö fornminnesförenings Arsskrift, 1934, s. 91 106 (s. 102), Kjøbennavns Historie og Bcskrivelse, bd. 3, 1881, s. 180 og 224, samt H. U. Ramsings Kjøbenhavns Ejendomme 1377 1728, bd. 2, Strand Kvarter, 1943, s. 35 og 49- 52.
4 Malmø rådstueprotokol (Stadsbo') 1503 48 1965, s. 38, 41, 55, 74 og 304.
5 Kilde 2.
6 Hellströms opl. om Dringelbergska Libreriet i Malmö fornminnesförenings årsskrift, 1940, s. 38ff.
7 Kilde 1 (Rørdam, s. 284, Isberg, s. 43).
8 Kilde 1 (Isberg). Lund stifts herdaminne.
9 Carlqvist:Lund stifts herdaminne, 2 4, 1952, s. 449 50.
10 Birger Edmar: En Beskrivning av Malmö från 1500 Talet i Malmö fornminrlesförenings årsskrift, 1939, s. 81.
11 H. F. Rørdam: Kjøbenhavns Universitets Historie 1537 1621, bd. 2, 1869 72, s. 400.
12 Malmø stadsbog 1549 59 v. E. Bager, 1972, s. 346 og 432.
13 Kancelliets Brevbøger 1561 65,1893 95, s. 195, 204 og 595.
14 Samme 1566 70, 1896, s. 135.
15 Samme 1571 75, 1896, s. 677.
16 Malmø tingbøger 1577 90, 1968, s. 8.
17 Kancelliets Brevbøger 1576 79,1900, s. 582 og 697.
18 Samme 1580 83, 1903, s. 285, 290 og 330.
19 Kilde 16, s. 162, 208, 211 og 239.

8192/7767 ERIK GULDSMED (født før 1550-1592)

8192/7768 BENTE LAURIDSDATTER (født senest 1550-1594)

Erik Guldsmed var fra senest 1581 bosat i Malmø som guldsmed.

Han, der var født før 1550 af ukendt herkomst, døde i december 1592 i Malmø ( 1 ) .

Han blev gift før 1575 med Bente Lauridsdatter; hun, der var født senest 1550 og ligeledes var af ukendt herkomst, døde 1594 i Malmø, hvor hun blev begravet 10. juni.

Bente og Erik Guldsmed fik fire levedygtige børn:

1 Magdalene Eriksdatter, født senest 1575. Gift senest 1594 med Isak Olsen, sognepræst i Lyngby, Gödelöv og Genarp; deres søn Laurids Isaksen Sommer var sognepræst i Kjellstorp.
2 4096/3884 Marine (Maren) Eriksdatter, født senest 1575. Gift 1596 med Hans H. Raffn
3 Johanne Eriksdatter.
4 Johan Eriksen.

Erik Guldsmed nævnes første gang 16. oktober 1581 (2) i Malmø, hvor han året efter købte en stør-re ejendom. Da han på det tidspunkt havde været gift i mere end seks år Ja måske mere end ti år og havde penge til køb af ejen dom, kan han ikke have været under 30 ar; men han og konen har måske boet et andet sted, før de kom til Malmø. Ved fremmøde på bytinget 12. februar og 18. Juni 1582 erhvervede Erik Guld smed sig for 400 dlr., der skulle betales med 100 dlr. hvert af de fire næst følgende år, af rådmand Peder Jensen Sporemager, senere borgmester, hans stenhus gård og grund, huse og bygninger, liggende i Malmø på den nordre si de af den lange Algade, østen ud ved det stræde, som løb ned til byens Strand tårn og port; ejendommen bestod af to boliger, hvoraf Erik Guldsmed beboede den ene på hjørnet.

De to ejendomme (3), som Erik Guldsmed beholdt til sin død, hvorpå svigersønnen Hans Raffn og dennes enke ejede dem til efter 1632, fik senere nr. 215 og 216; det stræde fra Østergade, ved hvilket ejendommene lå, hedder nu Bruksgatan, men kaldtes en overgang Erik Guldsmeds stræde. Skiftet (4) efter Erik Guldsmed og Bente påbegyndtes 10. september 1594, men afsluttedes vist først 22. september 1697. Boet var både rigt og solidt udstyret med indbo.

Noter:
1 A. U. Isbergs Bidrag till Malmö Stads Historia, bd. 1, 1895, s. 71.
2 Malmø tingbøger 1577 90, 1968, s. 134 35, 148 og 161 m.v.
3 Ifølge noter i kilde 2, s. 402 og 04, samt Isberg, bd. 2a, 1897, s. 78 (Peder Sporemager) og Carlqvist: Lund stifts herdaminne, 2 2, 1948, s. 34.
4 Skiftet nr. 282 i stadsarkivet i Malmø.

8192/7769 NIELS BLOCH (født før 1505-1573/74)

8192/7770 KIRSTEN JENSDATTER (?)

Fra senest 1533 var Niels Bloch bosat i Rold by og sogn som herredsfoged i Hindsted herred (1).

Niels Bloch, der var født før 1505, var antagelig søn af Peder Bloch i Hørby sogn og by; Peder og Niels Bloch nævnes som henholdsvis første og sidste tingmand i to tingsvidner fra Hindsted herred 1526 og 31.

Han Niels Bloch i Rold døde mellem 20. september 1573 og 29. april 1574; førstnævnte dato optrådte han på tinge, mens kongen sidstnævnte dato omtaler ham som værende død i et forlenings-brev på broen ved Hobro.

Han blev gift i 1530'erne, og konen angives at have heddet Kirsten Jensdatter; hun skal have været beslægtet med søster til(?) biskop Jens Peder sen Skjelderup, der vel stammede fra Skellerup ved Hobro. Et slægtskab med den tidligere herredsfoged Jens Jensen i Rold ville også være sandsynlig.

Herredsfoged Niels Bloch og hustru fik antagelig mindst tretten børn (2):

1 Jens Nielsen Bloch, født senest 1539, død 1580, student 1559, baccalaur samme år, studerede 1561 i Wittenberg, hvor han blev mag., 1563 64 lærer ved universitetet i København, samt fra 1564 kannik og præst ved domkirken i Viborg, hvorfra han i 1576 sendte oplysninger om reformationen i Viborg til biskop Peder Hegelund i Ribe. Med sin hustru Anne Høeg, datter af rådmand Jens Høeg i Viborg, havde han en del børn; fra dattersønnen Jens Bloch, præst i Borup ved Randers, stammer bl.a. historiemaleren Carl Bloch.
2 Troels Bloch, død i 1620'erne(?), boede 1583 i Rold, 1591 i Vesbæk i Rom lund sogn(?), samt fra ca. 1621 i Torup i Rold sogn.
3 4096/3885 Søren Bloch, født før 1550
4 Sidsel Bloch, død efter 1620 i Rostrup by og sogn. Gift med Christen Ged, der 1573 82 nævnes i Veggergård i Skivum sogn, vist søn af Søren Ged i Veggergård, herredsfoged i Års.
5 Morten Bloch, død 1610, fra senest 1585 bosat i Arup i Kollerup sogn i Hanherred. Gift med Lisbeth Pedersdatter, død 1643, måske datter af Peder Speger i Arup.
6 Morten Bloch i Røkkendal i Valsgård sogn, måske identisk med Christen Bloch, der nævnes 1575 i Røkkendal.
7 Mikkel Bloch i Gunnerup(?), vist manden af samme navn i Hvarre i Vebbestrup sogn, hvor han nævnes 1609 30, men døde før 1642.
8 Søren Bloch i Hørby, nævnt 1562.
9 Peder(?) Bloch i Stenstrup i Rostrup sogn, nævnt 1581 1601.
10 Peder Bloch, død 1623/24 på gården Gerholm i Bælum sogn, hvor han havde boet siden ca. 1585. Hans enke Maren Nielsdatter blev gift anden gang med Laurids Hansen, nævnt 1625.
11 Jens Bloch, boede vist 1591 i Hørby sogn.
12 Mette Nielsdatter Bloch, død i Rold før 1642. Hun skal først have været gift med en Just Bøg, der 1597 boede i Holbæk, derpå gift med Christen Kjeldsen, delefoged, der fra senest 1592 til sin død senest 1630 boede i Niels Blochs tidligere gård i Rold.
13 Dorthe Nielsdatter Bloch. Gift før 1597 med Selgen Christensen i Ferslev by og sogn, død senest 16i3, hvis enke Sidsel Ibsdatter først 1630/34 overlod gården til Christen Justesen.

Niels Bloch formentlig boende i Hørby nævnes 1526 og 31 i to tingsvidner .om den sidste og yngste af tingmændene, hvorimod hans formentlige far Peder Bloch i Hørby nævnes som den første af tingmændene begge gange. Slægten Bloch er gammel i Hindsted herred, hvor der i 1467 og 73 nævnes en Niels (Nis) Bloch og i 1478 og 80 en Jens Jes) Bloch. Peder (Per) Bloch i der nævnes tørste gang 1512, levede endnu i 1541 og 43, samt måske i 45, hvor en Peder Bloch i "Øerby" (Hørby?) nævnes i en sag om en gård i Hobro.
Denne Peder Bloch, der forment1ig var far til Niels Bloch, var vel også far til Jens (Pedersen?) Bloch i Valsgård, og i al fald far til Mikkel Bloch i Hørby, der nævnes i tre dokumenter fra 1550'erne. Mikkel Bloch (Black) i Hørby var for øvrigt gift med Mette Jensdatter fra Rold (3), datter af Jens Mortensen i Rold og hustru Maren Vognsdatter. Den kendsgerning at Niels Bloch i Rold lod en (måske to) sønner døbe Morten kunne tyde på en forbindelse med den stærkt formodede bror Mikkels svigerfamilie med fornavnet Morten fra Rold. .Den senere Randers borgmester Niels Jacobsen, født 1556, oplyser om sine oldeforældre Maren og Morten Mortensen i Rold, at de havde tre børn, født omkr. År 1500 eller lidt før, der blev gift med en tilsvarende flok på tre, nemlig børn af Vogn Kjeldsen i Guldager i Simested sogn i Rinds herred og hustru Karine Nielsdatter. Meddelerens mormor Maren Mortensdatter blev gift med Niels Vognsen i Guldager .Søsteren Karen Mortensdatter med Jens Vognsen i Guldager, mens broderen Jens Mortensen i Rold blev gift med Maren Vogensdatter fra Guldager. Niels Jacobsen anfører de tilsammen 21 børn en del uden angivelse af ægte fæller af disse tre ægtepar, men Niels Blochs kone nævnes ikke, men flere af familien boede i Hørby og Rold. Mikkel Blochs kone Mette Jensdatter hav de blot brødrene Christen i Hørby og Anders Jensen i Rold, hvor meddeleren opholdt sig 1 1/2 år som 9 10 årig fra 1565 til 66/67.

Niels Bloch i Rold nævnes første gang som herredsfoged 4. Januar 1533, da han fik livsbrev på bro-en udenfor Hobro, således at han skulle holde den istand på egen bekostning, uden at måtte bruge af kronens skove dertil; men til gengæld måtte han nyde alle tilliggende rettigheder, imod at yde Erik Banner, eller hvem, der måtte have Hindsted herred i pant eller forlening, 4 pd. (8 tdr.) korn. I de tider var en bro med tilhørende opkrævning af bropenge en givtig forretning. Det lykkedes ikke Niels Bloch at komme smertefrit gennem Clements fejden i 530'erne, men mistede som andre selvejere på egnen ejendomsretten til sit bøndergods. Niels Bloch var ikke den, der satte sig hen med hænderne i skødet og kun beklagede sin nød. Sammen med en Søren Ørn måske en svoger havde han ejet Vestergård i Hørby, der var beboet af Søren Ørn og en Niels Andersen, mens hans formentlige far Peder Bloch ejede andre ejendomme i Hørby og Tobberup. M len først i 1543 opnåede de sammen med flere andre selvejere på egnen at fa truffet aftale med kongen om bøndergodset, som de skulle have lige så frit som forud for fejden; men gratis kom de ikke til ejendomsretten igen. Senere opstod der imidlertid tvivl om omfanget af ejernes rettigheder til de genkøbte gårde. Ifølge kgl. breve af 12. december 1559 til tre landsdom mere samt til Niels Bloch, skulle de tre førstnævnte afsige dom i anledning af, at nogle af kronens bønder i Hindsted herred, der havde igenkøbt deres bøndergårde af Christian III, skulle ville tilholde sig mere ret end deres købebrev udviste, bade i skove og andre dele, og således ikke ville betale oldengæld af deres svin. I 1560 fik Niels Bloch livsbrev på gården i Rold uden afgift kun mod at holde gården i hævd og ikke forhugge skoven, samt være lensmanden på Ålborghus på kongens vegne lydig. Han havde dog som sædvanlig for herredsfogeder  været fri for landgildeydelser i sin embedstid. Før eller senere må Niels Bloch være blevet ejer helt eller delvist af den såkaldte Neder Hodals (Houdals) mølle ved Hobro. 1 1646 blev i retten fremlagt et skøde af 23. februar 1597 udstedt af den formentlige svigersøn af Niels Bloch, Selgen Christensen i Ferslev, på sin hustrus vegne på en an del i nævnte mølle, som hun havde arvet efter salig Niels Bloch i Rold. Vi kan ikke bevise det, men det må være utvivlsomt, at Niels Bloch har haft meget andet Jordegods under sig end det her nævnte og den tidligere omtalte andel i Vestergård i Hørby. Vi kan således roligt gå ud fra, at han før eller senere har haft større eller mindre rettigheder i ejendomme i Hørby og i Tobberup, hvor både den gamle Peder Bloch og senere mange af Niels Blochs efterkommere havde selvejergods, ligesom der er stor sandsynlighed for, at han har haft rettigheder i Valsgård sogn og i gårde i Døstrup.

Noter:
1 Aage Brask: Niels Bloch i Rold og hans nærmeste Slægt en gammel jydsk Selvejer og Herredsfogedslægt, 1947, s. 15 23.
2 Samme, s. 25 31, 32, 76 83, 104 07, 109 13, 137 og 139 41.
3 Borgmester Niels Jacobsens stambog, 1966, s. 11 18.

8192/7777 VILLUM DICHMAND (født før 1550-1600)

8192/7778 BIRGITTE N.N. (født senest 1555-1608)

Villum Dichmand eller Dickmand (Dichman, Dickman) var købmand i Malmø fra senest 1570 og bosat på Stortorvet; hans to ejendomme blev overtaget af sønnen Efvert.

Villum Dichmand, der var født før 1550, var af ukendt herkomst; hverken sønnen Efverts fornavn eller slægtsnavnet kendes i Malmø før Villums tid.

Han Villum Dichmand døde i slutningen af december 1600 i Malmø (1).

Han blev gift senest 1575 med Birgitte N.N., der var født senest 1555, men ligeledes af ukendte forældre. Hun døde i begyndelsen af januar 1608.

Birgitte og Willum Dichmand havde vist blot to børn:

1 Anne Villumsdatter, født senest 1575, død 1597/98 (2). Gift senest 1590/95 med Christen Jacob-sen Nold, død 1624, købmand i Malm ø og bosat på Stortorvet som nabo til Dichmands, var fra 1605 rådmand og 1619 borgmester; han var søn af Jacob Poulsen og hustru Karen Sørensdatter i Malmø. Efter Annes død blev Christen Nold gift anden gang med Johanne Jensdatter, død 1601, og tredje gang med enken Margrethe Remmertsdatter (See sted), der overlevede ham og blev gift for tredje gang.

2 4096/3889 Efvert Dichmand, født senest 1580.

Villum Dichmand skal allerede fra 1571 have ejet en gård på Stortorvets øs tre side (nr. 371), hvor han senere 1581 eller kort efter købte naboejendommen (nr. 370). Begge ejendomme, der gik i arv til sønnen Efvert, eje des omkr. 1900 af enkefru Maria Aaberg. I 1574 (3) ses Willem Dijckmand, som navnet da skrives, at have købt nogle gamle bøger, som lå i kirken, for 5 mk. På bytinget optrådte Villum Dichmand ofte, men i regelen kun i mindre vigtige anliggender som f.eks. vurderingsmand o.lign.; han nævnes første gang 17. februar 1578 (4) og i årene frem til 1590 (med undtagelse af 1584 89) forekommer han 24 25 gange. Før 1590 havde han lånt penge til skomager Hans Krul (Kroll) mod pant. Dette pant lod han opbyde på tinget første gang 16. februar og senere for fjerde gang 23. marts samme år, hvor debitor var indkaldt; men da ingen ville lade pantet indløse. lod Dichmand det vurdere.

Noter:
1 A. U. Isbergs Bidrag till Malmö Stads Historia, bd. 2a, 1897, s. 116 og 233 (ejendommene).
2 Samme, s. 112 15.
3 Hellström: Dringelbergska Liberiet i Malmö fornminnesförenings årsskrift, 1940, s. 4S.
4 Malmø tingbøger 1577 83 og 1588 90 v. Ljungberg og Bager, 1968, s. 19, 20, 51, 75, 106, 126, 134 37, 163 64, 181, 191, 195, 224, 231, 276, 283, 285, 287 88, 335, 338, 346, 362 og 370.

8192/7779 JACOB FECTIL (FECHTEL) (ca. 1550-1616)

8192/7780 GESCHE VILLUMSDATTER (ca. 1550/60-1637)

Jacob Fectil eller Fechtel (1) var fra 1570'erne købmand i Malmø, hvor han tillige var skibsreder, fra 1582 rådmand og fra 1584 borgmester (2). Han var født omkr. 1550 eller før i Malmø, søn af 16384/15557 Hans Poulsen Fechtel og hustru, 16384/15558 Mette Jacobsdatter.

Jacob Fectil døde først på året 1616 vel midt i februar, da skiftet afholdtes 14. marts. Han blev begravet i koret i St. Peders (Petri) kirke lige bag ved (øst for) alteret, hvor graven blev dækket med en pragtfuld udhugget blå kalksten (3), 2 1/2 meter lang og 1 1/2 meter bred. Stenen, som hans arvinger solgte, blev senere forsynet med tekst over Burchardt Pundt, men er endnu bevaret og flyttet til Krämarekapellet (dåbskapellet). Stenen, der blev beundret af samtiden og delvis kopieret af en stenhugger, viser det afdøde ægtepar knælende på puder ved et alterlignende bord. Til minde om Jacob Fectil, der forøvrigt havde været drivkraften ved opsættelsen af det nuværende højalter, lod arvingerne i 1630 (4) på pillen til venstre (norden) for alteret opsætte et mindre epitafium med sandstensrelief forestillende borgmesteren med kone og børn, seks sønner og seks døtre.

Jacob Fectil blev gift senest 1580 med Gesche Villumsdatter, der var født omkr. 1555/60 som datter af 16384/15559 Villum Diricksen og hustru 16384/15560 Anne i Malmø. Gesche Villumsdatter borgmester Fectils enke døde i begyndelsen af april 1637.

Hun og Jacob Fectil fik tolv børn, nemlig seks sønner og seks døtre, der alle er afbillede på epitafiet opstillet med drengene bag faderen og pigerne bag moderen. Af børnene (5) var to døtre døde før 1616, de øvrige børn var.

1 4096/3890 Maren Fectil, født senest 1580/85. Gift omkr. 1600/05 med Efvert Dichmand,
2 Birgitte Fectil, død 1623. Gift før 1616 med Hans Christensen, handelsmand i Malmø.
3 Villum Fectil, myndig i 1616, død 1622.
4 Poul Fectil, død 1644, handelsmand i Malmø fra før 1616, fra 1627 haupt mand i borgervæbningen. Med sin hustru Karine, død 1627, havde han mindst fem børn.
5 Frands Fectil, født senest 1590, død 1625(?), rektor i Malmø 1613 16 og sognepræst i Hvellinge og Fuglie 1616 25. Gift med Anne Christensdatter, datter af Christen Kjeldsen, præst i Hvellinge; hun blev gift anden gang 1625/28 med Dirich Mincke i Malmø.
6 Jacob Fectil, død 1625, myndig i 1616, handelsmand i Malmø. Gift 1622(?) med Anne Nielsdatter, der blev gift anden gang med isenkræmmer Hans Pedersen.
7 Gesche Fectil, død 1658(?). Gift 1621 med Henrik Isaksen Koritz (6), ca. 1595 1660, acciseskriver i København, rådmand fra 1648.
8 Basse (Batze) Fectil, død 1625, umyndig 1616, borger i Malmø. Hans enke Anne blev senere gift med en blytækker.
9 Mogens Fechtel (7), født ca. 1602/03, død efter 1656, student 1626, kgl. renteskriver i København, udgav i 1656 skriftet: Een liden Tractat om de sidste Verdens selsomme oc vanskelige Tider oc dens Ende.
10 Mette Fectil (8), død 1665. Gift 1619 med Hans Svendsen Rogge, ca. 1596 1649, købmand i Malmø, råd mand fra 1639; han overtog hendes fødehjem.

En af de to døtre, der var død barnløs før 1616, var vel gift med Mogens Schonning i Malmø, der sammen med både kone og barn døde i pesten 1602 (9). Jacob Fectils søn Mogens var vel opkaldt efter denne svoger, lige som den yngste datter Mette vel blev opkaldt efter sin afdøde ældste søster, der igen var opkaldt efter sin farmor. Den anden døde datter har vel heddet Anne efter sin mormor.

Jacob Fectil (Fechtel) nævnes i 1580 som boende på hjørnet af Adel og Kansligatorna i Malmø (10) i anledning af et slagsmål; han var da allerede en velhavende mand, der i efteråret 1581 kunne købe nabogården. Midler fik han vel med sin kone, hvis mor han repræsenterede på tinge 1581, men fædrene arv må han også have faet. I 1582 blev han udnævnt til rådmand, og fra da af optrådte han ofte ved bytinget, ligesom han handlede lidt med ejendomme. Allerede i 1584 blev han borgmester, og var i det hele taget en agtet mand i byen. I 1589 skænkede han således en latinsk bog til kirken, nemlig Marlorats bog om Davids salmer, trykt 1585; bogen findes stadig (11) med hans egenhændige underskrift Jacob Fechtell og ønsket Spes mea Christus Kristus er mit håb. Omkr. 1590 var han den store drivkraft ved de betydelige forandringer, der da fandt sted i koret i St. Peders kirke, hvor Fectel jo selv blev begravet. Som kirkens patron og forstander faldt det også i hans lod i 1594 (12) at blive blandet ind i retssagen mod slyngelen Christoffer Knock, der havde truet en skoleelev med en kniv i kirken.

Jacob Fectil ejede skibsparter og skibe i søen, så da købmændene i Malmø i 1601 aktivt gik ind i den danske monopolhandel på Island (13) var Fectil og svogeren Cornelius Villumsen straks med fra begyndelsen, og sønnen Poul Fectil og svigersønnerne Efvert Dichmand og Hans Christensen kom med fra 1612/13. Ved sin død 1616 ejede Jacob Fectil mange ejendomme, hvoraf hovedgården ved Adelgade og Kirkegade oprindelig var fire særskilte ejendomme, hvor både hans bedstefar Poul Fechtel og konens bedstefar Jacob Mickelsen havde boet, men også faderens gård var i behold. Skiftet efter Jacob Fectil blev afholdt 14. marts 1616 mellem enken Gesche Villumsdatter, hvis lavværge var broderen borgmester Cornelius Villumsen og parrets ti dalevende børn. Indboet kom ikke til vurdering, men jordegodset alene vurderedes til 11.282 dlr.

Noter:
1 Skrev egentlig selv Fechtell, jfr. Hellström: Dringelbergska Liberiet i Malmö; fornminnesförenings årsskrift, 1940, s. 58.
2 A. U. Isbergs Bidrag till Malmö Stads Historia, bd. 2a, 1897, s. 83 90, samt skifte efter ham i stadsarkivet i Malmø, nr. 481.
3 Einar Bager: Malmöhistoria i sten, bd. 1, 1958, s. 87 90, sammes Bacilius Goldsmid Stenhugger i Malmö fornmin-nesförenings arsskrift, 1956, s. 58 61.
4 Bagers Epitafierna i St. Petri kyrka i arsskriftet, 1950, s. 23.
5 Kilde 2 (Isberg), s. 86 88, samt Glahn Samfundet, bd. 5, 1951 58, s. 191 93; Isbergs pastand om 14 børn stemmer ikke med epitafiet, de to ældste (Maren og Birgitte) nævnes ikke ved navn i skiftet 1616.
6 Kjøbenhavns Historie og Beskrivelse v. O. Nielsen, bd. 3, 1881, s. 243, H. U. Ramsings Københavns Ejendomme 1377 1728, bd. 3, Snarens Kvarter, 1945, s. 101.
7 Ehrencron Müllers Forfatterlexikon, bd. 3, 1926, s. 33.
8 Kilde 2 (Isberg), s. 193.
9 Kilde 3 (Bagers bog om sten), s. 76.
10 Malmø tingbøger 1577 90, v. Ljungberg og Bager, 1968, flere sider.
11 Kilde 1 (Hellström).
12 Bager: Christoffer Knock i Malmö fornminnesförenings årsskrift, 1933, s. 64.
13 Ljungberg: Malmö och den danska monopolhandel på Island 1601 19 i Malmö fornminnesförenings årsskrift, 1936, s. 93ff.

8192/7787 PEDER CARLSEN (KARLSEN) (ca. 1569-1638)

8192/7788 CATHRINE JACOBSDATTER (født før 1580-1619)

Fra senest 1600 var Peder Carlsen eller Karlsen købmand i København, hvor han i 1618 blev rådmand.

Han var født ca. 1569 uvist hvor og døde 1638 i København, hvor han blev begravet i Helligånd kirke (1), 69 år gammel; hans døds og begravelsesda to angives som henholdsvis 18. og 19. sep-tember, men det kan jo ikke passe.

Han blev gift, første gang senest 1600 med Cathrine Jacobsdatter, der var født før 1580 som datter af 16384/15575 Jacob Lauridsen i København. Men ud over at han i 1590 (2) antagelig som rådmand tilhørte magistraten i København, vides intet. Han kunne måske tænkes at være identisk med Jacob Brun, der 1591 97 og 1597 98 var henho1dsvis rådmand og borgmester; Jacob Brun blev gift for anden gang(?) 1590 med borgmester Claus Rytters enke Anne.

Rådmand Peder Carlsens hustru (Cathrine Jacobsdatter) døde 1619 og blev be gravet 12. Januar (3) i familiens gravsted nr. 1 i den nordre gang i St. Nicolai kirke.

Efter hendes død var Peder Carlsen enkemand i mindst fem år, indtil han  tidligst i 1624 blev gift anden gang med enken Anne Christensdatter Vibe, der var enke efter kirkeværgen ved Helligånds kirke Peder Valentinsen Kniphof, død 22. Januar 1624. Anne Vibe, der døde 30. marts 1646, var kusine til den i 1634 adlede rentemester Peder Vibe; hendes forældre var købmand Christen Vibe, død 1605, og dennes første hustru Elisabeth Lauridsdatter Koch, død 1599. Ifølge Resens inskriptioner (4) hang der tidligere i koret i Helligånds kirke et epitafium over Peder Kniphof, død 1624, Peder Karlsen og deres hustru Anne Vibe.

Af Peder Carlsens børn kendes blot to døtre:

1 4096/3894 Margrethe Pedersdatter, født senest 1600. Gift ca. 1620 med Henrik Rosenmejer
2 Anne Pedersdatter (5), født senest 1605. Gift første gang tidligst 1623/24 med enkemand Herman Hegerfeldt, død 1631, klædekræmmer i København, hvis første kone døde 1623. Gift anden gang 1633 med Hans Mikkelsen Lundt, 1602 1654, søn af Nikkel Hansen Lundt, borgmester i Nykøbing F., og hustru Margrethe Meklenburg. Med H. N. Lundt, der var sekretær i Tyske kancelli fra 1630 og fra 1638 borgmester i København, havde Anne Pedersdatter sønnen mag. Nicolai H. Lundt, 1634 1676, sidst sognepræst ved Holmens kirke.

Peder Carlsen var i 1618 (6) ejer af en ejendom på Amager Torv, nemlig den vestlige halvdel af 9l. matr. nr. 52 (nu matr. nr. 41 med husnr. 19 på Ama ger Torv og nr. 20 i Læderstræde); han havde vel overtaget ejendommen efter svigerforældrene, idet der i 1581 og senere skal have boet en Jacob Laurid sen enten i den vestlige eller den østlige halvdel af ejendommen. Denne ejendom, hvis grund som en lang smal strimmel strakte sig fra Amager Torv til Læderstræde, solgte han 26. april 1630 til rådmand Johan Bøcher von Delden.

I årene før 1618 havde Peder Carlsen været fenrik ved borgervæbningen, men 5. august 1618 blev han udnævnt til rådmand. Som købmand var han medlem af Klædekompagniet og af Islandsk kompagni.

Da Peder Carlsen i 1620'erne giftede sig med Peder Kniphofs enke, overtog han dennes gård (91. matr. nr. 173) på det østre hjørne af Badstuestræde og Vimmelskaftet (7); ejendommen, der lå i den vestlige del af Vimmelskaftet, som dengang kaldtes Skoboderne, udgør nu en del af husnr. 45 i Vimmelskaftet og 1 i Badstuestræde. Peder Carlsen overlevedes af Anne Vibe, og efter hendes død kom ejendommen i Hans Jørgensen Muhles besiddelse; og han solgte den for øvrigt i 1655 til 2048/1931 Søren Hansen Raffn.

Peder Carlsens andet ægteskab bragte sikkert velstand, så han må vel være den Peder Carlsen (8), der i 1634 fra Vor Frue kirke erhvervede sig en min dre ejendom på hjørnet af Fiolstræde og Rosen-gården.

Noter:
1 Kjøbenhavns Historie og Beskrivelse v. O. Nielsen, bd. 3, 1881, s. 233 34, samt Danmarks Adels Aarbog, 1948, s. 101 02 (slægten Vibe).
2 Samme (Nielsen), s. 129 30 og 197 99.
3 Danmarks Kirker, København, bd. 1, 1945 58, s. 602.
4 Kilde 1, bd. 4, 1885, s. 65.
5 Kilde 4, s. 240 og 262, samme værk, bd. 3, 1881, s. 213 14 samt Wibergs præstehistorie, bd. 2, 1870, s. 188.
6 H. U. Ramsing: Københavns Ejendomme 1377 1728, bd. 2, Strand Kvarter, 1943, s. 53 54.
7 Samme, bd. 3, Snarens Kvarter, 1945, s. 94.
8 Samme, bd. 6, Klædebo kvarter, 1979, s. 145.
 

16384/15521 THOMAS SKOTTE (født før 1500, død efter 1558)

Thomas Skotte boede 1558 (1) i Malmø, men var for svag til at møde på tinge. Sønnen 8192/7761 Willum Guldsmed mødte op og forklarede om faderens køb af ejendomme i Vä af Claus Prop. Ejendommene, der ialt havde kostet 862 mk. altså mellem 285 og 290 dlr., bestod af en gård sønden på torvet, endnu et hus og et jordstykke udenfor byen. Dette kunne tyde på, at Thomas Skotte havde boet i Vä, før han på sine ældre dage tog ophold i Malmø, hvor sønnen i 1552 havde giftet sig med den rige guldsmed Hans O1esens enke, se 208 09.

Thomas Skottes tipoldesøn præsten, 1024/971 Mathias Willumsen, ca. 1630 1708, ane 26 27, oplyste til Viborg stiftsbog 1690, at han stammede fra den adelige skotske slægt Forbes (2); denne tradition blev i Christen Sørensen Testrups Rinds herreds krønike til en afstamning på mødrene side fra slægten Forbes. Og i købstæderne ved Øresund var der i 1500 tallet en hel del skotter, der iøvrigt forstod at placere sig pænt i sociale lag. Det ville være nærliggende at forbinde Thomas Skotte, født før 1500 og sønnen Willum, født senest 1525, med en Willum Forbes, der levede på samme tid.

Den Willum Forbes, borger i Helsingør, der i 1529 af kongen fik overdraget noget af kronens jord i Falsterbo, må senere være flyttet til Helsingborg, hvor han døde før 1561. Hans datter Karine For-bes, født senest 1517/22, blev gift senest 1540 med Henrik Mogensen (Rosenvinge), borgmester i Helsingør; og han fik master Dun can Forbes i Skotland til at sørge for, at den skotske våbenkonge Robert Formann i Edinburgh 3. juni 1561 udstedte en erklæring om, at Karines far, salig Willum Forbes i Helsingborg, var fribåren af det hæderlige hus Petz lego, der i blåt skjold førte en rød rose omsat med tre sølv bjørnehoveder og på hjelmen en halv vildmand med en kølle i de korslagte arme. Karines far Willum Forbes, født allersenest 1490, må være søn af eller måske snarere identisk med den Willum Forbes, der i 1501 blev optaget i Guds legems lav i Ålborg (3) uden nødvendigvis at bo der i byen, hvorfra der jo var livlig skibsfart og forbindelse med bl.a. byerne ved Øresund. Det sandsynligste ville være at antage Thomas Skotte som svigersøn af den i 1501 nævnte Willum Forbes, der altså var født senest 1475 og for kronologiens skyld udemærket kan have været morfar til Willum Thomsen, født senest 1525.

Spørgsmålet er nu, om Willum (William) Forbes, født 1470/75 eller før, kan placeres i stamtavlen over den gren af slægten Forbes, som erklæringen fra 1561 hentyder til med "huset Petzlego", nemlig godset Pitsligo. Dette "hus" opstod i 1423 (4), da Sir William Forbes af Kinaldy, søn af Sir John Forbes på stamsædet Castle Forbes vest for Aberdeen, drog mod nord og blev gift med Agnes Fraser, arving til Pitsligo Castle vest for Fraserburgh, datter af Sir William Fraser, 2. Lord of Philorth, og Elinor Douglas. Der er altså højst 50 år mellem dette ægtepars vielse og den til Danmark indvan-dredes fødsel, hvorfor han nødvendigvis må være deres sønnesøn (eller oldesøn); men de mellemlig-gende led kendes desværre ikke.

Hvis den skitserede teori kunne bevises, ville man kunne følge slægten Forbes tilbage til sidste halvdel af 1200 tallet. Men Agnes Frasers forslægt kan følges meget længere tilbage, idet hendes farfar Alexander Fraser, ca. 1340 ca 1411, Sheriff of Aberdeen, var sønnesøn af Sir Alexander Fraser (5), ca. 1290 1332, der i 1316 havde giftet sig Lady Mary Bruce, død ca. 1323, søster til den skotske konge Robert I Bruce. Via slægten Bruce er der afstamning fra både de gamle skotske konger, de angelsaxsiske konger i England og en hel eller halvsøster til Wilhelm Ero breren.

Noter:
1 Malmø stadsbog 1549 59 v. E. Bager, 1972, s. 378 79.
2 Hauch Fausbølls opl. om Slægten Wassards Oprindelse i Personalhistorisk Tidsskrift, 8 1, 1927, s. 253ff.
3 Nyrops Danmarks Gilde og Lavsskråer fra Middelalderen, bd. 1, s. 680.
4 The House of Forbes, edited by Alistair and Henrietta Tayler, 1937, Bur ke's Peerage under Baron Forbes, samt Fraser under Lord Saltoun (s. 874 og 1999).
5 Burke's Guide to the Royal Family, 1973, s. 315.

16384/15525 JACOB NICKELSEN (MICKELSEN) (født før 1480-1532/33)

16384/15526 ANNE HANSDATTER (født før 1490, død efter 1557)

Jacob Nickelsen, hvis navn allerede i hans egen levetid blev misforstået som Mickelsen, nævnes fra 1507 (1) som rådmand i Malmø; mellem 1515 og 17 blev han borgmester, men blev fritaget for hvervet 1521/23, hvorefter han igen nævnes som rådmand 1523-30.

Han var født før 1480, men var af ukendt herkomst ; han døde vist 1532, men skiftet blev først afsluttet 1535.

Han var gift to gange, men hans første kones navn og herkomst kendes ikke.

Derpå blev han gift anden gang senest omkr. 1520 med enken 16384/15526 Anne Hansdatter, der tidligere havde været gift med Anders N.N. Hun levede endnu i 1557.

I første ægteskab havde han døtrene:

1 Else Jacobsdatter, død 1539. Gift første gang før 1530 med Christoffer Madsen i Malmø. Gift anden gang ca. 1533 med Christiern Pedersen, ca. 1480 1554, den kendte bogudgiver, der frelste Saxos værk, tro tilhænger af Christian II (2).
2 N.N. Jacobsdatter. Hun var mor til Ditlev Jensen, rådmand i Ystad.
Med Anne Jacobsdatter fulgte hendes børn af første ægteskab:
3 Hans Andersen, død 1545.
4 Peder Andersen, død ca. 1568, sognepræst i Helsinge og Valby på Sjælland (3); hos ham opholdt Christiern Pedersen sig sine sidste år.
Med Anne Hansdatter fik han vist blot sønnen:
5 8192/7763 Baltzer Jacobsen, født ca. 1522.

Jacob Nickelsen nævnes som anført 1507-15 som rådmand og 1517-21 som borgmester, men 1523-30 igen som rådmand. Sammen med Morten Kræmmer måtte han 1. februar 1524 på Hellig legems lavets vegne underskrive byens hyldningsbrev til Kong Frederik I efter fordrivelsen af Christian II. Da Jacob Nickelsen døde skyldte han store summer bort, men Anne Hansdatter synes efterhånden at være blevet velhavende, så hun kunne udbetale arv til sin søn Baltzer.

Noter:
1 A. U. Isberg: Bidrag till Malmö Stads Historia, bd. 2a, 1897, s. 39, samt Malmø rådstueprotokol 1503 48, 1965, flere sider.
2 Biografisk Haandleksikon, bd. 3, 1926, s. 70.
3 Wibergs præstehistorie, bd. 1, 1870, s. 581.

16384/15557 HANS POULSEN FECHTEL (født senest 1525-1554)

16384/15558 METTE JACOBSDATTER (født senest 1530, død senest 1571)

Hans Poulsen Fechtel (Fectil) nævnes fra 1545 (1) som handelsmand i Malmø.

Han var født senest 1525 i Malmø, søn af 32768/31113 Poul Fechtel og hustru. Hans Fechtel dø-de midt på året 1554 i Malmø.

Senest 1548 blev han gift med Mette Jacobsdatter, der var født senest 1530 i Malmø, datter af 32768/31115 Jacob Guldsmed og hustru 32768/31116 Anne.

Efter Hans' død blev Mette gift anden gang med Peder Knudsen, død 1582, der fra senest 1557 var rådmand og fra 1580 borgmester i Malmø. Mette Jacobsdatter døde senest 1571, hvorpå Peder Knudsen blev gift igen med Bente, der overlevede ham.

Mette Jacobsdatter og Hans Fechtel fik tre børn:

1 Hans Fechtel, død 1554/62.
2 8192/7779 Jacob Fectil, født omkr. 1550,
3 Marine Fectil, død 1616. Gift 1564/72 med enkemand Jacob Møller, død 1598, storkøbmand i Malmø, samt fra 1582 borgmester og forstander eller patron for hospitalet; hans første kone Ingeborg Frandsdatter døde af pest 1564.

Hans Fechtel, der som nævnt drev selvstændig forretning fra senest 1545, sad dårligt i det i 1552, da bl.a. hans far og svigermor måtte hjælpe ham.

Noter:
1 A. U. Isbergs Bidrag till Malmö Stads Historia, bd. 2a, 1877, s. 77, 79, 84 og 155.

16384/15559 WILLUM DIRICKSEN (født senest 1525-1580)

16384/15560 ANNE

Willum Diricksen (1) var fra 1550'erne bosat i Malmø, hvor han drev købmands handel

Han var født senest 1525, men hans herkomst kendes ikke (2); Willum Dirick sen døde 1580.

Han blev gift i 1550'erne(?) med Anne, med hvem han havde følgende børn:

1 8192/7780 Gesche Willumsdatter, født 1555/60
2 Johan Willumsen, død senest 1625, borgmester i Helsingør. Hans kone Ingeborg Lejel blev gift anden gang 1624(?) med Mathias Hansen, borgmester i København.
3 Mette Willumsdatter. Gift før 1598 med toldskriver Morten Jensen i Helsingør.
4 Cornelius Willumsen, ca. 1566 1617, nævnes 1597 som rådmand og fra 1610 som borgmester i Malmø. Gift første gang med Bente Davidsdatter, død 1602. Gift anden gang med Kirstine Gurris-datter, datter af rådmand Gurris Bol dicke i Malmø.

Noter:
1 A. U. Isbergs Bidrag till Malmö Stads Historia, bd. 2a, 1897, s. 85 " 02 og 123.
2 Synes ifølge Malmø stadsbog 1549 59 v. Bager, 1972, s. 155, 247 og 429 at have været søn af en Johan Dirick, ligesom konen måske var datter af Basse Remmesnider.

 

32768/31113 POUL FECHTEL (ca. 1495/1500- ca. 1590)

Poul Fechtel  Skuemønt

Poul Fechtel nævnes som borger 1530 i Malmø og 1536 i Helsinger, hvorpå han 1541 65 var møntmester i København, samt derpå borger samme sted til sin død (1).

Han efter sit segl Pawel Wechtel (2) var født omkr. 1495/l500) og stam mede måske fra egnen omkring floden Vechte i Westfalen, hvorfra slægtsnavnet kunne stamme.

Han levede endnu i 1590, men må være død kort etter; Han siges at være blevet 123 år gammel, men det er selvfølgelig overdrevet.

Han var måske gift flere gange, men første gang må han være blevet gift omkr. 1525, da sønnen Hans må være født omkr. det årstal. Da Hans Fechtel boede i samme gård i Malmø som Hans Jensen Skriver, død 1542, der næves 1524 som rådmand og fra 1526 som borgmester, var Poul Fechtel vel gift med Hans Skrivers datter (3); slægtskabet understreges af, at Hans' søn Jacob stort set brugte samme bomærke som Hans Skriver, der altså antagelig var hans oldefar.

Men ellers kan intet siges om Poul Fechtels ægteskabelige stilling; følgende ni var hans børn:

1 16384/15557 Hans Poulsen Fechtel, født omkr. 1525.
2 Hans Fechtel, 1540 1588.
3 Diderik Fechtel, død 1562 som studerende.
4 Henrik Fechtel. død 1574, studerende i 1562.
5 Mette Fechtel.
Gift ca. 1565 med hans Dalhus, egl. Daihusen eller von Delffhusen, der efterfulgte svigerfaderen som møntmester 1565.
6 Alhed Fechtel, født før 1550, død 1601. Gift 1566 med enkemand Peder Pedersen, 1517 1595, Borgmester i Køge. Den første kone Bodil Sigersdatter døde 1560.
7 Bente Fechtel, død 1603. Gift med Frands Lauridsen Skriver, rådmand i Helsingør.
8 N.N. Fechtel. Gift med Henrik Althoff, nævnt 1587 1610 i København.
9 N.N. Fechtel. Gift med Henrik Appelhoff, nævnt 1591 i København, hvis han da ikke er identisk med 8’s mand.

Poul Fechtel havde sikkert boet i Malmø mindst 5-6 år, da han 2. Marts 1530 (4) nævnes som grundejer i byen. Senere flyttede han til Helsingør, han nævnes 1535/36, da han på kongens vegne havde modtaget penge af mønt mesteren i Roskilde.
I 1541 blev han selv møntmester i København ved den mønt Christian III lod indrette ved Clara kirke. I årene derefter fik han kongetienden af tre sjællandske sogne i forlening. Under pesten i København 1564 flyttedes møllen til Holmen, sygdommen hærgede slemt blandt møntsvendene, og da Fechtel y derligere mistede sin svoger(?) ønskede han at trække sig tilbage. Mogens Gyldenstjerne fik ordre til at forhandle med ham, da kongen ikke mente, at Fechtel "med ære" kunne frasige sig bestillingen, når andre ikke kunne fås så hurtig istedet, Men i maj 1565 afskedigedes han efter eget ønske på grund af alder og skrøbelighed. 1570, da han fik saldokvittering for sin virksomhed, kaldes han borger i København, og 1573 blev han lavsbroder i Danske kompagni; allerede i sin møntmestertid drev han handel og i begyndelsen af 1550'erne fik han toldfri hed for nogle varer, han ville udføre til Tyskland. I 1562 oplod han kongen fem gaarde ved Helsingør, som var pantsat til ham af Esrom kloster, hvorfor kongen, trods domkapitlets modstand, gav hans søn Didrik Fechtel livsbrev på et kannikedømme og vikarie i Lund, og endnu samme år efter Didrik Fechtels død overførtes dette til hans anden søn Henrik Fechtel, død 1574. Fechtel har været en formuende mand, som forstrakte kronen med penge, og 1590 skænkede han 3000 rdlr., der stod på rente hos Hamborgs magistrat til den stiftelse for husarme, der har bevaret hans navn indtil vore dage. Endnu omkr. år-hundredeskiftet sad Fechtels efterkommere i stiftelsens bestyrelse. Kongen havde 1570 skænket den grund, hvorpå han allerede da havde ladet "boderne" opføre. Fechtel var knyttet til Nicolai kirke, hvor han 1566 købte stolestade, og hvortil han havde skænket en altertavle, der 1560 sammen med højalteret blev ødelagt ved lynnedslag. En sølvmedalje (skuemønt), der blev slået til hans ære, bærer hans valgsprog "Ick leve in Godt" og indskriften: "God heft gegeven gelyck vnd lang leven".

Noter:

1 Herman Gram: Povl Fechtels Hospitals Historie 1570 1920, 1923, s. 7ff, Biografisk Leksikon v. Engelstoft og Dahl, bd. 6, 1935, s. 602, samme v. Cedergren Bech, bd. 4, 1980, s. 352, Glahn Samfundet, bd. 5, 1951 5&, s. 184 91, hvor skuemønten med hans portræt er afbildet.
2 E. Bager: Eet Bidrag till bomärkenas Historia i Malmö fornminnesförenings årsskrift, 1937, s. 8.
3 A. U. Isbergs Bidrag till Malmö Stads Historia, bd. 2a, 1897, s. 61, 84 og 228 29.
4 Malmø rådstueprotokol 1503 48, 1965, s. 92.

32768/31115 JACOB GULDSMED (født før 1490-1548/49)

32768/31116 ANNE N.N.

Fra 1518 til sin død nævnes Jacob Guldsmed i Malmø, hvor han boede i sit eget statelige stenhus på hjørnet af Adel og Göran Olsgatorna (l). Han nævnes 1524 46 som rådmand.

Han var født før 1490 og døde i slutningen af 1548 eller begyndelsen af 49. Før 1530 blev han gift med Anne, der overlevede ham, men vist kun havde født ham datteren:
1 16384/15558 Mette Jacobsdatter, født senest 1530. Gift senest 1548 med Hans Poulsen Fechtel.

Jacob Guldsmed nævnes første gang i rådstueprotokollen (2) som rådmand. da han mer eller min-dre frivillig 1. februar 1524 underskrev byens hyldning af Frederik I i stedet for den fordrevne Christian II. Og da det ved Grevefejden var mislykkedes at få Christian tilbage, måtte Jacob Guldsmed i 1539 deltage i udsoningen med rigsråd og adel. På trods af de omskiftelige politiske forhold, levede guldsmeden vel lunt indendøre; af hans arbejder er endnu bevaret to sølvskeer, een på museet I Malmø og een på Statens historiska museum. De mange gange Jacob nævnes på tinge kaldes han blot Jacob Guldsmed, men en gang 5. februar 1545 (3) modtog han som Jacob Nusse Guldsmed arveafkald; fra slægtningen(?) Jacob Pedersen på arv efter faderen Peder Jepsen guldsmed, som Jacob Nusse havde haft i forvaring.

Den velbjergede guldsmed, hvis enke for øvrigt måtte hjælpe svigersønnen Hans Fechtel i 1550'erne, ejede vist flere ejendomme i Malmø. Men hovedgården lå på Algades sydside med gavlen mod gaden; det stræde, der ved østsiden gik ind på Adelgaden, benævnedes i 1500 tallet Jacob Guldsmeds Stræde (nu Göran Olsgatan).

Noter:

1 A. U. Isbergs Bidrag till Malmö Stads Historia, bd. 2a, 1897, s. 155, samt Ejnar Bagers Jacob Guldsmeds Sil-versked i Malmö fornminnesförenings årsskrift, 1970, s. 132.
2 Malmø rådstueprotokol 1503 48, 1965, flere sider.
3 Samme, s. 226.